Nyhedsartikel

Støjberg klapper i om partiansøgning med hendes navn

Indenrigs- og Boligministeriet har modtaget to ansøgninger om nye partinavne, der indeholder navnet Inger Støjberg.

Men ingen af ansøgningerne om partinavnene “Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg” og “Danske Værdier – Inger Støjberg” er indgivet af Inger Støjberg selv, oplyser ministeriet til Ritzau.

Det er dog muligt, at andre har ansøgt om partinavnet på vegne af hende.

På Folkemødet bliver Støjberg spurgt ind til navnet “Danmarksdemokraterne”.

“Det er ikke noget, jeg har søgt om,” bekræfter hun til Ritzau.

Hun vil videre ikke kommentere på, om hun kommer til at præsentere noget under det navn, men hun kalder det “et meget godt navn”.

Støjberg afviser også at kommentere på, om hun kender personen, der har ansøgt om navnet.

21. juni skal Valgnævnet tage stilling til ansøgte partinavne.

Efterfølgende vil de godkendte partinavne blive lagt op på vaelgererklaering.dk, hvor processen med at indsamle 20.182 vælgererklæringer for at blive opstillet til Folketinget kan begynde.

Hvis Inger Støjberg ønsker at starte et nyt parti og samtidig være klar til et efterårsvalg, skal hun ansøge om et partinavn inden 21. juni.

For herefter kan der potentielt gå flere måneder, før Valgnævnet igen holder møde, og det igen er muligt at få godkendt et partinavn. Det skyldes, at Valgnævnet kun mødes seks gange om året.

“Det er klart, at det kan ikke vente år og dag, hvis jeg går i gang med noget nyt. Det er klart nok. Der kommer et valg på et eller andet tidspunkt,” siger Støjberg på Folkemødet.

Hun bliver forholdt deadlinen 21. juni og spurgt, om hun kommer med en melding om et nyt parti inden for få uger.

“Den 21. juni er det præcis et halvt år siden, at jeg blev smidt ud af Folketinget, og så har jeg i hvert fald haft et halvt år til at vurdere situationen,” siger hun.

Støjberg har flere gange gjort det klart, at hun ikke er “færdig med dansk politik”.

Men hun har endnu ikke svaret på, om der kommer et nyt parti.

13. december sidste år blev hun idømt 60 dages ubetinget fængsel i Rigsretten i en sag om ulovlig adskillelse af asylpar. Otte dage senere blev hun erklæret uværdig til at sidde i Folketinget.

Ud over de to partinavne, der indeholder Inger Støjbergs navn, var der 15. juni modtaget ansøgninger om 14 andre partinavne også.

/ritzau/

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Læs også

29.05.23

Moderaterne-profil brød reglerne: Trak fortrolige oplysninger om udsatte klienter ud til sig selv

En ny sag rammer nu Moderaternes ordfører for udsatte mennesker, Nanna W. Gotfredsen, der ifølge Ekstra Bladet har brudt reglerne for datasikkerhed. “Jeg begik en fejl,” lyder det fra folketingsmedlemmet.  Mens Moderaternes folketingsmedlem Nanna W. Gotfredsen var suspenderet fra sin rolle som daglig leder i Gadejuristen, begyndte hun i strid med reglerne at hive fortrolige…

Læs mere
27.05.23

Lægeforeningen glæder sig over fokus på flere speciallæger

Det er positivt, at regeringen og Danske Regioner fredag blev enige om, at der skal uddannes flere speciallæger i de områder i Danmark, hvor der er rekrutteringsudfordringer. Sådan lyder det fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, dagen efter at en aftale om regionernes – og dermed en stor del af sundhedsvæsenets – økonomi blev indgået. –…

Læs mere
26.05.23

Hvem skal løfte den røde fane efter Mai Villadsen?

Enhedslisten holder årsmøde i weekenden, mens partiet står midt i et vadested. Med Mette Frederiksens SVM-regering forsvandt indflydelsen. Og samtidig skal liste Ø snart gennemføre et svært lederskifte. Da Pelle Dragsted torsdag gæstede Radio4’s politiske magasin ’Mandat’, glædede han sig over, at Enhedslistens frontkvinde, Mai Villadsen, venter barn og har kurs mod en kommende barselsorlov.…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet