Nyhedsartikel

Udlandsdanskere må kigge langt efter covid-vaccination

Martin Møller Geertsen

Danskere bosat i udlandet er i mange tilfælde ikke omfattet af Danmarks covid-19 vaccinationsprogram og skal vaccineres i bopælslandet. Men det kan have lange udsigter. Forening for udlandsdanskere foreslår vaccination i danske lufthavne.

Mange af de danskere, der bor i udlandet, må kigge langt efter en vaccination mod covid-19. Ifølge de gældende regler kan danske statsborgere bosiddende i lande udenfor EU ikke modtage en vaccine i Danmark.

En række lande uden for EU har ikke nogen plan for vaccinationerne og har endnu ikke modtaget vacciner, og det betyder at bekymrede danskere fra hele verden dagligt kontakter foreningen for udlandsdanskere, Danes Worldwide.

”De er bekymrede for, at de falder mellem to stole. De kan ikke blive vaccineret i Danmark, og de kan ikke blive vaccineret i det land, de bor i,” siger generalsekretær, Anne Marie Dalgaard til Radio4.

Der er også bekymring for, hvilken vaccine, de kan få, når den så kommer til landet.

”I nogen lande, går der rygter om, at man kan betale for at blive vaccineret, men så ved folk ikke, hvad det er for en vaccine, de får. De ved ikke, om det er vacciner, der ikke er godkendte i EU og USA, for eksempel kinesiske eller russiske vacciner,” siger Anne Marie Dalgaard til Radio4.

I 2012 vurderede Danmarks Statistik, at der boede 172.000 danskere i udlandet. Ifølge Danes Worldwide bor der lige nu omkring 250.000 danskere i udlandet.

Ifølge det britiske analyseselskab, The Economist Intelligence Unit, er der en række lande i både Afrika og Asien, hvor det forventes, at coronavaccinerne først er bredt tilgængelige i 2022 eller 2023. De fleste lande i EU har påbegyndt vaccinationen af borgerne.

Et nyt studie fra Duke University i USA konkluderer desuden, at store dele af befolkningen i lavindkomstlande kan komme til at vente indtil 2024 på covid-19-vacciner.

Sundhedsordfører åben for at placere udlandsdanskere bagerst i vaccinekøen

Danes Worldwide foreslår i et brev til sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at udlandsdanskere indføres i den danske vaccinationsplan. Selve vaccinationen kan for eksempel foregå i en dansk lufthavn, lyder det.

”Det kunne være en løsning, når danske statsborgere flyver til Danmark, at de får det første stik der, og efterfølgende også kan få stik nummer to i lufthavnen,” siger Anne Marie Dalgaard, som overfor Radio4 understreger, at løsningen skal findes i samarbejde med sundhedsmyndighederne.

Foreningen for udlandsdanskere skriver videre i brevet til ministeren, at foreningen er åben for, at udlandsdanskere uden et gult sygesikringsbevis selv betaler for den danske vaccine.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, siger til Radio4 Morgen, at han gerne vil se på reglerne for covid-19 vaccination af danskere bosat i udlandet, hvis der er politisk opbakning til det. En mulighed kunne være at placere udlandsdanskerne bagerst i vaccinationskøen, så de kan få en dansk vaccine, når herboende danskere har fået deres doser.

”Efter al forventning kommer vi til at få alle de vacciner, vi har brug for, og forventer også på et tidspunkt at få flere vacciner, end vi har brug for. Hvis der er politisk interesse for det, så kunne det være en kattelem til at løse det her problem,” siger Rasmus Horn Langhoff til Radio4.

Hør interview med generalsekretær i Danes Worldwide, Anne Marie Dalgaard, her.

Her kan du høre et interview med danske Marianne, der bor i Thailand og intet ved om, hvornår hun og hendes mand kan blive vaccineret.

Hør interview med sundhedsordfører fra Socialdemokratiet, Rasmus Horn Langhoff, om rimeligheden i, at danske statsborgere bosat i udlandet ikke kan få en vaccine i Danmark.

 

 

Læs også

29.05.23

Moderaterne-profil brød reglerne: Trak fortrolige oplysninger om udsatte klienter ud til sig selv

En ny sag rammer nu Moderaternes ordfører for udsatte mennesker, Nanna W. Gotfredsen, der ifølge Ekstra Bladet har brudt reglerne for datasikkerhed. “Jeg begik en fejl,” lyder det fra folketingsmedlemmet.  Mens Moderaternes folketingsmedlem Nanna W. Gotfredsen var suspenderet fra sin rolle som daglig leder i Gadejuristen, begyndte hun i strid med reglerne at hive fortrolige…

Læs mere
27.05.23

Lægeforeningen glæder sig over fokus på flere speciallæger

Det er positivt, at regeringen og Danske Regioner fredag blev enige om, at der skal uddannes flere speciallæger i de områder i Danmark, hvor der er rekrutteringsudfordringer. Sådan lyder det fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, dagen efter at en aftale om regionernes – og dermed en stor del af sundhedsvæsenets – økonomi blev indgået. –…

Læs mere
26.05.23

Hvem skal løfte den røde fane efter Mai Villadsen?

Enhedslisten holder årsmøde i weekenden, mens partiet står midt i et vadested. Med Mette Frederiksens SVM-regering forsvandt indflydelsen. Og samtidig skal liste Ø snart gennemføre et svært lederskifte. Da Pelle Dragsted torsdag gæstede Radio4’s politiske magasin ’Mandat’, glædede han sig over, at Enhedslistens frontkvinde, Mai Villadsen, venter barn og har kurs mod en kommende barselsorlov.…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet