Hjemkomsten er en kamp i sig selv. Og det ved både Emil og Lars, der i ren refleks har kastet sig på jorden til byfester og på gåture i skoven. Alligevel overvejede de begge instinktivt at drage til Ukraine, da Rusland angreb. Soldaterlivet kan være svært at forlade. Emil Mosekjær taler om at komme hjem og miste sin identitet med Lars Møller, pensioneret oberst og veteran fra Balkan.

Soldaterkammeratskabet er venskabets ekstremsport. Og i Afghanistan oplevede Emil, at Philip kørte på en vejsidebombe. Kortvarigt frygtede han for vennens liv, og den slags oplevelser skaber et unikt bånd – selv til folk, man ikke bryder sig om. Emil Mosekjær taler om kammeratskab med sin ven fra gymnasietiden, Philip Hagelqvist Fowlie, som han også gjorde tjeneste med i Afghanistan.

Kampen er soldatens ultimative gerning. Og i krigen oplevede både Emil og Jimmy at blive beskudt og skyde tilbage. På en og samme tid kan den oplevelse være skræmmende og helt uden lige. Savnet efter kampen er bare et tabu. Emil Mosekjær taler om ildkamp og livet ved fronten med Jimmy Solgaard, veteran fra krigen i Afghanistan.

Soldaterlivet er antitesen til det civile. Og på et tidspunkt undervejs i uddannelsen, går det op for både gymnasiehippien Emil og kunstneren Sara, at i uddannelsen til soldat – når alt andet skrælles fra – skal forberede dem på at slå ihjel. Alligevel drages mange mod det simple, fysiske liv. Emil Mosekjær taler om vejen hen til at blive soldat med veteran fra krigen i Irak, Sara la Cour.

Det netop overståede Nato-topmøde i Madrid er blevet kaldt historisk pga. af optagelsen af Sverige og Finland i alliancen. Men også det øgede fokus på Rusland, som i stedet for en strategisk partner i dag bliver betragtet som en – lad os kalde det ved sit rette navn – fjende. Med afsæt i Ruslands invasion af Ukraine vil Nato i de kommende have 300.000 soldater på forhøjet beredskab langs grænsen til Rusland, ligesom Arktis eller ”det høje nord” for første gang nogensinde bliver betragtet som en strategisk udfordring af Nato. Frontlinjen var med på Nato-topmødet og diskuterer konsekvenserne med Politikens journalist, Jacob Svendsen, som gennem mange år har dækket forsvars- og sikkerhedspolitik.

Over årene er den danske værnepligt løbende rettet til – længden skåret ned og optaget faldet. Men en helt ny sikkerhedspolitiske situation i Europa betyder nu, at debatten igen blusser op: Hvad vil vi have ud af værnepligten? Og hvilken rolle skal den spille i det bredere forsvar? Frontlinjen tog debatten på Folkemødet med oberstløjtnant Uffe Geckler Pedersen, chef for 3. Opklaringsbataljon, Helena Johannesen-Henry, værnepligtig og talsmand for Værnepligtsrådet, Marcus Knuth (K), Kristian Thulesen Dahl (DF), og Jesper K. Hansen, formand i Centralforeningen for Stampersonel. Undervejs bidrager major Antti Vasara, leder af træningsdivisionen i den finske hærkommando, med et nordisk perspektiv på debatten.

De syv mia. kr., som et bredt folketingsflertal i marts afsatte til bl.a. at styrke forsvaret, har i den grad fået ben at gå på. Senest offentliggjorde Forsvarsministeren, at puljen også skal dække støtte til Ukraine for mindst to mia. kr.. Alligevel mener ministeren, at forsvaret er styrket tilstrækkeligt, og derfor kommer der heller ikke flere penge. Frontlinjen debatterer den kortsigtede effekt af det nationalt kompromis og det langsigtede politiske mål for forsvaret med Anna Valentina Berthelsen (SF), ambassadør Michael Zilmer-Johns, leder af regerings sikkerhedspolitiske analysegruppe, og Torben Ørting Jørgensen, pensioneret kontreadmiral og formand for Folk & Sikkerhed. Undervejs gæstes studiet af forsvarsminister Morten Bødskov (S) og brigadegeneral Jacob Henius, forsvarsattaché i Berlin. Programmet blev optaget på Folkemødet lørdag d. 18. juni.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) ønskede i maj engagere et dansk konsortium i et milliarddyrt skibsprojekt undtaget for udbud. Hensigtserklæringen blev bare aldrig skrevet under. Et dansk værft beskyldte FMI for manglende åbenhed og aftalt spil – en sag, som endte hos Klagenævnet for Udbud. FMI forklarer forløbet i Frontlinjen, der også stiller skarpt på Radikale Venstre ønske om at få klimabistand med ind i forsvarsbudgettet og en begyndende militarisering i Japan.

Panser besidder russerne til overflod, men i stedet for seks springer to infanterister ud af mange mandskabsvogne på slagmarken. Billedet vidner om, hvor underbemandet Rusland har været i krigens første 100 dage, forklarer brigadegeneral Carsten Rasmussen, der samler op på sin egen tid i Moskva under krigen og maskefaldet i det russiske militær. Og så taler Frontlinjen med chefen for hæren herhjemme, om de historisk store fastholdelsesproblemer i Forsvaret. Selv har han 600 ubesatte stillinger.

I marts besluttede et bredt folketingsflertal at tilføre det danske forsvare et større milliardbeløb frem mod 2033. Siden døde debatten ud og ingen ved endnu, hvad pengene skal bruges til – eller hvad politikerne håber at få ud af investeringen. Forsvaret mangler nemlig en klart defineret opgave. Frontlinjen tager debatten med Rasmus Jarlov (K), Eigil Schjønning, tidl. chef for Hærens Officersskole, og Jeppe Plenge Trautner, reserveofficer og ekstern lektor ved Aalborg Universitet. Inden da stiller vi live igennem til en skydebane Kyiv og den politiske scene i Berlin, hvor politikerne søndag vedtog en gigantisk forsvarsfond.