KONTINENTET
Europa har det hele. Svindel og separatisme. Autobahn og autokrater. Vilde historier og vigtige begivenheder, der konstant påvirker os her i Danmark. Hvad end man mener om EU, er det svært ikke at elske Europa. Vært Mads Anneberg giver dig tidens store historier fra vores kontinent.
Seneste Udsendelser
Der er kaffe, Marine Le Pen-champagne og franske vælgere om bordet, når Kontinentet sender direkte fra en parisisk fortovscafé. Herfra dykker vi ned i slutspurten på det franske præsidentvalg, der kulminerer om kun to døgn. Den ene kandidat vil rive vindmøller ned. Den anden vil gøre det helt umenneskelige at hæve pensionsalderen til 64 år. Hør, hvad der kan betyde forskellen mellem sejr og nederlag for de to kandidater, og hvorfor det for mange franskmænd ikke er nemt at vælge mellem Monsieur Macron og Madame Le Pen. Medvirkende: Tore Keller, Europakorrespondent for Dagbladet Information. Francois-Marc Sadowski, kunsthistorie-studerende i Paris. Jean-Marc Malbert, musiker i Paris.
Live fra Paris: Det franske fravalg
Der er kaffe, Marine Le Pen-champagne og franske vælgere om bordet, når Kontinentet sender direkte fra en parisisk fortovscafé. Herfra dykker vi ned ...
Har alle franske præsidenter i dette årtusinde været lort? Er Putin nu også så slem? Og har Marine Le Pen en reel chance for at blive Frankrigs næste præsident? Kontinentet er taget til vælgermøde i Sydfrankrig for at møde Le Pens mest begejstrede fans. Vi sender direkte fra en restaurant i Avignon, hvor valgets største tema har fået den danske ejer til at sætte priserne op og bilen i garage. Og sidst men ikke mindst taler vi med desillusionerede venstrefløjsvælgere. Medvirkende: Gun Arrias, restaurantejer i Avignon. Katerina Zinieri, folkeskolelærer i Normandiet. Jørn Boisen, lektor på KU og ekspert i fransk politik.
Kontinentet i Sydfrankrig: Marine ånder Macron i nakken
Har alle franske præsidenter i dette årtusinde været lort? Er Putin nu også så slem? Og har Marine Le Pen en reel ...
Det lignede en sikker sejr til Macron – men udfordreren, Marine Le Pen, har pustet spænding ind i det franske præsidentvalg, som begynder i weekenden. Det har hun ikke mindst gjort ved at positionere sig lige der, hvor skoen trykker for mange franske vælgere: De stigende priser på alt fra brød til benzin. Vi hører både fra en korrespondent i Paris og en vælger på landet. Sidst men ikke mindst dykker vi ned i den seneste straf, vi har udmålt til Rusland, som handler om kul, træ og vodka. Medvirkende: Tore Keller, europakorrespondent for Information. Kirsten Biering, ambassadør og seniorforsker ved DIIS. Katerina Zinieri, skolelærer fra Normandiet. Tanya, indbygger i Melitopol. Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS.
Prisen på en liter benzin kan afgøre Frankrigs fremtid
Det lignede en sikker sejr til Macron – men udfordreren, Marine Le Pen, har pustet spænding ind i det franske præsidentvalg, som begynder ...
Mens mere end 24.000 ukrainske flygtninge er kommet til Danmark og København har nået grænsen for, hvor mange flygtninge, de kan tage imod, beder Ukraines præsident Danmark om at genopbygge havnebyen Mikolajiv. Vi spørger viceguvernøren i Mykolajiv-regionen, hvordan Danmark kan hjælpe med at genopbygge byen, og vi tester forslaget på tre af partiernes udenrigsordfører. Til sidst undersøger vi, hvad det ungarske valg den 3. april vil betyde for både Ungarn, Ukraine og EU. Medvirkende: Rasmus Bilde, leder af Ukrainesekretariatet i Københavns Kommune. Zhanna Shevchenko, flygtning fra Ukraine. Nikolay Marinov, viceguvernør for Mykolajiv regionen. Vibe Termansen, historiker og freelancejournalist.
Krig på Kontinentet: Zelenskijs ønske om dansk genopbygning af havneby får lunken modtagelse
Mens mere end 24.000 ukrainske flygtninge er kommet til Danmark og København har nået grænsen for, hvor mange flygtninge, de kan tage imod, ...
Krigen i Ukraine går nu ind i sin anden måned, og det tyder på, at Europa og Vesten er for nu ved at nå en grænse for, hvor meget vi selv er villige til at ofre for at hjælpe ukrainerne og straffe Vladimir Putin. Vi hører fra to ukrainere, hvilke slags hjælp de forventer fra Europa og Vesten, og europakorrespondent Mads Anneberg er med direkte fra Bruxelles, hvor verdensledere mødes til NATO -, G7, - og EU-topmøder, for at finde ud af, hvor langt de vil gå for at hjælpe Ukraine og stoppe Putins krig. Medvirkende: Anastasia Hrechkina, ukrainsk flygtning fra Mariupol. Yegor Mytrofanov, ukrainer i Kyiv. Poul Alberg Østergaard, civilingeniør og phd i energiplanlægning på Aalborg Universitet.
Krig på Kontinentet: Solidaritet med Ukraine gør ondt i Europa
Krigen i Ukraine går nu ind i sin anden måned, og det tyder på, at Europa og Vesten er for nu ved at ...
Mens russiske angreb forvandler boligblokke i Kharkiv og Mariupol til murbrokker, hører vi, at det går fremad i forhandlingerne om en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine. Vi undersøger, hvordan en fredsaftale kunne se ud, og hvad parterne kan gå med til, og vi hører fra lægen Khrystyna i Kharkiv, som risikerer livet, når hun hjælper indbyggerne med at få deres medicin. Vi tager også turen til Rusland for at tale med politolog Yulia Nikitina, som giver os et indblik i, hvad hun som underviser på et prestigefyldt universitet kan sige om krigen – og hvad hun ikke kan sige – til sine studerende. Medvirkende: Khrystyna, læge bosat i Kharkiv. Jakob Tolstrup, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet med speciale i Rusland. Yulia Nikitina, lektor på MGiMO-universitetet i Moskva. Jeppe Reedtz Husted, reporter på Radio4.
Krig på Kontinentet: Rusland og Ukraine forhandler mens granater lægger byer i grus
Mens russiske angreb forvandler boligblokke i Kharkiv og Mariupol til murbrokker, hører vi, at det går fremad i forhandlingerne om en fredsaftale mellem ...
Før Ruslands angreb på Ukraine for 16 dage siden var Ukraine et delt land. Men sådan er det ikke længere. Fra det russisktalende Østukraine til det centraleuropæiske Vestukraine er der i krigens skygge nu opstået et nyt nationalt fællesskab. Vi dykker ned i, hvad Ukraine var for et land - og hvad krigen nu har gjort ved det. Vi taler også med en frivillig dansker, som drog afsted for at kæmpe på den ukrainske side, men som har valgt at tage hjem til Danmark igen. Og så undersøger vi, om Vesten kan tillade sig at give Ukrainerne de kampfly, de gerne vil have. Medvirkende: Mads Emil Longhi, hjemvendt frivillig fra Ukraines fremmedlegion. Pavlo Ganzelynskyi, indbygger i Dnipro. Tetiana Gavrysh, advokat og tysk honorær konsul i Kharkiv. Anders Puck Nielsen, orlogskaptajn og militærforsker ved Forsvarsakademiet
Krig på Kontinentet: Krigen har samlet ukrainerne
Før Ruslands angreb på Ukraine for 16 dage siden var Ukraine et delt land. Men sådan er det ikke længere. Fra det russisktalende ...
Krigen i Ukraine er gået ind i sin anden uge. Russerne angriber fra fire retninger og har besat ukrainsk territorium. Europakorrespondent Mads Anneberg rapporterer live fra Lviv, og vi hører fra borgmesteren i byen Melitopol, som er blevet besat af russiske styrker. Han nægter imidlertid at samarbejde med russerne. Og et ukrainsk parlamentsmedlem, var torsdag til møde i parlamentet for at holde Ukraine kørende. Hun fortæller os, at hun var udstyret med en pistol i tilfælde af, at hun skulle krydse veje med en russisk soldat. Medvirkende: Anders Puck Nielsen, militærforsker ved Forsvarsakademiet. Khrystyna, læge bosat i Kharkiv. Lesia Vasylenko, medlem af det ukrainske parlament. Ivan Fedorov, borgmester i Melitopol.
Krig på Kontinentet: Russerne bombarderer og besætter, men borgmester nægter at samarbejde
Krigen i Ukraine er gået ind i sin anden uge. Russerne angriber fra fire retninger og har besat ukrainsk territorium. Europakorrespondent Mads Anneberg rapporterer ...
Zhanna Shevchenkos bedstemor så tyske kampvogne køre ned ad hendes gade under Anden Verdenskrig. Nu er det russiske kampvogne, der kører ned ad gaden. Kontinentet sendte live fra krigen i Ukraine med europakorrespondent Mads Anneberg direkte igennem fra en Skoda Octavia på vej væk fra Kiev. Det er svært at blive klog på, hvad er rigtigt, og hvad er rygter i krigen, og vi forsøger at komme frem til, hvad vi rent faktisk ved om situationen. Medvirkende: Mads Anneberg, europakorrespondent på Radio4. Anders Puck Nielsen, orlogskaptajn, militærforsker på Forsvarsakademiet. Zhanna Shevchenko, ukrainer. Artis Pabriks, Letlands forsvarsminister.
Live fra krigen i Ukraine
Zhanna Shevchenkos bedstemor så tyske kampvogne køre ned ad hendes gade under Anden Verdenskrig. Nu er det russiske kampvogne, der kører ned ad ...
Onsdag skulle Rusland ifølge vestlige efterretninger have invaderet Ukraine, men krigen udeblev – indtil videre. Kontinentet rydder op i en uge, hvor meldingerne om den russiske trussel har udviklet sig time for time og stukket i alle retninger. Mads Anneberg er med live fra Kyiv, hvor ukrainerne forbereder sig på det værste ved at se YouTube-film, indkøbe drueagurker og flytte længere vestpå. Vært: Thomas Schumann. Medvirkende: Lena Lindholdt, ukrainer som er flyttet til Lviv. Charlotte Flindt Pedersen, direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab. Katja, skoleelev i Kyiv. Zhanna, mediekonsulent i Lviv. Sofia, cafe-medarbejder i Kyiv.
Onsdag skulle Rusland ifølge vestlige efterretninger have invaderet Ukraine, men krigen udeblev – indtil videre. Kontinentet rydder op i en uge, hvor meldingerne om ...
Der er kaffe, Marine Le Pen-champagne og franske vælgere om bordet, når Kontinentet sender direkte fra en parisisk fortovscafé. Herfra dykker vi ned i slutspurten på det franske præsidentvalg, der kulminerer om kun to døgn. Den ene kandidat vil rive vindmøller ned. Den anden vil gøre det helt umenneskelige at hæve pensionsalderen til 64 år. Hør, hvad der kan betyde forskellen mellem sejr og nederlag for de to kandidater, og hvorfor det for mange franskmænd ikke er nemt at vælge mellem Monsieur Macron og Madame Le Pen. Medvirkende: Tore Keller, Europakorrespondent for Dagbladet Information. Francois-Marc Sadowski, kunsthistorie-studerende i Paris. Jean-Marc Malbert, musiker i Paris.
Har alle franske præsidenter i dette årtusinde været lort? Er Putin nu også så slem? Og har Marine Le Pen en reel chance for at blive Frankrigs næste præsident? Kontinentet er taget til vælgermøde i Sydfrankrig for at møde Le Pens mest begejstrede fans. Vi sender direkte fra en restaurant i Avignon, hvor valgets største tema har fået den danske ejer til at sætte priserne op og bilen i garage. Og sidst men ikke mindst taler vi med desillusionerede venstrefløjsvælgere. Medvirkende: Gun Arrias, restaurantejer i Avignon. Katerina Zinieri, folkeskolelærer i Normandiet. Jørn Boisen, lektor på KU og ekspert i fransk politik.
Det lignede en sikker sejr til Macron – men udfordreren, Marine Le Pen, har pustet spænding ind i det franske præsidentvalg, som begynder i weekenden. Det har hun ikke mindst gjort ved at positionere sig lige der, hvor skoen trykker for mange franske vælgere: De stigende priser på alt fra brød til benzin. Vi hører både fra en korrespondent i Paris og en vælger på landet. Sidst men ikke mindst dykker vi ned i den seneste straf, vi har udmålt til Rusland, som handler om kul, træ og vodka. Medvirkende: Tore Keller, europakorrespondent for Information. Kirsten Biering, ambassadør og seniorforsker ved DIIS. Katerina Zinieri, skolelærer fra Normandiet. Tanya, indbygger i Melitopol. Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS.
Mens mere end 24.000 ukrainske flygtninge er kommet til Danmark og København har nået grænsen for, hvor mange flygtninge, de kan tage imod, beder Ukraines præsident Danmark om at genopbygge havnebyen Mikolajiv. Vi spørger viceguvernøren i Mykolajiv-regionen, hvordan Danmark kan hjælpe med at genopbygge byen, og vi tester forslaget på tre af partiernes udenrigsordfører. Til sidst undersøger vi, hvad det ungarske valg den 3. april vil betyde for både Ungarn, Ukraine og EU. Medvirkende: Rasmus Bilde, leder af Ukrainesekretariatet i Københavns Kommune. Zhanna Shevchenko, flygtning fra Ukraine. Nikolay Marinov, viceguvernør for Mykolajiv regionen. Vibe Termansen, historiker og freelancejournalist.
Krigen i Ukraine går nu ind i sin anden måned, og det tyder på, at Europa og Vesten er for nu ved at nå en grænse for, hvor meget vi selv er villige til at ofre for at hjælpe ukrainerne og straffe Vladimir Putin. Vi hører fra to ukrainere, hvilke slags hjælp de forventer fra Europa og Vesten, og europakorrespondent Mads Anneberg er med direkte fra Bruxelles, hvor verdensledere mødes til NATO -, G7, - og EU-topmøder, for at finde ud af, hvor langt de vil gå for at hjælpe Ukraine og stoppe Putins krig. Medvirkende: Anastasia Hrechkina, ukrainsk flygtning fra Mariupol. Yegor Mytrofanov, ukrainer i Kyiv. Poul Alberg Østergaard, civilingeniør og phd i energiplanlægning på Aalborg Universitet.
Mens russiske angreb forvandler boligblokke i Kharkiv og Mariupol til murbrokker, hører vi, at det går fremad i forhandlingerne om en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine. Vi undersøger, hvordan en fredsaftale kunne se ud, og hvad parterne kan gå med til, og vi hører fra lægen Khrystyna i Kharkiv, som risikerer livet, når hun hjælper indbyggerne med at få deres medicin. Vi tager også turen til Rusland for at tale med politolog Yulia Nikitina, som giver os et indblik i, hvad hun som underviser på et prestigefyldt universitet kan sige om krigen – og hvad hun ikke kan sige – til sine studerende. Medvirkende: Khrystyna, læge bosat i Kharkiv. Jakob Tolstrup, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet med speciale i Rusland. Yulia Nikitina, lektor på MGiMO-universitetet i Moskva. Jeppe Reedtz Husted, reporter på Radio4.
Før Ruslands angreb på Ukraine for 16 dage siden var Ukraine et delt land. Men sådan er det ikke længere. Fra det russisktalende Østukraine til det centraleuropæiske Vestukraine er der i krigens skygge nu opstået et nyt nationalt fællesskab. Vi dykker ned i, hvad Ukraine var for et land - og hvad krigen nu har gjort ved det. Vi taler også med en frivillig dansker, som drog afsted for at kæmpe på den ukrainske side, men som har valgt at tage hjem til Danmark igen. Og så undersøger vi, om Vesten kan tillade sig at give Ukrainerne de kampfly, de gerne vil have. Medvirkende: Mads Emil Longhi, hjemvendt frivillig fra Ukraines fremmedlegion. Pavlo Ganzelynskyi, indbygger i Dnipro. Tetiana Gavrysh, advokat og tysk honorær konsul i Kharkiv. Anders Puck Nielsen, orlogskaptajn og militærforsker ved Forsvarsakademiet
Krigen i Ukraine er gået ind i sin anden uge. Russerne angriber fra fire retninger og har besat ukrainsk territorium. Europakorrespondent Mads Anneberg rapporterer live fra Lviv, og vi hører fra borgmesteren i byen Melitopol, som er blevet besat af russiske styrker. Han nægter imidlertid at samarbejde med russerne. Og et ukrainsk parlamentsmedlem, var torsdag til møde i parlamentet for at holde Ukraine kørende. Hun fortæller os, at hun var udstyret med en pistol i tilfælde af, at hun skulle krydse veje med en russisk soldat. Medvirkende: Anders Puck Nielsen, militærforsker ved Forsvarsakademiet. Khrystyna, læge bosat i Kharkiv. Lesia Vasylenko, medlem af det ukrainske parlament. Ivan Fedorov, borgmester i Melitopol.
Zhanna Shevchenkos bedstemor så tyske kampvogne køre ned ad hendes gade under Anden Verdenskrig. Nu er det russiske kampvogne, der kører ned ad gaden. Kontinentet sendte live fra krigen i Ukraine med europakorrespondent Mads Anneberg direkte igennem fra en Skoda Octavia på vej væk fra Kiev. Det er svært at blive klog på, hvad er rigtigt, og hvad er rygter i krigen, og vi forsøger at komme frem til, hvad vi rent faktisk ved om situationen. Medvirkende: Mads Anneberg, europakorrespondent på Radio4. Anders Puck Nielsen, orlogskaptajn, militærforsker på Forsvarsakademiet. Zhanna Shevchenko, ukrainer. Artis Pabriks, Letlands forsvarsminister.
Onsdag skulle Rusland ifølge vestlige efterretninger have invaderet Ukraine, men krigen udeblev – indtil videre. Kontinentet rydder op i en uge, hvor meldingerne om den russiske trussel har udviklet sig time for time og stukket i alle retninger. Mads Anneberg er med live fra Kyiv, hvor ukrainerne forbereder sig på det værste ved at se YouTube-film, indkøbe drueagurker og flytte længere vestpå. Vært: Thomas Schumann. Medvirkende: Lena Lindholdt, ukrainer som er flyttet til Lviv. Charlotte Flindt Pedersen, direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab. Katja, skoleelev i Kyiv. Zhanna, mediekonsulent i Lviv. Sofia, cafe-medarbejder i Kyiv.
De svenske myndigheder kidnapper muslimske børn. Den historie går lige nu verden rundt og kan udvikle sig til en mindre Muhammedkrise. Vi spørger, hvad der ligger bag de falske overskrifter. Vi vender også konflikten mellem Rusland og Vesten, men i stedet for at spå om fremtiden, kigger vi tilbage på tre gange i historien, hvor krigen har været lige rundt om hjørnet i Europa – men er blevet afværget. Og så bliver vi brændt af af Enhedslisten pga. sygdom, så Genau-vært og tysklandsnørd Thomas Schumann må på banen i stedet. Medvirkende: Niels Bo Poulsen, militærhistoriker på Forsvarsakademiet. Thomas Schumann, journalist og vært på Radio4. Johan Varning Bendtsen, journalist på Kristeligt Dagblad. Niels Paarup-Petersen, medlem af den svenske Rigsdag. Rami Hussein, partisekretær for partiet Nyans.
EU-domstolen står på forbrydernes side og opfinder jura, som den har lyst til. Det mener justitsminister Nick Hækkerup. Vi undersøger, om der er noget om kritikken, og finder en mand, der er helt enig: den polske vicejustitsminister, der - ligesom Hækkerup - også bøvler med det, han kalder en politisk EU-domstol. Vi spørger den socialdemokratiske retsordfører, Bjørn Brandenborg, hvad de mener med at stå på forbrydernes side, og om han sætter pris på den polske opbakning. Og sidst men ikke mindst følger vi op på en hektisk uge i britisk politik. Medvirkende: Bjørn Brandenborg (S), retsordfører. Sebastian Kaleta, vicejustitsminister i Polen. Martin Lavesen, formand for Advokatsamfundet. Dorte Sindbjerg Martinsen, professor i statskundskab ved KU. Jakob Illeborg, international korrespondent for BT.
Først kom festerne – nu kommer balladen. Boris Johnsons premierministerpost hænger i en tynd tråd efter afsløringer af en række fester i residensen – på tidspunkter hvor resten af Storbritannien var pålagt at sidde derhjemme i fuld lockdown. Kan Boris Johnsons formidable overlevelsesinstinkt få ham gennem endnu et politisk stormvejr? Hvad siger en Boris-fan og en brexiteer til balladen? Og hvad er egentlig alternativet til Boris? Det undersøger vi i denne udgave af ’Kontinentet’. Medvirkende: Lee Bardini, Boris-fan, Jakob Illeborg, international korrespondent for BT, Peter James Stark, kommunikationsrådgiver med en fortid i den britiske regering, Henrik Overgaard-Nielsen, tandlæge og tidligere medlem af Europa-Parlamentet for The Brexit Party.
Det er halvandet år siden, at hviderusserne gik på gaden og krævede demokrati. Det fik de ikke – de fik mere diktatur. Danmark og EU har prøvet at støtte demokratikampen i landet med omfattende sanktioner. Men i mellemtiden er den danske import fra det autokratiske land fordoblet. Hvem er egentlig vindere og tabere i det spil? Det taler vi med den hviderussiske oppositionsleder Sviatlana Tsikhanouskaya om, og hun opfordrer Danmark til at stoppe handlen med de hviderussiske virksomheder, der har tilknytning til staten og oligarkerne. Medvirkende: Sviatlana Tsikhanouskaya, hviderussisk oppositionsleder og tidligere præsidentkandidat, Volha, hviderussisk engelsklærer i husarrest, Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS, Michael Aastrup, udenrigsordfører for Venstre, Jeppe Reedtz Husted, journalist på Radio4, og Jens Joel, EU-ordfører for Socialdemokraterne.
En ukrainsk softwareingeniør fortæller, hvordan han og tusinder af andre civile i Ukraine trænes til at kunne imødegå en invasion fra Rusland – blandt andet ved at kunne spotte en kagebombe. En amerikansk professor foreslår, at Ukraine bliver neutralt, så det hverken hører til Vesten eller Rusland. Og hvad gør Rusland? De venter bare på, at et nølende Vesten melder ud, hvad de egentlig vil. Kontinentet samler op på en uge, hvor fingeren har hvilet på aftrækkeren i Østeuropa. Medvirkende: Oleh Basystiuk, softwareudvikler og en del af Ukraines civile forsvar, Martin Lidegaard (RV), formand for Udenrigspolitisk Nævn, Charlotte Flindt Pedersen, direktør for Udenrigspolitisk Selskab, Niels Bo Poulsen, institutchef ved Forsvarsakademiet, og Stephen Szabo, adjungeret professor ved Georgetown University.
Et spektakulært comeback skimtes i horisonten i Italien. Silvio Berlusconi har været dømt ude af italiensk politik utallige gange, men nævnes nu som mulig ny præsident i støvlelandet – på trods af utallige skandaler, bunga-bunga-fester og en dom for skatteunddragelse. Vi ser nærmere på ’Il Cavaliere’ og på det besynderlige embede, han jagter, hvor man skal være 50 for at blive valgt, og der kan stemmes på alt fra pornostjerner til fodboldtrænere. For at fuldende det italienske afsnit følger vi op på en ven af programmet, elektrikeren Jean Marc Monti, som er flyttet med hele familien fra Rom til Udkantsdanmark i jagten på det gode liv. Medvirkende: Brian Nygaard, cykelekspert, skribent og bosiddende i Toscana, Alberte Bové Rud, ph.d. ved DIIS med speciale i moderne italiensk politik, Jean Marc Monti, elektriker og nyslået fynbo, Jørn Krogager, adm. direktør for MAT Dania i Aars.
Vi kigger tilbage på endnu et begivenhedsrigt år i Europa. Vi runder blandt andet vaccineudrulning, Brexit, tysk valg og konflikt mellem EU på den ene side og på den anden side Ungarn og Polen. Det gør vi med Lykke Friis fra Tænketanken Europa, Politikens EU-korrespondent Karin Axelsson og Vibe Termansen, der har et indgående kendskab til Ungarn og Polen. Thomas Jorsal er vært.
Det er knap et år siden, Storbritannien trådte de sidste skridt og forlod EU-samarbejdet. Forløbet har ikke altid været lige kønt, og mange briter havde nok heller ikke forestillet sig, at de ville opleve mangel på benzin og dagligvarer som brød og mælk. Ikke desto mindre var det tilfældet i efteråret, hvor der var køer til tankstationer og tomme hylder i de britiske supermarkeder. Men var det alene Brexits skyld? Det undersøger gæstevært Thomas Jorsal sammen med BT’s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, i dagens afsnit af ’Kontinentet’, hvor vi spørger ”are you okay, Britain?”.
Den serbiske del af Bosnien vil genskabe sin egen hær, og det skaber bekymring for en tilbagevenden til konflikt i landet. 26 års fred står på spil – en fred som også danske soldater har kæmpet for i årevis. Vi besøger dem, som bliver beskyldt for at true freden, for at få en forklaring. Medvirkende: Thomas Ubbesen, forfatter og mangeårig korrespondent, Mario Duragic, repræsentant for Republika Srpska i Bruxelles, Tea Sindbæk Andersen, lektor i østeuropastudier på Københavns Universitet, Kurt Bassuener, medstifter af tænketanken Democratization Policy Council.
Et nyt forslag er kommet på banen i EU, som skal gøre op med Kina, USA og andre stormagter, når de prøver at presse lande som Danmark til at føre en bestemt politik. Men gider vi i Danmark tage skraldet, når Litauen rager uklar med Kina? Og hvor galt gik det egentlig, da Kina ikke længere ville købe norske laks? Det spørger vi om i dagens program, hvor vi også kommer et skridt nærmere på en tyrkisk advokat i den tyrkiske adventskalender. Medvirkende: Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet, Jonas Parello-Plesner, direktør for Alliance of Democracies Foundation, Arnoldas Pranckevičius, viceudenrigsminister i Litauen, Ivar Kolstad, professor ved Norges Handelshøjskole.
Tyskland vil legalisere cannabis, hvilket får De Konservative til at frygte, at en masse danskere bliver afhængige af tysk hash. Men hvad baserer de den frygt på? Og kan tyskerne godt se, at de skal spørge os først? Det prøver vi at finde ud af i programmet, og så åbner vi første låge i “Tyrkisk Adventskalender”, hvor Mads skal rense sit navn i Tyrkiet. Medvirkende: Per Larsen, sundhedsordfører for De Konservative, Jørgen Møllekær, chefredaktør på Flensborg Avis, Rasmus Andresen, medlem af Europa-Parlamentet for Die Grünen, Manni Crone, seniorforsker på DIIS.
Den europæiske jul er i fare. Eller… det er måske at trække linjerne lige skarpt nok op. Men du kan ikke nødvendigvis regne med at give eller få lige præcis de julegaver, du regner med. Forsyningskrisen gør nemlig, at mange varer strander ud for havne over hele verden. Havnene i USA kan ikke følge med, de europæiske havne har travlt. Hvad betyder det for den europæiske jul? Det diskuterer vi i dagens program, hvor vi også til slut runder den tyske regeringsdannelse, hvor den kommende socialdemokratiske kansler Olaf Scholz skal holde styr på både grønne og liberale ministre de kommende fire år.
En samisk tromme er blevet centrum i en strid om kulturarv mellem Norge og Danmark, der trækker tråde til Danmarks kolonifortid. Trommen blev konfiskeret fra en samisk shaman i 1691, da Norge var dansk, og siden har den været på danske hænder. Men samerne vil have den tilbage, og i et interview med ’Kontinentet’ kaster den norske regering sig også ind i kampen om trommen. Hvad vil de give i bytte? Hvorfor er trommen så vigtig? Og udviser Mette Frederiksen ”dansk arrogance”? Det spørger vi om i dagens program. Medvirkende: Anette Trettebergstuen, norsk kulturminister, Camilla Mordhorst, direktør hos Dansk Kulturinstitut, Jelena Porsanger, direktør for det samiske museum i Karasjok, Helge André Njåstad, medlem af Stortinget for Fremskrittspartiet, Kasper Sand Kjær, kulturordfører for Socialdemokraterne, Anne Mette Hansen, lektor på Københavns Universitet.
Corona er tilbage. Ikke bare i Danmark, men i hele Europa, som igen er blevet epicentret for pandemien. Men hvordan i alverden skete det, når det er os, der sidder på alle vaccinerne? Det spørger vi en coronatræt coronaekspert om, og vi hører fra den tavse tragedie i Østeuropa, hvor dødstallene for længst har overhalet dem fra Italien og Spanien. Hør også en beretning fra grænselandet mellem Polen og Hviderusland, hvor 2.000 migranter banker på døren til EU – og hvorfor Søren Espersen (DF) har erklæret i Berlingske, at han vil sende 200 danske soldater til Polen. Medvirkende: Rune Hartmann, professor i immunologi ved Aarhus Universitet, Ditte Strange, overlæge på Bispebjerg Hospital, Maria Oien, freelancejournalist, Søren Espersen, udenrigsordfører for Dansk Folkeparti, og Kontinentets belgiske tekniker.
Hvor galt kan det gå, når to af verdens mest magtfulde lande går i flæsket på hinanden over fiskeritilladelser? ’Kontinentet’ tager til den franske kyst for at blive klogere på fiskestriden mellem Storbritannien og Frankrig – og taler med en fransk fisker, som beder Johnson og Macron opføre sig som voksne. Vi runder også 1000 års fjendskab og et ”Brexit Forever” – og ikke mindst en britisk veteran fra moderen af alle fiskerikonflikter: Torskekrigen. Medvirkende: Tore Keller, Europakorrespondent for Information, Maxime Fait og Alexandre François, franske fiskere, Ole Helmersen, lektor ved CBS, og Andrew Welch, pensioneret kaptajn i Royal Navy.
Hvis man skal tro den tyrkiske præsident Erdogan, har Danmark nu fortrudt, at vi krævede en tyrkisk aktivist løsladt – og lovet ikke at blande os en anden gang. Den danske regering har ikke sagt ham imod, så har vi fortrudt? Det viser sig at være sværere end først antaget at få et svar på. Medvirkende: Carolina Kamil, mellemøstkorrespondent for Berlingske, Cecilie Banke, seniorforsker hos DIIS, Nicklas Degn, journalist på Radio4, Martin Marcussen, professor ved Københavns Universitet, og Michael Aastrup, udenrigsordfører for Venstre.
Hvem bestemmer i sidste ende – EU? Eller lande som Polen og Danmark? Det er det store spørgsmål i Europa i denne uge, hvor en årelang konflikt mellem Polen og EU er eskaleret til nye højder. Polen har nemlig bestemt, at deres forfatning står over EU-retten. Men den går ikke, lyder det fra resten af EU – blandt andet den danske statsminister Mette Frederiksen. Medvirkende: Karin Axelsson, EU-korrespondent for Politiken, Frederik Waage, professor i forfatningsret ved SDU, Morten Messerschmidt, næstformand for Dansk Folkeparti, Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, og Thomas Schumann, vært på Genau på Radio4.
Danmark oplever akut mangel på arbejdskraft, og Kontinentet prøver at give en hånd med. Det er nemlig ikke længere så nemt, at man bare kan finde en masse dygtige polakker, og derfor vender vi blikket mod andre dele af Europa. Vores erhvervspraktikant prøver at rekruttere belgiere, og vi sætter en live jobsamtale op mellem en elektriker i Rom og et støberi i Himmerland. Medvirkende: Thomas Larsen, politisk redaktør på Radio4; Jørn Krogager, adm. direktør for MAT Dania i Aars; Damian Krol, polsk håndværker; Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal; Henrik Møller (S), beskæftigelsesordfører; Jean Marc Monti, elektriker.
Vi sender live fra London, hvor vi prøver at hjælpe det kriseramte Storbritannien med lidt brød og mælk fra kontinentet. Briterne har nemlig stadig problemer med at få de varer, de gerne vil have. Vi undersøger, hvad premierminister Boris Johnson har af planer for at afhjælpe forsyningskrisen, og om en Brexit-entusiastisk godsejer kan forblive stærk i troen, hvis det ikke bare er benzinen men også julekalkunen, der kommer til at være mangel på. Medvirkende: Nilas Heinskou, London-korrespondent for Politiken, brexit-entusiast Francis Fulford, godsejer i Devon, Erik Østergaard, direktør i DTL og Søren Espersen, udenrigsordfører for Dansk Folkeparti.
Mads er blevet inviteret til Nordmakedonien af en dansk balkanmusiker, og målet er at få øjnene op for de positive sider af det lille land, som inderligt ønsker sig at komme med i vores europæiske fællesskab. Hvad har de at byde på? Hvordan ville Mads have det med at hedde Nord-Mads? Og hvornår vil vi lade nordmakedonerne spille på den helt store scene? Det er på plakaten i denne særudgave af Kontinentet. Find vores tidligere program om Nordmakedonien her: https://www.radio4.dk/program/kontinentet/?id=du-vil-jo-gerne-vre-med-i-klubben-ik_ep_04_06_21