AMERIKANSKE STEMMER
Amerikanerne valgte demokraten Joe Biden som deres kommende præsident ved præsidentvalget i november, men hvad er det for et land, han skal lede? I 'Amerikanske stemmer' møder vi amerikanerne, der fortæller om deres liv og hverdag i et splittet og kriseramt USA. Sammen med vært og journalist Anne Alling, der selv er bosat i Nashville, bliver vi klogere på, hvem amerikanerne er, hvad der betyder noget for dem, og hvilken fremtid de drømmer om.
RSSSeneste Udsendelser
Med Joe Bidens magtovertagelse er en æra slut i amerikansk politik, og det samme er “Amerikanske Stemmer” for denne gang efter 6 måneders programmer om en hektisk valgkamp og en mildest talt vanvittige tid i amerikansk politik og historie. I denne sidste udsendelse af programmet, spoler vært og producer, Anne Alling båndene tilbage for at genopleve de nok vigtigste måneder i nyere amerikansk tid fortalt gennem amerikanerne selv. Amerikanere fra diverse samfundslag og alle afkroge af landet, der har givet os et personligt indblik i deres verdenssituation, holdninger og forhåbninger for landet. Medvirkende: Jesse Lee Jones, Marquita Bradshaw, Taylor Lyons, Stacey Weaver, Cjaye, Holly Jeffreys, Paul Haney, Nancy Kelly, Mike Geurin, Marion Newman, Edmund Thornton, Carolyn Foster, Chris Whitney og Osie Greenway. Vært og Producer: Anne Alling
De Sidste Amerikanske Stemmer
Med Joe Bidens magtovertagelse er en æra slut i amerikansk politik, og det samme er “Amerikanske Stemmer” for denne gang efter 6 måneders ...
25.000 soldater, trussel om væbnede demonstrationer i alle 50 delstater, snak om borgerkrig og en hovedstad under lockdown. Indsættelsesugen havde dystre udsigter men endte med at forløbe fredeligt både i DC og resten af landet. Så hvor blev protesterne af, og hvor står Trumps loyale støtter nu? I ugens Amerikanske Stemmer følger Anne Alling to inkarnerede Trump-fans, mens de oplever Bidens indsættelsesuge. Den ene bevidst om nederlaget, den anden stålsikker til sidste sekund på, at Trump har en trumf i ærmet. Alligevel var voldeligt oprør ikke løsningen for nogen af dem - ikke mindst fordi præsidenten ikke havde bedt dem om at protestere. Og så kan du også møde en tidligere amerikansk soldat og veteran fra Irak, der fortæller om, hvordan han har oplevet at se sin hovedstad under et lockdown, der er blevet sammenlignet med Baghdads Green Zone, og hvordan hans 10-årige søn så forbindelsen mellem Trumps indsættelsestale i 2017 og Stormen på Kongressen. Medvirkende: Doc Greene, Trump-støtte fra Texas. Rick Williams, Trump-støtte fra Tennessee. Ted Corcoran, Biden-vælger og krigsveteran fra North Carolina. Vært og producer: Anne Alling
I hælene på soldater og Trump-støtter under Bidens indsættelsesuge
25.000 soldater, trussel om væbnede demonstrationer i alle 50 delstater, snak om borgerkrig og en hovedstad under lockdown. Indsættelsesugen havde dystre udsigter men endte med ...
Stormen på Kongressen, præsidentens karantæne fra Twitter, republikanernes fremtid, rigsretssag og forberedelserne til indsættelsen af en ny præsident. Nyhederne er braget ud af USA den sidste uge, men hvad synes amerikanerne egentlig selv om det hele? I denne uges udgave af “Amerikanske Stemmer” kan du høre fra en række amerikanerne med forskellige politiske holdninger om, hvordan de ser på den seneste uges følger af angrebet på Kongressen den 6. januar og ikke mindst hvad de hver især mener om, at Trump nu er den eneste præsident i amerikansk historie, der er blevet stillet for en rigsretssag to gange. Medvirkende: Andrea, Arron, Lori og Mark Vilain - en demokratisk familie fra Memphis, Tennessee. Mike Geurin, republikaner og våbenentusisast fra Tennessee. Vært og producer: Anne Alling
Amerikanerne efter Stormen
Stormen på Kongressen, præsidentens karantæne fra Twitter, republikanernes fremtid, rigsretssag og forberedelserne til indsættelsen af en ny præsident. Nyhederne er braget ...
Amerikanske Stemmers Anne Alling er i denne uge taget tilbage til Georgia for at tage temperaturen på Sydstaten op mod det altafgørende Senatvalg og undersøge hvad resultatet får af betydning for amerikanerne. På en Trump rally ude på landet fortæller støtter om deres ultimative support der også giver os et billede af hvad der lå bag de tusinder af Trump støtters beslutning om at storme Kongressen i DC. Medvirkende: Gareth Johnson, Trump-støtte fra Texas. Familien Lee, Trump-støtter fra Georgia. Dominique Warren, talsmand for fagbevægelse i Georgia Vært og producer: Anne Alling
Reportage fra Senatvalget i Georgia - en uge til de amerikanske historiebøger
Amerikanske Stemmers Anne Alling er i denne uge taget tilbage til Georgia for at tage temperaturen på Sydstaten op mod det altafgørende Senatvalg og ...
For tre år siden ejede 30-årige Rachel og Dan Messick et hus i Tennessee og havde gang i karrieren. I dag kører de landet rundt i en 7 kvadratmeter varevogn, der både er deres bil og mobile hjem. De har lagt traditionerne fra sig og skaber nu deres egne rammer for, hvad der er et lykkeligt med mere tid til hinanden og overskud til at hjælpe andre. I Florida har Stephanie Golde få år tilbage at leve i, og hendes kæreste Valerie Cason har derfor taget en fælles beslutning for dem, solgt deres rækkehus og rykket livet mobilt, så Stephanie kan nå at se, alt det hun har drømt om, inden tiden render ud. Valerie håber for andre, at de kan bruge den lukkede tid under Coronaen til at tage livet op til refleksion og overveje, om der også er ændringer, de har lyst til at foretage for at få mere ud af hverdagen. Medvirkende: Daniel og Rachel Messick - moderne nomader fra Tennessee. Valerie Cason og Stephanie Golde - moderne nomader fra Florida
Nytårsspecial: Fra hus til et hjem på hjul jagter moderne amerikanske nomader lykken rundt i USA
For tre år siden ejede 30-årige Rachel og Dan Messick et hus i Tennessee og havde gang i karrieren. I dag kører ...
Når Joe Biden overtager nøglerne til Det Hvide Hus den 20. januar står han ikke bare overfor et land i Corona-krise men også et USA, der de seneste fire år har isoleret sig fra nationale alliancer og brændt broer mellem vigtige handelspartnere. Så hvordan vil Biden få økonomien tilbage på rette køl og genoptage kampen for et bedre klima, og hvordan får han republikanerne med på vognen, så der ikke går dødvande i Kongressen? I ugens program kan du møde to konservative stemmer, der har håb for Bidens politik på henholdsvis handels- og klimaområdet - nemlig den 62-årige landmand fra Ohio, Christopher Gibbs og den unge konservative klimaforkæmper, Karly Matthews. Medvirkende: Christopher Gibbs, landmand fra Ohio. Karly Matthews, konservativ klimaforkæmper fra Pennsylvania. Vært og Producer: Anne Alling
Kan Biden skabe politisk forsoning gennem sin handels- og klimapolitik? En samtale med to konservative stemmer der har håb for Biden
Når Joe Biden overtager nøglerne til Det Hvide Hus den 20. januar står han ikke bare overfor et land i Corona-krise men også ...
I USA kører fattige amerikanere i ring rundt om regeringsbygningerne i råb om hjælp under Coronaen, mens politikerne stadig diskuterer for at blive enige om en national hjælpepakke. “Amerikanske Stemmer” er i denne uge taget til Alabama - en af landets fem fattigste delstater - for at møde nogle af de mennesker, der rammes hårdest af epidemien men også nægter at opgive kampen for lighed og retfærdighed. Kom med til Montgomery i ugen hvor det er 65 år siden, Rosa Parks nægtede at opgive sit sæde i bussen, og rettighedskampen stadig fortsætter. Medvirkende: Wanda Bryant, Carolyn Foster, Jean Jaques Gaudel, Linda Johnson - del af græsrodsbevægelsen Poor People’s Campaign Vært og producer: Anne Alling
Til kamp mod Corona og fattigdom - en reportage fra Alabama hvor delstatens fattige kæmper for anderkendelse og retfærdighed
I USA kører fattige amerikanere i ring rundt om regeringsbygningerne i råb om hjælp under Coronaen, mens politikerne stadig diskuterer for at ...
Coronaen har ført sprækkerne i det amerikanske samfund ud i dagslyset. Efter et nogenlunde overstået valg dykker “Amerikanske Stemmer” ned i konsekvenserne af Coronaen i USA - både økonomisk, socialt og helbredsmæssigt. I denne udsendelse kan du komme med til maduddeling i Tennessee og lære mere om både USA's fødevaresituation og den økonomiske krise, der tvinger amerikanerne til at sidde i kø for at få mad på Thanksgiving bordet. Og så kan du møde en sygeplejerske, der i disse dage oplever den enorme smittestigning på tætteste hold. Medvirkende: Chris Whitney & Doug Fuqua - stifter og projektleder for One Generation Away Foodbank. Carl, Lisa og Benny - modtagere af maddonationer. Cathy, Maddy og Kamrin - frivillige ved madbanken i Tennessee. Alan Smith - sygeplejerske på Corona-afsnit i Nashville Vært og producer: Anne Alling
Amerikanere i kø til kalkunen - Om fødevaremangel i det Corona-ramte USA
Coronaen har ført sprækkerne i det amerikanske samfund ud i dagslyset. Efter et nogenlunde overstået valg dykker “Amerikanske Stemmer” ned i ...
Kvinderne sejrede i det amerikanske valg. Det er den simple version af de amerikanske kvinders indflydelse på valgresultatet. Men virkeligheden er selvfølgelig noget mere kompliceret end som så. For hvad er det de demokratiske kvinder mener, Trump har gjort ved Amerika, og hvad skal der til for at hele de åbne sår, han efterlader sig hos dem. Og hvad med de kvinder, der forlod deres republikanske parti for at komme af med Trump? Hvad tænker de om nu at få en præsident fra hvad der plejede at være deres modstanders parti, og hvad skal der ske med det republikanske parti, for at de vil vende hjem igen til højrefløjen? Mød en række kvinder fra forskellige politiske lejre, der giver deres vurdering af kvindernes betydning for det amerikanske valgresulatet og deres ønsker for en fremtid under Bidens ledelse. Medvirkende: Rebecca Fuller, Biden-vælger Atlanta, Georgia. Robin Shaw, Never Trumper Phoenix, Arizona. Holly Jeffreys, republikaner Amarillo, Texas. Vært og producer: Anne Alling
De amerikanske kvinders betydning for valgresultatet - en kamp for integritet og politisk indflydelse
Kvinderne sejrede i det amerikanske valg. Det er den simple version af de amerikanske kvinders indflydelse på valgresultatet. Men virkeligheden er selvfølgelig noget mere ...
I lørdags kom beskeden endelig. Joe Biden har vundet det amerikanske valg. Men mens Biden og Harris lægger an til deres fire år på magten, nægter præsident Trump at godtage resultatet og lægger sag an mod resultaterne i en række afgørende svingstater. Anne Alling tager på gaden i Atlanta, hvor venstrevælgerne fester over at kunne komme af med Trump og over at få deres første kvindelige vicepræsident nogensinde. En fest som ikke mindst byens minoriteter tager del i med en følelse og tro på nyt håb. I Florida er Fernando Armandi derimod ikke begejstret. Han tror på Trump kampagnens anklager om valgsnyd og mener, demokratiet er i fare, hvis valget ikke bliver efterforsket nøje. Amerikanske Stemmer tager i denne uge temperaturen på USA efter valget. Medvirkende: Zrion Newbill, transseksuel kvinde fra Atlanta. Edmund Thornton, homoseksuel mand fra Atlanta. Fernando Armandi, republikaner fra Florida. Vært og producer: Anne Alling
En uge med et problematisk valgresultat
I lørdags kom beskeden endelig. Joe Biden har vundet det amerikanske valg. Men mens Biden og Harris lægger an til deres fire å...
Med Joe Bidens magtovertagelse er en æra slut i amerikansk politik, og det samme er “Amerikanske Stemmer” for denne gang efter 6 måneders programmer om en hektisk valgkamp og en mildest talt vanvittige tid i amerikansk politik og historie. I denne sidste udsendelse af programmet, spoler vært og producer, Anne Alling båndene tilbage for at genopleve de nok vigtigste måneder i nyere amerikansk tid fortalt gennem amerikanerne selv. Amerikanere fra diverse samfundslag og alle afkroge af landet, der har givet os et personligt indblik i deres verdenssituation, holdninger og forhåbninger for landet. Medvirkende: Jesse Lee Jones, Marquita Bradshaw, Taylor Lyons, Stacey Weaver, Cjaye, Holly Jeffreys, Paul Haney, Nancy Kelly, Mike Geurin, Marion Newman, Edmund Thornton, Carolyn Foster, Chris Whitney og Osie Greenway. Vært og Producer: Anne Alling
25.000 soldater, trussel om væbnede demonstrationer i alle 50 delstater, snak om borgerkrig og en hovedstad under lockdown. Indsættelsesugen havde dystre udsigter men endte med at forløbe fredeligt både i DC og resten af landet. Så hvor blev protesterne af, og hvor står Trumps loyale støtter nu? I ugens Amerikanske Stemmer følger Anne Alling to inkarnerede Trump-fans, mens de oplever Bidens indsættelsesuge. Den ene bevidst om nederlaget, den anden stålsikker til sidste sekund på, at Trump har en trumf i ærmet. Alligevel var voldeligt oprør ikke løsningen for nogen af dem - ikke mindst fordi præsidenten ikke havde bedt dem om at protestere. Og så kan du også møde en tidligere amerikansk soldat og veteran fra Irak, der fortæller om, hvordan han har oplevet at se sin hovedstad under et lockdown, der er blevet sammenlignet med Baghdads Green Zone, og hvordan hans 10-årige søn så forbindelsen mellem Trumps indsættelsestale i 2017 og Stormen på Kongressen. Medvirkende: Doc Greene, Trump-støtte fra Texas. Rick Williams, Trump-støtte fra Tennessee. Ted Corcoran, Biden-vælger og krigsveteran fra North Carolina. Vært og producer: Anne Alling
Stormen på Kongressen, præsidentens karantæne fra Twitter, republikanernes fremtid, rigsretssag og forberedelserne til indsættelsen af en ny præsident. Nyhederne er braget ud af USA den sidste uge, men hvad synes amerikanerne egentlig selv om det hele? I denne uges udgave af “Amerikanske Stemmer” kan du høre fra en række amerikanerne med forskellige politiske holdninger om, hvordan de ser på den seneste uges følger af angrebet på Kongressen den 6. januar og ikke mindst hvad de hver især mener om, at Trump nu er den eneste præsident i amerikansk historie, der er blevet stillet for en rigsretssag to gange. Medvirkende: Andrea, Arron, Lori og Mark Vilain - en demokratisk familie fra Memphis, Tennessee. Mike Geurin, republikaner og våbenentusisast fra Tennessee. Vært og producer: Anne Alling
Amerikanske Stemmers Anne Alling er i denne uge taget tilbage til Georgia for at tage temperaturen på Sydstaten op mod det altafgørende Senatvalg og undersøge hvad resultatet får af betydning for amerikanerne. På en Trump rally ude på landet fortæller støtter om deres ultimative support der også giver os et billede af hvad der lå bag de tusinder af Trump støtters beslutning om at storme Kongressen i DC. Medvirkende: Gareth Johnson, Trump-støtte fra Texas. Familien Lee, Trump-støtter fra Georgia. Dominique Warren, talsmand for fagbevægelse i Georgia Vært og producer: Anne Alling
For tre år siden ejede 30-årige Rachel og Dan Messick et hus i Tennessee og havde gang i karrieren. I dag kører de landet rundt i en 7 kvadratmeter varevogn, der både er deres bil og mobile hjem. De har lagt traditionerne fra sig og skaber nu deres egne rammer for, hvad der er et lykkeligt med mere tid til hinanden og overskud til at hjælpe andre. I Florida har Stephanie Golde få år tilbage at leve i, og hendes kæreste Valerie Cason har derfor taget en fælles beslutning for dem, solgt deres rækkehus og rykket livet mobilt, så Stephanie kan nå at se, alt det hun har drømt om, inden tiden render ud. Valerie håber for andre, at de kan bruge den lukkede tid under Coronaen til at tage livet op til refleksion og overveje, om der også er ændringer, de har lyst til at foretage for at få mere ud af hverdagen. Medvirkende: Daniel og Rachel Messick - moderne nomader fra Tennessee. Valerie Cason og Stephanie Golde - moderne nomader fra Florida
Når Joe Biden overtager nøglerne til Det Hvide Hus den 20. januar står han ikke bare overfor et land i Corona-krise men også et USA, der de seneste fire år har isoleret sig fra nationale alliancer og brændt broer mellem vigtige handelspartnere. Så hvordan vil Biden få økonomien tilbage på rette køl og genoptage kampen for et bedre klima, og hvordan får han republikanerne med på vognen, så der ikke går dødvande i Kongressen? I ugens program kan du møde to konservative stemmer, der har håb for Bidens politik på henholdsvis handels- og klimaområdet - nemlig den 62-årige landmand fra Ohio, Christopher Gibbs og den unge konservative klimaforkæmper, Karly Matthews. Medvirkende: Christopher Gibbs, landmand fra Ohio. Karly Matthews, konservativ klimaforkæmper fra Pennsylvania. Vært og Producer: Anne Alling
I USA kører fattige amerikanere i ring rundt om regeringsbygningerne i råb om hjælp under Coronaen, mens politikerne stadig diskuterer for at blive enige om en national hjælpepakke. “Amerikanske Stemmer” er i denne uge taget til Alabama - en af landets fem fattigste delstater - for at møde nogle af de mennesker, der rammes hårdest af epidemien men også nægter at opgive kampen for lighed og retfærdighed. Kom med til Montgomery i ugen hvor det er 65 år siden, Rosa Parks nægtede at opgive sit sæde i bussen, og rettighedskampen stadig fortsætter. Medvirkende: Wanda Bryant, Carolyn Foster, Jean Jaques Gaudel, Linda Johnson - del af græsrodsbevægelsen Poor People’s Campaign Vært og producer: Anne Alling
Coronaen har ført sprækkerne i det amerikanske samfund ud i dagslyset. Efter et nogenlunde overstået valg dykker “Amerikanske Stemmer” ned i konsekvenserne af Coronaen i USA - både økonomisk, socialt og helbredsmæssigt. I denne udsendelse kan du komme med til maduddeling i Tennessee og lære mere om både USA's fødevaresituation og den økonomiske krise, der tvinger amerikanerne til at sidde i kø for at få mad på Thanksgiving bordet. Og så kan du møde en sygeplejerske, der i disse dage oplever den enorme smittestigning på tætteste hold. Medvirkende: Chris Whitney & Doug Fuqua - stifter og projektleder for One Generation Away Foodbank. Carl, Lisa og Benny - modtagere af maddonationer. Cathy, Maddy og Kamrin - frivillige ved madbanken i Tennessee. Alan Smith - sygeplejerske på Corona-afsnit i Nashville Vært og producer: Anne Alling
Kvinderne sejrede i det amerikanske valg. Det er den simple version af de amerikanske kvinders indflydelse på valgresultatet. Men virkeligheden er selvfølgelig noget mere kompliceret end som så. For hvad er det de demokratiske kvinder mener, Trump har gjort ved Amerika, og hvad skal der til for at hele de åbne sår, han efterlader sig hos dem. Og hvad med de kvinder, der forlod deres republikanske parti for at komme af med Trump? Hvad tænker de om nu at få en præsident fra hvad der plejede at være deres modstanders parti, og hvad skal der ske med det republikanske parti, for at de vil vende hjem igen til højrefløjen? Mød en række kvinder fra forskellige politiske lejre, der giver deres vurdering af kvindernes betydning for det amerikanske valgresulatet og deres ønsker for en fremtid under Bidens ledelse. Medvirkende: Rebecca Fuller, Biden-vælger Atlanta, Georgia. Robin Shaw, Never Trumper Phoenix, Arizona. Holly Jeffreys, republikaner Amarillo, Texas. Vært og producer: Anne Alling
I lørdags kom beskeden endelig. Joe Biden har vundet det amerikanske valg. Men mens Biden og Harris lægger an til deres fire år på magten, nægter præsident Trump at godtage resultatet og lægger sag an mod resultaterne i en række afgørende svingstater. Anne Alling tager på gaden i Atlanta, hvor venstrevælgerne fester over at kunne komme af med Trump og over at få deres første kvindelige vicepræsident nogensinde. En fest som ikke mindst byens minoriteter tager del i med en følelse og tro på nyt håb. I Florida er Fernando Armandi derimod ikke begejstret. Han tror på Trump kampagnens anklager om valgsnyd og mener, demokratiet er i fare, hvis valget ikke bliver efterforsket nøje. Amerikanske Stemmer tager i denne uge temperaturen på USA efter valget. Medvirkende: Zrion Newbill, transseksuel kvinde fra Atlanta. Edmund Thornton, homoseksuel mand fra Atlanta. Fernando Armandi, republikaner fra Florida. Vært og producer: Anne Alling
Det amerikanske præsidentvalg er endt i det tætteste kapløb i årtier, og resultatet står nu og kan blive afgjort i den ellers traditionelt republikanske delstat Georgia. Vært Anne Alling har været i Georgia i hele valgugen og fuldt både delstatens vælgere, politikere og de mange frivillige, der bidrager til at holde demokratiet i hævd. Kom med på en rejse gennem land og by, til Trump rally langt ude på landet, til VIP-event i storbyen Atlanta med præsident Obama, og møder med de to senat-kandidater, der kan få Senatet til at vippe til venstre. Mød også motorcykelgruppen Thunder Guard der beskytter valgstederne mod vælgerintimidering og Dana Lemon der træder i sin fars og John Lewis’ fodspor i kamp for forandring i de amerikanske sydstater. Medvirkende: Casey Frachier- Trump vælger, Georgia. John Ossoff og Raphael Warnock - Demokratiske kandidater til Senatet. Dana Lemon - frivillig ved valgsted i Georgia. Doc, Preach og Slowmotion - medlemmer af bikergruppen Thunder Guard. Vært og Producer: Anne Alling
Dagene til det amerikanske præsidentvalg kan nu tælles på en hånd, og blandt vælgerne er udfaldet af valget især vigtigt for den unge generation, der i år ser ud til at deltage i demokratiet som aldrig før. Anne Alling møder i ugens program en række førstegangsvælgere fra begge politiske lejre, der fortæller om, hvad der er med til at afgøre, hvor de sætter deres kryds, og forklarer hvilke enorme forskelle der også er på unge republikanske og unge demokratiske vælgeres synspunkter i det historisk splittede USA. Og så får vi til sidst en opdatering på hvor Kanye West står i sin kamp om præsidentposten. Medvirkende: Nathan Enchata, Trei Jackson, Joseph Colenari - studerende ved Belmont University Nashville. Summer Tantog, førstegangsvælger fra Hawaii. Vært og producer: Anne Alling
Rocky Lee Coker sad på Tennessees dødsgang i 12 år. Idag er han løsladt efter selv at have kæmpet sig fri fra systemet. Gary Schwegman har siddet inde i tre år for ulovlig våbenbesiddelse og hjælper i dag tidligere fanger med at komme på fode efter deres indsættelse heriblandt Rocky og Terry Highfield, der har været i fængsel fire gange for røveri. De tre mænd er ansigter på USAs fængselsystem, der huser flere fanger end noget andet land i verden og er knuden som alle politikere taler om men ingen kan løse. Men hvad er det egentlig for et system, de prøver at fikse og for hvem? Hvad gør livet bag tremmer ved amerikanerne, og hvilke udfordringer møder fangerne, når de bliver løsladt og skal til at få livet til at fungere igen? Hør de tre mænds historier om livet i og efter USA's fængsler. Medvirkende: Gary Schwegman, tidligere indsat for ulovlig våbenbesiddelse. Terry Heighfield, tidligere indsat for røveri. Rocky Lee Coker, tidligere indsat på Tennesses dødsgang. Vært og Producer: Anne Alling
I løbet af 60 år har kun en præsident vundet det amerikanske valg uden at vinde i Florida. I denne uges Amerikanske Stemmer dykker vi ned i to bevægelser, der er med til at forme valgets udfald. Den amerikanske våbenlovgivning og delstatens latinamerikaneres stemme. Som fortsættelse af sidste uges udsendelse ser vi i dag på bagsiden af USA’s mange våbens medalje gennem Manuel Olivers historie om at miste sin søn i Parkland skoleskyderiet i 2018 og den kamp han siden har kæmpet for at få en strengere amerikansk våbenlovgivning. I udsendelsens anden del tager vi til Miami, hvor en stigende del af en latinamerikanske befolkning i disse dage rykker mod Trump og det politiske højre i jagt på beskyttelse mod socialisme og kommunisme som de ser rykke ind på den amerikanske vesnstrefløj. Medvirkende: Manuel Oliver, far til Jaquin der blev skudt i Parkland skoleskyderi. Rey Anthony, tredje-generations cubansk amerikaner fra Miami. Fernando Armandi, cubansk amerikaner i Miami. Vært og producer: Anne Alling
Joe Biden har sagt de uforglemmelige ord: Han vil tage våbene fra amerikanerne - i hvert fald de store af slagsen. Trump pløjer løs i Demokratens planer, for er der noget, der kan skabe panik på højrefløjen, er det udsigterne til en præsident, der vil pille ved deres ret til at være bære våben. Men hvad er det med amerikanerens og deres skydevåben? Hvorfor betyder de så meget for dem, og hvad indebærer det egentligt at være bevæbnet i nutidens USA? Kom med på våbenmarked langt ude på landet i de amerikanske sydstater, hvor amerikanerne sælger rifler og pistoler til hinanden på ren loppemarkedsmanér og bliv - forhåbentlig - klogere på det såkaldte 2nd amendment. Medvirkende: Mike Geurin, privat våbensælger. Dennis Wiles, privat våbensælger. Chris Turner, professionel våbensælger Tennessee. Vært og producer: Anne Alling.
Højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburgs død sendte chokbølger gennem USA og giver nu præsident Trump mulighed for at udpege sin tredje konservative dommer til at trække landets øverste domstol længere til højre. En udpegning der blandt andet kan få altafgørende konsekvenser for landets abortlovgivning, der hermed igen er tilbage i toppen af valgkampens dagsorden. Men hvorfor har abort så stor en betydning for amerikanske vælgere og kan retten til abort virkelig blive forbudt i USA? Kom med til Alabama, en af de delstater der i løbet af de seneste år har bevæget sig mod den skrappeste abortlovgivning siden abort med gjort lovligt for 40 år siden, og mød stemmerne i debatten. Kvinde der har haft abort helt inde på livet og i dag kæmper henholdsvis for retten til at bestemme over deres egen krop og for at der i fremtiden skal være et totalt forbud mod abort i USA. Medvirkende: Helmi Henki, abortforkæmper fra Alabama. Beth Vial, studerende fra Missouri og fortaler for abort. Nancy Kelly, abortmodstander fra Alabama. Anne Mørk, USA-ekspert og ph.d. i amerikanske studier ved Syddansk Universitet. Vært & producer: Anne Alling
De amerikanske medier bliver mere og mere partiske og medfører en splittelse i befolkningen, hvor amerikanerne lever i paralleluniverser med forskellige opfattelser af fakta. I ugens program undersøger vært Anne Alling den konservative taleradios verden, hvor konspirationsteorier hersker og når ud til millioner af amerikanere. Hun taler også med journalist og politisk kommentator, John Ellis der har arbejdet i toppen af både FOX News, NBC og CBS og i dag ser med bekymring på den partiske udvikling. Og så fortæller journalist og korrespondent i Det Hvide Hus for nyhedsbureauet Reuters, Steve Holland om hvordan han formår at holde en objektivitet i sin journalistisk, og i dag møder hæder fra både konservative og liberale medier såvel som præsidenten selv. Medvirkende: Doug Greene, vært på radioprogrammet The Right Side of the Mic. John Ellis, journalist og politisk kommentator. Steve Holland, journalist og korrespondent i Det Hvide Hus for Reuters. Vært og producer: Anne Alling
Bernie Sanders har i løbet af det sidste årti vundet enorm opbakning blandt den amerikanske befolkning. Men igen i år måtte han se sig slået af Demokraternes midtermænd. Et nederlag der vinder stor frustration blandt hans tilhængere, der ikke mener Joe Biden er løsningen på USA’s problemer. Mens mange progressive venstrevælgere alligevel vil sætte deres kryds ved Biden i kamp mod Donald Trump går andre venstrevælgere i protest mod Demokraternes midterstyring og vil ikke bakke op om Biden til trods for deres store afstand til Trump. Vi møder i denne udsendelse to amerikanske #BernieorBust kvinder der er gået i oprør mod deres parti, ikke stemmer på Biden til november og nu møder voldsom kritik fra deres partifæller. USA-kender og historiske ved Lund Universitet, Rasmus Sinding Søndergaard bidrager med perspektiv til et indblik i Bernie-bevægelsens succes og nederlag. Medvirkende: Mark, Lori, Andrea og Arron Vancil - venstrevælgere fra Memphis, Tennessee. Stacey Weaver, Bernie-tilhænger fra Pennsylvania. Hannah, Bernie-tilhænger. Rasmus Sinding Søndergaard, USA-ekspert og historiker ved Lund Universitet. Vært og producer: Anne Alling
I weekenden bragte nyhedsmediet The Atlantic en historie, hvor anonyme kilder fra Trumps inderkreds fortæller, hvordan præsidenten kalder amerikanske faldne soldater for tabere. Historien har sat gang i en mediestorm om hvorvidt præsidenten respekterer militæret. Men hvor står det militære samfund selv? I ugens program kan du møde tre veteraner fra forskellige generationer, med hver deres fortælling om hvorfor de trak i uniformen, hvad deres udstationering har gjort ved dem, og hvad de mener om deres Commander in Chief. Undervejs giver USA-ekspert Niels Bjerre Poulsen overblik over Trumps forsvarspolitik og hjælper os med at forstå, hvilken betydning det militære samfund har for valget til november. Medvirkende: Edward Corcoran, veteran fra den amerikanske hær. Bobby Laius, veteran fra det amerikanske flyvevåben. Matthew James, veteran fra den amerikanske hær. Niels Bjerre Poulsen, Lektor i Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet. Vært: Anne Alling
Det politiske transfervindue er åbent, og partierne kæmper om, hvem der kan fremvise flest nye medlemmer, der har forladt deres politiske hjem til fordel for konkurrenten. Især de såkaldte NeverTrumpers får stor opmærksomhed i medierne. Traditionelle republikanske vælgere, der har stemt rødt hele livet, men som nu trodser partiet og ikke mindst præsidenten i oprør mod det republikanske parti. Mød sydstatsamerikaneren, der bryder med sine republikanske rødder. En asiatiske amerikaner, der går mod strømmene i det liberale Californien, og en hvid forstadskvinde fra Midtvesten, der har fået nok af præsidenten, som ellers vandt stor opbakning i netop hendes område i 2016. USA-ekspert og historiker, Rasmus Sindig Søndergaard, giver undervejs historisk perspektiv for, at vi kan blive klogere på de politiske holdskiftere i dag og deres betydning for valget til november. Medvirkende: Paul Haney, NeverTrumper fra Tennessee. Lynn Schmidt, NeverTrumper fra Missouri. Spencer Li, Trump Democrat fra Californien. Rasmus Sindig Søndergaard.
Det er en historisk tid for USAs kvinder, der i disse år vælges ind i amerikansk politik som aldrig før og taler deres sag i Women’s March og MeeToo-bevægelsen. Det er en kvindekamp der dog ofte forbindes med et oprør mod præsident Trump, så hvor står USA’s konservative kvinder? Hvilken bevægelse foregår der på den kvindelige højrefløj, og hvordan er det at være republikansk kvinde i en tid med en kontroversiel præsident, der siges at ligge i med pornostjerner, kalder kvindelige modstandere “nasty” og gang på gang tages i at lyve for åben skærm. Kom med vært Anne Alling til Texas og mød en række konservative kvinder og kom også med til Californien, hvor dansker Brian Nygaard i disse dage oplever delstatens skovbrande på helt tæt hold. Medvirkende: Christine Inglestad, forsanger i Deplorable Choir. Holly Jeffreys, sygeplejerske og klinikejer i Amarillo Texas. Amy Kroll, stifter af Women’s Campaign School i Austin, Texas. Terri Hasdorff, republikansk kandidat til Kongressen fra Alabama. Brian Nygaard, manager Stuhlmuller Vineyards, Californien.
Amerikanske kvinder bliver i disse år valgt ind i politik som aldrig før, og til november kan landet vælge deres første kvindelige vicepræsident nogensinde. Men hvorfor har det taget så lang tid, hvilke udfordringer står kvinderne overfor i deres kamp for at træde ind på den politiske scene, og hvilken bevægelse finder sted blandt befolkningen, der sætter kryds ved kvindelige kandidater som aldrig før. Det undersøger Amerikanske Stemmer over to udsendelser. I denne første udsendelse skal det handle om de progressive kvinder på den politiske venstrefløj i ugen hvor USA fejrer 100-året for kvinders stemmeret. Medvirkende: Marquita Bradshaw, Taylor Lyons og Steve Daugherty Vært: Anne Alling
Jesse Lee Jones er countrymusiker, forretningsdrivende, immigrant og amerikansk patriot. I årtier har han udlevet den amerikanske drøm, men med Corona-epidemiens udbrud ser han nu sin forretning smuldre og kan ikke længere genkende det USA, han elsker så højt. Den voksende politiske og sociale splittelse krydret med protester mod politiet presser ham længere og længere mod højre, opildnet af Trumps løfte om lov or orden. Kom med til USA’s countryhovedstad, Nashville hvor Coronaen har slukket for musikken og valgkampen slår revner i fundamentet.