Valgforbund overrasker: DF-stemmer kan gå til Moderaterne

Skrevet af

12. november 2025

Nikolai Thorgaard Henriksen

nih@radio4.dk

Peter Marstal

petma@radio4.dk

Mads Juul

manoe@radio4.dk

Til trods for store politiske uenigheder har Dansk Folkeparti i fem kommuner indgået et valgforbund med ærkerivalerne Moderaterne.

Der er iskold luft mellem Dansk Folkeparti og Moderaterne på Christiansborg.

Alligevel indgår de to partier i alliancer i flere danske kommuner op til kommunalvalget.

Det viser en gennemgang foretaget af RADIO IIII.

Gennemgangen viser, at der i fem danske kommuner er indgået et valgforbund mellem de to partier således, at overskydende stemmer i tilfælde af stemmespild potentielt tilfalder modparten.

Til trods for at Morten Messerschmidt har udtalt, at ’al klassisk DF-politik står i opposition til Lars Løkke Rasmussen’ kan adskillelige DF-stemmer derfor havne hos moderaterne – eller omvendt.

- Et samarbejde – hvad end det er i regering eller som støtteparti – til noget, der har med Lars Løkke Rasmussen at gøre, kan jeg udelukke, lød det i 2024 fra Morten Messerschmidt under et interview med Jyllands-Posten.

Alligevel er Dansk Folkeparti og Moderaterne i kommunerne Esbjerg, Frederiksberg, Varde, Furesø og Kolding altså blevet enige om at dele overskydende stemmer.

Gunnar Nielsen, der er lokalformand for Dansk Folkeparti i Kolding Kommune, har til trods for de store uenigheder intet problem med aftalen.

- Det kan jo lige så nemt være os, der får deres stemmer, og det er jo den side vi ser, siger han til RADIO IIII.  

- Det forpligter os ikke til at samarbejde bagefter jo.

RADIO IIII har forsøgt at få en kommentar fra Morten Messerschmidt, men det har ikke været muligt.

Afspiller nu

A-Z

01:00
05:00