AFTENRADIO
Aftenradio samler op på dagens største nyheder og giver dig nye perspektiver på aktuelle begivenheder. Alle hverdage fra 19.05 til 21.00 går vi i dybden i grundige interviews og tilsætter både musik og højt humør til din aften.
Værter: Christina Ankerhus, Dagmar Eben Østergaard, Asbjørn Møller og Nicklas Erbillor Degn
Seneste Udsendelser
Retssagen i det, der kaldes Danmarkshistoriens største svindelsag skulle være begyndt i dag. Men sådan skulle det ikke gå, da den tiltalte Sanjay Shah slet ikke troppede op. John Hansen er graverjournalist på Politiken og har fulgt sagen tæt. Vi spørger ham, hvor overraskende sagens udvikling er. Det var lige til øllet og bestemt ikke uden drama, at Repræsentanternes Hus i USA i weekenden fik vedtaget en midlertidig budgetlov. Mads Dalgaard Madsen er USA-analytiker, og han gør os klogere på, hvorfor vedtagelsen af budgetloven har været så problematisk. Aftenradio taler derudover om iltsvind i danske farvande, smartwatches i folkeskolen, hjemmepasning og kvindelige arkitekter. Vært: Nicklas Degn.
Aftenradio - d. 2. oktober
Retssagen i det, der kaldes Danmarkshistoriens største svindelsag skulle være begyndt i dag. Men sådan skulle det ikke gå, da den tiltalte ...
I Aftenradio taler vi om havmiljøet i de danske farvande, hvor en rapport fra Aarhus Universitet kortlægger, at niveauet af iltsvind har ramt det værste niveau 20 år. Her har vi David Lange, direktør Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri som uddyber betydningen af denne rapport for dansk fiskeri. Det skal også handle om den abortdebat, der har ramt toppen af dagsordenen herhjemme, hvor Etisk Råd har udmeldt at abortgrænsen bør stige. Bandekonflikten i Sverige har i denne uge nået nye højder, hvor en teenager blev skudt og dræbt i hovedstaden Stockholm. Det svenske forsvar skal støtte politiet i kampen mod bandekriminalitet ifølge den svenske statsminister. I cykelpressen går rygterne om en sammenlægning af de to storhold Jumbo-Visma og Soudal Quickstep. Vi taler med Emil Axelgaard, skribent på Feltet.dk som skal gøre os klogere på de mulige implikationer. Som altid giver vi et godt nyhedsoverblik og runder af ugen af med højt humør, FIFA og lækker musik til din fredag. Vært: Nicklas Degn
Aftenradio - d. 29. september
I Aftenradio taler vi om havmiljøet i de danske farvande, hvor en rapport fra Aarhus Universitet kortlægger, at niveauet af iltsvind har ramt ...
Efter ventetidsskandalen blandt kræftpatienter på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital har Region Midtjylland fået indberetninger fra samtlige afdelinger på regionens fem hospitaler. Vi taler med Morten Freil, direktør for Danske Patienter, om det omfattende problem. Derudover går turen til Hogwarts sammen med Harry Potter-superfan Maiken Bredal Carlsen, for at sige farvel til Dumbledore-skuespilleren Michael Gambon, der i dag er død. Og så skal atomkraft sætte gang i den grønne omstilling - i hvert fald hvis man spørger Dansk Industri. Troels Ranis, vicedirektør i Dansk Industri, fortæller hvorfor. Vært: Asbjørn Møller.
Aftenradio - d. 28. september
Efter ventetidsskandalen blandt kræftpatienter på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital har Region Midtjylland fået indberetninger fra samtlige afdelinger på regionens fem ...
I går fik nogle demonstranter i den amerikanske delstat Michigan meget fint selskab. Joe Biden tilsluttede sig nemlig de strejkende bilarbejdere. Vi taler med Mads Dalgaard Madsen, tidligere indenrigspolitisk rådgiver ved den danske ambassade i Washington D.C., om sagen. Danmark har en energi-videnudveksling med 24 lande rundt omkring i verden. Blandt andet i Kina, Indien og Colombia. Men hvad laver de udsendte energirådgivere egentlig? Det spørger vi Kristian Lund Kofoed om, han er nemlig energirådgiver på den danske ambassade i Columbia. I dag er det den første "uniform på jobbet-dag" i Danmark. Dagen er en anledning til at synliggøre og anerkende den indsats, som Forsvarets reservister og frivillige i Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten yder i ekstraordinære situationer. Vi spørger Daniel Karpantschof, der er kommandobefalingsmand i Marinehjemmeværnet, hvordan det var at bære sin uniform i dag. Til slut runder vi også en fødselar, nemlig Google. Søgemaskinen fylder 25 år. Vi supplerer med et godt nyhedsoverblik og en masse dejlig musik. Vært: Asbjørn Møller
Aftenradio - d. 27. september
I går fik nogle demonstranter i den amerikanske delstat Michigan meget fint selskab. Joe Biden tilsluttede sig nemlig de strejkende bilarbejdere. Vi taler med ...
Et flertal i Etisk Råd anbefaler, at abortgrænsen i Danmark skal hæves fra 12 til 18 uger. Det bliver omdrejningspunktet for denne udsendelse af Aftenradio. Først skal vi tale med speciallæge Birgit Petersson, og lektor emeritus i medicinsk kvinde- og kønsforskning ved Københavns Universitet. Birgit Petersson fik en abort i Polen i 1966, inden den frie abort var indført i Danmark. Hos foreningen Retten til Liv ønsker man fortsat at diskutere, om vi overhovedet skal have fri abort. Ellen Højlund Wibe, Landssektretær i Retten til Liv, gæster udsendelsen og forklarer hvorfor. Vi har også stablet en debat på benene: Rosa Lund (Ø) og Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) skal debattere aftenens emne og forsvare, hvorfor de netop mener som de gør. Og så skal vi endeligt tale med Tabita Mortensen, som opdagede at hun blev gravid i 13. uge, fik afslag fra abortsamrådet om en sen abort, og rejste derfor til Sverige. Vi når også at komme omkring filmen ’Bastarden’, som er det danske bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film. Ansvarshavende chefredaktør for filmmagasinet EKKO, Claus Christensen, kommer med sit bud på, hvor gode chancerne er for at blive "rigtigt" nomineret. Vært: Christina Ankerhus.
Aftenradio - d. 26. september
Et flertal i Etisk Råd anbefaler, at abortgrænsen i Danmark skal hæves fra 12 til 18 uger. Det bliver omdrejningspunktet for denne udsendelse af ...
Det bliver igen dyrere at rejse med tog i Danmark, fortæller DSB. Billetpriserne i den offentlige trafik stiger og stiger, samtidig med at antallet af passagerer falder. Vi begynder Aftenradio med at tale med Charlotte Kjærulff, kundechef hos DSB, og senere i udsendelsen, taler vi med Sofie Lippert, transportordfører for SF, om de nye takster. I flere uger har elever og ansatte på fem skoler i Sydjylland haft personfølsomme data liggende på nettet – uden at vide deres data var lækket i et større hackerangreb. Vi taler med Birgitte Kastrup Hansen, vicedirektør i EUC Syd, om sagen. Der er mange måder at få indflydelser på det amerikanske præsidentvalg, og en af dem, der får mest opmærksomhed lige nu, er sangeren Taylor Swift. Hvordan hun får det, og hvor stor en indflydelse hun kan få, vil Mads Dalgaard Madsen, tidligere indenrigspolitisk rådgiver ved den danske ambassade i Washington D.C., gøre os klogere på. Vi slutter Aftenradio af med at tale med to danskere, der netop er vendt hjem fra VM i puslespil og som lægger puslespil i studiet. Vi vender andre nyheder om biskoppens i Aarhus forbrug af vandflyveren, covid-19 vacciner og meget andet. Vært: Claus Andersen
Aftenradio - d. 25. september
Det bliver igen dyrere at rejse med tog i Danmark, fortæller DSB. Billetpriserne i den offentlige trafik stiger og stiger, samtidig med at antallet ...
I Aftenradio taler vi om de nye ejendomsvurderinger som får bølgerne til at gå højt blandt boligejer. Her har vi Lise Nytoft Bergmann, Boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit med til at gøre os klogere på sagen. Samtidig går Folketingets Ombudsmand nu ind i sagen om de kritiserede ejendomsvurderinger. Denne situation vender vi med Kim Edberg Andersen, boligordfører for Nye Borgerlige. Vi dykker ned i historien om biskoppen i Aarhus, som de seneste år har brugt sammenlagt over en kvart mio. kr. på at flyve til i København med vandflyveren. Vi runder også Lars Haaning og hans opsigtvækkende kunstværk under navnet "Take the money and run" sammen med to andre kontroversielle danske kunstner. Vi giver et godt nyhedsoverblik og runder af ugen af med højt humør, Minds of 99 og en masse andet lækker musik. Vært: Claus Andersen
Aftenradio - d. 22. september
I Aftenradio taler vi om de nye ejendomsvurderinger som får bølgerne til at gå højt blandt boligejer. Her har vi Lise Nytoft ...
Grønlandske og færøske folketingsmedlemmer kan nu tale på deres modersmål i Folketinget - men de skal selv oversætte talerne. Og det er ikke alle, som er enige i den beslutning. Vi taler med Karina Adsbøl, der er medlem af Folketingets Præsidium for Danmarksdemokraterne. Hun er nemlig i mod tiltaget, og om hendes bekymringer bliver til virkelighed spørger vi Sjúrður Skaale om. Han er valgt for det færøske parti Javnaðarflokkurin, og er tvivl om han overhovedet vil benytte muligheden for at tale færøsk. Der lægges til og trækkes fra i de fleste kommuner lige nu. For der arbejdes på højtryk på de kommunale budgetter over hele landet, og for mange kommuner er det trange tider. Vi hører fra kommuner landet over, hvordan det står til med deres budgetforlig. Aftenradio kommer derudover forbi historier om færre børn på landet, skærmtider og elbiler. Vært: Dagmar Eben Østergaard.
Aftenradio - d. 21. september
Grønlandske og færøske folketingsmedlemmer kan nu tale på deres modersmål i Folketinget - men de skal selv oversætte talerne. Og ...
Hvorfor er mænd så dårlige til at gå til lægen? Det spørgsmål stiller vi Svend Aage Madsen, som er formand for Forum for Mænds Sundhed. Nye tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at sidste år havde knap hver femte mand ikke kontakt med lægen, og for kvinder var tallet knap hver tiende. FCK har her til aften spillet deres første gruppekamp i Champions League. Det startede sikkert, men endte i et drama. Vi snakker med Gisle Thorsen, sportsjournalist ved fodboldmediet Mediano, om aftenens strabadser. Vi kommer også ind på kommunale besparelser og afskedsordninger for kommunaldirektører. Som altid spiller vi en masse dejlig musik og giver dig et godt nyhedsoverblik. Vært: Dagmar Eben Østergaard
Aftenradio - d. 20. september
Hvorfor er mænd så dårlige til at gå til lægen? Det spørgsmål stiller vi Svend Aage Madsen, som er formand ...
Danmark køber og donerer yderligere 45 kampvogne til Ukraine. Vi taler med forsvarsanalytiker, Hans Peter Michaelsen, om den nye donation. London rydder ud i byens politistyrke, efter flere betjente har begået grove forbrydelser. Morten Rønnelund, journalist som følger britiske forhold for os på Radio4, gør os klogere på sagen. Skal beskeder sendt i forældremediet, Aula, arkiveres og gemmes til fremtidig forskning? Det mener Rigsarkivet. Kulturminister, Jakob Engel-Schmidt, er ikke enig og det fortæller han mere om i dagens udsendelse. Vi supplerer dagens vigtigste historier med en masse dejlig musik. Vært: Dagmar Eben Østergaard
Aftenradio - d. 19. september
Danmark køber og donerer yderligere 45 kampvogne til Ukraine. Vi taler med forsvarsanalytiker, Hans Peter Michaelsen, om den nye donation. London rydder ud i byens ...
I dagens udgave af Aftenradio skal det blandt andet handle om finanslov, fodbold og filmfestival. Regeringen præsenterede nemlig i dag sit forslag til, hvordan finanserne skal fordeles næste år. Vi taler derfor med Benny Damsgaard, der er politisk kommentator, om forslagets indhold og hvad man kan forvente af de kommende forhandlinger. Derudover ser vi på FCK, der skriver dansk fodboldhistorie ved at kvalificere sig til Champions League for andet år i træk. Gisle Thorsen, sportsjournalist på fodboldmediet Mediano, analyserer FCK's chancer i en gruppe med fodboldmastodonter. Og så skal vi forbi Venedig Filmfestival, hvor den danske film "Bastarden" er nomineret til hovedprisen. Claus Christensen, der er ansvarshavende chefredaktør for filmmagasinet EKKO, sætter os ind i, hvor stort det er at opnå den nominering. Vært: Christina Ankerhus.
Tro kan flytte bjerge, og nu viser det sig, at religiøs aktivitet også kan forlænge dit liv og forhindre dig i at blive indlagt på hospitalet. Nyt studie konstaterer, at der er en positiv sammenhæng mellem at være aktiv i en religiøs organisation og et stærkere helbred. Hvordan det kan være, gør Lektor Linda Juel Ahrenfeldt, Forskningsenheden for Almen Praksis os klogere på. Tunen er tilbage i dansk farvand, og det lokker flere og flere danskere på tun-safari fortæller Martin Hubbert fra Spar Lystfiskeri. Derudover taler vi om den kommende finanslov, hvordan det nye koranafbrændingsforbud kan gå ud over kunsten og diskuterer, hvor langt dansker gider at pendle. Vi spiller en med en masse god musik - med penge som tema i anledning af finanslovens komme. Vært: Christina Ankerhus
To nye studier er blevet offentliggjort, om bivirkninger ved Covid19-vaccinerne. Nogle oplevede utilpashed, feber og træthed, mens andre har fået ændringer i deres menstruation. Vi taler med forskerne bag studierne; Ph.d.-studerende Christina Bisgaard Jensen og Videnskabelig assistent Kristoffer Torp Hansen, begge fra Institut for Folkesundhed, ved Aarhus Universitet. Hvis du googler ’overvægtige danskere’, er det et meget ensartet billede, der dukker op. Det skal der ændres på ifølge Seniorforsker og antropolog, Pernille Andreassen, fra Nationalt Center for Overvægt. Hun har nemlig været med til at udvikle en dansk billedbank af overvægtige personer i alle aldre. Hør hvorfor, når hun gæster Aftenradio. Derudover taler vi med Sebastian Risbøl Jacobsen, politisk redaktør på A4 Aktuelt, om Fagbevægelsens Hovedorganisation, der allerede nu ser ud til at kunne tyde, hvem der bliver den nye formand d. 7. september. Aftenradios nyhedsoverblik er som altid akkompagneret af god musik. Vært: Christina Ankerhus
Den kinesiske ejendomsgigant Evergrande har gennemlevet en vanskelig krise, hvor de siden 2021 har været suspenderet fra børsen - lige indtil nu. Hvorfor er det interessant for os herhjemme? Det har Jacob Pedersen, aktienanalysechef i Sydbank en god forklaring på. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) præsenterede i fredags det nye lovforslag fra Regeringen, der vil forbyde "utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for trossamfund". Forslaget møder kritik fra Humanistisk Samfund, hvis talsperson Ole Wolf forklarer, hvorfor de mener forslaget er en genindførelse af blasfemiparagraffen. Regeringen vil hæve kørselsfradraget som en del af det kommende finanslovsudspil. Det forslag dykker vi ned i sammen med Henning Boye Hansen, chefkonsulent BDO Revision. Aftenradio taler derudover om Andreas Mogensens rumrejse, Pelle Dragsteds nye job og ikke mindst Loch Ness-uhyret. Vært: Nicklas Degn.
Regeringen præsenterede i dag det juridiske værktøj, der skal sætte en stopper for koranafbrændingerne. Men ikke alle er enige om, at dette er en god løsning. Vi taler med Mette Thiesen, retsordfører for Dansk Folkeparti, om DF's kritik af forslaget og så vil Frederik Waage, professor i forfatning- og forvaltningsred ved Syddansk Universitet, forklare os, hvad det egentligt betyder 'at kriminaliserer utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for trossamfund'. Til manges store overraskelse trådte den skandaleramte præsidenten for det spanske fodboldforbund Luis Rubiales ikke tilbage ved dagens pressemøde. Jonas Knudsen, der er selvstændig redaktør og formilder, samt vært på podcasten Lyden af La Liga, fortæller os mere om den sag. Udover det skal vi også runde Vuelta a Espana og Kulturmødet på Mors. Alt sammen med lyden af god musik og de seneste nyheder. Vært: Nicklas Degn
Regeringen vil give 1 milliard kroner mere årligt til velfærd i kommunerne og regionerne. Men hvor stor en forskel gør 1 milliard kroner? Det spørgsmål stiller vi Jakob Kjellberg, der er professor ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE. Derudover er "Årets landsby" blevet kåret. Vi taler derfor både med en fra komitéen, der har udpeget årets landsby, og med en beboer om, hvad kåringen betyder for et lille lokalsamfund. Og så blev Wagnergruppens leder, Jevgenij Prigozjin, bekræftet død efter at han i aftes styrtede ned med et fly. USA mener, at et missil sendt fra Rusland er årsagen bag flystyrtet, og netop det ser vi nærmere på i selskab med Peter Ernstved Rasmussen, der er journalist på Olfi og vært på Frontlinjen på Radio4. Vært: Asbjørn Møller.
Vi dækker nyheden om, at Prigozjin, Wagner-gruppens leder, sandsynligvis var ombord på et fly, der styrtede ned nord for Moskva, og følger nyheden tæt. Undervejs i programmet får vi endeligt bekræftet, at han var ombord på flyet og nu er død. Vi taler med Jacob Kaarsbo, tidligere chef for kontraterror i Forsvarets Efterretningstjeneste og i dag sikkerhedspolitisk senioranalytiker i Tænketanken Europa, og Niklas Rendboe, ekspert i Wagnergruppen og kandidat i international sikkerhed, om sagen. Indien har i dag skrevet rumhistorie – et indisk rumfartøj landede nemlig i eftermiddag på månens sydpol. Vi taler også med Anja C. Andersen, professor og astrofysiker ved Niels Bohr Instituttet, om hvorfor det er så vildt at lande på månens sydpol. Vi vender andre historier om cyberangreb på danske virksomheder, masseudgravninger af døde heste ved omstridt stutteri og meget andet. Som altid får du et godt nyhedsoverblik og vi spiller en masse musik undervejs. Vært: Dagmar Eben Østergaard
Jakob Ellemann-Jensen og Troels Lund Poulsen bytter ministerier. Ellemann bliver dermed økonomiminister, mens Lund Poulsen permanent overtager forsvarsministeriet. Det er en udmelding, der falder flere oppositionspolitikere for brystet. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt mener, at Ellemann løber fra sit ansvar, mens Nye Borgerliges Pernille Vermund kalder skiftet for bekvemt. Vi taler med repræsentanter fra begge partier om de udmeldinger. De to Venstre-ministre er ikke de eneste, der har fået nyt job på Christiansborg. Pelle Dragsted er nemlig blevet udpeget som Enhedslistens nye frontfigur. Vi tegner et portræt af partiet og Dragsted sammen med folketingsmedlem for Enhedslisten, Rosa Lund og politisk redaktør hos Avisen Danmark, Casper Dall. Vi runder derudover historierne om Andreas Mogensens næste rumrejse, FCKs skæbnekamp i Polen og et udsat medicintilskud til personer med diabetes. Vært: Dagmar Eben Østergaard.
Den ukrainske præsident Zelenskyj holdt i dag tale til danskerne foran Christiansborg under sit besøg i Danmark. Det sker efter Danmarks donationen af 19 F-16-kampfly til det ukrainske militær. Donationen har medført meldinger fra den russiske ambassade i Danmark. Vi vender reaktionerne på donationen med Hans Peter Michaelsen, selvstændig forsvarsanalytiker. Venstre har i dag fået sin bedste meningsmåling i hele 2023 hos analyseinstituttet Voxmeter. Om den stigende opbakning kan tilskrives Jakob Ellemann-Jensens tilbagevenden, og hvad der ellers kan skyldes den gode meningsmåling, vil Benny Damgaard, politisk kommentator, gøre os klogere på. Vi skal derudover vende forskellige historier om kunstig intelligens på arbejdspladser, den saudiarabiske Pro Leauge, regeringens klimapolitik og meget andet. Vært: Dagmar Eben Østergaard
I et interview med Berlingske siger Venstres formand, Danmarks vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen, at blå blok godt kan glemme alt om at få Venstre hjem til gården. Vi har snakket med formand for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, om hvad det gør ved dynamikken i blå blok. Lige nu løber ultraløberen Stine Rex derudaf i Aabybro i Nordjylland i forsøget på at løbe 486 kilometer på 72 timer. Det vil nemlig være verdensrekord. Vi taler med Stine Rex om den vilde tur. For næsten en uge siden kravlede 15.000 danskere under buske og krat. Det gjorde de for at finde pindsvin, som WWF, Verdensnaturfonden opfordrede dem til under navnet nationale pindsvineoptællings-dag. Optællingen afslørede, at der er mindst 25.0000 pindsvin i Danmark. Sophie Lund Rasmussen, pindsvineforsker ved Wildlife Conservation Research Unit på Oxford Universitet og gæsteforsker på Aalborg Universitet, gør os klogere på hvad det antal siger om bestanden. Vi vender også dagens nyheder og spiller en masse dejlig musik. Vært: Nicklas Degn
Folketingsmedlem Jon Stephensen melder sig ud af Moderaterne. Det snakker vi om med Peter Søndergaard, politisk redaktør på dagbladet Børsen. Og stiller spørgsmålet - Hvilken betydning har dette for regeringen? Derudover ser vi nærmere på om Danmark kommer til at hæve sit terror-trusselsniveau i nærmeste fremtid? Der ses desuden en stigning af tilfælde af personer smittet med mæslinger. Derfor skal praktiserende læger - og borgere i al almindelighed være opmærksomme på symptomer, der kan være mæslinger, fortæller afdelingslæge og afsnitsleder ved Statens Serum Institut, Peter Henrik Andersen. Vært: Christine Ankerhus
I Aftenradio taler vi om nutidens unge og deres trivsel. Med os har vi Janne S. Tolstrup, Professor, formand for Alkohol & Samfund som dykker ned i den nye skolebørns undersøgelsen som viser, at der siden 2014 har været en stigning i andelen af 9.-klasses elever, der drikker alkohol mindst én gang om ugen. Derudover taler vi med den tidligere socialdemokratiske børne- og undervisningsminister Christine Antorini, som dropper sit direktørjob for at blive sygeplejerske. Vi taler videre om unges trivsel med Jørgen Lassen, Rektor, Fredericia Gymnasium, som er en af de rektorer der råber op om mere professionel hjælp til gymnasieelever med stress, angst og depression. I dag må homoseksuelle mænd ikke donere blod, hvis de har haft anal eller oral sex inden for de seneste fire måneder. Moderaternes Monika Rubin ønsker at ændre reglen. For første gang nogen sinde har en færøsk fodboldklub kvalificeret sig til en europæisk fodboldturnering - conference league. Succesen på fodboldbanen skubber til færingernes lyst til selvstændighed, siger Hans Andrias Sølvara, professor i historie, Færøernes Universitet. Som altid sørger vi for et godt nyhedsoverblik og spiller en masse skøn musik undervejs. Vært: Christina Ankerhus.
Socialdemokratiet har præsenteret et massivt økonomisk løft af landets erhvervsuddannelser. Vi taler med Ole Heinager, Formand for Danske erhvervsskoler og -Gymnasier – lederne, som fortæller hvad et løft kan betyde for de danske erhvervsuddannelser. En perlerække af danske stjerner kørte med i første etape af cykelløbet PostNord Danmark Rundt, men ingen af dem fik æren af at køre først over stregen på 1. etape. Med os har vi Emil Axelgaard, cykelekspert og skribent hos Feltet.dk, som vil fortælle om første etapes højdepunkter. FC Midtjylland er igen på danske hænder. Journalist for Radio2, Niklas Degn, deltog i pressemødet, hvor det blev fortalt at danske rigmand og Bestseller-milliardær Anders Holch Povlsen har købt aktiemajoriteten i FC Midtjylland - fra englænderen Matthew Benham. Vi skal vende andre emner som Donald Trump, telefonterapi, skoletrivsel og meget andet. Alt imens lytter vi til en masse dejlig musik. Vært: Christina Ankerhus.
Seniorer som fortsætter med at arbejde efter at have nået pensionsalderen er lykkeligere og mindre ensomme. Det viser en stor undersøgelse med deltagelse af over 18.000 personer foretaget af Faglige Seniorer og Østifterne. Vi taler med Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer, om denne tendens. En række pendlere og politikere på den anden side af grænsen til Tyskland har skrevet et brev til justitsminister Peter Hummelgaard. De er utilfredse med både forlængelsen og skærpelsen af grænsekontrollen, hvilket blev meldt ud i sidste af Rigspolitiet på anbefaling af PET. Vi taler med Leon Bossen, gruppeformand for De Grønne i Flensborg, om den skærpede grænsekontrol og konsekvenserne heraf. En ny opgørelse viser, at der er hidtil uset store problemer med tomme medicinhylder på apoteker og sygehuse. Det betyder at patienter rundt omkring i landet står uden potentielt meget, meget vigtig medicin. Sygeplejeske ved Epilepsiforeningen, Camilla Skytt Jørgensen, er med os. Som altid spiller vi en masse dejlig musik, og vi giver dig et godt nyhedsoverblik. Vært: Nicklas Degn
Jakob Ellemann-Jensen, forsvarsminister, har holdt et kort pressemøde i dag om Elbit-sagen, og hjemsender nu Forsvarsministeriets departementschef. Vi dykker ned i dagens pressemøde og taler med Anne Valentina Berthelsen, forsvarsordfører SF, om partiet SF’s reaktion på sagen. Vi skal en tur til Storbritannien, hvor spørgsmålet om asylcenter i Rwanda er oppe, eftersom premierministeren Rishi Sunaks bagland presser på. Morten Rønnelund, journalist og dækker Storbritannien for Radio4, gør os klogere. Danmarksdemokraterne har afholdt sit første sommergruppemøde, hvor de forsøger at kickstarte debatten om arveafgiften endnu engang, ved at sænke generationsskifteskatten fra 15 procent til 5 procent. Men hvorfor den ikke skal fjernes helt og hvorfor det netop det udspil vil gavne Produktionsdanmark skal vi have svar på. Vi vender derudover andre sager om Søren Pape, skærmforbud på folkeskoler, hiphop fylder 50 år og meget andet. Vi giver dig det seneste nyhedsoverblik og lytter til en masse musik. Vært: Nicklas Degn
Danmark får igen kritik for ikke at gøre nok for at forhindre korruption blandt politikere. Det fremgår i Grecos, Europarådets enhed for bekæmpelse af korruption, nye rapport. Vi taler med Jesper Olsen, formand for antikorruptionsorganisationen Transparence International, om kritikken. Europæiske landmand kan kun modtage EU-støtte, hvis de nedbringer udledningen af CO2, lyder det i et nyt forslag. Det forslag er organisationen Landbrug og Fødevarer ikke tilhængere af. Men Jakob Raffn, ph.d. i Agroøkologi fra Aarhus Universitet, vil fortælle os, hvorfor forslaget ikke er helt skidt. På lørdag kan du gøre en forskel for de danske pindsvin. Og hvorfor, vi netop skal ud at spotte pindsvin vil Sophie Rasmussen, pindsvineforker, fortælle os om. Vi skal vende andre historier om seksualundervisning, den største danske fodboldhandel nogensinde og meget andet. Derudover lytter vi som altid til en masse musik. Vært: Christina Ankerhus
Dele af Norge er hårdt ramt af oversvømmelser, da dele af en dæmning i Braskereidfoss i det sydlige Norge er kollapset. Danske Jakob Lund bor tæt ved Lillehammer i Norge og fortæller om oversvømmelserne i området. Når vandet stiger i kloaker og åer, risikerer man at blive smittet med Weils syge, hvis man er i kontakt med vand, som rotter muntrer sig i. Professor i infektionssygdomme og ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital Lars Østergaard forklarer, hvad det er for en sygdom. I Dansk industri advarer man aktivt mod denne rottesyge. Mette Møller Nielsen, der er chef for Arbejdsmiljø og Byggeri i Dansk Industri forklarer hvorfor. Rikke Baltzer Knudsen, Nyhedsredaktør hos JydskeVestkysten og politisk analytiker hos TV SYD, mener, at Stephanie Lose (V) kan være kandidat til posten som formand for Venstre, efter hun siden marts har været fungerende økonomiminister grundet Jakob Ellemanns sygemelding. Vært: Christina Ankerhus.
En større naturband hærger tæt på den populære turistdestination Klitmøller. Diana Sørensen er direktør for Nordjyllands Beredskab og fortæller om slukningsarbejdet, der er besværliggjort af det stormfulde vejr. Får brandvæsenet hjælp af vejrguderne? Jesper Eriksen er meteorolog ved Danmarks Meteorologiske institut, DMI, og han giver de nyeste prognoser. Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) undskylder over for Folketinget, fordi han har videregivet forkerte oplysninger i sagen om indkøb af 19 artillerikanoner til Forsvaret. Vi spørger politisk kommentator Benny Damsgaard, hvilken position det sætter ministeren i. Caroline Wozniacki har her til aften gjort turneringscomeback, og det blev til en sejr i to sæt. Tennisekspert hos Discovery, Thomas Skouboe evaluerer comeback-kampen. Vi taler derudover om smitsomme flåter, aflyste ballonflyvninger og Lars Barfoeds exit fra de Konservative. Vært: Christina Ankerhus.
Stormen raser i Danmark, og derfor giver Metrolog Mille Jensen fra DMI os et bud på, hvad vi kan forvente af det kraftige regn- og blæsevejr, der indtil videre aflyser tog-, færge- og flyafgange. En forskergruppe fra Københavns Universitet er lykkes med at lave DNA-støvsugere, der kan analysere, hvilke arter, der kommer forbi ude i naturen. Kristine Bohmann, der er lektor på Globe Institute på Københavns Universitet, fortæller, hvilken ny viden om naturen forskergruppens opfindelse kan give os. Det blev til et nederlag for Danmark, som nu er ude af VM i kvindefodbold, efter dagens kamp mod Australien. Anna-Sophia Carter Omøe, der er i Australien, fortæller om hendes oplevelse af dagens kamp. Verner Bager, der medvært på kvindefodboldpodcasten, giver os en analyse af kampen og kvindelandsholdet præstation ved VM generelt. Vært: Asbjørn Møller.
I fredagens Aftenradio snakker vi om ugens små og store historier. Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump erklærede sig skyldig i anklagerne om forsøg på at omstøde præsidentvalget i 2020. Mads Dalgaard Madsen, tidligere indenrigspolitisk rådgiver på den danske ambassade i Washington gør os klogere på, hvordan nattens afhøringer forløb. Vi skal selvfølgelig også runde ugens helt store emner; koranafbrændiger og ytringsfrihed, men vi skal også tale om Claus Meyers rabarbertærte-gate, forbi kvindernes fodbold VM og hylde fodboldmålmanden Gianluigi Buffon. Undervejs spiller vi en masse god musik og opdaterer dig på de nyeste nyheder. Vært: Nicklas Degn
Arkæologer har for første gang fundet to middelalderhuse med direkte forbindelse til fæstningsanlægget Danevirke. Husenes konstruktion og fund af keramik og tegl bekræfter, at husene blev opført i 1100-1200-tallet. Lars Erik Bethge, leder af Danevirke Museum, gør os klogere på fundene i Aftenradio. Godt 45.000 frivillige er i år med til at afvikle musikfestivaler som Roskilde Festival og Smukfest, og en del af de frivillige kommer igen år efter år. Men hvorfor er det så tillokkende at være frivillig på festival? Det har Kulturens Analyseinstitut sat sig for at undersøge. Vi taler med instituttets chefanalytiker, Jens Christian Nielsen, der lige nu er på besøg på Smukfest i Skanderborg. En aktion i Storbritannien har fået meget opmærksomhed. Greenpeace er kravlet op på et hustag og beklædt huset med "oliesort" stof. Taget tilhører Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak og Greenpeace protesterer mod regeringens energipolitik. Vi taler med Morten Rønnelund, journalist der dækker Storbritannien for Radio4. Derudover skal vi som altid have et nyhedsoverblik og høre god musik. Vært: Asbjørn Møller.
Donald Trump er tiltalt for forsøg på at omgøre valget i USA. Han er anklaget for fire forhold, herunder at lave en sammensværgelse med det formål at bedrage USA. Vi taler med Mads Dalgaard Madsen, tidligere indenrigspolitisk rådgiver ved den danske ambassade i Washington D.C, der kalder sagen historisk. Skal det være ulovligt at brænde koranen af? Det mener Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, at vi alle sammen skal være med til at tage stilling til ved en folkeafstemning. Casper Dall er politisk redaktør på Avisen Danmark, og han ser flere grunde til partiernes udmelding. Aftenradio giver dig derudover historier om konkursramte Lauritz.com, Smukfest og Earth Overshoot Day. Vært: Asbjørn Møller.
Det går langsomt med at få SOSU'er op på fuldtid. Dansk Industri mener derfor, at kommunerne skal have opstillet nogle mål, hvor der skal være økonomiske konsekvenser, hvis en kommune ikke lever op til målene. Mona Striib er formand for FOA, og hun mener ikke, at økonomiske sanktioner er vejen frem. De danske fodboldkvinder er videre ved VM efter en 2-0 sejr over Haiti. Vi taler med Verner Bager, iværksætter og vært på Kvindefodboldpodcasten om den flotte bedrift. Aftenradio taler derudover om Jakob Ellemanns comeback, et droneangreb i Rusland og opbakningen til en lov mod koranafbrændinger. Vært: Asbjørn Møller.