Dette er sidste udgave af Blomsterbørns Hørm. Vi diskuterer 68'ernes aftryk på verden med Knud Foldschack, Bertel Haarder og Uffe Elbæk

I snart 50 år har 34 hektar af København været under hippiekontrol. Har det været en succes? Meningerne er enormt delte, hvis man spørger Flemming Steen Munch, der er tidligere politimand og medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for Venstre, Hulda Mader, der er talsmand for Christiania, og Knud Foldschack, der er advokat for selvsamme fristad.

Tillykke til Margrethe - men vi rejser os ikke for hende her i programmet. Hippier er lighedsorienterede mennesker, så et monarki er sjældent deres kop chai te. Derfor vender Anders kritikken af monarkiet med en af dens største fans: MF'er Mette Abildgaard (K). Først skal vi lige rundt om lige kongehus kritik med formanden for Republik.nu, Lisa Von Schmalensee Magnusson, og professor ved SDU Gunnar Lind Haase Svendsen.

Vi fortsætter, hvor vi slap i sidste uge, og vi har endda stadig Mogens Lykketoft med. Vi skal diskutere, om vores samfund kan og skal vækste sig ud af den krise, som Covid-19 har kastet os allesammen ud i. Udvoer Mogens Lykketoft taler vi med de to tidligere folketingsmedlemmer for Liberal Alliance og Enhedslisten Joachim B. Olsen og Pelle Dragsted. Undervejs taler vi også med Inge Røpke, der er Danmarks første økologiske økonomi. Og hvis du ikke helt ved, hvad det betyder, så ved du det, når du har hørt udsendelsen.

Ugens udsendelse er en smule amputeret på grund af corona-krisen, og derfor sender vi i dag uden gæster i studiet. Til gengæld har vi et fantastisk panel bestående af Bertel Haarder, Mogens Lykketoft, Mogens Rüdiger og Karen Grue med til at diskutere hvad vi kan lære af hippiernes erfaringer med oliekrisen i 70'erne.

Hippierne startede bruddet med kernefamilien allerede i 60'erne, men diskussionen raser stadig - og bruddet bliver stadig større. Flere og flere regnbuefamilier og donorbørn gør diskussionen om, hvor smart det er at bryde med kernefamilien mere aktuel end nogensinde. Og var det så smart at gøre det? Det diskuterer vi i dag.

Er det sundt at være veganer? Har mennesket brug for kød? Er det nødvendigt for at få større muskler? De spørgsmål forsøger vi at besvare i dagens udsendelse med Rune-Christoffer Dragsdahl fra Dansk Vegetarisk Forening og Anders Nedergaard, kendt som Doktor Muskel, ph. d. i muskelbiologi og vært på podcasten Fitness M/K.

"I dag skal det handle om meditation - som i 2020 også kendes som mindfulness. Det er en af de indsigter, som hippierne tog med sig hjem fra rejser til østen - der ellers gerne i første omgang handlede om at hente noget hash. Det at meditere - at sætte sig i dyb ro og koncentration - er en praksis, der har sine rødder i Indien for 7000 år siden. Omkring 500-400 år før Kristus kom så Gautama Buddha og forfinede kunsten at meditere i en sådan grad, at der stadig i dag undervises i hans teknikker. Det var især disse, som hippierne tog til sig og brugte til at give dem selv mere ro, større samhørighed og et sundere sind. Men virkede det? For det kunne jo i hvert fald ikke ses på BNP’et! Det diskuterer vi i dag med Lone Fjordback, overlæge, lektor og centerchef på Dansk Center for mindfulness på Aarhus Universitet, Einar Baldvin Baldurson, lektor og specialist i arbejds- og organisationspsykologi på Aalborg Universitet, og Uffe Damborg, psykolog og meditationsunderviser.

Det skal handle om meditation - som i 2020 også kendes som mindfulness. Det er en af de indsigter, som hippierne tog med sig hjem fra rejser til østen - der ellers gerne i første omgang handlede om at hente noget hash. Det at meditere - at sætte sig i dyb ro og koncentration - er en praksis, der har sine rødder i Indien for 7000 år siden. Omkring 500-400 år før kristus kom så Gautama Buddha og forfinede kunsten at meditere i en sådan grad, at der stadig i dag undervises i hans teknikker. Det var især disse, som hippierne tog til sig og brugte til at give dem selv mere ro, større samhørighed og et sundere sind. Men virkede det? For det kunne jo i hvert fald ikke ses på BNP’et! Det diskuterer vi i dag med Lone Fjordback, overlæge, lektor og centerchef på Dansk Center for mindfulness på Aarhus Universitet, Einar Baldvin Baldurson, lektor og specialist i arbejds- og organisationspsykologi på Aalborg Universitet, og Uffe Damborg, psykolog og meditationsunderviser.

Mindre kød og flere planter på tallerkenen er godt for både klimaet og dyrene. Og derfor bør vi alle spise mere plantebaseret. Det mener hippier og deres nutidige meningsfæller i hvert fald - iblandt dem Carl Valentin fra SF. Ikke overraskende er Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance uenig. Sidste gæst er vegetar gennem 50, Tove Bech. NB: Joachim og Carl optræder i dette program som offentlige personer med en filosofisk holdning mere end politikere, der repræsenterer deres parti. Ikke alle udtalelser kan tages som udtryk for partiernes holdning. Medvirkende: Joachim B. Olsen, Carl Valentin og Tove Bech. Vært: Anders Stjernholm

Kan man sige noget om et menneske baseret på planeter og stjerner? Det diskuterer vi i dette afsnit med astrolog Henrik Bisbo, skeptiker Claus Larsen og astrologisk idehistoriker Per Kjærgaard. NB: I programmet aflæser Henrik Bisbo i Anders’ horoskop, at han er en kommunikator, der tør tale om ting, der gør ondt - og påstår at gøre det uden forudgående kendskab til Anders. Efter programmet oplyste Henrik dog, at han kendte til Anders’ tidligere virker som formand for Ateistisk Selskab og politisk kandidat for Alternativet.

I dag diskuterer vi, om de økologiske marker og landbrug, som vi etablerede i 70'erne, virkelig er så gode, som nogen går og tror. Medvirkende: Allan Bornø Clausen, økologisk landmand og hippieveteran. Vært: Anders Stjernholm.

Alternativet skal i weekenden for første gang have ny leder. Partiet er af nogen blevet karakteriseret som et hippieprojekt, og derfor taler vi i denne uge om, om partiets hippieværdier stadig er relevante. Hvis man kigger på meningsmålingerne, så er partiet i hvert fald blevet mindre relevant de seneste år. Men er det bare fordi, at de andre partier har taget Alternativets værdier til sig? Medvirkende: Knud Foldschack, Niels Jespersen og Carolina Magdalene Maier. Vært: Anders Stjernholm.

Denne uges udgave er Blomsterbørns Hørm er en opfølger fra sidste uge. I dag diskuterer vi, om Danmark skal legalisere eller afkriminalisere psykedeliske stoffer. Det gør vi, fordi Alternativet, bakket op af LA og Enhedslisten, i sidste uge fremlagde et forslag om at afkriminalisere alle stoffer.

Hvilke positive og negative effekter har psykedeliske stoffer? Hvem skal tage dem, og hvem skal ikke tage dem? Og skal vi legalisere brugen af dem? Og i hvilket omfang? Medvirkende: Karen Grue, Martin Kufahl, Margit Anne Petersen. Vært: Anders Stjernholm

Skal vi stadig sige nej tak til atomkraft? Det skal vi diskutere i dag med Troels Schönfeldt, der er direktør i Seaborg Technoligies, og Siegfried Christiansen, der stiftede og stod i spidsen for Organisationen til Oplysning til Atomkraft. Med på en telefon har vi også adjunkt ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet Jakob Zinck Thellufsen. Det skulle vi i hvert fald i 70'erne. Dengang stod fredsbevægelsen stærkt, og kampen om atomkraft handlede mest om atomvåben. I dag står vi i en anden situation. De menneskeskabte klimaforandringer giver helt andre udfordringer - og måske er atomkraften et godt klimavenligt alternativ til kulkraftværker.

I denne specialudgave af Blomsterbørns Hørm taler Anders Stjernholm med Anne Marie Helger om hendes liv og status som et af de mest prominente blomsterbørn. Men var Anne Marie Helger overhovedet hippie?

I dette program diskuterer vi, om den retssikkerhed, som alle i 70'erne tog for givet er ved at blive afviklet. Det gør vi med Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, der sammen med sit parti har stemt den såkaldte statsborgerskabslov igennem, der giver udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, ret og mulighed for at fratage statsborgerskaber fra fremmedkrigere - altså mennesker, der har deltaget i kampe i Syrien og Irak i det, der engang hed Islamisk Stat. Men loven er et skråplan og endnu et symbol på at retssikkerhed er på tilbagetog mener de to erfarne jurister Eva Smith og Knud Foldschack.

I dag taler vi om vækstkritik med Simon Emil Ammitzbøll-Bille og David Rehling. Førstnævnte er formand for Partiet Fremad og er en stor vækstfortaler og tidligere økonomi- og indenrigsminister. David Rehling er vækstkritiker, journalist på Dagbladet Information og tidligere direktør i Danmarks Naturfredningsforening. David Rehling fortæller om sin historie med vækstkritikken i 60'erne, og hvorfor vi for klimaets skyld skal bremse kritikken en smule. Simon Emil er uenig og mener, at væksten er forudsætningen for at redde klimaet og for at vi får det bedre.

De studerende på KUA har netop vundet en aftale efter 38 dages blokade af ledelsens kontorer. Kan det sprede sig til andre studier? Og kan unge i dag bruge ideerne fra studenteroprøret i ‘68 til noget? Anders Stjernholm kigger på sagen sammen med Christian Nissen og Sana Mahin Doost.

I dag tager vi en af de diskussioner, der både var central i 1968 og i 2019: Ligeløn. For hvor langt er vi kommet med kampen? Er den allerede slut? Og hvordan kan det være, at vi kan diskutere det samme som dengang, hvorfor blev de ikke færdige? Det diskuterer vi med Mette Knudsen, der er rødstrømpe og filminstruktør, Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører for SF, og Joachim B. Olsen, der er nyudnævnt politisk konsulent i Liberal Alliance.

I 70’erne fik bevidstheden omkring miljøspørgsmål vind i sejlene med bilfrie søndage, mindsket forbrug og vegetarisk mikromakromad. Men fejlede klimahippierne i kampen, når de unge igen i dag går på gaden for at råbe politikerne op? I studiet møde den gamle miljøbevægelse den nye. Medvirkende: Asger Hougaard, Ph.D-studerende ved Bergen Universitet, Carl Herforth, klimaaktivist i 1970’erne, og Rune Popp, klimaaktivist Extinction Rebellion.

Hippierne røg for at feste, for at føle, for at tænke. De fik cannabis udbredt i Danmark, før Folketinget satte ind med et forbud. I dag vil et flertal af danskerne igen have cannabis legaliseret, som den er blevet det i flere vestlige lande. Spørgsmålet er: Hænger vores danske frisind i bremsen? I studiet er Ole Lykke, veteran i legaliseringskampen, retsordfører Jeppe Bruus (S) og Filip Soos, rådgiver hos gadejuristen.

I dette åbningsprogram taler vi om én af hippietidens mest fascinerende idéer: fri kærlighed. Monogamiets kulturelle monopol skulle være fortid. Ingen behøvede at sætte unaturlige begrænsninger for sex og kærlighed - elsk hvem du vil, så mange du vil, så meget du vil. Kan vi bruge de idéer til noget i dag? Medvirkende: Tidligere kollektivist fra kollektivet, Kana, Hannah Wilder, filosof, Eva Selsing og forfatter og polyamourøs, Sara Skaarup. Tilrettelæggelse: Jeppe Reedtz Husted