Højsæsonen for landets restauranter er lige begyndt. Vi går nemlig mest ud og spiser på landets restauranter fra maj til september. Og når vi er ude at spise, slutter aftenen tit med den lille scene, hvor vi på Dankortterminalen skal trykke ja eller nej til drikkepenge, mens tjeneren står lige ved siden af.
Flere af de danskere, som Radio4 Morgen har talt med, nikker genkendende til situationen, men ifølge Morten Hesselholt behøver det slet ikke være akavet.
Han er tjener på Bistro Boheme i København og har årtiers erfaring i tjenerfaget.
“Jeg oplever, at det handler om beløbet, mere end det handler om, hvorvidt folk vil give drikkepenge eller ej. De fleste vil gerne give lidt ekstra for god service. Det akavede opstår, når gæsten, foran tjeneren, skal vælge, hvor meget det skal være. Men det er en situation, som en god tjener skal kunne aflæse og håndtere.”
Du kan høre hele interviewet med Morten Hesselholt her. I samme interview kan du også høre hvordan de danskere Radio4 Morgen mødte på gaden i København, forholder sig til drikkepengespørgsmålet:
Der findes ikke nogen tal for, hvor mange restauranter der bruger funktionen, hvor kunden skal sige ja eller nej til drikkepenge. Men i branchen vurderes det, at det efterhånden er på de fleste restauranter. Siden 1969 har servicen på spisesteder været inkluderet i prisen, men alligevel er det altså helt almindeligt at tjenerne – ved hjælp af Dankortterminalen – spørger om drikkepenge.
Sådan er det også på restauranten Fru Larsen i Langå. Drikkepengefunktionen blev dog ellers fjernet, men indført igen, fortæller Christian Neve, der driver restauranten
”Vi fjernede den, fordi vi troede, at det var akavet for gæsten, men vi fandt ud af, at mange gæster gerne ville have muligheden. Så fik vi funktionen tilbage, men besluttede at gøre noget aktivt for situationen. Nu siger vi klart og tydeligt, at gæsten har mulighed for at give drikkepenge, men at det også er fuldstændigt ok at lade være.”
Du kan høre mere om hvordan de tackler problematikken på Fru Larsen i Langå her:
Men den akavede situation behøves faktisk slet ikke at finde sted, mener Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker på RUC.
Han peger på, at drikkepenge i Europa i virkeligheden er unødvendig og forskellig fra det fænomen, som amerikanerne indførte i USA.
“I sin oprindelse er drikkepenge et nødvendigt tillæg og en del af lønnen. Sådan er det også stadigvæk i USA, men sådan har det aldrig officielt været i Europa. I Europa er begrebet opstået for at vise sig. Man kunne vise sig overfor restauranten ved at lægge mange drikkepenge, men den fysiske selvfremstilling er jo fjernet med Dankortterminalen, så i virkeligheden er det et dårligt setup.”
Pelle Guldborg Hansen har i øvrigt selv arbejdet som tjener i 12 år, og ifølge ham skal branchen ændre på formen, hvis drikkepengene ikke skal ødelægge folks oplevelse.
“Det er akavet, og det påvirker folk. Folk vil opleve det som et krav, og det er det ikke. Det skal tjenerne også forstå. Dertil kommer, at det gøres som det sidste på aftenen, og det giver måske folk en dårlig oplevelse at gå hjem på. Det plejer at være et dårligt tegn i restaurationsbranchen. Man kan også vende sig til hår i maden, men det bliver det ikke lækkert af. Det samme gør sig gældende for drikkepenge på Dankortterminaler.”
Hele interviewet med Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker på RUC, kan du høre her:
Der findes ikke tal for, hvor mange drikkepenge danskerne giver om året.
Men i de seneste tal – fra før Corona – brugte de danske husstande i gennemsnit omkring 10.000 om året på at gå ud at spise.
Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix
