DEN NYE RUMALDER
Nattehimlen stråler med Elon Musks internet-satellitter, og USA vil lande en kvinde på Månen. Kineserne ruster op i kapløbet mod den Røde Planet, og på Refshaleøen i København bygger raketentusiaster Danmarks første rumraket. Rumfarten er på vej ind i en ny guldalder, som står til at forandre den verden, vi lever i. Rummet er ikke bare astrofysik - det er også benhård geopolitik, og spørgsmålet er; er vi i Danmark parate til den nye rumalder?
RSSSeneste Udsendelser
’Den Nye Rumalder’ lukker og slukker og i denne sidste udsendelse af programmet ser vært Thomas Schumann tilbage på de sidste par års store overskrifter fra rumfartens verden. Med som gæst er Andreas Mogensen, som også var med i allerførste udsendelse ’Den Nye Rumalder’, og Michael Linden-Vørnle, chefkonsulent på DTU Space.
Touchdown for Den Nye Rumalder
’Den Nye Rumalder’ lukker og slukker og i denne sidste udsendelse af programmet ser vært Thomas Schumann tilbage på de sidste par å...
Selvom rumsonder fra Jorden har besøgt alle planeterne, er vi kun lige begyndt at kradse i overfladen og kaste lys over planeternes mysterier. I denne serie tager vi på en rejse med astrofysiker og forfatter Tina Ibsen til alle solsystemets planeter og nogle af de andre verdener derude. I det sidste kapitel i vores rejse til planeterne er vi kommet ud, hvor det er koldt og mørkt. Vi er kommet til de to iskæmper, Uranus og Neptun, og længere ude endnu venter Pluto, som astronomerne ikke længere kalder en planet.
Rejsen til planeterne: De fjerneste og koldeste 4:4
Selvom rumsonder fra Jorden har besøgt alle planeterne, er vi kun lige begyndt at kradse i overfladen og kaste lys over planeternes mysterier. I ...
Selvom rumsonder fra Jorden har besøgt alle planeterne, er vi kun lige begyndt at kradse i overfladen og kaste lys over planeternes mysterier. I denne serie tager vi på en rejse med astrofysiker og forfatter Tina Ibsen til alle solsystemets planeter og nogle af de andre verdener derude. Vi er nu kommet ud til gaskæmperne, og her møder vi Jupiter, den største planet i solsystemet, og Saturn, den smukkeste, med sine mange ringe og måner.
Rejsen til planeterne: Den største og den smukkeste 3:4
Selvom rumsonder fra Jorden har besøgt alle planeterne, er vi kun lige begyndt at kradse i overfladen og kaste lys over planeternes mysterier. I ...
Selvom rumsonder fra Jorden har besøgt alle planeterne, er vi kun lige begyndt at kradse i overfladen og kaste lys over planeternes mysterier. I denne serie tager vi på en rejse med astrofysiker og forfatter Tina Ibsen til alle solsystemets planeter og nogle af de andre verdener derude. Denne gang handler det om to verdener, der engang har set ens ud, mens som gik hver deres vej; Mars, den røde planet, og Jorden, den blå.
Rejsen til planeterne: Den blå og den røde 2:4
Selvom rumsonder fra Jorden har besøgt alle planeterne, er vi kun lige begyndt at kradse i overfladen og kaste lys over planeternes mysterier. I ...
Selvom rumsonder fra Jorden har besøgt alle planeterne, er vi kun lige begyndt at kradse i overfladen og kaste lys over planeternes mysterier. I denne serie tager vi på en rejse med astrofysiker og forfatter Tina Ibsen til alle solsystemets planeter og nogle af de andre verdener derude. Vi lægger ud med Merkur og Venus; de to planeter tættest på solen. To verdener med ekstreme temperaturer og masser af mysterier.
Rejsen til planeterne: Den hurtige og den hedeste 1:4
Selvom rumsonder fra Jorden har besøgt alle planeterne, er vi kun lige begyndt at kradse i overfladen og kaste lys over planeternes mysterier. I ...
Rummet bliver stadig mere fyldt med rumskrot. Rummets stormagter spiller med musklerne og samtidig spæner USA og Kina afsted i et rumkapløb med en hastighed, vi ikke kender til i Europa. Det er på den baggrund, at Danmarks forsvarsattaché i Frankrig, H.K.H. Prins Joachim i denne uge inviterede repræsentanter fra den franske og danske rumsektor til Toulouse, for at lære hinanden bedre at kende og diskutere de udfordringer Danmark, Frankrig og Europa står over for i rummet. Vi ser på, hvordan det danske forsvar ser på rummets udfordringer, hvad det er for udstyr de sidder inde med hos det franske Space Command, og hvordan danske virksomheder hjælper med at holde øje med, hvad der foregår i det ydre rum. Medvirkende: Brigadegeneral og forsvarsattaché i Frankrig, Prins Joachim. Eva Berneke, direktør for Eutelsat. Michael Linden-Vørnle, chefkonsulent for DTU Space. Alexander Grgic, direktør for space solutions hos Weibel Scientific. Philippe Adam, kommandør for det franske space command. Anders Friis, kommandør i Forsvarskommandoen. Kim Jesper Jørgensen, chef for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Med Prins Joachim til rummøde i Toulouse
Rummet bliver stadig mere fyldt med rumskrot. Rummets stormagter spiller med musklerne og samtidig spæner USA og Kina afsted i et rumkapløb med ...
Elon Musk sender tusindvis af internetsatellitter i rummet. Rusland truer med at skyde dem ned, og Kina lader kæmpestore raketter dratte ned tilfældige steder på Jorden. Hans Kongelige Højhed, brigadegeneral og forsvarsattaché i Frankrig Prins Joachim mener, at de store rumfartnationer skal bruge rummet ansvarligt, og at der er brug for at Europa ikke bliver hægtet af det nye rumkapløb. Vi dykker ned i debatten med ham sammen med professor og afdelingsleder på DTU Space, John Leif Jørgensen. Vi hører også, om Prins Joachim kunne tænke sig at rejse til Mars, og hvor hans fascination for rummet startede.
Prins Joachim: Rummet skal bruges ansvarligt
Elon Musk sender tusindvis af internetsatellitter i rummet. Rusland truer med at skyde dem ned, og Kina lader kæmpestore raketter dratte ned tilfældige ...
Mars’ to måner kan have vand og kan være et oplagt sted at sende astronauter hen, men vi ved ikke meget om Phobos og Deimos, for der har kun været planlagt få missioner til de to små måner. Japan vil i 2024 sende en rumsonde afsted, som skal hente en jordprøve fra Phobos, som kan give os svaret på, hvor månerne kommer fra. Vi går i dybden med Phobos og Deimos og så forsøger vi at besvare et spørgsmål fra en lytter, som vil vide, hvor langt man er kommet med at fryse astronauter ned på lange rumrejser, så de ikke ældes eller svækkes på deres rejse. Vi lytter også til et lydprojekt i København, hvor cyklister og andre forbipasserende kan høre Jordens magnetfelt. Medvirkende: Morten Bo Madsen, lektor i astrofysik og planetforskning ved Københavns Universitet. Hans Ramløv, professor i sammenlignende dyrefysiologi ved Roskilde Universitet. Klaus Nielsen, musiker og projektkoordinator på DTU Space.
Japan vil undersøge hvor Mars' måner kommer fra
Mars’ to måner kan have vand og kan være et oplagt sted at sende astronauter hen, men vi ved ikke meget om Phobos ...
SpaceX har ikke penge nok til at hjælpe Ukraine med internetsatellitterne Starlink. Det skrev virksomheden til Pentagon, og samtidig bad SpaceX om, at den amerikanske stat giver tilskud. Selvom Elon Musk sidenhen har sagt, at de har trukket ønsket om tilskud tilbage, så har det skabt usikkerhed om hans støtte til Ukraine. Vi hører, hvad en ukrainer, som sender Starlink-antenner til frontlinjen, mener om de seneste udmeldinger fra Elon Musk, og vi undersøger, hvad det er for en magt, milliardæren har med sine internetsatellitter. Vi ser også på Europas nye rumraket, Ariane 6, som igen er forsinket, og spørger; har Europa virkelig brug for sine egne rumraketter? Senere handler det om det ikoniske Arecibo-radioteleskop, som man har valgt ikke at reparere, efter det for to år siden gik i stykker. Vi runder af med at se på, hvorfor det amerikanske militær er begejstrede for ideen om at sende militært isenkram og humanitært gods rundt om jorden med rumraketter. Medvirkende: Jeppe Nielsen, leder af boostergruppen og systemingeniør hos Copenhagen Suborbitals. Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder på Aarhus Universitets Space Center. Dimko Zhluktenko, grundlægger af fonden ’dzygaspaw’, som støtter Ukraines styrker med udstyr. Daniele Bjørn Malesani, astronom ved Dark Cosmology Centre på Københavns Universitet & ved Radboud Universitet i Nijmegen
Elon Musk skaber tvivl om Starlink-støtte til Ukraine
SpaceX har ikke penge nok til at hjælpe Ukraine med internetsatellitterne Starlink. Det skrev virksomheden til Pentagon, og samtidig bad SpaceX om, at den ...
NASAs første test af vores forsvar mod asteroider er gået over al forventning. DART-rumsonden hamrede ind i Dimorphos med næsten 22.000 kilometer i timen og gav den dermed et skub, som ændrede asteroidens bane med 32 minutter. Det er overraskende meget, fortæller Line Drube, ph.D. på DTU Space. Vi dykker ned i, hvad det betyder for at beskytte Jorden mod asteroider. Vi hører også fra John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder på DTU Space, som fortæller om en banebrydende opdagelse om Jupiters ismåne Europa; tæt på månen ser der ikke ud til at være nogen kraftig stråling, sådan som man hidtil har troet. Det vil gøre det nemmere i fremtiden at lande på månen og undersøge, om der er liv i de oceaner, der gemmer sig under Europas kappe af is. Senere ser vi på Kina, som investerer i ruminfrastruktur i Sydamerika, hvilket skaber bekymring hos USA. René Fléron, project manger på DTU Space, vurderer, at der kan være god grund til bekymring. Vi besvarer også et spørgsmål fra en lytter, som ville vide, hvordan det europæiske rumfartagentur (ESA) og Kina samarbejder på den kinesiske rumstation. Det har vi fået Karl Bergquist til at besvare; han er ESA-administrator for afdelingen for internationale forbindelser med ansvar for udviklingen af rumsamarbejdet med Kina. Vi runder af med at se på den nye opsendelsesdato for NASAs Artemis I mission sammen med Thomas Djursing, journalist på Teknologiens Mediehus Ingeniøren.
DART-missionen gav asteroide et kæmpe skub
NASAs første test af vores forsvar mod asteroider er gået over al forventning. DART-rumsonden hamrede ind i Dimorphos med næsten 22.000 kilometer i ...
Efter solen og Jorden og de andre planeter blev til, er der ikke meget tilbage i solsystemet, som kan fortælle os om, hvordan det alt sammen blev skabt. De få rester, der blev tilbage, er blandt andet kometerne. Vi undersøger, hvordan danske forskere har brugt en rumsonde, som egentlig undersøger Jupiter, til at studere støv fra en komet. Senere finder vi ud af, hvorfor ESA vil sende en rumsonde ud i rummet, som skal ligge på lur, indtil en komet eller et interstellart objekt suser tæt forbi solen. Medvirkende: Anja C. Andersen, astrofysiker på Niels Bohr Instituttet. Martin Bizzaro, professor og direktør på Centre for Star and Planet Formation på København Universitet. Michael Küppers, study scientist hos ESA på Comet Interceptor missionen.
Solen giver ikke kun brun hud og solskoldninger. Faktisk kan solstorme også give hjerteproblemer og forårsage dødsfald. Det viser forskning fra Harvard University, og vi har talt med forskeren bag. Vi spørger også chefen for Uddannelses - og forskningsministerium, hvorfor Danmark endnu ikke har forholdt sig til NASAs Artemis Accords, som er et regelsæt for udforskning og udnyttelse af Månen, som 20 lande har skrevet under på. Til sidst undersøger vi, om det er Kina, som bliver det første land til at hente prøver hjem fra Mars. Medvirkende: Christoffer Karoff, lektor på Institut for Geoscience og Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet. Peter Sloth, kontorchef på Rumkontoret ved Uddannelses- og Forskningsministeriet. David Arge Klevang Pedersen, lektor på DTU Space. Carolina L. Zilli Vieira, forskningsmedarbejder ved Harvard Universitets afdeling for folkesundhed.
Danmark har endnu ikke skrevet under på Artemis Accords, som er et regelsæt for udforskning af Månen, og som NASA håber, vi vil skrive under på. Vi undersøger, hvad Artemis Accords er og hvilke, der er for og imod, om Danmark skal skrive under på dem. Vi taler også om et forskerhold, som NASA har sat i værk med at undersøge UFO'er. Til sidst hører vi, hvor meget skade Webb-teleskopet har taget efter at være blevet ramt af et støvkorn, som var større end forskerne havde forventet. Medvirkende: Emilie Marley Siemssen, rumjurist hos GomSpace. Frederik Dirks Gottlieb, tilrettelægger og vært på DRs podcast 'Flyvende Tallerken'. Klaus Pontoppidan, projekt-forsker på Webb-teleskopet ved Space Telescope Science Institute. John Leif Jørgensen, professor ved DTU Orbit
NASA fremlagde i maj et koncept for, hvordan den første bemandede mission til Den Røde Planet kan se ud, og ifølge den plan skal astronauterne lande på Mars i en bil. Vi undersøger konceptet fra NASA og om atomkraft er vejen frem på Mars. Vi ser også på en satellit på størrelse med en mikroovn, som snart skal teste det kredsløb om Månen, som rumstationen Gateway skal flyve i. Missionen hedder CAPSTONE, og skal være med til at bane vejen for, at astronauter kan udforske Månen. Medvirkende: Thomas A. E. Andersen, direktør for Danish Aerospace Company. Kjartan Kinch, lektor i astrofysik og planetforskning ved Københavns Universitet. David Poston, Chief Technology Officer hos SpaceNukes. Elwood Agasid, Deputy Program Manager Small Spacecraft Technology Program hos NASAs Ames Research Center.
Lige nu kan NASAs astronauter ikke komme på rumvandring på Den Internationale Rumstation, efter en tysk astronaut fik vand i sin rumhjelm. Siden da har NASA midlertidigt indstillet alle rumvandringer, for vand i rumhjelmen kan potentielt være dødsensfarligt, fortæller ESA-astronaut, Andreas Mogensen. Vi undersøger også den travlhed, der har været hos SpaceX i år; rumfartvirksomheden har gennemført en raketopsendelse én gang hver uge siden årsskiftet, og det er uhørt mange raketopsendelser for en privat virksomhed, forklarer rumfartjournalist Eric Berger. Elon Musk har endda planer om at hans næste rumskib, Starship, skal tage afsted tre gange om dagen. Vi ser på, hvorfor Elon Musk og SpaceX vil sende så mange raketter afsted. Medvirkende: Andreas Mogensen, astronaut for ESA. Thomas Djursing, journalist på Ingeniøren. Jeppe Nielsen, medlem af foreningen Copenhagen Suborbitals. Eric Berger, forfatter og rumfartjournalist for Ars Technica.