Nyhedsartikel

Udsatte borgere med penge på kontoen kan ikke få fat i dem

Anton Ringdal og Simon Sandemand
sks@radio4.dk

Blandt landets fem største banker findes der kun fem filialer, hvor du kan hæve penge ved en skranke. Det skaber store problemer for nogle af samfundets svageste, der på trods af penge på kontoen ikke kan få dem i hånden.

Hvis du ikke har et hævekort, så er det efterhånden overordentligt svært at hæve penge i Danmark. En sammentælling, Radio4 har lavet blandt landets fem største banker, viser, at der kun findes fem kontantkasser på landsplan. Kasserne tilhører alle Danske Bank, og de er placeret i landets fire største byer.

Men der findes borgere, der af forskellige årsager har svært ved at få sig et hævekort. Det gælder både folk med udviklingshandicap, der kan have svært ved at huske en pinkode, hjemløse der ofte ingen adresse har eller ældre, der slet og ret ikke er digitale.

”Vi har beboere, der lige nu ikke kan hæve de penge, som de har stående på deres konto. Det betyder helt lavpraktisk, at vi for eksempel er nødt til at aflyse aftaler med fodterapeuter og andre ting, hvor borgeren skal bruge sine penge. For de kan ikke få fat i dem på grund af de lukkede kontantkasser”, siger pædagog Mia Sofie Hampe Laursen til Radio4 Morgen.

Hør interviewet med Mia Sofie Hampe Laursen her:

Hun arbejder på Botilbuddet Boligerne Brøndbyøstervej i Brøndby for udviklingshandicappede.

De hjemløses landsorganisation SAND bekræfter overfor Radio4 Morgen.

”De render rundt og kan ikke få deres kontanter, selvom der er rullet penge ind på deres NEM-konto, for de har ikke noget plastikkort. Det er skide besværligt. Det er jo bankerne, der har lukket kontantkasserne – og den nuværende situation kan vi ikke have. Det er for dårligt”, siger formand for SAND i København Kim Allan Jensen til Radio4 Morgen.

SAND har sammen med en række organisationer for nyligt rettet kritik mod netop den her problemstilling. Én af de organisationer er LEV, der repræsenterer mennesker med udviklingshandicap i hele landet.

”De bliver umyndiggjort. De har brug for endnu mere hjælp og støtte, så konsekvenserne er, at man bliver langt mere afhængig af hjælp, når der ikke kan hæves i en kontantkasse. Jeg mener ikke, bankerne påtager sig et tilstrækkeligt ansvar lige nu”, siger formand Anni Sørensen til Radio4 Morgen.

Hos bankernes erhvervsorganisation Finans Danmark medgiver man, at der er et problem – men også, at man forsøger at gøre så meget, man kan.

”Jeg mener ikke, digitaliseringen er gået for langt. Vi er opmærksomme på problemstillingen og forsøger også at imødekomme problemerne for samfundets svageste, så godt vi kan. Men vi skal også huske på, hvorfor bankerne gør, som de gør. For 10 år siden blev halvdelen af alle betalinger i detailhandlen klaret med kontanter. I dag er det en sjettedel. Der er bare ikke det samme behov for kontanter, og derfor giver det heller ikke mening for bankerne at levere den samme service som for 10 år siden”, siger digitaliseringsdirektør i Finans Danmark, Michael Busk-Jepsen til Radio4 Morgen.

Hør interviewet med Michael Busk-Jepsen her:

Læs også

25.03.23

Moderaterne har fået ungdomsparti og ser stort på nye meningsmålinger

Moderaterne i dag vedtaget at stifte et ungdomsparti Unge Moderater. Hidtil har partiet haft en ungdomsafdeling, som Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz og Max Manøe Bjerregaard har stået i spidsen for. De skal også stå for at omdanne ungdomsafdelingen til et ungdomsparti frem mod næste årsmøde. Med et ungdomsparti kan der søges økonomisk støtte fra Dansk Ungdoms…

Læs mere
24.03.23

Nye Borgerlige-politiker om Svend Pedersen: “Det er træls”

Medlem af Nye Borgerliges hovedbestyrelse Svend Pedersen, har vakt opsigt med en række stærkt kontroversielle udtalelser. Og det er træls. Det mener Karsten Byrgesen, som sidder i Fredericia kommunalbestyrelse og regionsrådet for Region Syddanmark for Nye Borgerlige. Debatten om Svend Pedersens udsagn flytter fokus fra Nye Borgerliges politik. Og det generer blandt andet Karsten Byrgesen.…

Læs mere
24.03.23

Der ligger kun krummer på Nicolai Wammens bord

Der er næsten intet at forhandle om for de partier, der kommer ind til mødebordet hos finansminister, Nicolai Wammen, for at lægge arm om regeringens nye finanslovsudspil. ”Jeg forventer ikke et meget langt forhandlingsforløb.” Sådan lød konstateringen fra finansminister, Nicolai Wammen, da han sammen med Troels Lund Poulsen fra Venstre og Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet