Nyhedsartikel

Tidligere DF-talent springer til Støjberg og Danmarksdemokraterne

Pernille Rudbæk og Thomas Larsen
peru@radio4.dk

Rådmand Kristoffer Hjort Storm fra Aalborg var tidligere en af DF’s største profiler i Nordjylland. Nu bliver løsgængeren en del af Inger Støjbergs parti, Danmarksdemokraterne.

Inger Støjberg får endnu et tidligere medlem fra Dansk Folkeparti med på holdet.

Løsgænger i Aalborg Kommune og tidligere DF-profil Kristoffer Hjort Storm har over for Radio4 offentliggjort, at han har meldt sig ind hos Danmarksdemokraterne.

”Det bliver spændende at være en del af et nyt parti, der stadig er under udvikling og på den måde kunne være med til at forme politikken,” siger Kristoffer Hjort Storm til Radio4.

Han var indtil i sommer medlem af DF og rådmand for partiet i Aalborg Kommune, hvor han blev omtalt som et af partiets største talenter. I juni meldte han sig ud i frustration over de interne magtkampe og den massive uro. Efter afgangen fortsatte han som rådmand – men nu har han besluttet sig for at gå ind i Danmarksdemokraterne.

”For mig er Danmarksdemokraterne det parti, som passer bedst til mine visioner for samfundet,” siger Kristoffer Storm. Det gælder blandt andet partiets mål om at skabe et Danmark med bedre balance mellem land og by, hvilket var partiets store mærkesag ved valget.

”Desuden mener jeg, at Danmarksdemokraterne er det parti, der bedst kan sikre og bevare de værdier, som Danmark er bygget på,” siger han.

Overfor Radio4 kalder Inger Støjberg Kristoffer Storm for en dygtig og driftssikker politiker.

”Jeg er derfor glad for, at han nu repræsenterer Danmarksdemokraterne i byrådet i Aalborg. Vi samler på dygtige mennesker i partiet, og det glæder mig, at han har tilsluttet sig flokken,” siger hun.

I alt råder Danmarksdemokraterne nu over 20 byrådsmedlemmer over hele landet. På KL’s kommunalpolitiske topmøde torsdag og fredag samler Inger Støjberg for første gang holdet, der er kommet til DD fra bl.a. Dansk Folkeparti og Venstre. I Aalborg vil hun gøre det klart, at Danmarksdemokraterne vil opstille kandidater over hele landet til næste kommunalvalg i 2025.

Læs også

31.03.23

Nålestik gør ondt – når der er mange nok

Inger Støjberg og Pia Kjærsgaard angriber udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen for at ville lempe udlændingepolitikken. Her og nu rammer kritikken ikke for alvor. Men det kan ændre sig. Det sker ikke hver dag, at en udenrigsminister beskylder en modstander for at have et hjerte af is. Men tirsdag blev folketingssalen rammen om et skarpt politisk…

Læs mere
31.03.23

Institut for Menneskerettigheder: Nøgenkalendere på arbejdspladsen er ulovligt

Det bør udløse et påbud fra Arbejdstilsynet, hvis en virksomhed har en nøgenkalender hængende på arbejdspladsen. Det siger Bjarne Oxlund, der er ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder. ”De danske ligebehandlingslove definerer, at en enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle toner, som kan skabe et ydmygende eller ubehageligt klima, er ulovlige.”…

Læs mere
31.03.23

Medstifter ekskluderet fra Nye borgerlige: ”Jeg er ikke racist”

Svend Pedersen blev torsdag ekskluderet af Nye Borgerlige og mister sin plads i partiets hovedbestyrelse. Hovedbestyrelsen mener, han har ytret sig racistisk. Selv afviser han at være racist. Eksklusionen sker selvom partistifter og fungerende partiformand Pernille Vermund i mandags afviste at ekskludere Svend Pedersen. Når Nye Borgerliges hovedbestyrelse alligevel skred til eksklusion torsdag, skyldes det,…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet