DET RØDE HJØRNE
Rød blok er splittet. Partierne på venstrefløjen er pludselig i opposition til den statsminister, som de har holdt hånden under gennem hele sidste regeringsperiode. Intet er som før i den røde familie, og diskussionerne står i kø: Hvor skal der findes penge til den grønne omstilling? Uenighed. Hvad med uddannelserne? Splid. Skal der investeres mere i velfærd eller skrues op for reformerne? Konflikt. Sammen med rød blok skarpeste profiler – fra grønne idealister til socialliberale pragmatikere - går vært Casper Dall hver mandag ombord i de nådesløse interne diskussioner. For i ’Det røde hjørne’ sættes de blå uden for døren. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
RSSSeneste Udsendelser
Regeringen har rundet de magiske 100 første dage på regeringsmagten – men venter de gamle venner i rød blok så med kage, balloner og de store lykønskninger - eller tæller de dagene til næste valg? Finansminister Nicolai Wammen tog forskud på festlighederne, da han i torsdags fremlagde grafer og prognoser fra regeringens finanslovsforslag. SF’s Anne Valentina Berthelsen synes det er en grå finanslov, der mangler farver - især den grønne. Enhedslistens Rosa Lund er bekymret for, at Klimarådet står til at miste to tredjedele af deres penge i 2014. Benny Engelbrecht maner til besindelse – og regner med, at der kommer flere penge til klimarådet. Og så ønsker regeringen at give kommunerne lov til at ansætte uniformerede tryghedsvagter, som skal sikre tryghed. Enhedslistens Rosa Lund er bekymret for, at det skaber ulighed, fordi ikke alle kommuner vil have råd til at ansætte tryghedsvagter – og mener i øvrigt også, at det er politiets opgave. Socialdemokratiets Benny Engelbrecht forstår modsat ikke, hvorfor Enhedslisten kan kæmpe imod mere tryghed. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Socialdemokratiets Benny Engelbrecht, SF’s Anne Valentina Berthelsen og Enhedslistens Rosa Lund. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
Grå eller grøn finanslov?
Regeringen har rundet de magiske 100 første dage på regeringsmagten – men venter de gamle venner i rød blok så med kage, balloner og ...
Spørger man regeringen, står kriserne i kø. Men Enhedslistens Pelle Dragsted mener, at det er et svindelnummer, når Socialdemokratiet advarer om, at der ikke er råd velfærd i fremtiden. SF’s Karsten Hønge mener, at det er sølle, når Socialdemokratiet sammen med regeringen laver reformer, der i hans øjne gør livet surt for lønmodtagerne. Socialdemokraten Christian Rabjerg er uenig i anklagerne, og mener også, at Pelle Dragsted og venstrefløjen ikke evner at lave de nødvendige reformer, fordi de ikke tør lave politik, der gør ondt. Og så er det tid til nye alliancer med andre stater - også nogle af dem, som vi ikke rigtigt bryder os om, lyder det fra Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen. Men er det den rette strategi at skrotte den værdibaserede udenrigspolitik til fordel for en mere pragmatisk linje? Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen, SF’s Karsten Hønge og Enhedslistens Pelle Dragsted. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
Opfinder regeringen kriser?
Spørger man regeringen, står kriserne i kø. Men Enhedslistens Pelle Dragsted mener, at det er et svindelnummer, når Socialdemokratiet advarer om, at ...
Indonesien, New York og Sydafrika. Folketingspolitikerne har været vidt omkring i sidste uge for at hente inspiration til at lave endnu bedre politik. Enhedslistens Rosa Lund synes, at det det er åndssvagt, at folketinget allerede nu har den tredje mødefri uge i år, for det giver mere stress og dårligere arbejdsvilkår senere hen. SF’s Carl Valentin har hørt på gangene, at flere socialdemokrater efterhånden synes, at det er svært at være i regering med Venstre og Moderaterne. Men den oplevelse genkender Socialdemokratiets Kasper Sand Kjær ikke. Og så mener Rosa Lund, at Socialdemokratiet begår løftebrud på udlændingepolitikken. Carl Valentin vil gerne vide, om det er Venstre, der får socialdemokraterne til at løbe fra deres aftale. Men Kasper Sand Kjær fastholder, at det er nødvendigt med den stramme linje. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Socialdemokratiets Kasper Sand Kjær, SF’s Carl Valentin og Enhedslistens Rosa Lund. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
Rejseuge i Folketinget - frås eller vigtig inspiration?
Indonesien, New York og Sydafrika. Folketingspolitikerne har været vidt omkring i sidste uge for at hente inspiration til at lave endnu bedre politik. Enhedslistens ...
Enhedslistens Trine Pertou Mach er bekymret for, at regeringen vil skabe discountuddannelser med deres nye reform af universiteterne. Det er der ifølge Socialdemokratiets uddannelsesordfører Rasmus Stoklund ingen grund bekymring over, for intentionen er at give universiteterne et kvalitetsløft og sikre de studerende mere fleksibilitet. Og så vil SF’s Sigurd Agersnap gerne politisk udvide forældres rettigheder til at passe sine syge børn, så man ikke som nu kun har ret til barnets første sygedag. Socialdemokraten Rasmus Stoklund har stor forståelse for problemstillingen, men mener, at det er op til fagforeningerne at sikre sådanne rettigheder i en overenskomst. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Socialdemokratiets Rasmus Stoklund, SF’s Sigurd Agersnap og Enhedslistens Trine Pertou Mach. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
Enhedslistens Trine Pertou Mach er bekymret for, at regeringen vil skabe discountuddannelser med deres nye reform af universiteterne. Det er der ifølge Socialdemokratiets uddannelsesordfø...
Dele af den ellers fredselskende venstrefløj er klar til at gøre op med sin nedrustningspolitik. SF vil i hvert fald ikke være et nedrustningsparti i en krigstid, men Signe Munk vil dog ikke udelukke, at hendes parti i fremtiden igen vil kæmpe for nedrustning. Tidligere forsvarsminister Trine Bramsen mener ikke, at forsvarspolitikken er rød eller blå, men at venstrefløjen tidligere har hvilet på laurbærrene og overladt området til de borgerlige. Det er Alternativets leder Franciska Rosenkilde enig i, og derfor undrer det hende, at hendes parti ikke inviteres til forhandlinger på området. Og så oprandt ugen, hvor vi skal sige endeligt farvel til store bededag. Fem partier forsøger dog i 11. time at forhindre det - de har nemlig ophævet den såkaldte clearingaftale, og det betyder, at politikerne skal være til stede i folketingssalen for at stemme om forslaget. Men er det pjat og drillerier fra oppositionen – eller er det fair at bede regeringen om at være til stede, når deres upopulære forslag skal stemmes igennem? Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Alternativets leder Franciska Rosenkilde, SF’s politiske ordfører Signe Munk og Socialdemokratiets ligestillingsordfører og tidligere forsvarsminister Trine Bramsen. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
Er det slut med nedrustningstanker på venstrefløjen?
Dele af den ellers fredselskende venstrefløj er klar til at gøre op med sin nedrustningspolitik. SF vil i hvert fald ikke være ...
“At kalde det inflationshjælp er helt forkert – det er jo tyveri” siger Enhedslistens Mai Villadsen om regeringens inflationspakke. Hun mener, at Alternativets Torsten Gejl blåstempler at tage penge fra de fattigste, når de er med i inflationshjælpepakken. Men det er en ‘privilegieblind’ udlægning, mener Torsten Gejl. Til gengæld er begge partier enige om, at regeringen fortsat fører en alt for stram udlændingepolitik, selvom den nu er i gang med at luge ud i tidslerne. Og så indrømmer Mai Villadsen, at der til tider kan gå drilleri i de mange samråd. Men er der bedre måder at sikre kontrol med regeringen og åbenhed for borgerne? Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Enhedslistens Mai Villadsen, Alternativets Torsten Gejl og Socialdemokratiets Kasper Sand Kjær. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
Er inflationshjælpen tyveri?
“At kalde det inflationshjælp er helt forkert – det er jo tyveri” siger Enhedslistens Mai Villadsen om regeringens inflationspakke. Hun mener, at Alternativets ...
Enhedslisten har et imageproblem, Socialdemokratiet begår en kæmpe fejl ved at fjerne store bededag, og Radikale Venstre har brug for et ungdomsparti til at gå forrest med de gode idéer. I dag besøger ungdomspolitikere fra DSU, Radikal Ungdom og Rød-Grøn Ungdom Det røde hjørne og fortæller, hvad de egentlig synes om den nye regering. Gider “de voksne” overhovedet at lytte, når de unge råber op? Og hvor meget kan man tillade sig at kritisere sit moderparti, når man jo til enhver tid skal stå klar til at hjælpe med valgplakater og uddeling af røde roser? Pernille Rudbæk er vært - og med i udsendelsen er Frederik Dahler fra Rød-Grøn Ungdom, Katrine Evelyn, forbundsformand i DSU og Katinka Langdahl-Frederiksen, Landsnæstformand i Radikal Ungdom. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
Ungdomspolitisk takeover
Enhedslisten har et imageproblem, Socialdemokratiet begår en kæmpe fejl ved at fjerne store bededag, og Radikale Venstre har brug for et ungdomsparti til ...
Regeringen slår sig på brystet og opfører sig som alfahanner med macho-attitude, når de ikke lytter til kritikken i store bededag-sagen, mener Enhedslistens Pelle Dragsted. Men Jens Joel mener, at venstrefløjen kører dele af debatten “lige populistisk nok”. SF vokser i meningsmålingerne uge efter uge – og det ser ud til, at vælgerne flygter fra Socialdemokratiet. Men ifølge Jens Joel er der “fuldstændig ro på butikken”. Flere danskere skal tage stilling til organdonation. Det er både S, SF og EL enige om, men ingen af dem vil ændre reglerne, så man automatisk giver samtykke til at blive organdonor. SF’s Sigurd Agersnap vil dog ikke afvise, at SF kan ændre holdning på området. Pernille Rudbæk er vært - og med i udsendelsen er Enhedslistens Pelle Dragsted, SF’s Sigurd Agersnap og Socialdemokratiets Jens Joel. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
Machomanøvre eller venstrefløjspopulisme?
Regeringen slår sig på brystet og opfører sig som alfahanner med macho-attitude, når de ikke lytter til kritikken i store bededag-sagen, mener ...
Lange ventelister, akut mangel på sygeplejersker og akutafdelinger, der ikke kan følge med mere. De røde politikere er enige om diagnosen af et sygt sundhedsvæsen, men det kniber med at enes om behandlingen. Peder Hvelplund fra Enhedslisten har svært ved at mærke, at det er regeringens hovedprioritet, mens Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen fastholder, at det er fornuftigt med en kommission. Der er heller ikke enighed blandt dagens deltagere, når de debatterer, om abortgrænsen skal rykkes fra de nuværende 12 uger. Kirsten Normann Andersen fra SF mener, at grænsen er fornuftig, mens Peder Hvelplund mener, at det er på tide at give kvinden mere selvbestemmelse. Ja, faktisk fortjener flere partier røde ører for ikke at ville tage den debat, siger han. Endelig slår Rasmus Lund-Nielsen et slag for, at politikere skal kunne sige nej til medieoptrædener for at undgå stress – og at han fra sit virke som psykolog ved, at lavere løn faktisk kan give mere stress. De to andre debattører er ikke enige. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Enhedslistens Peder Hvelplund, SF’s Kirsten Normann Andersen og Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
Hvordan redder vi det syge sundhedsvæsen?
Lange ventelister, akut mangel på sygeplejersker og akutafdelinger, der ikke kan følge med mere. De røde politikere er enige om diagnosen af et ...
Socialdemokratiets Jens Joel synes, at det er ret vildt, når Rosa Lund og Enhedslisten vil sende danskerne til folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag i demokratiets navn. Han kalder det et skråplan og udtryk for, at Enhedslisten ikke selv vil tage politisk ansvar. Og så mener Carl Valentin, at det er uærligt, når partier laver politik for at flytte vælgere og ikke for at flytte holdninger. Han indrømmer også, at han og SF selv har brugt den strategi, fordi politikere er bange for at have upopulære holdninger. Er ærlighed blevet en mangelvare i dansk politik? Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Socialdemokratiets Jens Joel, SF’s Carl Valentin og Enhedslistens Rosa Lund. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
Folkeafstemning eller ej – hvad er er mest demokratisk?
Socialdemokratiets Jens Joel synes, at det er ret vildt, når Rosa Lund og Enhedslisten vil sende danskerne til folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag ...