Nyhedsartikel

Socialdemokratiets udlændingepolitik: 29 stramninger og 15 lempelser siden 2019

Tine Toft og Peter Sinnbeck 

Støttepartier kræver flere indrømmelser. Oppositionen efterlyser handling på centrale løfter

Inger Støjberg fejrede som udlændinge- og integrationsminister 50 stramninger med kage og installerede en “strammertæller” på ministeriets hjemmeside.

Tælleren blev fjernet af Støjbergs efterfølger i ministeriet, Mattias Tesfaye, men en optælling fra Radio4 viser dobbelt så mange stramninger som lempelser i den røde regerings tid ved magten.

I alt har den socialdemokratiske regering ifølge Radio4’s optælling siden regeringsskiftet i slutningen af juni 2019 strammet udlændingepolitikken 29 gange, mens der er gennemført eller bebudet 15 lempelser. Det svarer til næsten to stramninger hver måned, Socialdemokratiet har siddet ved magten.

Hos Foreningen af Udlændingeretsadvokater fremhæver bestyrelsesmedlem Jens Rye-Andersen, at Socialdemokratiet i deres optik har fortsat linjen fra den tidligere regering.

“Vi har overhovedet ikke oplevet nogen lettelser. Nærmere er det en uændret udlændingepolitik fra Inger Støjbergs tid”.

Det får regeringens støttepartier til at advare regeringen mod at bevæge sig væk fra det forståelsespapir, som Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre underskrev efter valget i juni sidste år.

“Vi er bestemt ikke tilfredse med den linje, Socialdemokratiet lægger i udlændingepolitikken. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi fortsat ser os selv i opposition til regeringen på det her område”, siger Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund, til Radio4.

Også hos Radikale Venstre ser politisk ordfører, Andreas Steenberg, med skepsis på regeringens stramninger.

“Linjen er mest præget af, at man i brede træk vil videreføre den samme linje som under Inger Støjberg. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende”, siger han.

Begge partier fremhæver dog, at regeringen på centrale områder har gennemført markante lempelser. Her peger de på aftalen om at få asylbørn væk fra udrejsecentret i Sjælsmark som en politisk sejr, samt et midlertidigt børnetillæg, som regeringen gik med til at indføre i juli sidste år.

Her lød vurderingen, at 63 procent af modtagerne ville være af ikke-vestlig herkomst.

Centrale valgløfter mangler

Omvendt er det netop de punkter, der får de blå partier til at dumpe regeringens “strammerkurs”.

Både Venstre og Konservative fremhæver, at regeringen har givet udlændinge ret til ophold, hvis de har haft fast arbejde i to år samt det midlertidige børnetillæg som afgørende lempelser, der har langt større betydning for den samlede udlændingepolitik end regeringens samlede antal stramninger.

“Man kan tælle op og lave lister, men når alt kommer til alt, så har regeringen hævet ydelserne for udlændinge og asylansøgere, og dermed kan Danmark sagtens ende som en asylmagnet igen”, advarer Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede.

Han medgiver, at asyltallet lige i øjeblikket er historisk lavt, men tilskriver dette den globale coronapandemi.

Ifølge de nyeste tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet har bare 484 personer fået asyl i Danmark i år. Det skal sammenholdes med de 1.783 personer, der fik asyl i 2019.

Modtagecenter i Afrika

Både Mads Fuglede og hans konservative ordførerkollega, Marcus Knuth, peger på, at regeringen stadig mangler at indfri et af de mest centrale løfter fra før valget – nemlig oprettelsen af et modtagecenter for asylansøgere i et nordafrikansk land.

Dette element var en central del af Socialdemokratiets udlændingeudspil fra 2018.

De Konservatives udlændingeordfører, Marcus Knuth, roser dog regeringen for at have en “mærkbar hårdere linje” end den tidligere socialdemokratiske regering.

“Men det tager altså ikke fra, at man på kerneområder som ydelsesniveau og ophold har lempet i en grad, så det i mine øjne vejer op for de ganske fine, men mindre betydningsfulde stramninger”, siger han til Radio4.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye fastslår i en skriftlig kommentar til Radio4, at regeringen fører sin politik på baggrund af et bredt flertal i Folketinget.

“Regeringen fører en udlændingepolitik, der er stram, men ikke skør”, lyder det.

”Og det er helt i tråd med det, vi stillede vælgerne i udsigt før valget. Det er jeg meget tilfreds med”.

 

Se de konkrete stramninger og lempelser her:

Faktaboks: Sådan har vi gjort

Der findes ingen officiel liste over stramninger og lempelser. Hvor højt antallet er, afhænger af, hvordan man opgør det.

Radio4 har i optællingen bygget videre på en optælling, som Jyllands-Posten foretog i december 2019. Her nåede avisen frem til 16 stramninger og 14 lempelser. Radio4 har derudover været i kontakt med Integrationsministeriet, Justitsministeriet, Boligministeriet, Socialministeriet, Dansk Flygtningehjælp og en række partier for at udarbejde listen.

Vi optæller gennemførte og bebudede forslag, der er vedtaget eller under udformning som lovforslag, og som ser ud til at have et flertal bag sig. Vi medtæller politik, der enten gør det sværere eller nemmere at få lovligt ophold i Danmark, beholde sin opholdstilladelse og som påvirker forholdene undervejs for asylansøgere og efterkommere i Danmark.

Radio4 har fravalgt en del politiske initiativer i optællingen, f.eks. er der ikke medtaget en række lempelser og stramninger på det retspolitiske område – som f.eks. regeringens indsats over for utryghedsskabende adfærd. Vi har omvendt medtalt enkelte stramninger af lovgivning mod social kontrol.

Optællingen indeholder ikke centrale ambitioner fra regeringen, hvor det ikke umiddelbart står klart, hvornår et konkret lovforslag præsenteres, eller om det lovteknisk kan lade sig gøre. Her kan nævnes forslag om beskæring i støtte til muslimske friskoler eller et foreslået krav om 37-timers nyttejob til indvandrere, før man kan modtage kontanthjælp.

I opgørelsen er enkelte mindre stramninger, der er fremlagt som en del af større lovpakker, puljet sammen. F.eks. hjemsendelsespakken, der består af syv tiltag, men hvor enkelte af dem er særligt indgribende, herunder retten til at tage data fra telefoner samt smide afviste asylansøgeres tøj ud efter én uge. Disse tæller som selvstændige tiltag, mens andre er mindre og derfor puljes sammen til én.

STRAMNINGER (29)

  • Børn af fremmedkrigere, der er rejst til ulovlige steder som Syrien, bliver ikke automatisk statsborgere.
  • Den til enhver tid siddende udlændingeminister kan fratage statsborgerskab fra fremmedkrigere administrativt. Blev først indført midlertidigt og så gjort permanent.
  • Personer, der skønnes at kunne blive fremmedkrigere, kan få frataget deres pas i tre år (det var tidligere ét år)
  • Fremmedkrigere skal nægtes konsulær bistand fra danske ambassader og konsulater.
  • Straffen for at opholde sig i krigszoner med indrejseforbud skal skærpes.
  • Der indføres midlertidig grænsekontrol i Sverige.
  • Vandelskrav for børn af personer, der får dansk statsborgerskab ”ved erklæring” – en metode hvor eksempelvis nordiske statsborgere nemmere kan få statsborgerskab. Vandelskravet betyder, at et kriminelt barn af en svensker ikke får dansk statsborgerskab med sin forælder.
  • Strammere regler for udenlandske landbrugspraktikanter. F.eks. sprogtest, sænkning af aldersgrænse og forkortning af opholdsperioden.
  • ”Mint-loven” – en lov der betyder, at man skal søge om familiesammenføring senest tre måneder efter, at der er mulighed for det (mod tidligere mindst 2 år).
  • Stramning af reglerne om forbud mod udenlandske donationer til trossamfund.
  • Formodningsafslagsregel på erhvervsområdet ift. udenlandsk arbejdskraft. Her kan gives afslag, hvis Styrelsen for International Rekruttering vurderer, at forholdet omkring ansættelsen samlet set ikke vurderes at være reelt.
  • Bedre mulighed for, at SIRI kan kontrollere, om udenlandsk arbejdskraft har gyldige opholds- og arbejdstilladelser.
  • Nyt loft over antal, der kan komme til Danmark på ”working holiday”-ordningen, hvor man kombinerer arbejde og ferie.
  • Der indføres et gebyr på ”working holiday”-ordningen, så det koster 2.000 kroner at ansøge.
  • Man skal have et arbejde hos en reel arbejdsgiver, hvis man kommer på ”working holiday”-ordningen, og kan ikke bare arbejde som selvstændig.
  • Bøder for illegal arbejdskraft fordobles i flere tilfælde.
  • Etablering af ny hjemrejsestyrelse i Birkerød.
  • Asylansøgere skal have styrket information om hjemrejse allerede ved indrejse.
  • Opsigelse af aftale med Dansk Flygtningehjælp om hjemrejserådgivning og oprettelse af enhed der skal køre ud og oplyse om hjemsendelse, så snart en person får afslag på asyl.
  • Ny hjemrejselov, der styrker mulighed for dataindsamling fra udlændinges mobiltelefoner.
  • Samtidig gør man det muligt at tømme forsvundne udlændinges værelser på udrejsecentre og konfiskere ejendele efter én uge frem for før tre måneder.
  • Man vil give 20.000 kroner til asylansøgere, der opgiver deres mulighed for at anke et afslag på asyl.
  • Genvurdering af syriske flygtninges behov for beskyttelse med henblik på om de kan fratages opholdstilladelsen, fordi der er fredeligt i Syrien.
  • Mulighed for at tvangsteste afviste asylansøgere for COVID-19, hvis det er nødvendigt for at sende dem ud.
  • Straf til imamer (op til tre år), hvis man via skilsmissekontrakter udøver social kontrol.
  • Forbud mod vielser af mindreårige samt skærpet straf for tvangsmæssig fastholdelse af ægteskab.
  • Konfiskering af pas ved mistanke om tvangsægteskab i udlandet.
  • Regeringen vil have alle prædikener og forkyndelser oversat til dansk.
  • Terrordom til en eller flere forældre vægtes tungt i sager om forældremyndighed. (førstebehandlet)

 

LEMPELSER (15)

  • Lindholm bliver ikke til noget som udrejsecenter.
  • Børnefamilier på Sjælsmark fik lov til at spise på deres værelser fremfor i kantinen.
  • Herefter blev børnefamilier flyttet ud af Sjælsmark og bor nu i Avnstrup nær Lejre, hvor der ikke er hegn omkring centret.
  • Dokumentationskravene til udlandsophold lempes, så man ikke behøver at oplyse om korte weekendture de seneste 12 år, når man søger om dansk statsborgerskab.
  • Danmark tager igen kvoteflygtninge.
  • Opholdskravet for dagpenge fjernes, så man ikke længere skal have boet i Danmark i fem af de seneste 12 år for at få dagpenge.
  • Den såkaldte positivliste for højtkvalificerede udlændinge udvides til faglærte, så de fremover kan komme til Danmark, hvis der mangler arbejdskraft inden for deres felt.
  • Flygtninge og familier som mister deres opholdsgrundlag i Danmark, behøver ikke længere rejse ud, hvis de har haft arbejde i mindst to år.
  • Flygtninge med midlertidigt ophold skal have mulighed for at tage en uddannelse på et højere niveau end ungdomsuddannelse.
  • Udenlandske studerende behøver ikke længere en kandidatgrad for at få mulighed for at arbejde i Danmark. Nu er en bachelor nok.
  • Danskundervisning bliver gratis for studerende, udenlandske arbejdstagere mv. Det kostede før 2.000 kroner pr. modul.
  • Midlertidigt børnetilskud på 700 kroner pr. barn pr. måned til tilflyttede på integrationsydelse og folk på kontanthjælp.
  • ”Mint-loven” ændres for at undgå sagen om den thailandske pige Mint. Bl.a. afskaffes kravet om vellykket integration ved børne-sammenføringer.
  • Fjernelse af krav om, at man, at man som dansksindet sydslesviger skal være født i Sydslesvig for at få statsborgerskab. Det dækker nu også, hvis man alene er opvokset i Sydslesvig.
  • Ændring af bekendtgørelse, der forhindrer flygtninge med midlertidigt ophold i at tage en gratis videregående uddannelse (gældende pr. 1/7 2020)

 

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Læs også

15.01.21

Pres for sidestilling af soldater og fængselsbetjente med PTSD

Partier og fængselsforbund vil sidestille fængselsbetjente med soldaterveteraner efter voldsom tendens De danske fængsler har udviklet sig til så voldsom en arbejdsplads, at 13,5 procent af fængselsbetjentene opfylder diagnosekravene for PTSD. Det viste en rapport fra forskningscenteret VIVE i september. “Det er en katastrofe. Det skal vi ikke bare acceptere som en erhvervsrisiko, og det…

Læs mere
14.01.21

Frivillige trækker sig fra væresteder på grund af coronafrygt

Mens store dele af Danmark er lukket ned, så kan socialt udsatte og hjemløse fortsat få et måltid og en snak på landets væresteder og varmestuer. De er nemlig stadig åbne. Men nu begynder de frivillige at trække sig fra arbejdet på værestederne – og det skaber problemer. Det fortæller Vibe Klarup, der er direktør i alliancen…

Læs mere
13.01.21

Værnepligtige efterlyser ligestilling

Det er problematisk, at kvindelige værnepligtige i modsætning til mandlige værnepligtige kan vælge at stoppe før tid, mener Værnepligtsrådet. Forsvarsminister er opmærksom på udfordringen. Flere og flere kvinder melder sig som værnepligtige. Faktisk er mere end hver femte værnepligtig en kvinde. Men selvom de går igennem de samme strabadser som mændene, så har de ikke…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet