AFTENRADIO
Aftenradio samler op på dagens største nyheder og giver dig nye perspektiver på aktuelle begivenheder. Alle hverdage fra 19.05 til 21.00 går vi i dybden i grundige interviews og tilsætter både musik og højt humør til din aften.
Værter: Christina Ankerhus, Dagmar Eben Østergaard, Asbjørn Møller og Nicklas Erbillor Degn
Seneste Udsendelser
I går fik nogle demonstranter i den amerikanske delstat Michigan meget fint selskab. Joe Biden tilsluttede sig nemlig de strejkende bilarbejdere. Vi taler med Mads Dalgaard Madsen, tidligere indenrigspolitisk rådgiver ved den danske ambassade i Washington D.C., om sagen. Danmark har en energi-videnudveksling med 24 lande rundt omkring i verden. Blandt andet i Kina, Indien og Colombia. Men hvad laver de udsendte energirådgivere egentlig? Det spørger vi Kristian Lund Kofoed om, han er nemlig energirådgiver på den danske ambassade i Columbia. I dag er det den første "uniform på jobbet-dag" i Danmark. Dagen er en anledning til at synliggøre og anerkende den indsats, som Forsvarets reservister og frivillige i Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten yder i ekstraordinære situationer. Vi spørger Daniel Karpantschof, der er kommandobefalingsmand i Marinehjemmeværnet, hvordan det var at bære sin uniform i dag. Til slut runder vi også en fødselar, nemlig Google. Søgemaskinen fylder 25 år. Vi supplerer med et godt nyhedsoverblik og en masse dejlig musik. Vært: Asbjørn Møller
Aftenradio - d. 27. september
I går fik nogle demonstranter i den amerikanske delstat Michigan meget fint selskab. Joe Biden tilsluttede sig nemlig de strejkende bilarbejdere. Vi taler med ...
Et flertal i Etisk Råd anbefaler, at abortgrænsen i Danmark skal hæves fra 12 til 18 uger. Det bliver omdrejningspunktet for denne udsendelse af Aftenradio. Først skal vi tale med speciallæge Birgit Petersson, og lektor emeritus i medicinsk kvinde- og kønsforskning ved Københavns Universitet. Birgit Petersson fik en abort i Polen i 1966, inden den frie abort var indført i Danmark. Hos foreningen Retten til Liv ønsker man fortsat at diskutere, om vi overhovedet skal have fri abort. Ellen Højlund Wibe, Landssektretær i Retten til Liv, gæster udsendelsen og forklarer hvorfor. Vi har også stablet en debat på benene: Rosa Lund (Ø) og Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) skal debattere aftenens emne og forsvare, hvorfor de netop mener som de gør. Og så skal vi endeligt tale med Tabita Mortensen, som opdagede at hun blev gravid i 13. uge, fik afslag fra abortsamrådet om en sen abort, og rejste derfor til Sverige. Vi når også at komme omkring filmen ’Bastarden’, som er det danske bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film. Ansvarshavende chefredaktør for filmmagasinet EKKO, Claus Christensen, kommer med sit bud på, hvor gode chancerne er for at blive "rigtigt" nomineret. Vært: Christina Ankerhus.
Aftenradio - d. 26. september
Et flertal i Etisk Råd anbefaler, at abortgrænsen i Danmark skal hæves fra 12 til 18 uger. Det bliver omdrejningspunktet for denne udsendelse af ...
Det bliver igen dyrere at rejse med tog i Danmark, fortæller DSB. Billetpriserne i den offentlige trafik stiger og stiger, samtidig med at antallet af passagerer falder. Vi begynder Aftenradio med at tale med Charlotte Kjærulff, kundechef hos DSB, og senere i udsendelsen, taler vi med Sofie Lippert, transportordfører for SF, om de nye takster. I flere uger har elever og ansatte på fem skoler i Sydjylland haft personfølsomme data liggende på nettet – uden at vide deres data var lækket i et større hackerangreb. Vi taler med Birgitte Kastrup Hansen, vicedirektør i EUC Syd, om sagen. Der er mange måder at få indflydelser på det amerikanske præsidentvalg, og en af dem, der får mest opmærksomhed lige nu, er sangeren Taylor Swift. Hvordan hun får det, og hvor stor en indflydelse hun kan få, vil Mads Dalgaard Madsen, tidligere indenrigspolitisk rådgiver ved den danske ambassade i Washington D.C., gøre os klogere på. Vi slutter Aftenradio af med at tale med to danskere, der netop er vendt hjem fra VM i puslespil og som lægger puslespil i studiet. Vi vender andre nyheder om biskoppens i Aarhus forbrug af vandflyveren, covid-19 vacciner og meget andet. Vært: Claus Andersen
Aftenradio - d. 25. september
Det bliver igen dyrere at rejse med tog i Danmark, fortæller DSB. Billetpriserne i den offentlige trafik stiger og stiger, samtidig med at antallet ...
I Aftenradio taler vi om de nye ejendomsvurderinger som får bølgerne til at gå højt blandt boligejer. Her har vi Lise Nytoft Bergmann, Boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit med til at gøre os klogere på sagen. Samtidig går Folketingets Ombudsmand nu ind i sagen om de kritiserede ejendomsvurderinger. Denne situation vender vi med Kim Edberg Andersen, boligordfører for Nye Borgerlige. Vi dykker ned i historien om biskoppen i Aarhus, som de seneste år har brugt sammenlagt over en kvart mio. kr. på at flyve til i København med vandflyveren. Vi runder også Lars Haaning og hans opsigtvækkende kunstværk under navnet "Take the money and run" sammen med to andre kontroversielle danske kunstner. Vi giver et godt nyhedsoverblik og runder af ugen af med højt humør, Minds of 99 og en masse andet lækker musik. Vært: Claus Andersen
Aftenradio - d. 22. september
I Aftenradio taler vi om de nye ejendomsvurderinger som får bølgerne til at gå højt blandt boligejer. Her har vi Lise Nytoft ...
Grønlandske og færøske folketingsmedlemmer kan nu tale på deres modersmål i Folketinget - men de skal selv oversætte talerne. Og det er ikke alle, som er enige i den beslutning. Vi taler med Karina Adsbøl, der er medlem af Folketingets Præsidium for Danmarksdemokraterne. Hun er nemlig i mod tiltaget, og om hendes bekymringer bliver til virkelighed spørger vi Sjúrður Skaale om. Han er valgt for det færøske parti Javnaðarflokkurin, og er tvivl om han overhovedet vil benytte muligheden for at tale færøsk. Der lægges til og trækkes fra i de fleste kommuner lige nu. For der arbejdes på højtryk på de kommunale budgetter over hele landet, og for mange kommuner er det trange tider. Vi hører fra kommuner landet over, hvordan det står til med deres budgetforlig. Aftenradio kommer derudover forbi historier om færre børn på landet, skærmtider og elbiler. Vært: Dagmar Eben Østergaard.
Aftenradio - d. 21. september
Grønlandske og færøske folketingsmedlemmer kan nu tale på deres modersmål i Folketinget - men de skal selv oversætte talerne. Og ...
Hvorfor er mænd så dårlige til at gå til lægen? Det spørgsmål stiller vi Svend Aage Madsen, som er formand for Forum for Mænds Sundhed. Nye tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at sidste år havde knap hver femte mand ikke kontakt med lægen, og for kvinder var tallet knap hver tiende. FCK har her til aften spillet deres første gruppekamp i Champions League. Det startede sikkert, men endte i et drama. Vi snakker med Gisle Thorsen, sportsjournalist ved fodboldmediet Mediano, om aftenens strabadser. Vi kommer også ind på kommunale besparelser og afskedsordninger for kommunaldirektører. Som altid spiller vi en masse dejlig musik og giver dig et godt nyhedsoverblik. Vært: Dagmar Eben Østergaard
Aftenradio - d. 20. september
Hvorfor er mænd så dårlige til at gå til lægen? Det spørgsmål stiller vi Svend Aage Madsen, som er formand ...
Danmark køber og donerer yderligere 45 kampvogne til Ukraine. Vi taler med forsvarsanalytiker, Hans Peter Michaelsen, om den nye donation. London rydder ud i byens politistyrke, efter flere betjente har begået grove forbrydelser. Morten Rønnelund, journalist som følger britiske forhold for os på Radio4, gør os klogere på sagen. Skal beskeder sendt i forældremediet, Aula, arkiveres og gemmes til fremtidig forskning? Det mener Rigsarkivet. Kulturminister, Jakob Engel-Schmidt, er ikke enig og det fortæller han mere om i dagens udsendelse. Vi supplerer dagens vigtigste historier med en masse dejlig musik. Vært: Dagmar Eben Østergaard
Aftenradio - d. 19. september
Danmark køber og donerer yderligere 45 kampvogne til Ukraine. Vi taler med forsvarsanalytiker, Hans Peter Michaelsen, om den nye donation. London rydder ud i byens ...
Vindmøller er et vigtigt led i den grønne omstilling, og de opsættes over hele landet. Lige nu har kirken vetoret mod etablering af vindmøller, men skal det forblive sådan? Det taler vi med formand for KL's Klima- og Miljøudvalg, Birgit S. Hansen, om. Elon Musk er en travl mand, det kan der næppe være megen tvivl om. Han ejer elbilproducenten Tesla, rumforetagendet SpaceX og det sociale medie Twitter, som under hans ledelse har skiftet navn til X. Skal en succesfuld forretningsmand som Musk blande sig i politik? Det spørger vi tidligere udenrigsminister, Mogens Lykketoft, om. I aften runder vi også valgretsalder og den britiske komiker Russell Brand. Som altid supplerer vi aftenens historier med en masse dejlig musik. Vært: Nicklas Degn
Aftenradio - d. 18. september
Vindmøller er et vigtigt led i den grønne omstilling, og de opsættes over hele landet. Lige nu har kirken vetoret mod etablering ...
Den amerikanske præsident Joe Biden er havnet i problemer på grund af sin søn. Den 53-årige Hunter Biden er nemlig blevet tiltalt for en række brud på den amerikanske våbenlovgivning. Mads Dalgaard Madsen, tidligere indenrigspolitisk rådgiver ved den danske ambassade i Washington D.C, gør os klogere på, hvor alvorlig sagen er for Joe Biden. Lanceringen af de nye ejendomsvurderinger gik ikke helt som ventet. For da flere tusinde grundejere loggede på vurderingsportalen.dk blev de mødt af en voldsomt stor grundværdi. En af dem var Jens Meilvang, folketingsmedlem for Liberal Alliance, som vi taler med i Aftenradio. Den danske dobbelte Tour de France-vinder Jonas Vingegaard har vist enorm styrke i det sidste store etapeløb Vuelta a Espana den seneste uge, men så stoppede han tilsyneladende med at træde hårdt i pedalerne, da sejren var lige inden for rækkevidde. Vi vender den kommende afgørelse på årets sidste Grand Tour samme med Emil Axelgaard, skribent på Feltet.dk. Aftenradio kommer desuden omkring Robusthedskommisionen, det danske herrelandshold i fodbold og UFO’er. Vært: Nicklas Erbillor Degn.
Aftenradio - d. 15. september
Den amerikanske præsident Joe Biden er havnet i problemer på grund af sin søn. Den 53-årige Hunter Biden er nemlig blevet tiltalt ...
Dåser købt syd for grænsen skal alligevel ikke pantes, efter en dom om pant på dåser fra grænsehandel i dag blev anket. Vi taler med formanden for grænsehandelssammenslutningen IGG, Erik Holm Jensen, om sagen. Derudover smager vi på fremtiden med Tine Jasper, der er administrerende direktør hos Madbureauet, når vi ser nærmere på Coca-Colas nye sodavand, der, som den første i verden, har en AI-genereret smag. Og så dykker vi ned i en trist udvikling, der viser, at et stigende antal danskere afgår ved døden, mens de er i et ressourceforløb. Den udvikling fortæller Kasper Rasmussen, redaktør på NB-Beskæftigelse, mere om. Vært: Asbjørn Møller.
Aftenradio - d. 14. september
Dåser købt syd for grænsen skal alligevel ikke pantes, efter en dom om pant på dåser fra grænsehandel i dag ...
USA's forhenværende præsident, Donald Trump, har ikke kunnet ytre sig på sociale medier siden stormen på den amerikanske kongres i januar. Han fik nemlig suspenderet sine konti, og nu har Facebooks tilsynsråd, Oversight Board, meldt ud, at Trumps Facebook-profil ikke skal genåbnes. Jakob Linaa Jensen, lektor i kritiske sociale mediestudier på Aarhus Universitet, forklarer, hvorfor den beslutning kan være problematisk. Vi taler også med komiker Simon Væver om, hvorfor han ikke mener, der er nogen grænse for hvilke emner, man kan joke om. Vi runder også Søren Rastogi, som er pianist og spiller klaver, når Aarhus Symfoniorkester i morgen holder den første koncert efter seneste corona-nedlukning. En kinesisk rumraket er i ukontrolleret kredsløb om jorden, og for at høre hvor tit det sker, og om vi kan forholde os roligt, taler vi med Mads Fredslund Andersen, som er lektor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet. En kvinde fra Mali har født ni babyer - en hændelse der er så unik, at Malis sundhedsminister har bekræftet fødslerne. Vi hører Jan Stener, som er professor i obstetrik, hvor sjældent det sker. Og så skal vi høre om morgendagens nyheder og lytte til god musik. Vært: Stine Kromann-Dragsted.