I den her allersidste udgave af programmet kigger vi tilbage på de forrige 6 udsendelser. Hør blandt andet historien om at blive fanget i en støvstorm sammen med 300 kolleger på Burning Man festivalen langt ude i Nevada ørkenen. At have festivalerne som sin arbejdsplads og spille for 60.000 mennesker på Roskilde Festivalens Orange Scene hele 9 gange. At vågne op i et telt tidlig mandag morgen på Woodstock Festivalen i 1969 til tonerne af Jimi Hendrix, der spiller Star Spangled Banner. Og hvordan man får idéen til at skabe de to festivaler Copenhell og Heartland og bygge dem op helt fra grunden.

Bliver festivalen røgfri, kødfri eller måske pengefri? Lige siden begyndelsen i 70’erne har festivalerne været en del af samfundsudviklingen ved at gå forrest med eksperimenter og opfindelser, som kan være til gavn for både gæster og det omkringliggende samfund. I denne episoder giver de to gæster Esben Marcher, sekretariatschef i Dansk Live, og musiksociolog Fabian Holt deres bud på hvordan fremtidens festivaler ser ud og på hvordan fremtiden for festivalerne ser ud. Den mangeårige leder for Roskilde Festival, Leif Skov, medvirker også.

Hvordan føles det, når man ikke kan bruge penge, kreditkort eller internet i en uge? Det har dagens ene gæst Finn Nørkjær, partner i BIG (Bjarke Ingels Group) prøvet på egen krop, som deltager på den høj-eksperimenterende festival Burning Man. Her kan man ikke købe noget som helst, og hele økosystemet er bygget op omkring ’gifting’, hvor alle hjælper sin næste. Vi skal også høre hvordan det er at vågne op i sit telt tidligt mandag morgen på verdens mest ikoniske festival - Woodstock - til lyden af Jimi Hendrix, der spiller ’Star Spangled Banner’. Den historie fortæller countrysangerinden Tamra Rosannes, der 17 år gammel var gæst på Woodstock festival i 1969.

Er det en god forretning at spille på en festival? Hvordan tjener festivalerne deres penge? Hvorfor er det blevet så populært at tage på festival? Det er nogle af de spørgsmål Mikkel Falk Møller rejser i denne episode. De to gæster, Ronnie Hansen, ekspert i oplevelsesøkonomi, og Jesper Yebo Reginal, musiker og direktør i pladeselskabet Crunchy Frog, giver os svarene - og reflekterer samtidig over hvordan COVID-19 kommer til at påvirke bands og festivaler, og hvordan fremtiden kommer til at se ud for festivalerne.

Første gang på festival, første backstage-armbånd, første optræden på Orange Scene osv. Der er masser af de dér små, fantastiske festivaløjeblikke, som er med til at forme os som mennesker. I denne episode prøver Jacob "Copper" Binzer, guitarist i D-A-D, og musikjournalist Anders Bøtter at indkapsle den magi og de ekstraordinære øjeblikke, som er en del af festivaloplevelsen - både som festivalgæst, musiker og musikformidler. Det kommer også til at handle om dannelsesrejse, modkultur, festivalgrupperinger, rygmærker og punkere.

Det tager lang tid at skabe en festival fra bunden, og man skal være forberedt på nogle store øretæver. ’Vi solgte kun fem billetter den første dag - det er som at plante et træ, og så passe og pleje det i rigtig mange år bagefter’, sådan siger Ulrik Ørum-Petersen, der er Direktør for Heartland Festival. Han er gæst i dagens program sammen med Direktør for Copenhell, Jeppe Nissen. I denne episode skal vi høre hvordan de to festivaler startede, hvordan de er bygget op og hvordan de har udviklet sig. Poul Martin Bonde, talsmand for Smukfest, medvirker også.

Hvordan startede det hele? Mikkel Falk Møller tager os med tilbage til de formative år, hvor den danske festivalkultur opstod med Roskilde Festival som en af de første i 1971. Dengang var billetten en lille lap gul karton, kostede 30 kr. og renovation var en by i Rusland. ’Det var Woodstock bare meget mindre, det var voldsomt fornyende’. Sådan siger den mangeårige leder af Roskilde Festival, Leif Skov, der er gæst. Han fortæller også om udfordringerne med at købe Orange Scene, om at booke Bob Marley og U2 og om arbejdet med at gøre festivalen til en verdenskendt begivenhed. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh - Ritzau Scanpix