Nyhedsartikel

Virksomheder bør have regler for medarbejderes brug af kunstig intelligens, mener flere fagforeninger

Redaktion
redaktion@radio4.dk

Flere fagforeninger som Radio4 har talt med fortæller, at de får henvendelser fra deres medlemmer om kunstig intelligens. Derfor mener fagforeningerne at virksomheder bør lave retningslinjer.
Kunstig intelligens bliver brugt næsten dagligt af rigtig mange danskere. Den bliver brugt til at anbefale musik og film, og i november sidste år ankom den kunstige intelligens ChatGPT og tog verdenen med storm. Den kunne nemlig svare på næsten alle spørgsmål, og så kunne den også løse eksamensopgaver på universitetsniveau.

Men hvordan passer kunstig intelligens ind på arbejdspladsen, og skal man sige til sin chef – hvis man bruger AI – altså kunstig intelligens – som en chat-robot, på sit arbejde? Eller kan man få lidt hjælp fra robotterne uden at informere chefen?
Det er nogle af de spørgsmål, som flere fagforeninger, som Radio4 har været i kontakt med, bliver stillet.

Fagforeningen IDA har fået henvendelser af dén karakter. Det samme har DJØF, fagforeningen Kommunikation & Sprog og Den akademiske fagforening DM.

Derfor bør virksomheder have retningslinjer. Sådan lyder det fra Bella Lea Buono er chefkonsulent i DJØF’s rådgivningscenter.

”Der er brug for at virksomheder og organisationer tager stilling til, hvad må man her hos os? Hvad må man i forhold til ChatGPT, og kunstig intelligens i det hele taget? Hvor meget må man bruge det, og i hvilken sammenhæng må man bruge det? Der er brug for at man tager stilling og får skrevet noget ned, så alle medarbejderne er klar over det.”

Camilla Gregersen er forperson i Den Akademiske fagforening DM, som har over 60.000 medlemmer. Hun er enig i, at virksomheder bør have retningslinjer for brugen af kunstig intelligens. Det kan nemlig være et problem, hvis medarbejdere bruger det uden nogle retningslinjer.

”Man kan komme til at bruge det forkert, og man kan komme til at fodre for eksempel ChatGPT med nogle informationer som man ikke skulle. Maskinerne bruger hele tiden den information til at blive dygtigere med, og derfor må man ikke fodre den med personfølsomme oplysninger, for de går ikke i glemmebogen, når man er færdig med sin opgave. Og det kan være svært for ansatte at vide, hvornår må jeg bruge det her? Hvornår må jeg ikke? Derfor er det afgørende at arbejdspladsen siger, hvad må du og hvad må du ikke.”

Der findes ikke noget samlet billede af, hvor mange virksomheder, der har lavet retningslinjer på det her område. Men flere eksperter som Radio 4 har talt med vurderer, at det er et fåtal af landets virksomheder, der har regler for medarbejdernes brug af kunstig intelligens.
Camilla Gregersen peger på, at det for mange virksomheder måske kan være svært at lave retningslinjerne.

”Udfordringerne er jo at ledelsen og HR også skal have viden om det her, og nogle gange er det ikke alle som har sat sig ind i det (red: kunstig intelligens). Så det kræver at ledelsen orienterer sig i det her, og måske kigger på nogle standardretningslinjer, som man kan søge inspiration i.”

 

Læs også

03.10.23

Fem partier møder fuldtallige op til afstemning om koranlov

Fem partier ophæver clearingen, når lovforslaget om at forbyde utilbørlig behandling af blandt andet koraner skal til afstemning i Folketingssalen. Det gælder partierne Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, De Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Det oplyser partierne i en fælles udtalelse. Det betyder, at de stiller med alle medlemmer i salen og dermed tvinger regeringen til…

Læs mere
02.10.23

Flere skoler vil inkludere smartwatches i mobilpolitik

På flere af de største skoler rundt omkring i landets kommuner, overvejer man at inkorporere smartwatches i mobilpolitikken, hvis den ikke allerede er en del af den. Det viser en rundspørge vi har lavet på Radio4, hvor vi har henvendt os til en af de største skoler i samtlige af landets 98 kommuner og ud…

Læs mere
29.09.23

Værste iltsvind i over 20 år: ”En tragedie for dansk havmiljø”

Iltsvindet i de danske farvande er i år så voldsomt, at fisk og andre havorganismer i endnu større områder end tidligere dør af iltmangel. En helt ny rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi konkluderer det værste iltsvind i de danske farvande siden 2002. Det har katastrofale konsekvenser for fiskene og miljøet i de…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet