Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse.
Vi tager en tur rundt i dagens historier og begivenheder og smugkigger på, hvad der kommer til at ske i morgen. Sammen med lytterne lukker vi dagen ned med nysgerrig journalistik, højt humør og et par numre musik.
Skiftende værter: Christina Ankerhus, Nicolai Dupont og Anne Phillipsen
Isabella Arendt stopper som formand for Kristendemokraterne og melder sig ud af partiet med øjeblikkelig virkning. Vi snakker i aftenradio med den nu forhenværende formand. Det 17-årige fodboldtalent, Jake Daniels, fra klubben Blackpool FC har delt på Twitter, at han er homoseksuel. Han er den første professionelle engelske fodboldspiller til at springe ud, siden fodboldspilleren Justin Fashanu sprang ud i 1990. Vi taler om, hvorfor det er så vigtigt for sporten med Christian Bigom, formand for Pan Idræt. Sportsgrenen Padel er stadig relativ ny i Danmark, så det er måske nok de færreste, der er klar over, at verdens bedste Padel-spillere er i Danmark i disse dage for at spille Danish Padel Open - og de bedste danske spillere er naturligvis også med. Vi taler om turneringen og sportsgrenens tilstand i Danmark med Frederik Bentler, formand for Dansk Padel Forbund. Store fristende reklamer for online spil er plastret til på siden af busser og i tog. De er dog snart væk i Randers Kommune. Byrådet har nemlig i går vedtaget et forbud mod bettingreklamer i den offentlige transport i kommunen. Vi taler med en af fortalerne for dette forbud nemlig Marcus Mossalski, 21-årige randrusianer og i dag spilfri ludoman. Vi skal naturligvis også have et nyhedsoverblik og høre noget god musik. Vært: Christina Ankerhus
Isabella Arendt stopper som formand for Kristendemokraterne og melder sig ud af partiet med øjeblikkelig virkning. Vi snakker i aftenradio med den nu forhenvæ...
Tidligere minister Claus Hjort Frederiksen er sigtet for at have lækket statshemmeligheder, men som nuværende Folketingsmedlem er han beskyttet af immunitet mod straffesager. Derfor skal Folketinget nu afgøre hvorvidt Claus Hjort Frederiksens immunitet skal ophæves, således at det bliver muligt at retsforfølge ham. Med i studiet har vi politisk redaktør på Radio4 Thomas Larsen. I dag kommer i alt 45.000 unge ikke videre til uddannelse eller job efter folkeskolen. Kommunernes Landsforening har derfor fremsat et forslag om, at 10. klasse i stedet bør placeres på ungdomsuddannelserne. På den måde vil man bedre kunne få de unge i gang med en uddannelse lyder argumentationen. Vi har talt om sagen med Thomas Gyldal Petersen (S), formand for Kommunernes Landsforenings børne- og undervisningsudvalg om forslaget. Ligeledes har vi talt med Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen. Han mener ikke, at forslaget er en god ide. Hvis man har selvmordstanker – eller er selvmordstruet – kan man ringe til den landsdækkende humanitære organisation Livslinjen, der forebygger selvmordsforsøg ved at modtage telefonopkald fra selvmordstruede personer. Tal for 2021 viser dog, at kun 14.018 opkald ud af i alt 161.331 henvendelser blev besvaret. Det svarer til, at kun ca. ét opkald ud af tolv er blevet besvaret. Vi har talt med direktør i Livslinjen, Jeppe Kristen Toft om, at organisationen mangler hænder. Vært: Christina Ankerhus
Tidligere minister Claus Hjort Frederiksen er sigtet for at have lækket statshemmeligheder, men som nuværende Folketingsmedlem er han beskyttet af immunitet mod straffesager. ...
Det er fredag d. 13. En dag fyldt med uheld og ting, der ikke går efter planen – eller er det nu også rigtigt? Vi har været på gaden og spørger danskerne om overtro er noget de stadig går op i. De lærerstuderende vil formentlig have en del flere undervisningstimer på skemaet og mere tid med til vejledning med deres undervisere. For der er nemlig penge på vej til landets læreruddannelser. Vi taler med Caroline Holdflod Nørgaard, forperson i Lærerstuderendes Landskreds om, hvad pengene får af betydning for uddannelsen. Tyrkiet er ikke positive overfor NATO-medlemskab til Sverige og Finland, men kan Tyrkiet rent faktisk sætte en stopper for Sveriges og Finlands medlemskab i NATO? Det skal Steen Kjærgaard, Militæranalytiker, Institut for Strategi og Krigsstudier gøre os klogere på. Thomas Frank er til daglig cheftræner for engelske Brentford FC og er nomineret som sæsonens manager i Premier League. Vi har talt med Lasse Vøge fodboldkommentator hos B.T. om hvor stor en bedrift det egentlig er. Som altid sørger vi for en masse god musik og et godt nyhedsoverblik. Vært: Christina Ankerhus.
Det er fredag d. 13. En dag fyldt med uheld og ting, der ikke går efter planen – eller er det nu også rigtigt? Vi ...
Mennesket har for første gang nogensinde set et billede af det sorte hul i midten af vores galakse Mælkevejen. Billedet blev vist frem for første gang i dag. Vi har Marianne Vestergaard, professor ved Niels Bohr Instituttet, med til at fortælle om billedet. Den berømte spækhugger i Limfjorden har igen tiltrukket sig opmærksomhed; den ene dag lå den nærmest døende, og den næste dag svømmede den rundt og fangede fisk. Hvad er der foregået? Det gør hval-eksperten, Carl Christian Kinze, os klogere på. Finlands præsident, Sauli Niinistö, og landets statsminister, Sanna Marin, har sagt i en erklæring, at Finland bør tilslutte sig Nato som fuldgyldigt medlem. Sverige anmoder om medlemskab af Nato på mandag efter 200 års neutralitet. Det er en stor beslutning, vurderer Johan Varning Bendtsen, skandinaviens korrespondent på Kristeligt Dagblad, som er med i udsendelsen. Den sidste uge har kostskolen Herlufsholm været i overskrifterne efter en gruppe tidligere elever har talt om tæsk og ydmygelser i en TV2 Dokumentar. Efter dokumentaren besluttede bestyrelsen at fyre skolens rektor, men, bestyrelsen selv er der ikke ændret ved. Ifølge advokat Jackie Phillip, direktør for bestyrelsesuddannelsen Board Institute, er dette ikke optimalt. Vært: Christina Ankerhus
Mennesket har for første gang nogensinde set et billede af det sorte hul i midten af vores galakse Mælkevejen. Billedet blev vist frem ...
Som det første skal vi have spækhugger-nyt fra Limfjorden. Ivar Høst, vildtkonsulent ved Naturstyrelsen fortæller os om den seneste udvikling i sagen om den strandede spækhugger. Nyt studie fra Københavns Universitet viser, at når en far eller en mor begår selvmord, eller forsøger på det, er der en øget risiko for, at deres børn også kommer til at udvise selvmords-adfærd. Psykolog og forskningsadjunkt Anne Ranning, gør os klogere på, hvilke opdagelser de har gjort sig i det nye studie. Vi taler også med Rikke Christens-Le, direktør for Dyreværnet, om de rullende dyreklinikker, der lige nu kører rundt og tilser ukrainske flygtninges kæledyr. Vi skal selvfølgelig også runde Eurovision, forbi en lokalhistorie, gøres klogere på Finlands ønske om at blive medlem af NATO og opdateres på morgendagens nyheder. Det hele akkompagneret af dejlig onsdags-musik. Vært: Christina Ankerhus
Som det første skal vi have spækhugger-nyt fra Limfjorden. Ivar Høst, vildtkonsulent ved Naturstyrelsen fortæller os om den seneste udvikling i ...
Årets europæiske Melodi Grand Prix bliver måske en smule anderledes end det plejer. Det krigsramte Ukraine er med, og Eurovision-ekspert Ole Tøpholm spår landet gode chancer. En mand blev i dag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Kolding sigtet for at have påsat op til flere brande i naturområder omkring Egtved. Maria Søgaard Jørgensen, retsteporter for Vejle Amts Folkebad har fulgt sagen tæt. Årets mor er fundet. I Skjern har byens borgere nemlig kunnet nominere årets mor, og nu er vinderen kåret. Vi taler med arrangørerne, og vinderen selvfølgelig. Priserne stiger. Faktisk har inflationen i Danmark nu nået højder, der ikke er set siden 80'erne. Og det går ud over pengepungen hos os alle. Søren Kristensen, cheføkonom hos Sydbank fortæller, hvor slemt det står til. Vi har været i Melodi Grand Prix-gemmerne efter aftenens musik. Vært: Nicolai Dupont.
Årets europæiske Melodi Grand Prix bliver måske en smule anderledes end det plejer. Det krigsramte Ukraine er med, og Eurovision-ekspert Ole Tø...
De Radikale Venstre forlod forhandlingerne med regeringen om inflations-hjælp til danskerne. Vi taler med Finansordfører fra De Radikale Andreas Steenberg om hvorfor han ikke kan støtte regeringens forslag. Efter flere ugers store demonstrationer i Sri Lanka træder landets premierminister, Mahinda Rajapaksa tilbage fra sin post. Professor Flemming Konradsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, på Københavns Universitet og videnskabelig direktør ved Novo Nordisk Fonden gør os klogere på urolighederne. Russerne har i dag fejret den af de vigtigste mærke i den russiske kalender: Sejrsdagen, som markere Ruslands sejr over nazisterne. Der har været gisnet meget om, hvad Putin og Rusland kunne finde på at bruge dagen til. Hvordan dagen forløb fortæller Jens Worning Sørensen, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg, direktør i kommunikationsbureauet Policy Group os mere om. Digital psykiatri - hvordan fungerer det lige? Det taler vi om med Danmarks første professor i digital psykiatri, Mia Beck Lichtenstein fra Telepsykiatrisk Center i Psykiatrien i Region Syddanmark og Klinisk Institut ved Syddansk Universitet. vi skal selvfølgelig også opdateres på dagens og morgendagens nyheder og høre en masse dejlig musik. Vært: Christina Ankerhus
De Radikale Venstre forlod forhandlingerne med regeringen om inflations-hjælp til danskerne. Vi taler med Finansordfører fra De Radikale Andreas Steenberg om hvorfor han ...
Afsløringerne om en kultur med vold, mobning og krænkelser på Herlufholm kostskole, har fået flere politikere til at reagere. Charlotte Broman Mølbæk, Børne- og undervisningsordfører i SF er med i aftenens udsendelse for at fortælle om SFs forslag om en landsdækkede whistelblowerordning efter afsløringerne. Brandfaren i Danmark nærmer sig flere steder i landet 'meget høj' på grund af det tørre forårsvejr. Allerede nu har brandvæsenet mere at se til, end normalt her, fortæller Bjarne Nigaard, Sekretariatschef hos Danske Beredskaber. Kan Rusland finde på at tage atomvåben i brug i krigen i Ukraine? Det spørger vi Hans Peter Michaelsen, selvstændig forsvarsanalytiker og tidligere militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns universitet om i aftenens udsendelse. En cykeltur fra Skørping til Alperne, lyder det som noget for dig? Måske ikke, men den tur tager Allan Asp Poulsen, der lider af scelrose til sommer. Hvad der ligger bag, fortæller han mere om i aftenens program. Vi skal også opdateres på de vigtigste nyheder og så skal vi selvfølgelig høre en masse god fredagsmusik. Vært Christina Ankerhus
Afsløringerne om en kultur med vold, mobning og krænkelser på Herlufholm kostskole, har fået flere politikere til at reagere. Charlotte Broman Mø...
For første gang nogensinde har et dansk krigsskib affyret et SM-2-missil, der kan skyde fly ned. Det skete under en testaffyring natten til i dag - i et øvelsesområde i Nordnorge. Johannes Kidmose, chef for Center for Maritime Operationer ved Forsvarsakademiet, er med i udsendelsen til at fortælle mere om testaffyringen. Vi skal i aftenens program også høre en forsmag på morgendagens afsnit af Verden Kalder her på Radio4, der i denne udgave handler om abort. I aften skal vi også til Struer. Vi taler nemlig med den 31-årige førtidspensionist, Kasper Kjeldgaard Clausen, som onsdag aften fik Frivillighedsprisen for sit arbejde for andre med kroniske smerter. Derudover skal vi også have et nyhedsoverblik og høre en masse god musik. Vært: Christina Ankerhus
For første gang nogensinde har et dansk krigsskib affyret et SM-2-missil, der kan skyde fly ned. Det skete under en testaffyring natten til ...
Vi starter aftenen med en historie om pensionsalderen. Den skal nemlig stige langsommere, end den hidtil har været planlagt til. Det er en af anbefalingerne, som i dag er fremlagt af Pensionskommissionen. Det er godt, men ikke godt nok, mener Mona Striib, forbundsformand hos FOA. Skal minkerhvervet genoptages eller skal det ikke? Det er det spørgsmål som fødevareminister Rasmus Prehn og Folketinget skal overveje. Vi hører en minkavler og et par politikere i forbindelse med, at der i går udkom en en rapport fra Statens Serum Institut, som har vurderet risikoen for menneskers sundhed og mutation af coronavirus, hvis minkavl genoptages i Danmark. Rusland siger i dag, at NATOs transport af våben i Ukraine er et oplagt militært mål. Vi taler med Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet. Derudover skal det handle om ”Humørbussen”, som Johannes Gjesing og Lasse Sørensen, der er henholdsvis sognepræst og organist i Gram Kirke og Fole Kirke, kører rundt i Sønderjylland. Senest med målet om at redde en lokal pølsevogn. Til sidst rækker vi blikket mod USA, hvor der er udsigt til en periode med økonomisk nedgang, stigende arbejdsløshed og faldende priser. Desuden kan adgangen til fri abort i USA muligvis blive indskrænket. Det afslører et lækket dokument fra den amerikanske højesteret, som det amerikanske medie Politico har fået. Det fortæller Emil Friis Lauszus, juridisk analytiker ved Kongressen.com og bosiddende i Washington os mere om. Vært: Christina Ankerhus.
Vi starter aftenen med en historie om pensionsalderen. Den skal nemlig stige langsommere, end den hidtil har været planlagt til. Det er en af ...
Aftenens første historie handler om det, der må betegnes som en ekstrem præstation. Der findes efterhånden mange ekstremsportsgrene, som man kan kaste sig ud i. Nogle springer i faldskærm, andre løber iron man-løb. Og så er der folk som Linnea Moos. Hun er netop hjemvendt efter at have roet tværs over Atlanterhavet i forbindelse med verdens hårdeste robåds-ræs. Vi tager en snak med hende om den oplevelse. NASA's kendte James Webb-teleskopet har taget sit første billede. Teleskopet blev sendt i rummet i slutningen af december, og efter flere uger undervejs er det nu i fuld gang med at installere sig selv, så det kan bruges. Vi taler med Peter Laursen, der er astrofysiker på Niels Bohr Instituttet om, hvad der er på billedet. Derudover skal vi et smut til USA, nærmere bestemt Los Angeles, hvor en af verdens største sportsbegivenheder løber af stablen i weekenden. Det er selvfølgelig finalen i den amerikanske fodboldliga NFL – bedre kendt som Super Bowl. Vi taler med to fans – én fra hver af de to finaledeltagende hold og desuden Nicholas Isak Jørgensen, der befinder sig i Los Angeles, og som på søndag skal dække Super Bowl for det danske NFL-medie Gul Klud. Vært: Nicolai Dupont
Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse.
Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold, radio, podcasts og om os.
Derfor inviterer vi dig med i panelet, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio og podcasts skal lyde.
Du kan læse hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Vil du let dele en af vores podcasts med andre, er her en række forskellige muligheder. Du kan gøre det via facebook og twitter. Du kan kopiere linket og sende det direkte. Og endelig kan du embedde podcasten på din egen hjemmeside.