Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse.
Eftermiddagen på Radio4 sprudler af god energi og undren. '4-toget' stiller alle de spørgsmål, dagen kalder på og finder sandsynligvis svarene. Kom i godt selskab og tal med om det, der har betydning i dit liv. Værter: Annamette Fuhrmann, Svenne Lund Jensen og Simon Brix Frederiksen.
RSSÆdru alkoholiker giver en anmeldelse af filmen DRUK. 90 procent af landets skoler er bygget, før der kom krav om ventilation, og studier viser, at dårligt indeklima giver et fald i præstationsevnen, der svarer til at miste et helt års skolegang gennem skoletiden! Det er i dag, unge håbefulde journalistaspiranter forsøger at komme ind på journalisthøjskolen. Medvirkende: Torben Balle Petersen, terapeut og ædru alkoholiker. Per Heiselberg, professor ved Aalborg Universitet og klimarådets ekspert på bygningsområdet. Henrik Berggren, uddannelseschef for journalistuddannelserne på Danmarks Medie og Journalisthøjskole.
Ædru alkoholiker giver en anmeldelse af filmen DRUK. 90 procent af landets skoler er bygget, før der kom krav om ventilation, og studier viser, ...
Folketinget har besluttet at gøre de Nationale Tests obligatoriske, så man kan som forældre ikke nægte at lade sine børn deltage, men det har mor til to, Christine Gliese gjort. Du kender måske det her eksempel. Du venter en pakke, som så mange andre i den her coronatid, og en dag så dukker der en mail op i din indbakke, hvor der står, at din pakke er kommet. Du skal bare lige klikke på linket og betale de 12 kr., det koster at få udleveret pakken. Hvis du gør det, så er du fanget i nettet hos en hacker. IT-kriminalitet er et stigende problem. I går kom en af de store spillere på bilmarkedet med en ret opsigtsvækkende ny bil. Det er Mercedes Benz, der har præsenteret deres EQS, som er den første 100 procent elektriske sedan fra deres side. Til slut i udsendelsen fejrer vi dronningens fødselsdag. Medvirkende: Chrstine Gliese, mor til to. Jacob Herbst, teknisk chef ved Dubex. Mikkel Thomsager, chefredaktør på Bilmagasinet.
Folketinget har besluttet at gøre de Nationale Tests obligatoriske, så man kan som forældre ikke nægte at lade sine børn deltage, ...
I en tid med klimaforandringer er det nærliggende at finde på klimavenlige, bæredygtige løsninger på diverse problemer. En af de nye løsninger er klimavenlig asfalt, og det hører vi mere om i dag. Kan man måle vindermentalitet? Og kan man overføre vinderkultur fra elitesport til et kontor? Begge steder - ligesom i alle mulige andre sammenhænge i livet - indgår individer jo i et kollektiv; i et team, hvor der er både stjerner og vandbærere. I et treårigt Ph.d.-projekt bliver det undersøgt, hvad i alverden de to - på overfladen - vidt forskellige parter kan lære af hinanden. Du har måske hørt om vandreruten "Caminoen" i Spanien. I Danmark er Hærvejen en af de helt store vandreruter, og i et nyt projekt går 15 danske kommuner sammen om at få Hærvejen op i international særklasse. Vi taler med borgmesteren fra en af kommunerne om, hvad det vil sige. Føler du dig tryg, når du går på gaden? I december blev der indgået et nyt politiforlig, hvor det blev besluttet, at der skal oprettes 20 nye nærpolitistationer. Allerede inden forliget blev indgået, udtrykte 11 ud af 12 politiformænd, at de var skeptiske i forhold til effekten af nærpolitistationer. De mente dengang, at pengene kunne bruges bedre andre steder. Medvirkende: Christian Axelsen, projektleder hos Vejdirektoratet, Kasper Pape Helligsøe, Ph.d.-studerende i antropologi ved Aarhus Universitet, Per Bach Laursen, borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Lars Jensen, formand i Nordsjællands Politiforening.
I en tid med klimaforandringer er det nærliggende at finde på klimavenlige, bæredygtige løsninger på diverse problemer. En af de nye lø...
Hvordan er din seksuelle sundhed? Synes du, det er svært at tale om? I Odense åbner de nu dørene til en klinik for seksuel sundhed under ordlyden: "Her kan man tale om alt." Klinikken er etableret i et samarbejde mellem Odense Kommune, Region Syddanmark og AIDS-fondet og henvender sig til unge under 30 år bosat i Odense kommune. Her kan de unge komme anonymt og få rådgivning om sex, krop og køn. I virvaret af vurderinger fra virologer, epidemiologer og læger er der én ting, som er sikkert med corona: intet er sikkert. I dag har vi derfor valgt at kigge på noget, der står mere fast; nemlig tal. Vi har derfor allieret os med chefanalytikeren for Danske Bank for at kigge på nogle coronarelaterede tal i forhold til vaccineplanen. I løbet af det seneste år er flere danskere begyndt at bruge mere tid i naturen. Tendensen kan mærkes hos Det Danske Spejderkorps, hvor en mangeårig medlemsfremgang fortsætter trods coronanedlukning. Men hvad er en spejder anno 2021, og står Det Danske Spejderkorps stadig for at være beredt og hjælpe andre mennesker? Børns Vilkår har samlet 13,6 millioner kr. ind ved landsindsamlingen d. 21. marts i år. Det indsamlede beløb er 60 procent højere end ved sidste års landsindsamling, hvor der kom 8,5 millioner kr. i kassen. Vi taler med direktøren for Børns Vilkår om succesen. Medvirkende: Susanne Crawley Larsen, Børn- og ungerådmand i Odense Kommune, Lotte Kehlet, national chef i AIDS-fondet, Mikael Olai Milhøj, chefanalytiker i Danske Bank, Morten Gade, generalsekretær i Det Danske Spejderkorps, Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Hvordan er din seksuelle sundhed? Synes du, det er svært at tale om? I Odense åbner de nu dørene til en klinik ...
I ti år har rockere og bandemedlemmer haft mulighed for at forlade den kriminelle løbebane via et exitforløb. I går var det ti år siden, at myndighederne satte et såkaldt exitprogram i søen med det formål at hjælpe medlemmer af rockergrupper og gadebander ud af det dårlige selskab. "En joke" - sådan sagde Danmarks landstræner i badminton for tre år siden, da blandt andre Danmark stemte for en ændring i pointsystemet i badminton. Danmarks store stjerne, Viktor Axelsen, var heller ikke fan. Men Danmark har stadig tænkt sig at stemme for denne ændring til maj. Hvad ved du om det danske forsvar? Et nyt projekt ved organisationen Folk og Sikkerhed skal sørge for, at forsvarets historie bliver til en integreret del af den samlede danske kulturarv, så vi bedre kan forstå forsvarets opgaver såvel i fortiden, nutiden og fremtiden. Det er jo så moderne at ville booste sig selv. Om det er vitaminer, grøntsager, motion, osv., så vil vi så gerne booste os selv. Derfor passer en ny bog meget godt ind i den tendens. Bogen har nemlig titlen "Supersæd - en effektiv guide til mænd, der vil booste deres sæd." Medvirkende: Peter Morten Steffensen, vicepolitiinspektør i Rigspolitiets forebyggelsescenter, Jens Meibom, sportschef i Badminton Danmark, Ann-Christina Salquist, projektchef, Peter Humaidan, professor i fertilitet og overlæge på fertilitetsklinikken på Regionshospitalet i Skive.
I ti år har rockere og bandemedlemmer haft mulighed for at forlade den kriminelle løbebane via et exitforløb. I går var ...
Naturstyrelsen kan ikke passe på dyr. Det mener i hvert fald Østjyllands Politi, der i den noget specielle sag fra Nationalpark Mols Bjerge i går sigtede Naturstyrelsen for dyremishandling, efter en dyrlægerapport tidligere i år fortalte om både udsultede og døde dyr på statens arealer. Efter et specielt år med corona har PostNord taget det at vise samfundssind til et nyt niveau. De har valgt at lade fem almindelige danskere få deres ansigter på et frimærke, og det er første gang, at personer uden for kongehuset, kultur- eller forskerverdenen bliver portrætteret på de små frimærker. En flåde på flere hundrede skibe, der ikke findes. Det lyder som plottet til en Pirates of the Caribbean-film eller en spion-thriller. Men i virkeligheden er det noget, der foregår ud for Kinas kyster - og som måske også kan påvirke Danmark. Grøn Koncert er et drømmescenarie for mange og der nærmer sig en åbning for, at drømmen kan gå i opfyldelse. Radio4 Morgen talte i morges med Theis Petersen fra Muskelsvindfonden. Medvirkende: Henrik Sell, vicedirektør hos Naturhistorisk Museum Aarhus og biolog, Michael Stoltze, biolog og forfatter, Martin Pingel, designchef og chef for Frimærker i PostNord, Nancy Maati, hverdagshelt fra Holbæk og udvalgt til nyt frimærke, Anders Puck Nielsen, militæranalytiker hos Forsvarsakademiet, Theis Petersen, managing director hos Muskelsvindfonden.
Naturstyrelsen kan ikke passe på dyr. Det mener i hvert fald Østjyllands Politi, der i den noget specielle sag fra Nationalpark Mols Bjerge i ...
I øjeblikket er der rigtig mange af os, der sidder hjemme og det er der mange virksomheder, der ser en stor værdi i. De ansatte er mere effektive og virksomhederne kan spare penge på kontorpladser. Samtidig har medarbejderne en mere fleksibel hverdag - umiddelbart en win-win-situation. Sidste år på denne tid blev vi, på grund af nedlukningen af landet, opfordret til at holde os hjemme og holde os væk fra den kollektive transport. Og det er jo eller stik imod, hvad vi ellers har hørt er godt for den grønne omstilling. Men på et tidspunkt skal vi så tilbage igen, og hvad betyder det for passageradfærden efter en afsluttet pandemi? Ifølge en ny analyse for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, skal der gøres indsats for, at vi bliverer bedre til at hjælpe personer med et handicap gennem uddannelsessystemet. En analyse peger på, at mange af dem, der starter på en uddannelse med et handicap i bagagen, har sværere ved at gennemføre og i højere grad har risiko for at ende på offentlig forsørgelse. I Vestjylland skal vi nu til at have Danmarks grønneste jernbane. For nu har Midtjyske Jernbaner og Region Midtjylland sendt syv batteri-togsæt i udbud. De nye tog bliver de første batteritog i Danmark, og skal efter planen i drift i løbet af 2024 på strækningerne Vemb-Lemvig-Thyborøn. Medvirkende: Arne Lægaard (V), regionsrådsmedlem og formand for bestyrelsen i Midtjyske Jernbaner. Sif Holst, næstformand i Danske Handicap Organisationer. Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef. Laura Bang Lindegaard, lektor på Aalborg Universitet. Henrik Lund, lektor ved Center for Arbejdslivsforskning, Roskilde Universitet.
I øjeblikket er der rigtig mange af os, der sidder hjemme og det er der mange virksomheder, der ser en stor værdi i. ...
Politiken har afdækket, at arbejdsforholdene hos Nemlig.com nærmest har været banan-republiksdårlige; bøder til chauffører, overvågning af medarbejderne, et voldsomt højt arbejdstempo og lange, syvdages arbejdsuger. Og virksomhedens eget forsvar har været angreb. Bl.a. afvises alle anklager og slutteligt bekæmpes ild-med-ild, da de spørger: ”Gad vide hvordan arbejdsforholdene er på Politiken?!” Og er det nu en god idé? På årets første dag trådte en ny lov i kraft – og det er ikke en hvilken som helst lov. Danmark fik nemlig en ny samtykkebaseret voldtægtslov. Og ifølge forfatteren bag bogen ’Voldtægtssagen - retssystemets akilleshæl’, så er det ”århundredes kvindesyn, der gøres op med”. Nu kan fremtidens Jens Hansens bondegård være placeret i 14 etager på et lager i Taastrup, hvor der er flere ph.d'er ansat end bønder. Ja, det er faktisk en virkelighed, der findes. Nordic Harvest er en såkaldt vertikal farm, hvor man forsøger at skabe et landbrug, som er et planteparadis, der er velplaceret indenfor – væk fra frisk luft og dyrelyde. Medvirkende: Anders Riemand, stifter og direktør i Nordic Harvest. Trine Baumbach, professor i strafferet på Københavns Universitet. Lasse Laursen, ekstern lektor i krisekommunikation på CBS og vært på podcasten “Ugens Krise”.
Politiken har afdækket, at arbejdsforholdene hos Nemlig.com nærmest har været banan-republiksdårlige; bøder til chauffører, overvågning af medarbejderne, ...
I time 2 skal vi gøre lytterne kloge på androfobi - frygten for mænd. Danmark samler ind – kunne lyde som overskriften på et indsamlingsshow. Det er det på en måde også, det handler bare om affald. Danmarks Naturfredningsforenings årlige indsamling af affald i naturen er nemlig skudt i gang fra i dag og til på søndag. Tazana Kamanga-Dyrbak fra Sparta Atletik satte i går, søndag, ny dansk rekord på 200 meter ved et løb i Zambia. Tazana Kamanga-Dyrbak løb de 200 meter på 20,48 sek. og slog dermed Jens Smedegaards ikoniske 200m danske rekord på 20,52 sek. fra 1979. 42 år! Det er mere end dobbelt så gammel som Tazana Kamanga-Dyrbak med hans 19 leveår. Hvordan kan en rekord stå så lang tid uden at blive slået? Til slut skal vi tale med Flemming Jensen, administrerende direktør for DSB, om planen om at købe 100 nye elektriske togsæt. Medvirkende: Adm. direktør hos DSB, Flemming Jensen. Jens Behrend Christensen, atletikekspert og professor emeritus på Århus Universitet. Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Jon Wegener, hjerneforsker og ekstern lektor hos CBS.
I time 2 skal vi gøre lytterne kloge på androfobi - frygten for mænd. Danmark samler ind – kunne lyde som overskriften på et ...
Ifølge Dyrenes Beskyttelse er der simpelthen alt for mange, der har mere eller mindre eksotiske og lækre kæledyr, som ikke passer godt nok på dem. Så nu er det ikke blot overskriften “dyr i fangenskab lider”, nej, ifølge Dyrenes Beskyttelse er det “kæledyrene, der lider”. I sidste uge blev en tegneserie fra 1938 solgt for 20,4 millioner kroner og blev dermed den dyreste tegneserie i historien. Titlen på tegneserien er ’Action Comics #1’, og på forsiden er der et billede af supermand, der løfter en bil. Det er en afgørende detalje, for det er i netop denne tegneserie, at supermand for første gang introduceres. Så skal det selvfølgelig også tilføjes, at der kun eksisterer 100 eksemplarer af tegneserien, hvilket gør den ret så sjælden. På onsdag kommer en bog, som over en halv million danskere kan relatere til. Bogen hedder "Vores Forældre Drak" - og det er ikke svært at regne ud, hvad den handler om. Medvirkende: Anne Sofie Mejlvang, biolog og projektleder for Dyrenes Beskyttelse. Mads Bluhm, vært på podcasten “Tosset med tegenserier”. Camilla Schou, ph.d. i folkesundhed og forfatter.
Ifølge Dyrenes Beskyttelse er der simpelthen alt for mange, der har mere eller mindre eksotiske og lækre kæledyr, som ikke passer godt ...
I dagens udgave af 4-toget kigger vi på tilstanden på dansk iværksætteri, og så undrer vi os over, hvad COLA-forhold er. Derudover: Mitt Romney går imod sit parti, hvordan lever mormoner, McDonaldshistorie, rum-nyt. Medvirkende: Julius Lissau, direktør for elevpraktik.dk. Christian Aachmann, stifter og medejer af Shaping New Tomorrow. Anders Agner Pedersen, chefredaktør på Kongressen. Søren Paulsen, informationschef i den danske Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Heidi Kølle Andersen, Forfatter og i et COLA-forhold. Parterapeut Jesper Bay-Hansen. Thomas Schumann, rumfarts-ekspert.
I dagens udgave af 4-toget kigger vi på tilstanden på dansk iværksætteri, og så undrer vi os over, hvad COLA-forhold er. Derudover: Mitt Romney går imod sit parti, hvordan lever mormoner, McDonaldshistorie, rum-nyt. Medvirkende: Julius Lissau, direktør for elevpraktik.dk. Christian Aachmann, stifter og medejer af Shaping New Tomorrow. Anders Agner Pedersen, chefredaktør på Kongressen. Søren Paulsen, informationschef i den danske Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Heidi Kølle Andersen, Forfatter og i et COLA-forhold. Parterapeut Jesper Bay-Hansen. Thomas Schumann, rumfarts-ekspert.
Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse.
Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold, radio, podcasts og om os.
Derfor inviterer vi dig med i panelet, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio og podcasts skal lyde.
Du kan læse hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Vil du let dele en af vores podcasts med andre, er her en række forskellige muligheder. Du kan gøre det via facebook og twitter. Du kan kopiere linket og sende det direkte. Og endelig kan du embedde podcasten på din egen hjemmeside.