Klimaloven er officielt stemt igennem i Folketinget. Vi skal nedbringe udledningen af C02 og drivhusgasser med 70% i 2030. Det er meget. Hvordan kommer vi i mål? Og hvordan bliver det en god forretning? Det har vi sat fokus på i Fremtidens forretning siden vi startede, og siden da er regeringens klimapartnerskaber landet, og Folketingets partier kappes nu om, hvem der er grønnest. Det er godt. For fremtidens forretning er grøn, og bæredygtighedsmål vil være indlejret i alt, hvad vi gør og tjener penge på. Velkommen til den aller sidste udgave af Fremtidens forretning med et panel i absolut topform. Medvirkende: Connie Hedegaard, formand for Danmarks grønne tænketank Concito. Torben Möger Pedersen, Administrerende direktør i PensionDanmark & Mette Lykke, CEO i Too good to go. Vært: Caroline Søeborg Ahlefeldt. Tilrettelægger: Anna Stribolt Rigas

Merkur Andelskasse er Danmarks første og største bæredygtige bank, og nu har de taget en skelsættende beslutning. Det skal være slut med at låne penge til benzin-og dieselbiler. For bankerne har et ansvar for at være med til at løse klimakrisen, og derfor skal de investere pengene i bæredygtige brancher, mener Charlotte Skovgaard, der er den nye administrerende direktør i Merkur Andelskasse. Charlotte efterfølger Lars Pehrson, der er Danmarks længst siddende bankdirektør. Så kom med ind i Merkurs maskinrum - der sker spændende ting og sager. Medvirkende: Charlotte Skovgaard, administrerende direktør i Merkur Andelskasse. Vært: Caroline Søeborg Ahlefeldt. Tilrettelægger: Anna Stribolt Rigas

Alle kan købe sig ind i dansk landbrugsjord. Også udenlandske investorer og internationale kapitalfonde. Og er det så en god idé? Det er der delte meninger om. Nogle mener, at det tilfører tiltrængt likviditet til en forgældet branche. Andre mener, at vi ikke kan stole på kapitalfondene. De tænker kun på deres bundlinje - ikke på grundvandet. Derfor bør vi starte en ny andelsbevægelse, hvor vi alle skal investere i den danske jord. Er det fremtidens forretning? Skal vi alle være jordejere? Medvirkende: Rasmus Willig, sociolog & formand for Andelsgaarde, Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, Kristian Bennetsen, partner i kapitalfonden JBI Equity. Vært: Caroline Søeborg Ahlefeldt. Tilrettelægger: Anna Stribolt Rigas

Vi må indstille os på store forandringer, når det kommer til vores måde at leve og arbejde på, uddanne vores børn og lede en virksomhed. Vores sundhed bliver heller ikke helt så privat en sag, som den var engang, når en global pandemi har styrken til at lukke en verden ned, smadre økonomien, sende ledigheden på himmelfart og slå tusindvis af mennesker ihjel. Vores verden er forandret. Men det kan blive godt. Rigtig godt, hvis vi gør det rigtigt. Derfor har vi sat en af Danmarks førende fremtidsforskere stævne til en snak om, hvordan Corona-krisen vil forandre vores verden. Medvirkende: Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker og direktør i Future Navigator. Vært: Caroline Søeborg Ahlefeldt. Tilrettelægger: Anna Stribolt Rigas

Kina vil være verdens førende inden for robotteknologi, kunstig intelligens og elbiler for bare at nævne nogle af de områder, hvor kinesiske Tech-firmaer lægger sig i selen for at bide skeer med de store. Strategien hedder Made in China 2025. Den skal reformere Kinas industrielle struktur og sammen med den nye silkevej gennem Centralasien til Europa satser Kina på at blive verdens førende teknologiske og økonomiske magt. Så er det store spørgsmål. Udnytter de danske virksomheder godt nok de mange markedsmuligheder, der er i Kina? Og hvor skal vi passe på? For Kinas forhold til overvågning og dataindsamling er som en George Orwell roman. Hvor meget af vores kritiske infrastruktur tør vi overlade til kineserne? Medvirkende: Journalist og forfatter Christina Boutrup samt Peter Bøgh Hansen, Head of DI China. Vært: Caroline Søeborg Ahlefeldt. Tilrettelægger: Anna Stribolt Rigas

95-årige bestiger Kilimanjaro, tager på jordomsejling og er stadig CEOs i egen virksomhed. I de sidste 10 år er der kommet markant flere 100-årige - og det er særligt de allerældste, der vil fylde mest i fremtiden. Danmarks statistik har da også allerede fremtidssikret tabellerne ved at tilføje kategorier op til 125 år. Og hvor går grænsen så for, hvor gamle vi kan blive? Det spørgsmål har altid delt vandene. Der er selvfølgelig en naturlig biologisk grænse, spørgsmålet er bare, hvor meget den rykker - særligt med alle de nye teknologier, der kan være med til at forlænge livet. Og hvilke forretningsmæssige markedsmuligheder ligger der så og venter i en fremtid, hvor vi kan blive 125 år gamle? Medvirkende: Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, Biohacker Rasmus Just, Tonni Bülow-Nielsen, Vækstfondensundhedsøkonom Jakob Kjellberg. Vært: Caroline Søeborg Ahlefeldt. Tilrettelægger: Anna Stribolt Rigas

Indonesiens hovedstad Jakarta synker. Sådan helt bogstaveligt. Det er den hurtigst synkende by i verden. I 2050 kan hele byen være under vand, hvis landet ikke skynder sig at indføre tiltag, der kan hæve byen og sænke vandet. Og hvad gør man så? Man beslutter sig for at bygge en ny hovedstad. Og her kommer danske virksomheder ind i billedet. For Indonesien har meldt ud, at den nye hovedstad skal være en bæredygtig by med masser af skov side om side med byggeri. I dagens program fortæller vi, hvordan der bliver arbejdet på, at danske virksomheder kan være med til at skabe en ny, bæredygtig hovedstad i Indonesien. Medvirkende: Miljøminister Lea Wermelin, Ambassadør i Indonesien Rasmus Abildgaard Kristensen, Knud Bonde, Senior Vice President, Kamstrup & Andreas Julskjaer Pedersen, Eksportforeningen. Vært: Caroline Søeborg Ahlefeldt. Tilrettelægger & producer: Anna Stribolt Rigas

Jim Hagemann Snabe er bestyrelsesformand for to globale virksomheder, der lige nu er i gang at omstille sig til en grønnere fremtid – nemlig danske Mærsk og tyske Siemens, der er én af Europas største arbejdsgivere med 379.000 ansatte. I erhvervslivet er han også kendt for at tale om en ny ansvarlig kapitalisme, hvor hensynet til mennesker og planeten skal vægte på samme måde som bundlinje. De visioner føres videre i hans nye bog, ”Tech for Life”, der handler om øget ansvarlighed i tech-industrien. Jim Hagemann Snabe er gæst i Fremtidens Forretning. Vært: Caroline Søeborg Ahlefeldt.

Danmark er kåret som et af Europas mest innovative lande og har gode vilkår for iværksættere. Alligevel er det ikke lykkedes at få kvinderne med. Siden 2012 er antallet af kvinder, der registrerer en ny virksomhed, faldende. Antallet af danske kvinder, der søger om et internationalt patent, er stagneret, hvilket står i kontrast til udviklingen i mange andre lande. Danmark er nu overhalet af lande som Polen, Holland og Finland, og ligger samtidig langt efter Kina og Sydkorea, hvor kvinderne står bag flere innovative opfindelser. Hvad skyldes det og hvordan får vi udnyttet de kvindelige iværksætteres ressourcer på en god måde? Det undersøger Fremtidens Forretning, der også taler med en af de fire danske kvinder, der netop er kommet på listen over Europas mest indflydelsesrige kvinder indenfor startups og venturekapital.

Der var ellers godt gang i den grønne omstilling. Erhvervslivet har udarbejdet klimapartnerskaber og kommet med bud på, hvordan Danmark når sit mål om at reducere drivhusgasserne med 70 procent i 2030. Men så kom COVID-19-pandemien susende ind fra højre, lukkede vores samfund ned og lagde den grønne omstilling i benlås. Nu er Danmark dog stille og roligt ved at åbne igen, og hvad skal der så ske med den grønne omstilling? Har virksomhederne råd til at indfri de nødvendige, men også dyre klimatilpasninger? Og kan grønne investeringer være med til at kickstarte den danske økonomi? Det og meget mere vender vi i dette program med Christian Ibsen, der er direktør i Danmarks grønne tænketank Concito.

Velkommen til en særudgave af Fremtidens forretning, hvor vi har inviteret iværksætter og direktør i virksomheden Too Good To Go, Mette Lykke med til en snak om, hvordan Corona-krisen påvirker erhvervslivet. Vi zoomer særligt ind på iværksætter-virksomheder og startups. For hvordan hjælper regeringens hjælpepakker de nye virksomheder? Vi skal også snakke om regeringens klimapartnerskaber, der er gået under radaren, men når Danmark lukker op igen, så venter der fortsat en stor opgave for erhvervslivet med at indfri den grønne omstilling. Men hvordan kan et vingeskudt erhvervsliv finde pengene til den nødvendige, men også dyre omstilling? Medvirkende: Mette Lykke. Vært: Caroline Søeborg Ahlefeldt.

Da Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, åbnede det samtidig op for en verden af digitale muligheder og værktøjer, som de fleste danske arbejdspladser på rekordtid har skulle forholde sig til. Google Hangout, Zoom, Skype, Teams - de fleste af ordene lyder sikkert bekendt og er også noget, som mange har brugt før Corona-krisen. Men hvad med Tame? Eller Hyper-X? Der er nemlig mange nye spillere på banen, der har idéerne og værktøjerne til at revolutionere den måde, vi mødes på digitalt. I Fremtiden kan vi eksempelvis være vores egen digitale avatar, når vi går til et event, hvor vi drikker drinks på stranden, prikker en kollega på skulderen og sludrer om det foredrag, vi lige har hørt. Selvom vi sidder i vores egen stue. Medvirkende: Michael Svarer, professor i nationaløkonomi, Natasha Friis Saxberg, administrerende direktør i IT Branchen, Jasenko Hadzic, direktør i den danske IT-virksomhed Tame & Peter Kruse, grundlægger af IT sikkerheds-virksomheden CSIS. Vært: Caroline Søeborg Ahlefeldt

Covid-19-pandemien har for alvor sat os alle sammen på prøve - ikke mindst hele det danske erhvervsliv, de forretningsdrivende, de selvstændige, festivalerne - restauranterne, industrien - ja alle er berørt af den største nedlukning af det danske samfund siden 2.verdenskrig. Og midt i alt det her er der rigtig mange, der kæmper for, at vi alle sammen kommer ud på den anden side med skindet på næsen. Vi zoomer derfor ind på erhvervslivets helte og snakker med Thomas Varming fra restaurant Det Simrer, der har stor tiltro til, at han med hjælp fra hjælpepakker og trofaste kunder kan undgå at fyre sine medarbejdere og gå bankerot. CPH:DOX - en af verdens største dokumentarfestivaler -prøver i talende stund at overleve som online-biograf, men tjener de nok penge til at kunne fortsætte? Vi snakker med direktør Tine Fischer. Og så tager Betina Hagerup, direktør i Dansk Erhverv os med ind i det politiske maskinrum. For hvordan strikker man den ene kæmpe hjælpepakke sammen efter den anden, der skal holde hånden under dansk erhvervsliv - og er det nok til at undgå en økonomisk krise? Medvirkende: Thomas Varming, indehaver af restaurant Det Simrer, Tine Fischer, Administrerende direktør CPH:DOX og Betina Hagerup, direktør i Dansk Erhverv. Vært: Caroline Søeborg Ahlefeldt.

Italien er lukket ned, Kinas eksport er faldet med 17 procent, og tusindvis af mennesker er smittet med COVID-19. Virussen har allerede haft kolossale konsekvenser. Mest for dem, der har mistet livet. Men økonomer frygter, at verden er på vej i økonomisk recession, nu hvor Corona-virus er blevet en verdensomspændende epidemi. Vi undersøger, hvad det har haft af konsekvenser, og hvad mange frygter, det yderligere kan betyde for økonomien globalt og herhjemme. Hvordan navigerer virksomheder i en situation, hvor medarbejdere bliver sendt hjem på karantæne, hvor butikker og fabrikker lukker, hvor der er flere lande, myndighederne opfordrer til ikke at besøge, og hvor arrangementer nu i hobetal bliver aflyst - og hvem står tilbage med regningen? Medvirkende: Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri, Lisbeth Nedergaard, kommunikationschef i rejseselskabet Spies og Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. Vært: Caroline Søeborg Ahlefeldt.

3D-printede hoteller, NASA-vand i bruseren, kamelhår i puden - og elefanten i rummet. Der er gang i den grønne omstilling i turist-og rejsebranchen, men er der penge i det? Og vil forbrugerne købe de bæredygtige tilbud? Rejsebranchen har skruet gevaldigt op for blusset på den grønne omstilling, men kan man være grøn, når man lever af turister, der flyver ind fra hele verden? Medvirkende: Kirsten Aggersborg, kommunikations-og bæredygtighedsansvarlig i den danske hotelkæde Guldsmeden Hotels, Kirsten Munch Andersen, Politisk direktør i HORESTA, Carina Ren, lektor på Aalborg Universitet . Vært: Caroline Søeborg Ahlefeldt

Fra vi står op om morgenen, til vi går i seng, er vi nærmest non-stop i kontakt med plastik i en eller anden form. Vi kan for eksempel takke plastik for, at vores madvarer overlever turen fra marken eller fabrikken, gennem supermarkedet og hjem i køkkenet. Men plastik er også en gigantisk klimaskurk, der belaster miljøet i alle faser. En lang række aktører i både industri, virksomheder og ngo’er har ambitioner om at gøre Danmark til international rollemodel for fremtidens plastemballage i en cirkulær økonomi. Vi skal opnå en førerposition, der kan lede til nye innovationer, arbejdspladser, styrket konkurrenceevne og i sidste ende bedre produkter for forbrugeren og miljøet. Men hvordan skal det ske? Medvirkende: Camilla Haustrup Hermansen, direktør og medejer i emballagevirksomheden Plus Pack A/S. Michael Tilsted, driftsdirektør i Netto og Malene Møhl, biolog og plastikekspert ved WWF Verdens Naturfonden. Vært: Caroline Søeborg Ahlefeldt

I denne uge sender vi en specialudgave af Fremtidens Forretning med Connie Hedegaard, tidligere miljøminister og nuværende bestyrelsesformand for Aarhus Universitet, for den grønne tænketank Concito - og for KR Foundation, der er en international almennyttig klimafond.

Da Eva Kjer Hansen satte sig på ligestillingsministerstolen igen i 2018 efter 11 års pause var hun ikke glad. Ifølge hende var der ikke sket noget i al den tid. Men burde virksomhederne gå efter at få flere kvinder ind ledelseslokalerne og i de mandsdominerede fag? Det er der noget der tyder på - ikke bare på grund af fairness, men fordi det er en bedre forretning for dem. Så hvordan får vi fat i alle de penge, der vil være i, at kvinder og mænd bliver mere ligestillede?

Årets World Economic Forum er slut, og vi snakker topmødet igennem. Vi har besøg af netop hjemvendte Michael Jarlner, der tilbrage sidste uge i Davos. Vi har også besøg af Ida Auken, der har deltaget i mødet otte gange tidligere, og så er Peter Thagesen forbi for at diskutere, hvad mødet betød og betyder for danske virksomheder.

"Forestil dig en fremtid, hvor landmænd selv kan styre vejret. De kan selv styre, hvornår solen skinner, og hvor meget regnvand planterne skal have. Man kan gro appelsiner i Danmark og kartofler i Sahara. Det lyder utopisk, men det kan være fremtiden, hvis “vertical farming” slår igennemDet betyder kort fortalt, at man tager afgrøderne indendørs og gror dem under LED-lamper med vandingsanlæg i stedet for udenfor i sol og regn. I stedet for kun at have planter i ét plan - så planter man afgrøderne på søjler, som de grad ud ad siderne på. På den måde kan du måske i fremtiden komme til at spise grøntsager, der ikke har været udsat for sollys, før du bærer dem ud af supermarkedet. Er det fremtidens landbrug? Er det overhovedet realistisk at det nogensinde bliver stort? Skal vi have det her i Danmark, eller skal man holde det i millionbyer i den tredje verden, hvor tørke og andre ekstreme vejrforhold forekommer oftere end her i Danmark? Og kan dansk landbrug i så fald komme til at tjene penge på det? "

Den største internetvirksomhed i 2030 findes ikke endnu. Det eneste, vi ved, er, at det bliver en uddannelsesbaseret net-tjeneste, hvor man kan uddanne og videreudanne sig. Det er i hvert fald den amerikanske fremtidsforsker Thomas Freys bud. Derfor taler vi i dag om, hvorfor det bliver så vigtigt at uddanne sig i fremtiden, og hvem der kommer til at tjene penge på det

I dag taler vi med tre spillere fra det store fynske roboteventyr: Søren Peter Johansen, der er faglig leder på Teknologisk Institut og sekretariatsleder i Dansk Robot Netværk, Mikkel Christoffersen, forretningschef i Odense Robotics, og Thomas Visti Jensen, der er direktør i Mobile Industrial Robots A/S. De skal diskutere hvorfor Fyn er blevet verdens navle, når det handler om robotter, hvordan vi bevarer den position, og hvem der kommer til at vinde og tabe, når robotterne flytter ind.

Fremtidens Forretning handler i dag om fremtidens flybranche. Det gør det fordi, at alt tyder på, at vi skal flyve mindre i fremtiden - i hvert fald på den måde, som flytrafikken fungerer i dag. Måske kan vi i fremtiden igen komme til at flyve med god samvittighed, hvis flyene begynder at flyve på alternative brændstoffer. Henrik Wenzel, der er professor i bioteknologi på Syddansk Universitet, fortæller, hvordan man kan lave fremtidige og bæredygtige brændstoffer ud af blandt andet kolort. I studiet er også administrerende direktør i Danmarks største lufthavn, Københavns Lufthavn, Thomas Woldbye. Den sidste gæst er Michael Svane, direktør i Dansk Luftfart.

Danskerne bruger 825 tons gavepapir hver eneste jul, men det er ikke kun i julen, vi er dygtige til at producere affald. Ifølge Eurostat producerer vi mere affald pr. indbygger end noget andet land i EU. Det er både en samfundsbelastning og en ressource. Så hvordan arbejder branchen med FN's 2030-mål, og hvilke muligheder er der for at lave bæredygtige forretningsmodeller for vores affald. Vi taler med Jakob Kristensen fra Stena Recycling, Steen Madsen, direktør for Affaldsselskabdet Vendsyssel Vest og Thomas Fruergaard Astrup, der er forsker på DTU.

Skal mennesker bo i huse af træ og ler i fremtiden? Hvad er byggebranchens største udfordringer? Hvordan kommer vi til at bo i bæredygtige byer i 2030? De spørgsmål og mange flere stiller Caroline Søeborg Ahlefeldt i dag til klima- og bæredygtighedschef i Dansk Byggeri, Andreas Weidinger, Mette Qvist, direktør i Green Building Council, og arkitekt og underviser Søren Nielsen fra Vandkunsten og Det Kongelige Danske Kunstakademi.

I november indgik den danske regering 13 såkaldte klimapartnerskaber, og dem skal vi tale om i dag. De har været igang i en måned, men hvad arbejder de egentlig med, og hvad kommer deres resultater til at betyde for dansk erhvervsliv. Vi taler med Torben Möger, der er administrerende direktør i PensionDanmark, Michael Løve, der er direktør i Netto og Jarl Krausing, der er international chef i Concito

Danskernes madvaner er i forandring, vi spiser mindre kød, mindre brun sovs, flere bliver vegetarer, og plantefarsen har gjort sit indtog i de danske kølediske. Men hvordan udnytter fødevarebranchen og detailhandlen de nye tider. Det taler vi med analysechef i Coop, Lars Aarup, og forsker ved DTU Sisse Fagt om. Derudover har vi besøg af Malena Sigurgeirsdottir, der er medstifter af WholiFoods, der producerer mad med insekter i.

Siden midten af 00'erne har afsløringer af tvivlsomme pensionsinvesteringer betydet et stigende fokus på, hvordan pensionsselskaberne anbringer vores penge for at sikre os en god pension. Men hvordan investerer vi pensionsopsparingerne på en bæredygtig måde? Det debatterer vi med Dewi Dylander, underdirektør i PKA, Jacob Fjalland, miljøfagligchef i WWF Verdensnaturfonden og Niels Fibæk-Jensen, der er administrerende direktør og medstifter af pensionsselskabet Matter.

I 2030 skal alle i verden have adgang til billig energi - det siger FN’s verdensmål nummer 7 - men hvordan sikrer vi, at vi ikke kommer til at forurene mere og mere, når flere og flere mennesker skal have adgang til elektricitet. I Danmark har den danske regering desuden besluttet at man senest i 2050 skal være uafhængig af de fossile brændstoffer - kul, olie og gas. Hvordan når vi de mål? Medvirkende; Medine Duvarci kommunikations- og bæredygtighedsmanager hos Better Energy, Iva Ridjan Skov, lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Kristine van het Erve Grunnet, branchechef for vedvarende energi Dansk Energi.

Den globale tøjproduktion er fordoblet over de seneste 15 år. Vi bruger og smider ud i stor stil, og selv om modebranchen ER stemplet ind i den bæredygtige dagsorden, så går det for langsomt. I Fremtidens Forretning sætter vi fokus på hvordan modeindustrien arbejder med bæredygtighed og FN’s verdensmål, globalt set, og her i Danmark. Medvirkende; Simon Hansen, kommunikations- og pressechef i brancheorganisationen Dansk Mode og Textil, Else Skjold, lektor og forsker ved KADK - det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Peter Svensson, direktør Continued, Thomas Brorsen, direktør Pond.