Julius Winther Mygind er foredragsholder, coach, forfatter og far. Han lever af at tale med og for unge mennesker og deres forældre. Sammen med fast medlem af panelet, skolelærer, Kim Scherers Larsen giver han sine bedste bud på, hvordan vi bedst håndterer vores rolle som forældre til en teenager. Det handler om at insistere på kontakt. Om at turde være en autoritet. Om at holde sine egne følelser ude af den sårbare samtale. Og om at tælle til ti, når man er lige ved at eksplodere. Det handler om at lytte uden at dømme. Om at ringe til de andres forældre - også selvom det er pinligt. Og om aldrig at give op, når man kan mærke, at der er noget galt.

Hvorfor egentlig lave et særskilt program om fædre på barsel? Er barsel ikke barsel, lige meget hvilken af forældrene, som tager den? Åbenbart ikke helt. For godt nok er vi nået langt med ligestilling mellem forældre, men ikke længere end at flere lyttere efterspørger et fokus på mændene, så det får du i denne episode. Tobias Siiger Prentow er sociolog, projektleder hos Far for Livet og far til to, og Janus Sandsgaard, Cand. Scient. Adm er indehaver af hjemmesiden og youtube-kanalen Farbar og far til tre. Lyt med og bliv klogere på, hvorfor det overhovedet er vigtigt, at far holder orlov med sit nyfødte barn, hvordan det er at gå derhjemme, og hvorfor det stadig er aktuelt at tale om fars rolle i familiens liv.

Imran Rashids far meldte alle sine tre sønner til Taekwondo, da han var barn. Og det fik afgørende betydning for Imrans liv. Kim Scherers Larsen voksede op med de andre unger i landsbyen på Fyn, og husker en barndom med fodbold på græs og rundbold på vejen. En barndom, hvor fællesskabet var lige uden for døren. I denne episode stiller vi skarpt på de gode fællesskaber, som er afgørende for trivsel og formende for os som mennesker. For hvor er de henne, de gode fællesskaber? Hvor meget skal vi som forældre insistere på, at vores børn er en del af dem? Hvornår skal vi fastholde - og hvornår skal vi give op på et fællesskab? Og hvordan tager vi selv ansvar for de fællesskaber, vores børn er en del af?

Ca 15 % af alle danske børn får stillet en psykiatrisk diagnose, før de fylder atten år. Men inden diagnosen kan stilles, skal barnet eller den unge igennem en udredning. Og hvad pokker er dét for en størrelse? Spørgsmålene er mange, når vi taler børn og diagnoser, og som forældre er det ofte forbundet med mange og måske også blandede følelser. For hvad finder de ud af? Kan mit barn overhovedet hjælpes? Og hvad med selve det at have en diagnose..? Er det et prædikat for livet? Et slags stempel? Eller er det i virkeligheden dét, der skal til for endelig at få hjælp? I denne episode er fast medlem af mit panel, børne og ungepsykiater, Lasse Langhoff i studiet, sammen med sin kollega børne og ungepsykiater, Kasper Jessen.

Fast medlem af panelet, pædagog og familierådgiver, Tina Brandt har taget sin kollega, pædagog og familierådgiver, Stine Jusjong Bøgsted med i studiet. Hun er selv mor til et skyggebarn, og har specialiseret sig i at hjælpe familier, hvor der er søskende til en bror eller søster, som fylder meget pga. en diagnose, en sygdom eller et handicap. Lyt med, hvis du vil blive klogere på selve begrebet, og hvis du vil med ind i familierådgivernes maskinrum, hvor der er masser af gode råd til, hvordan du bedst forholder dig - som forælder eller hvis du ved, at der er et skyggebarn i dit eller dit barns omgangskreds.

Det sker hele tiden. Vi åbner for nyhederne, og hører, at nu er der endnu en undersøgelse, der viser, at vores børn og unge mistrives. Men er det nu også hele sandheden? Hvad dækker de mange foruroligende tal over? Og hvad skal vi stille op med den viden, disse mange undersøgelser og målinger giver os? I denne episode er der besøg af Katrine Rich Madsen, Seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed, SDU og forskningsleder på Skolebørnsundersøgelsen, som blev offentliggjort i sidste uge. Sammen med fast medlem af panelet, børne og ungepsykolog, John Halse, dykker vi ned i nogle af resultaterne, og bliver klogere på, hvad vi som forældre kan gribe ud efter i vores stræben efter mental og fysisk sundhed hos vores børn.

Hvordan står det egentlig til med rummeligheden i det danske samfund? Skal vi absolut rumme alle - også dem, som ikke rummer os? Og hvordan skaber vi rummelige og tolerante børn? Spørgsmålene er mange, og svarene er fulde af nuancer, når to faste medlemmer af panelet, Natkirkepræst, Signe Malene Berg og Forfatter og medstifter af Familiepolitisk Netværk, Karen Lumholt i denne episode gæster studiet. Lyt med, og hør blandt andet om Karens forhave, hvor alle er velkomne, hvis bare de ikke går ind i baghaven. Og om Signes kirketårn, som i denne uge er svøbt i regnbuefarver - hvilket vakte harme hos nogen.

Det faste panel er tilbage fra sommerferie, og i denne episode er det psykolog og souschef i Girltalk, Majbritt Bay og lektor i pædagogik, Jesper Koerstz Jensen, som endevender ugens emne, kropsutilfredshed. For på trods af kropsaktivisme og et øget fokus på, at "alle kroppe er rigtige", er alt for mange børn og unge utilfredse med deres krop. Lyt med, og få panelets bud på, hvorfor det mon er sådan, hvad vi kan gøre som samfund og skole - og ikke mindst hjemme i privaten, når den fjortenårige synes, hendes numse er for stor.

John Aasted Halse er født i 1946, og vokser op i en familie, som styres benhårdt af hans magtfulde mor. Hun straffer med prygl og hendes yndlingsvåben: Tavsheden. Johns mor kan være tavs i ugevis, og han ved aldrig, hvornår det stopper. Det gør ham naturligvis både utryg og bange. Det værste ved Johns opvækst er dog den manglende anerkendelse, og netop den mangel skal vise sig at blive den røde tråd i resten af hans liv. Både i hans eget forældreskab, men også i hans faglige liv, hvor han er med til at grundlægge den nye børnesyn. John begravede sin mor i 2012, men har ikke haft behov for at tilgive hende. I dag, hvor han har mere at se tilbage på end frem til, kalder han sit liv for “Et mareridt med lykkelig udgang”.

Karen Lumholt vokser op i de glade 1960´ere i et venstreorienteret miljø. Hendes forældre bliver skilt, da hun er tre år, og opvæksten bliver præget af mange flytninger, kaos og mangel på tryghed. Da Karen slår anker i sit livs kærlighed, og de selv får børn, er den grundlæggende tryghed og de faste rammer derfor alfa og omega. Vreden kommer til udtryk gennem et kæmpe fagligt drive, og ønsket om at skabe gode forhold for familier er den røde tråd i stort set alt, hvad hun foretager sig. Privat ville hun ønske, hun kunne styre det, men hun bliver nemt rasende på voksne mennesker, som ikke tager ansvar.