’Den Nye Rumalder’ lukker og slukker og i denne sidste udsendelse af programmet ser vært Thomas Schumann tilbage på de sidste par års store overskrifter fra rumfartens verden. Med som gæst er Andreas Mogensen, som også var med i allerførste udsendelse ’Den Nye Rumalder’, og Michael Linden-Vørnle, chefkonsulent på DTU Space.

Selvom rumsonder fra Jorden har besøgt alle planeterne, er vi kun lige begyndt at kradse i overfladen og kaste lys over planeternes mysterier. I denne serie tager vi på en rejse med astrofysiker og forfatter Tina Ibsen til alle solsystemets planeter og nogle af de andre verdener derude. I det sidste kapitel i vores rejse til planeterne er vi kommet ud, hvor det er koldt og mørkt. Vi er kommet til de to iskæmper, Uranus og Neptun, og længere ude endnu venter Pluto, som astronomerne ikke længere kalder en planet.

Selvom rumsonder fra Jorden har besøgt alle planeterne, er vi kun lige begyndt at kradse i overfladen og kaste lys over planeternes mysterier. I denne serie tager vi på en rejse med astrofysiker og forfatter Tina Ibsen til alle solsystemets planeter og nogle af de andre verdener derude. Vi er nu kommet ud til gaskæmperne, og her møder vi Jupiter, den største planet i solsystemet, og Saturn, den smukkeste, med sine mange ringe og måner.

Selvom rumsonder fra Jorden har besøgt alle planeterne, er vi kun lige begyndt at kradse i overfladen og kaste lys over planeternes mysterier. I denne serie tager vi på en rejse med astrofysiker og forfatter Tina Ibsen til alle solsystemets planeter og nogle af de andre verdener derude. Denne gang handler det om to verdener, der engang har set ens ud, mens som gik hver deres vej; Mars, den røde planet, og Jorden, den blå.

Selvom rumsonder fra Jorden har besøgt alle planeterne, er vi kun lige begyndt at kradse i overfladen og kaste lys over planeternes mysterier. I denne serie tager vi på en rejse med astrofysiker og forfatter Tina Ibsen til alle solsystemets planeter og nogle af de andre verdener derude. Vi lægger ud med Merkur og Venus; de to planeter tættest på solen. To verdener med ekstreme temperaturer og masser af mysterier.

Rummet bliver stadig mere fyldt med rumskrot. Rummets stormagter spiller med musklerne og samtidig spæner USA og Kina afsted i et rumkapløb med en hastighed, vi ikke kender til i Europa. Det er på den baggrund, at Danmarks forsvarsattaché i Frankrig, H.K.H. Prins Joachim i denne uge inviterede repræsentanter fra den franske og danske rumsektor til Toulouse, for at lære hinanden bedre at kende og diskutere de udfordringer Danmark, Frankrig og Europa står over for i rummet. Vi ser på, hvordan det danske forsvar ser på rummets udfordringer, hvad det er for udstyr de sidder inde med hos det franske Space Command, og hvordan danske virksomheder hjælper med at holde øje med, hvad der foregår i det ydre rum. Medvirkende: Brigadegeneral og forsvarsattaché i Frankrig, Prins Joachim. Eva Berneke, direktør for Eutelsat. Michael Linden-Vørnle, chefkonsulent for DTU Space. Alexander Grgic, direktør for space solutions hos Weibel Scientific. Philippe Adam, kommandør for det franske space command. Anders Friis, kommandør i Forsvarskommandoen. Kim Jesper Jørgensen, chef for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Hans Kongelige Højhed, brigadegeneral og forsvarsattaché i Frankrig Prins Joachim er i studiet, når 'Den nye rumalder' bl.a. drøfter Elon Musk, rummet og krigen i Ukraine - og Rusland og Kinas roller som rumfartsnationer. Prins Joachim mener, at de store rumfartnationer skal bruge rummet ansvarligt, og at der er brug for at Europa ikke bliver hægtet af det nye rumkapløb. Vi dykker ned i debatten med Prinsen sammen med professor og afdelingsleder på DTU Space, John Leif Jørgensen. Vi hører også, om Prins Joachim kunne tænke sig at rejse til Mars, og hvordan hans fascination for rummet startede.

Mars’ to måner kan have vand og kan være et oplagt sted at sende astronauter hen, men vi ved ikke meget om Phobos og Deimos, for der har kun været planlagt få missioner til de to små måner. Japan vil i 2024 sende en rumsonde afsted, som skal hente en jordprøve fra Phobos, som kan give os svaret på, hvor månerne kommer fra. Vi går i dybden med Phobos og Deimos og så forsøger vi at besvare et spørgsmål fra en lytter, som vil vide, hvor langt man er kommet med at fryse astronauter ned på lange rumrejser, så de ikke ældes eller svækkes på deres rejse. Vi lytter også til et lydprojekt i København, hvor cyklister og andre forbipasserende kan høre Jordens magnetfelt. Medvirkende: Morten Bo Madsen, lektor i astrofysik og planetforskning ved Københavns Universitet. Hans Ramløv, professor i sammenlignende dyrefysiologi ved Roskilde Universitet. Klaus Nielsen, musiker og projektkoordinator på DTU Space.

SpaceX har ikke penge nok til at hjælpe Ukraine med internetsatellitterne Starlink. Det skrev virksomheden til Pentagon, og samtidig bad SpaceX om, at den amerikanske stat giver tilskud. Selvom Elon Musk sidenhen har sagt, at de har trukket ønsket om tilskud tilbage, så har det skabt usikkerhed om hans støtte til Ukraine. Vi hører, hvad en ukrainer, som sender Starlink-antenner til frontlinjen, mener om de seneste udmeldinger fra Elon Musk, og vi undersøger, hvad det er for en magt, milliardæren har med sine internetsatellitter. Vi ser også på Europas nye rumraket, Ariane 6, som igen er forsinket, og spørger; har Europa virkelig brug for sine egne rumraketter? Senere handler det om det ikoniske Arecibo-radioteleskop, som man har valgt ikke at reparere, efter det for to år siden gik i stykker. Vi runder af med at se på, hvorfor det amerikanske militær er begejstrede for ideen om at sende militært isenkram og humanitært gods rundt om jorden med rumraketter. Medvirkende: Jeppe Nielsen, leder af boostergruppen og systemingeniør hos Copenhagen Suborbitals. Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder på Aarhus Universitets Space Center. Dimko Zhluktenko, grundlægger af fonden ’dzygaspaw’, som støtter Ukraines styrker med udstyr. Daniele Bjørn Malesani, astronom ved Dark Cosmology Centre på Københavns Universitet & ved Radboud Universitet i Nijmegen

NASAs første test af vores forsvar mod asteroider er gået over al forventning. DART-rumsonden hamrede ind i Dimorphos med næsten 22.000 kilometer i timen og gav den dermed et skub, som ændrede asteroidens bane med 32 minutter. Det er overraskende meget, fortæller Line Drube, ph.D. på DTU Space. Vi dykker ned i, hvad det betyder for at beskytte Jorden mod asteroider. Vi hører også fra John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder på DTU Space, som fortæller om en banebrydende opdagelse om Jupiters ismåne Europa; tæt på månen ser der ikke ud til at være nogen kraftig stråling, sådan som man hidtil har troet. Det vil gøre det nemmere i fremtiden at lande på månen og undersøge, om der er liv i de oceaner, der gemmer sig under Europas kappe af is. Senere ser vi på Kina, som investerer i ruminfrastruktur i Sydamerika, hvilket skaber bekymring hos USA. René Fléron, project manger på DTU Space, vurderer, at der kan være god grund til bekymring. Vi besvarer også et spørgsmål fra en lytter, som ville vide, hvordan det europæiske rumfartagentur (ESA) og Kina samarbejder på den kinesiske rumstation. Det har vi fået Karl Bergquist til at besvare; han er ESA-administrator for afdelingen for internationale forbindelser med ansvar for udviklingen af rumsamarbejdet med Kina. Vi runder af med at se på den nye opsendelsesdato for NASAs Artemis I mission sammen med Thomas Djursing, journalist på Teknologiens Mediehus Ingeniøren.

34,2 procent. Så meget mere vil uddannelses – og forskningsminister Jesper Petersen give i dansk bidrag til det europæiske rumfartsamarbejde og dermed styrke danske rumfartvirksomheder og forskningsinstitutioner. Vi undersøger, hvad de ekstra penge vil gøre for dansk rumfart, og om der overhovedet er flertal for det i Folketinget. Senere hører vi Danmarks astronaut svare på et spørgsmål fra en lytter, der vil vide, hvad man gør, hvis en astronaut dør på vejen til Mars. Vi undersøger også, hvordan en russisk kosmonaut kan flyve i en amerikansk rumkapsel i en tid, hvor Putin truer Vesten med atomvåben. Det skal også handle om en rigmand, som vil redde det legendariske rumteleskop Hubble og vi runder af med en nekrolog over Indiens første mission til Mars. Medvirkende: Henning Skriver, direktør for DTU Space. Anne Honoré Østergaard, medlem af Folketinget for Venstre. Andreas Mogensen, astronaut hos ESA. Michael Linden-Vørnle, chefkonsulent på DTU Space

Et lovforslag skal gøre det ulovligt at sende rumraketter op fra Danmark. Det vil gå ud over foreningen Copenhagen Suborbitals, hvor de bygger en raket, som skal sende et menneske i rummet, og det vil gå ud over Eurospaceport, hvis mål det er at lave en rumhavn i Østersøen. Vi hører fra nogle af dem, som lovforslaget vil påvirke. Vi følger også op på NASAs DART-mission, der natten til tirsdag smadrede ind i asteroiden Dimorphos med over 20.000 kilometer i timen. Senere ser vi på, hvorfor ESAs generaldirektør vil have et større rumfartbudget og har en forventning om, at Danmark også spytter ekstra penge i kassen. Vi runder af med at undersøge, hvorfor det heller ikke tredje gang lykkedes NASA at sende Artemis I missionen til Månen. Medvirkende: Jens Woeste, talsmand for Copenhagen Suborbitals. Nicolas Kristoffersen, grundlægger af Eurospaceport. Line Drube, ph.D. på DTU Space. Henning Skriver, direktør for DTU Space. Josef Aschbacher, generaldirektør for ESA. Thomas Djursing, journalist på Teknologiens Mediehus, Ingeniøren.

Tirsdag smadrer rumsonden DART ind i asteroiden Dimorphos med 21.960 kilometer i timen, hvis alt går som planlagt. Dermed vil NASA vise, hvordan Jorden kan reddes fra mulige dræber-asteroider. Vi undersøger, hvorfor missionen er historisk, hvordan man kan følge den live, og hvor stor truslen for asteroider er. Vi ser også på satellitten Bluewalker 3, som kan skinne klarere på nattehimlen end planeten Venus. Satellitter som den og SpaceX' Starlink vækker bekymring hos astronomer. Senere handler det om dansk software, som skal spille en afgørende rolle, når NASA og ESA skal hente prøver fra Mars hjem til Jorden. Vi runder af med at se på, om tredje gang bliver lykkens gang for NASA, når rumfartagenturet i næste uge igen forsøger at sende Artemis 1 til Månen. Medvirkende: Line Drube, ph.D. på DTU Space. Louise Dyregaard Nielsen, astrofysiker ved ESO. David Arge Klevang Pedersen, lektor på DTU Space. Troels Oliver Vilms Pedersen, programchef på Teknologisk Institut. Thomas Djursing, journalist på Teknologiens Mediehus, Ingeniøren.

NASA vil have en permanent base på Månen, og Elon Musk vil bygge en by på Mars. Betyder det, at nutidens unge vil kunne flytte ud i rummet, når de rammer pensionsalderen? Det spørgsmål undersøger vi sammen med deltagerne i en debat afholdt af Aarhus Universitet. Senere undersøger vi, hvad der kan være gået galt med Jeff Bezos' raket New Shepard, da dens raketmotor så ud til at sprænge i luften under en test mandag. Til sidst ser vi på, hvad der har fået NASAs satellit CASPTONE til at spinne rundt om sig selv, og hvilke konsekvenser det kan have for NASAs kommende rumstation om Månen. Medvirkende: Anders Schmidt Pedersen, studerende på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Henrik og Helle Stub, faste skribenter på Videnskab.dk. Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet. Morten Bo Madsen, lektor i astrofysik og planetforskning ved Københavns Universitet. Jeppe Nielsen, leder af boostergruppen og systemingeniør hos Copenhagen Suborbitals. John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder på DTU Space.

Både USA og Kina vil lande astronauter ved Månens sydpol. Det kan blive akavet for de to supermagter, for NASA har forbud mod at samarbejde med Kina. Rumfartkorrespondent Andrew Jones giver en opdatering på Kinas måneprogram og landets plan om en base på Månen. Vi ser også på, hvorfor det er en stor overraskelse for Mars-forskerne, at der er gammelt lava i det krater, NASAs Perseverance-robot kører rundt i. Senere undersøger vi nogle af de seneste billeder og opdagelser, som verdens største rumteleskop Webb har gjort for nylig. Blandt andet har teleskopet opdaget kuldioxid i atmosfæren omkring en planet 700 lysår fra vores solsystem. Medvirkende: Andrew Jones, rumfartjournalist. David Arge Klevang Pedersen, lektor på DTU Space. Louise Dyregaard Nielsen, astrofysiker ved ESO.

Det var en fuser, da NASA mandag forsøgte at sende Artemis 1-missionen afsted med kæmperaketten Space Launch System. Skal vi simpelthen vænne os til, at NASA's måneraket Space Launch System er så kompleks, at det kun er hver anden gang, det lykkes at sende den afsted? Det spørgsmål forsøger vi at besvare. Vi ser også på, hvorfor det europæiske rumfartagentur vil undersøge, om kæmpemæssige solpaneler i rummet kan hjælpe os med omstillingen til 100 procent grøn energi. Dagens gæster giver deres bud på, om solparker i rummet er vejen frem. Vi hører også fra en forsker, som har fundet støv, der er ældre end solsystemet, og som har været en tur forbi Føtex. Medvirkende: Thomas Djursing, journalist på Teknologiens Mediehus Ingeniøren. Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent på DTU Space. Martin Bizzarro, professor på Centre for Star and Planet Formation på København Universitet.

Den 29. august letter verdens kraftigste raket nogensinde fra Kennedy Space Center og sender en rumkapsel afsted med kurs mod Månen. Artemis I er kulminationen på mange års forberedelser hos NASA, som skal bane vejen for at der igen kan lande mennesker på Månen - måske allerede i 2025. Vi varmer op til Artemis I og de efterfølgende missioner. Vi prøver også at finde ud af, hvor gode chancer Andreas Mogensen har for at komme med på en af missionerne til Månen. Vi ser også på de landingsområder NASA har tænkt sig at lande i med Artemis III, og hvordan det går med at udvikle landingsfartøjet Starship. Medvirkende: Thomas Djursing, journalist ved Teknologiens Mediehus Ingeniøren. Andreas Mogensen, astronaut hos ESA. Hjalti P. Thorvardarson, direktør for Rovsing.

Direktøren for DTU Space opfordrer politikerne til at afsætte flere midler til satellitteknologi i forsvarsforliget. Det gør han, fordi krigen i Ukraine har vist, hvor afgørende det er at holde øje med det, der sker på Jorden fra rummet. Han mener, der er et kæmpe uudnyttet potentiale, som politikerne bør støtte. Senere ser vi på, hvorfor stjerner og skiveskåret chorizo-pølse kan ligne hinanden. Medvirkende: Henning Skriver, direktør på DTU Space. Jakob Lysgaaard Rørsted, post-doc på institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet. Mogens Jensen, forsvarsordfører for Socialdemokratiet. Eva Flyvholm, forsvarsordfører for Enhedslisten.

NASAs Curiosity-robot har fejret sit 10-års jubilæum på Mars. Vi ser på, hvordan missionen har formet en dansk forskers karriere, og hvad den har lært os om Den Røde Planet. Senere hører vi fra en Harvard-professor, som vil søsætte en ekspedition til havet ud for Papua Ny Guinea for at finde resterne fra en meteorit, der sprang i luften i 2014. Han håber, at meteoritten slet ikke er en meteorit men et stykke teknologi fra en fremmed civilisation. Til sidst ser vi på De Forenede Arabiske Emirater, for den lille ørkennation har et ambitiøst mål; den vil have en permanent base på Mars i 2117. Medvirkende: Jens Frydenvang , assisterende professor på Centre for Star and Planet Formation på København Universitet. Henning Haack, Ph.D. i geofysik fra Københavns Universitet og tidligere kurator for meteoritsamlingen på Statens Naturhistoriske Museum. Salem Almarri, administrerende direktør hos Mohammed bin Rashid Space Centre. Avi Loeb, professor på astronomiafdelingen på Harvard Universitet.

Når NASA og ESA skal hente prøver hjem fra Mars, kan rumhelikoptere spille en afgørende rolle. De to rumfartagenturer har for nylig ændret planerne for, hvordan de vil hente prøver fra Den Røde Planet hjem til Jorden, og vi ser på, hvordan den nye plan ser ud. Vi undersøger også en mission til asteroiden Psyche, som forskere mener kan være kernen fra en ødelagt planet. Til sidst i udsendelsen taler vi om en ny bog fra en tidligere vice-administrator hos NASA, hvor hun beskriver den intense modstand hun oplevede, da hun forsøgte at udlicitere opgaven med at sende astronauter i rummet til virksomheder som SpaceX. Medvirkende: David Arge Klevang Pedersen, lektor på DTU Space. John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder på DTU Space. Mariann Albjerg, tidligere ingeniør på NASAs rumfærgeprogram. Thomas AE Andersen, direktør for Danish Aerospace Company. Lori Garver, forhenværende deputy administrator hos NASA.

Vi starter med igen at punktere historien om, at Rusland officielt har sagt, at de trækker sig fra Den Internationale Rumstation. Det passer ikke, selvom medier verden over og herhjemme har skrevet det. Vi hører også Andreas Mogensen reagere på de forsøg, som forskere og virksomheder har foreslået, han skal lave på sin næste mission i rummet. Til sidst fortæller en dansk forsker, hvordan det var som det første menneske at se det måske dybeste billede, er nogensinde er taget af universet. Medvirkende: Andreas Mogensen, astronaut for ESA. Thomas A.E. Andersen, direktør for Danish Aerospace Company. Anatoly Zak, russisk rumfartjournalist. Klaus Pontoppidan, projektforsker på Webb-teleskopet ved Space Telescope Science Institute i Baltimore.

I en serie på tre afsnit ser ’Den Nye Rumalder’ tilbage på Apollo-programmet og den vanvittige bedrift, det var at lande mennesker på Månen i 60’erne og 70’erne. I sidste afsnit handler det om astronauterne; hvem var de, og hvordan havde de det med som de allerførste at skulle til Månen? Vi hører også fra Andreas Mogensen, og hvordan Apollo-astronauterne har inspireret ham og stadig deler ud af deres erfaringer til nutidens astronauter. Medvirkende. Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder på Aarhus Universitets Space Center. Andreas Mogensen, astronaut for ESA og den første dansker i rummet.

I en serie på tre afsnit ser ’Den Nye Rumalder’ tilbage på Apollo-programmet og den vanvittige bedrift, det var at lande mennesker på Månen i 60’erne og 70’erne. I andet afsnit åbner vi kassen med måneprøver og månestøv, og vi undersøger, hvordan de prøver, som astronauterne samlede op fra Månen, stadig bliver analyseret i laboratorier. Medvirkende: Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder på Aarhus Universitets Space Center. Jamie Elsila-Cook, astrokemiker ved NASA’s Astrobiology Analytical Laboratory. Cecilie Sand Nørholm, astrofysiker ved Planetarium i København. Stephen Elardo, Ph.d og lektor i geologi ved University of Florida.

I en serie på tre afsnit ser ’Den Nye Rumalder’ tilbage på Apollo-programmet og den vanvittige bedrift, det var at lande mennesker på Månen i 60’erne og 70’erne. I første afsnit undersøger vi, hvorfor præsident John F. Kennedy overhovedet satte det som mål for USA at lande mennesker på Månen, og hvad det var for en teknologi, NASA skulle udvikle på under ti år for at få det til at lykkes. Vi ser også på, hvor utroligt mange ting, der kunne være gået galt undervejs og have ført til en katastrofe for Apollo-programmet. Medvirkende: Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder på Aarhus Universitets Space Center.

Efter solen og Jorden og de andre planeter blev til, er der ikke meget tilbage i solsystemet, som kan fortælle os om, hvordan det alt sammen blev skabt. De få rester, der blev tilbage, er blandt andet kometerne. Vi undersøger, hvordan danske forskere har brugt en rumsonde, som egentlig undersøger Jupiter, til at studere støv fra en komet. Senere finder vi ud af, hvorfor ESA vil sende en rumsonde ud i rummet, som skal ligge på lur, indtil en komet eller et interstellart objekt suser tæt forbi solen. Medvirkende: Anja C. Andersen, astrofysiker på Niels Bohr Instituttet. Martin Bizzaro, professor og direktør på Centre for Star and Planet Formation på København Universitet. Michael Küppers, study scientist hos ESA på Comet Interceptor missionen.