Nyhedsartikel

Ung kvinde ramt af brystkræft: Lægen sagde, at jeg var for ung til at få kræft

Jacob Grosen
jag@radio4.dk

Da 33-årige Christina Frederiksen i efteråret gik til lægen med symptomer på brystkræft, måtte hun insistere på at få en henvisning til videre undersøgelse. Lægen mente ikke, at det kunne være kræft, fordi hun er så ung. Formanden for Praktiserende Lægers Organisation erkender, at de praktiserende læger skal blive bedre til at udrede unge med kræft.

Christina Frederiksen var lige flyttet til Aarhus, da hun i oktober 2019 bestilte en tid ved sin nye læge, fordi hun fandt en knude i brystet. Lægen mærkede på knuden og konstaterede, at hun ikke skulle bekymre sig. Hun var for ung til at have kræft. Det svar gav ikke Christina Frederiksen ro i maven. Knuden var på det tidspunkt to gange tre centimeter, så hun insisterede på at få en henvisning til videre undersøgelse.

Det indvilligede lægen i. Men han henviste hende ikke til et kræftpakkeforløb, som lægerne skal gøre, hvis de har mistanke om kræft. I stedet blev hun henvist til mammografiundersøgelse, en røntgenundersøgelse af brystet. Efter en uge kom indkaldelsen. Christina Frederiksen kunne få en tid i september 2021. Altså små to år senere.

Derfor kontaktede hun et privathospital for at få en hurtigere tid. Her kunne hun komme til få uger efter. Fem dage senere kom meldingen. Det var kræft, de havde fundet.

”Min kræft havde spredt sig. Havde jeg ventet to år, så havde min fremtid nok set lidt anderledes ud, end den gør nu. Jeg synes ikke, at det kan være rigtigt, at man ikke får den udredning, man beder om, når man går til lægen. Jeg synes, at man har ret til at blive undersøgt grundigt gennem et kræftpakkeforløb.”

I dag har Christina Frederiksen været igennem 12 kemobehandlinger og to operationer. Hun venter nu på de seneste svar på sine undersøgelser og håber på, at hun har fem ugers strålebehandling tilbage.

Hun har valgt at stå frem med sin historie, fordi hun har et indtryk af, at flere unge har oplevet at gå til lægen med kræftsymptomer uden at blive sendt til yderligere undersøgelser.

”Jeg troede egentlig, at mit forløb var et enkeltstående tilfælde, men så begyndte jeg i kemo og mødte en masse mennesker på kemostuerne, og der var mange, der havde lignende historier,” siger hun til Radio4 Morgen.

Unge kræftsyge må gå flere gange til lægen end ældre

Kræftens Bekæmpelse bekræfter, at der er en åbenlys problemstilling, når unge mennesker går til lægen med kræft. Ud af 38.000 årlige nye kræfttilfælde er kun 1.400 af patienterne mellem 15-39 år. Det svarer til en andel på 3-4 procent af den samlede patientgruppe.

Derfor tænker lægerne ikke, at en ung patient har kræft, når vedkommende kommer ind med symptomer. Det siger chef for dokumentation og udvikling i Kræftens Bekæmpelse, Bo Andreassen Rix, til Radio4 Morgen.

Der er ikke lavet de store videnskabelige undersøgelser på det her område, men interesseorganisationen har lavet spørgeskemaundersøgelser både blandt yngre og ældre kræftpatienter.

”Det kunne godt tyde på, at der er flere unge, der må gå flere gange til lægen, før lægen reagerer og sender den unge til videre undersøgelse og diagnose,” siger chef for dokumentation og udvikling i Kræftens Bekæmpelse, Bo Andreassen Rix.

En alvorlig situation

Pia Riis Olsen er klinisk sygeplejespecialist og ungekoordinator på kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Hun oplever jævnligt, at unge har lange forløb, før de får stillet en diagnose og kommer i behandling på kræftafdelingen.

”Det er et velkendt fænomen. Den her gruppe af unge mennesker er i risiko for, at vi opdager det i sundhedsvæsenet for sent,” siger hun til Radio4 Morgen og peger på, at det kan få alvorlige konsekvenser for de unge.

”Det har altid den konsekvens, når der er tale om kræftsygdom, at jo senere du kommer i behandling, jo større risiko er der for, at sygdommen er blevet mere udbredt. Og det bliver sværere at kurere, så det er en alvorlig situation.”

Hun mener, at de praktiserende læger skal blive bedre til at trykke på kræftpakkeknappen, hvis de har mistanke om, at et ungt menneske har kræft.

”Helt klart. Har man mistanke, så skal man trykke på kræftpakkeforløbet. Men der er mange situationer, hvor man tænker, at det er mere sandsynligt, at det er noget andet, og så ser man lige tiden an.”

De praktiserende læger skal blive bedre

De praktiserende læger erkender, at der er et problem, og at man ved for lidt om kræft hos de unge patienter. Formand for Praktiserende Lægers Organisation, Christian Freitag, er ikke i tvivl om, at udredningsmønsteret er forskelligt, hvis man sammenligner unge med ældre kræftpatienter.

”Det er for dårligt, at vi ved så meget om kræft, og hvordan det rammer, men at vi har fokuseret mest på dem, der får det hyppigst. Vi kommer ikke udenom, at vi er påvirkede af, at langt de fleste mennesker, der får kræft, er oppe i årene. Det påvirker lægen i lægens arbejde, når man sidder overfor et ungt menneske. Vi kan ikke komme udenom, at det spiller ind, når vi gør os tanker om, hvad årsagen er til sygdommen,” siger Christian Freitag til Radio4 Morgen.

Han mener, at lægerne både bør og skal blive bedre til hurtigt at finde ud af, når unge er syge med kræft, så de kan komme i behandling tidligere i forløbet, end de gør i dag.

”Vi skal i dialog med de speciallæger, der kan hjælpe os med nogle af de spørgsmål, vi sidder med. Så kan vi få andre øjne på sagen. Det, tror jeg faktisk, vil kunne hjælpe, så vi kan nedbringe den tid, der går, fra vi ser et ungt menneske og til, at nogen finder ud af, at det sørme var kræft,” siger Christian Freitag, formand for Praktiserende Lægers Organisation til Radio4.

Hør om problemstillingen i Radio4 Morgen her:

Læs også

21.04.21

Rekordmange danskere fik førtidspension sidste år

2020 gav den største tilgang af førtidspensionister i over ti år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Sidste år kom der 24.400 nye førtidspensionister. Det er den største tilgang i mere end ti år. Men det er en uholdbar udvikling, mener Dansk Industris vicedirektør, Steen Nielsen: “Der er brug for medarbejdere på rigtig mange virksomheder. Derfor er…

Læs mere
20.04.21

Flere kvinder vælger at passe børnene hjemme

Flere kvinder er begyndt at passe deres børn hjemme og dermed fravælge dagplejerne, vuggestuerne og børnehaverne. Det indikerer nye tal fra Danmarks Statistik. Tallene viser en markant stigning i kvinder fra 15-64 år, der ikke har søgt arbejde, fordi de vil passe børn eller familiemedlemmer. Fra 22.000 kvinder i 4. kvartal i 2015 til 30.000 kvinder…

Læs mere
16.04.21

Tilsynet med sociale tilbud er styrket – dog uden et loft over, hvad private kan trække ud af profit

Regeringen er nu sammen med sine støttepartier enige om at styrke tilsynet med sociale tilbud. Det sker, efter Radio4 og flere andre medier har bragt historier om private bosteder, hvor kvaliteten halter. Men partierne er ikke blevet enige om at indføre et loft over, hvad private kan trække ud af profit på sociale tilbud. Og det ærgrer…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet