25 episoder

1. april
Denne nye sæson af Folketinget tegner til at blive rigtig god. I hvert fald hvis man skal lave sjov med det i radioen. På rekordtid er Lars Bojes parti ved at implodere ovenpå møgsager om hans partifælle Jacob Harris, hvis brogede fortid med svindel og humbug er blevet afdækket i Finans og Ekstra Bladet. Ovre hos Liberal Alliance har de også problemer en ny kandidate, hvis kæreste er pusher i Kolding. Og til sidst vender vi blikket mod en fuldstændig uforståelig krig i Iran. Programmet er tilrettelagt af Martin Nørgaard, Michael "MC" Christiansen, Morten Wichmann, Sebastian Kanani & Anton Nørbæk. Christian Stemann er redaktør og Anton Nørbæk producerer. Send bud på en sidelæns pulitzer til langtfra@radio4.dk.

27. marts
Den sidste guffer i denne omgang. Vi binder en sløjfe om historien om Dina Andersen-Raabjerg, der desværre ikke kom i Folketinget på trods af sine særlige metoder. Men hun er ikke det eneste ikon, der ikke er kommet ind, og når man får nyheden om, at man ikke er blevet valgt ind, kan man godt have lyst til at nogen skyder en bold i hovedet på dig. Sebastian og Producer-Anton mødte nogle skønne folk til Borgernes Partis valgfest, og Mattias Tesfayes hund har spist hans valgkort. Programmet er tilrettelagt af Martin Nørgaard, Michael "MC" Christiansen, Morten Wichmann, Sebastian Kanani, Anton Nørbæk og Christian Stemann. Christian Stemann er redaktør og Anton Nørbæk producerer. Send tips til den sidelænse pulitzer på langtfra@radio4.dk.

27. marts
Valget er overstået og den største men også lækreste taber er Troels Lund Poulsen i spidsen for Venstre. Nu starter regeringsforhandlingerne, og først ville Morten Messerschmidt æde Lars Løkke, men nu vil han pludselig gerne være støtteparti med ham. Der er også kommet et nyt mobbeoffer-parti i folketinget med Lars Boje Mathiesen i spidsen, og Mette Frederiksen taber også stort ved dette valg, men det er der heldigvis mange andre statsministre før hende, der også har gjort. Programmet er tilrettelagt af Martin Nørgaard, Michael "MC" Christiansen, Morten Wichmann, Sebastian Kanani, Anton Nørbæk og Christian Stemann. Christian Stemann er redaktør og Anton Nørbæk producerer. Send tips til den sidelænse pulitzer på langtfra@radio4.dk.

23. marts
Mette Frederiksen advarer mod at stemme på et borgerligt parti, for man kan simpelthen risikere at få en blå regering på den anden side af folketingsvalget. Vi følger op på tredje afsnit af TV2s 'Højskolen', en folketingskandidat fra Venstre har et originalt take på nitrat-debatten, og Dina Andersen-Raabjerg går til bekendelse om sit navneskift i TV2 Nyhederne. Programmet er tilrettelagt af Michael "MC" Christiansen, Martin Nørgaard, Ane Høgsberg, Sebastian Kanani og Anton Nørbæk. Christian Stemann er redaktør og Anton Nørbæk producerer.

20. marts
Alex Vanopslagh har én... HØJST to gange taget kokain i sin tid som partileder for Liberal Alliance. Troels Lund bliver revet rundt i manegen af Mette Frederiksen i den seneste statsminister-duel, og Trumps krig i Iran er en succes, mens han kalder på hjælp fra sine allierede. Til sidst uddeler vi en historisk pulitzer til en rigtig god grafik fra Dr.dk. Programmet er tilrettelagt af Michael "MC" Christiansen, Martin Nørgaard, Ane Høgsberg, Sebastian Kanani og Anton Nørbæk. Christian Stemann er redaktør og Anton Nørbæk producerer.

16. marts
Der er sket det utrolige, at Lars Løkke tilsyneladende en gang imellem børster tænder i håndsæbe, og det er selvfølgelig svært ikke at undre sig over. Vi skal også en tur til nazi-fest i Venstres Ungdom, og så leverer Martin Nørgaard sin helt egen knivskarpe politiske analyse af den seneste meningsmåling. Programmet er tilrettelagt af Martin Nørgaard, Michael "MC" Christiansen, Morten Wichmann, Sebastian Kanani og Anton Nørbæk. Christian Stemann er redaktør og Anton Nørbæk producerer.

13. marts
Socialdemokratiets formueskat er bliver smadret i stykker af fakta og logik, Lars Løkke opfinder landsbyer i Schweiz og Pia Olsen Dyhr finder på samtaler med erhvervsfolk. På TV2 sender de realityeksperimentet "Højskolen" med alle 12 partiledere, som vi dissekerer nidkært og lærer eksempelvis, at Mette Frederiksen både er a- og b-menneske. Ude i verden har Trump både lige startet og samtidigt vundet krigen i Iran. Programmet er tilrettelagt af Martin Nørgaard, Michael "MC" Christiansen, Morten Wichmann, Sebastian Kanani og Anton Nørbæk. Christian Stemann er redaktør og Anton Nørbæk er producer.….

8. marts
Velkommen til den første valgguffer. Her under valgkampen (og måske også lidt efter valget) vil vi udgive en ekstra udsendelse hver uge, så vi kan få det hele med. Denne udsendelse byder på en debat om nitrat i drikkevandet, Morten Messerschmidts partybus og Mattias Tesfayes yndlingsarbejdsplads. Programmet er tilrettelagt af Martin Nørgaard, Michael "MC" Christiansen, Morten Wichmann, Sebastian Kanani & Anton Nørbæk. Christian Stemann er redaktør, og Anton Nørbæk er producer.

6. marts
Valget er i fuld gang, og i denne uge taler vi om Troels Lunds fantastiske entré til valgkampen, Lars Løkkes aktuelle hovedpine med Jon Stephensen og hvordan Mette Frederiksen udskrev valg på Instagram. USA og Israel er i krig med Iran, og det kan faktisk godt minde os om, at en regering hen over midten er rigtig smart. Vi taler også om socialdemokratiets forslag om en ny formueskat, som de er gået til valg på. Vi når ikke det hele, men bare rolig, for der kommer mere Valgguf allerede på mandag! Programmet er tilrettelagt af Martin Nørgaard, Morten Wichmann, Michael "MC" Christiansen, Sebastian Kanani og Anton Nørbæk. Christian Stemann er redaktør og Anton Nørbæk har produceret programmet.

27. februar
Valget udskrives få minutter efter, Mette Frederiksen udskrev valget, men vi fik alligevel talt om, hvordan de forskellige partier forbereder sig til det. Anne Bakland er vikar for Morten Wichmann, og hun har tilsyneladende frække drømme om Lars Løkke. Fødevarechecken har fået en fornuftig finjustering i ellevte time, og Danmarks helt egen Oppenheimer, Alex Vanopslagh drømmer om atombomber i midt- og vestjylland. Programmer er tilrettelagt af Martin Nørgaard, Michael "MC" Christiansen, Anne Bakland, Sebastian Kanani og Anton Nørbæk. Programmet er produceret af Anton Nørbæk.

20. februar
Der er uenigheder internt i regeringen, når det kommer til spørgsmål om boligskatter og udviklingsbistand, men det er i følge Troels Lund et bevis på "smukheden" ved demokratiet. Cykelforbundet har rejst en vigtig debat om sexistiske cykelstier, og kulturministerens nye råd for kulturel modstandskraft er en brandgod idé. Programmet er tilrettelagt af Morten Wichmann, Michael "MC" Christiansen, Ane Høgsberg, Sebastian Kanani og Anton Nørbæk. Programmet er produceret af Anton Nørbæk

13. februar
Socialdemokratiets nye skoleudspil føles som det endelige bevis på, at der er et valg lige om hjørnet. I sær når SF's kronprins Jacob Mark vender tilbage til politik med ministerdrømme i rygsækken, og så er det rigtig dejligt for Lars Løkke Rasmussen, at der pt ruller en flatterende dokumentar om ham over skærmen på TV2. På en anden note fortsætter Sikander Siddiques boligsag ud i det uendelige, og så har nogen sendt et fantastik bud på en sidelæns pulitzer i indbakken. Send dit eget bud på langtfra@radio4.dk. Programmet er tilrettelagt af Martin Nørgaard, Morten Wichmann, Michael "MC" Christiansen, Sebastian Kanani og Anton Nørbæk. Programmet er produceret af Anton Nørbæk

6. februar
Regeringens nye udvisningsreform vil se stort på menneskerettighedskonventionerne, men kan man overhovedet det? Den norske kronprinsesse optræder faretruende mange gange i Epstein-filerne, Mattias Tesfaye havde en meget fattig barndom, og der mangler lort i fæcesbanken. Vi når rundt om det meste fra ugens vigtigste nyheder. Programmet er tilrettelagt af Martin Nørgaard, Michael "MC" Christiansen, Morten Wichmann, Sebastian Kanani og Anton Nørbæk. Programmet er produceret af Anton Nørbæk

30. januar
Nu kan danskerne se frem til at blive støttet økonomisk af staten med hensyn til fødevarer både på den korte og den lange bane. Med en check og en handplan for differentieret moms vil regeringen bekæmpe de stigende fødevarepriser, men vil det overhovedet virke? Morten Dahlins fodboldklub har en homofobisk bødekasse, Viggo Mortensen har skrevet et dejligt læserbrev og Trump bliver ved med at pisse sine NATO-allierede af. Alt i alt en glimrende uge at lave sjovt indhold på. Programmet er tilrettelagt af Martin Nørgaard, Michael "MC" Christiansen, Morten Wichmann, Anton Nørbæk og Sebastian Kanani. Programmet er produceret af Anton Nørbæk.

23. januar
Ikke så overraskende skal vi i denne uge snakke en masse om Trump, Grønland, Tariffer og den udenrigspolitiske krise. NATOs generalsekretær Mark Rutte har slukket ildebrande med sit røvslikkeri, og Trump har foreløbigt afblæst sin invasion i Grønland, men vi får heldigvis også tid til at snakke lidt om dansk politik. Nick Zimmermann og Frederik Vad har nemlig haft en battle i folketinget, som nogle niendeklasser virkelig ikke synes var rart. Send dit bud på en sidelæns Pulitzer til os på langtfra@radio4.dk. Programmet var tilrettelagt af Martin Nørgaard, Michael "MC" Christiansen, Morten Wichmann, Sebastian Kanani og Anton Nørbæk. Programmet er produceret af Anton Nørbæk.

16. januar
Grønland og Danmark står i en udenrigspolitisk krise, og for at løse den sender kongeriget sit A-hold til Washington bestående af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Grønlands Naalakkersuisut for udenrigsanliggende Vivian Motzfeldt. En smøg, et fistbump og et pressemøde senere har de foreløbigt holdt krisen i skak med en arbejdsgruppe. Mens kriserne står i kø har mattel lanceret en ny Barbie, som vi også kaster et blik på. Til sidst uddeler vi en ærespulitzer. Skriv ind til os med bud på sidelæns pulitzere på langtfra@radio4.dk. Programmet er tilrettelagt af Martin Nørgaard, Michael "MC" Christiansen, Morten Wichmann, Anton Nørbæk og Sebastian Kanani. Programmet er produceret af Anton Nørbæk.

9. januar
Vi starter 2026 helt stille og roligt af med en amerikansk kidnapning af den venezuelanske diktator, Nicolas Madoru. I den mere alvorlige ende har Rosa Lund svært ved at få solgt sine møbler, så vi hjælper hende lidt på vej. Morten Wichmann er udenbys, så komiker Cecilie Bau træder til og løfter programmet til et hidtil uhørt niveau. Programmet er tilrettelagt af Martin Nørgaard, Michael "MC" Christiansen, Cecilie Bau, Sebastian Kanani og Anton Nørbæk. Programmet er produceret af Anton Nørbæk.

31. december
Vi når ikke gennem alt, der skete i 2025, men vi når det vigtigste. I sær debatten om, hvem der ville vinde i en kamp til døden mellem 100 mænd og én gorilla. Men også nogle lidt mindre vigtige ting som spiralsagen og dengang Donald Trump truede med at annektere Grønland, eller at han for tiden sender dødstrusler afsted mod Venezuelas præsident. Programmet er tilrettelagt af Martin Nørgaard, Morten Wichmann, Michael "MC" Christiansen, Sebastian Kanani og Anton Nørbæk. Programmet er produceret af Anton Nørbæk.

24. december
Hvem har ansvaret for, at nisserierne finder sted i hjemmet i julen? Og hvordan Martin, Michael og Morten ikke have set Valdes Jul? Dét og meget mere får vi svar på i denne helt særlige juleudgave af Langt fra løgnen. Programmet er tilrettelagt af Martin Nørgaard, Morten Wichmann, Michael "MC" Christiansen, Anton Nørbæk og Sebastian Kanani. Programmet er produceret af Anton Nørbæk

19. december
I denne udgave af Langt fra løgnen får kebab-debatten en kærlig og ikke lige så akademisk omgang. Til gengæld bliver det meget højtflyvende, når vi - sammen med Statsministeren - forsøger at komme nærmere, hvad tid, rum og nye oplysninger i grunden er for en størrelse. På Fyn har nogen lagt en bemærkelsesværdig stor dej, og Kvinfos chef slår et fejlslag for kønsdebatten i Jens Dorph-sagen. Programmet blev tilrettelagt af Anton Nørbæk, Sebastian Kanani, Martin Nørgaard, Morten Wichmann og Michael "MC" Christiansen. Programmet er produceret af Anton Nørbæk.

12. december
En stærk uge med mange spørgsmål, der skal besvares. Vil Lars Boje væde med, om hvorvidt han blive statsminister? Hvorfor lyver Inger Støjberg? Hvordan skal man gå på toilettet under krisen? Hvordan har Lars Løkke Rasmussen det med, at hans gode venner Troels og Mette er ved at hoppe fra den brændende bus, der er SVM-regeringen? Har Donald Trump gjort sig fortjent til en ny fredspris? Programmet er tilrettelagt af Martin Nørgaard, Morten Wichmann, Michael "MC" Christiansen, Anton Nørbæk og Sebastian Kanani. Programmet er produceret af Anton Nørbæk.

5. december
Denne uge zoomer vi ind på, om Socialdemokratiet faktisk kan kigge indad og være sin egen største kritiker, som Statsministeren har deklareret, at de skal være. De danske svinestier er helt håbløse, og TV2 Charlies selvcensur af "Året der gak" er helt hen i vejret. Programmet er tilrettelagt af Martin Nørgaard, Morten Wichmann, Michael "MC" Christiansen, Anton Nørbæk og Sebastian Kanani. Programmet er produceret af Anton Nørbæk.

21. november
I allerførste udgave af 'Langt fra løgnen' er der fuld fart over feltet med en alletiders kommunalvalgsdækning - selv helt ude i kommunerne. Ritzau og en politiker fra Liberal Alliance har lavet utilgivelige stavefejl, og Dennis Knudsen har haft en helt gennemsnitlig uge. Programmet er tilrettelagt af Martin Nørgaard, Morten Wichmann, Michael "MC" Christiansen, Anton Nørbæk og Sebastian Kanani. Programmet er produceret af Anton Nørbæk.


