199 episoder

20. februar
Da Iben Mondrup skal fortælle sine børn, at hun nu har forladt den mand, hun forlod deres far for, kan hun godt høre, hvor sindssygt det lyder. ”Iben, du er jo gal” tænker hun. Men det kan ikke være anderledes. Hun ved, at hun skal være sammen med Peter. I hvert fald håber hun det. Hun har allerede forladt ham tre gange, men er alligevel vendt tilbage. Og denne gang ved hun, at hun i hvert fald ikke skal giftes. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech

19. februar
Iben Mondrup forlader sin familie, fordi hun møder Niels, der også er forfatter. Også ham bliver hun gift med, og de lever en tilværelse, der primært foregår fra soveværelset. Det er der, de skriver, dyrker sex og drikker litervis af Cremant som de har stående i hele kasser. Sammen udforsker de grænserne for, hvad man kan i et forhold. Sex har altid været en stærk drivkraft i hendes liv, men til sidst får hun alligevel nok. Og hun gør det, hun plejer at gøre: Bliver forelsket i en ny. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech

18. februar
Iben Mondrup finder den mand hun gerne vil have børn med og ret hurtigt to børn. Hun ved, at hun ikke vil være mor på den måde hendes egen mor var det. Hendes børn skal aldrig føle sig forladte. Da den yngste er 10 uger gammel, får hun en alvorlig fødselsdepression. For det er første gang i hendes liv, at hun er i en relation som hun ved, at hun aldrig kan forlade. Hun har drømme om at være spærret inde i et fængsel. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech

17. februar
Iben Mondrup vokser op i Grønland i 1970’erne, og der får hun lov til at passe sig selv. Hendes forældre er mest optagede af hinanden, og Iben føler sig ofte ladt alene. I Grønland bliver hun også vænnet til, at folk forlader hende, fordi folk altid rejser tilbage til Danmark. Som danskfødt har hun også en helt generel oplevelse af ikke at høre til og være som de andre. Hun udser sig veninder og senere drenge, som hun får tætte og intense relationer til. Lige til de ikke er det længere. Som teenager er Iben lidt af en cassanova Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech

17. februar
Da Iben Mondrup er i midten af 40’erne har hun allerede været gift og skilt tre gange. Første gang krævede det et kongebrev, for hun var kun 17 år. Hver gang hun er blevet gift, har hun et håb om, at de skal blive sammen, selvom der er en stemme inden i hende, der siger nej, nej nej. For Iben er så bange for at blive forladt, at hun ikke tør knytte sig. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech

17. februar
Iben Mondrups liv har hverken været snorlige eller nemt. Det kan ikke være anderledes og det ønsker hun egentlig heller ikke. Men hun har også et åbenlyst problem med at knytte sig til andre mennesker. Lige den del ville hun nu gerne have undværet. Og det ville hendes venner og tidligere kærester nok også. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech

13. februar
Brian Lykke synes efterhånden, at hans karriere er ved at gå lidt i ring. Så kommer corona og redder ham. Da ’toget stopper’, giver det ham ro og anledning til endnu et karriereskifte. Han bliver en del af skabelsen af R8dio og ikke mindst podcasten ’Undskyld vi roder’. Den bliver en stor succes, og han får nye tilbud og muligheder: En hovedrolle i en spillefilm. Han går også i gang med at skrive en tv-serie. Han er lykkelig for sit nye arbejdsliv. Alligevel vil han ikke afvise, at han skal genopfinde sig selv en gang til. Måske som ursælger i Lausanne? Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech

12. februar
Da hans yngste datter går i 3. klasse, får hun hjernerystelse. Året efter får hun endnu en. Og en lammende hovedpine, der gør det umuligt for hende at passe skolen. Ingen kan tilsyneladende få den til at gå væk, og efterhånden bliver hun patient i ungdomspsykiatrien. Det er en rystende og stærkt frustrerende oplevelse. Hans ellers velfungerende datter bliver sygeliggjort, og han oplever, at de velmenende behandlere først og fremmest er optaget af at give hende medicin. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech

11. februar
Brian Lykke giver den gas i konsulentbranchen. Han lærer at lave fede powerpoints med vilde effekter, og i de gode måneder tjener han 90.000 kr. Men han kan ikke lade være med at føle, at det bare er en rolle, han spiller. Da hans barndomsven fra Silkeborg, Simon Kvamm, spørger, om han vil være med i et afsnit af ’Drengene fra Angora’ sker der noget. En ild bliver tændt. Inden han får set sig om, er han en del af Krysters Kartel, der bliver en bragende succes. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech

10. februar
Brian Lykke shiner, når han er på fodboldbanen. Han er ikke ligefrem en slider, laver ingen glidende tacklinger og kommer heller ikke, hvis det er for koldt. Det er på den anden side heller ikke nødvendigt for hans talent er jo så stort. I skolen går det mindre godt. Han synes, det er kedeligt og har svært ved at koncentrere sig. Det hjælper ikke på noget, da navnet Brian pludselig bliver et skældsord. Brian lærer at mumle sit navn. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech

10. februar
Brian Lykke har en solid samling af ure. Nogle af dem er opbevaret i en bankboks, men de fleste har han derhjemme. Af og til tager han dem frem og sidder bare og kigger på dem. Og nusser dem. Han kan stadig ikke helt forstå, hvordan han er blevet sådan en. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech

6. februar
Helle Thorning-Schmidt har travlt med en række bestyrelsesposter i USA, herunder den i Metas Oversight Board. Men ikke så travlt, at hun ikke også kan give lidt tilbage til dansk politik. Da Troels Lund Poulsen stiller op som formand i Venstre giver hun sit besyv med: Den mand er uhæderlig. Hun er heller ikke helt enig i regeringens håndtering af Grønlands-affæren. Og så kan hun heller ikke dy sig for at sige tak for sidst til Pernille Rosenkrantz-Theil, da hun har tabt valget i København. Men hun afviser, at hun selv kunne finde på at stille op igen. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech

5. februar
Helle Thorning-Schmidt bliver direktør i Red Barnet International. Det er lidt af et drømmejob, indtil en gammel metoo-sag dukker op. Pludselig virker det hele bekendt: Hun er igen omgivet af konflikter og magtkampe. Da hun får tilbudt nogle bestyrelsesposter, laver hun et hurtigt budget på en serviet. Det kan godt køre rundt, konstaterer hun og sender sin opsigelse. Hun står backstage sammen med Suspekt og senere siger hun ja til at være med i Tessas video og udgiver Blondinens betragtninger. Hun vil tage Gucci-Helle tilbage. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech

4. februar
At Helle Thorning-Schmidt skaffer Statsministeriet tilbage til partiet betyder ikke, at der kommer ro på bagsmækken. Forskellige fraktioner holder hemmelige møder om, hvordan de kan komme af med hende og hvem, der skal komme efter hende. Nogle af de mest aktive er Mogens Lykketoft og Pernille Rosenkrantz-Theil. Men også brødrene Hækkerup og Henrik Sass Larsen holder møder hos Mette Frederiksen i Beskæftigelsesministeriet. Der kommer først ro på, da hun gør Henrik Sass Larsen til minister. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech

3. februar
Selvom et flertal af medlemmerne har valgt hende som ny formand, er der modstand mod hende både i Hovedbestyrelsen og i folketingsgruppen. De synes ikke, hun er egnet og lægger ikke skjul på det. Samtidig er der kræfter uden for partiet der arbejder på at skade hende. Der kommer historier frem om, at hun og Stephen har snydt i skat. De bliver siden frikendt, og hun tror, at sagen er overstået. Men bare en uge før valget i 2011 har nogen lækket deres fortrolige papirer til BT, og nu eksploderer sagen igen. Der bliver nedsat en kommission, der skal finde frem til hvem, der har lækket papirerne, men det finder man aldrig ud af. Helle Thorning-Schmidt er dog ret sikker på, at hun ved, hvem der har gjort det. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech

3. februar
Det tager Helle Thorning-Schmidt omkring 10 minutter at beslutte, at hun vil stille op som formand for Socialdemokratiet. Da hun har sagt ja, ringer hun til sin mand, Stephen Kinnock, og spørger, hvad han synes. Hun ringer også til sin svigerfar, tidligere formand for Labour i England. Han fraråder det hende direkte: ”Don’t pick up the shirt.” Men Helle har truffet sin beslutning. Hun ved godt, at oddsene er imod hende, men hun har stor nok selvtillid til at klare et nederlag, vurderer hun. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech

3. februar
Der er stadig folk, der tror, at Helle Thorning-Schmidt ikke rigtigt kan noget på egen hånd. At der må have været nogen, der traf beslutningerne for hende. Sådan oplever hun det i hvert fald selv. Det er tid til at rydde de værste myter af vejen. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech

27. januar
Direktøren for Nationalmuseet, Rane Willerslev, har flere gange byttet identitet med sin enæggede tvillingebror, Eske. De er opdraget tæt, men også i konstant konkurrence. Tidligt ved de begge, at de vil være opdagelsesrejsende og tager allerede som 13 årige på deres første ekspedition. Det bliver startskuddet til mange år uden for Danmarks grænser, og i Sibirien har Rane Willerslev sin første nærdødsoplevelse. Rane Willerslevs første kone vil ikke finde sig i, at han arbejder så meget og ikke prioriterer deres ægteskab. Selv under parterapien falder han i søvn. Først efter han bliver skilt, finder Rane Willerslev ud af, at han ikke vil gentage sin fars måde at være i et ægteskab på. Det kræver en større indsats – og senere får han en chance til. Vært: Anne Sofie Kragh. Klipper: Leo Peter Larsen. Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen

13. januar
Fra Gun-Britt Zeller er lille, drømmer hun om at komme ud i den store verden som frisør, og det er de drømme, der bærer hende igennem en rædselsfuld barndom og resten af livet. Med en barndom med vold, skilsmisse og en flytning fra Sverige til Aalborg lærer den 13-årig Gun-Britt, at hvis hun vil have succes, må hun selv arbejde for det. Hun kæmper sig igennem tilværelsen ved hårdt arbejde og de rolige hænder, der skal kunne klippe bedre end alle de andre. Som ganske ung i Aalborg oplever Gun-Britt, at hendes ungdomskæreste bliver hentet af politiet, fordi han har begået drab. Gun-Britt ender med at pakke saksen og drage mod København, hvor hun møder frisørikonet Vidal Sassoon, som bliver definerende for hendes arv som frisør. Vært: Anne Sofie Kragh. Klipper: Leo Peter Larsen. Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen

30. december
Han blev for alvor kendt i Drengene fra Angora, som i starten af 00’erne skabte en helt ny liga for dansk satire. Men alt har en pris og derfor ændrer Esben Pretzmanns liv sig for altid i 2004 med den succes, som gruppen får. Den voldsomme og pludselige succes stiger dem til hovedet – og i årene efter forsvinder Esben ud af rampelyset og ud af Danmark. I mange år hører ingen fra ham, før han beslutter sig for at flytte tilbage til Danmark og genfinder glæden i en ny kunstform uden et forventningspres. Vært: Anne Sofie Kragh. Klipper: Leo Peter Larsen. Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen

19. december
Anders Lund Madsen har haft døden som sit stofområde i mange år. Allerede mens han er på Ekstra Bladet, efterforsker han de liv, der ligger bag dødsannoncerne ’pårørende søges’. Han er især optaget af at finde ud af, om folk har været ensomme, siden der ikke er nogen pårørende. Efter at hans bror er død, fylder døden endnu mere hos ham. Han ved, at han skal nå at lære at ryge pibe og betjene en lille motorbåd, inden det sker. Hvis du har tanker om selvmord, kan du kontakte Livslinien på 70 201 201. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

18. december
Anders Lund Madsen er på Færøerne, da hans nevø ringer og fortæller, at hans storebror pludselig er død. Peter var vellidt i den brede befolkning, så midt i den personlige sorg, skal Anders også forholde sig til offentlighedens – det er på én gang rart og svært. Anders og Peter har ikke haft nogen tæt relation som børn. Anders var den irriterende lillebror, der spejlede sin bror, og Peter var ikke altid en god storebror. Men de to fandt hinanden som voksne, da de begyndte at arbejde sammen, og endelig kunne Anders Lund Madsen smide det mindreværdskompleks, der har præget ham hele livet. Det er bare fire måneder siden, Peter døde, med Peter forsvandt også en fælles hukommelse. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

17. december
Anders Lund Madsen har søgt ind på syv forskellige studier, da han endelig kommer ind på Journalisthøjskolen i 3. og sidste forsøg. Han ved stadig ikke, hvad han vil, men han ved, at hans forældre forventer, at han får en uddannelse. På Ekstra Bladet lærer han, at pinlighed kan være godt og efter at være blevet udstillet foran den samlede verdenspresse under OL i Atlanta, er han aldrig længere nervøs, når han er på arbejde. Det kan aldrig blive værre end det. I midten af 90’erne begynder han at lave tv, og det bliver indgangen til en tilværelse som et offentligt ansigt. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

17. december
Anders Lund Madsen drømmer som barn om at blive postbud og længes efter at blive set. I slutningen af 1970’erne bliver han barneskuespiller og får sin debut i Du er ikke alene. Filmrollen giver status i skolegården og de gyldne nøgler til ungdommen. Men samtidig befinder han sig i et grænseløst filmmiljø præget af magtmisbrug og seksuelle krænkelser, som der først mange år senere bliver sat ord på. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

16. december
Der er stor forskel på den offentlige Anders Lund Madsen, og hvordan han er privat. Han kan bedst lide sig selv, når han bare er derhjemme sammen med sin kone og de fem af hans i alt otte børn, der stadig bor hjemme. Måske er forskellen så stor, fordi han stadig kæmper med den sociale angst, han udviklede som barn, da han i perioder var meget ensom. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech


