Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse.
I 'Kulturmagasinet Kræs' får du seneste nyt inden for kulturens verden samt debat, baggrund og perspektiv på de mest interessante kulturhistorier lige nu.
RSSUgens højdepunkter fra Kulturmagasinet KRÆS (02:24) Peter Aalbæk Jensens næste filmprojekt bliver hans sidste: "Da jeg var ung, sad der altid en gammel skiderik ovre i et hjørne, som alle havde givet lov til at sidde for længe. Ham vil jeg ikke være," siger han om sin beslutning om at sætte punktum for karrieren. Zentropa Film har købt filmoptionen til forfatter Katrine Engbergs nye krimiserie. Med en serie på tre-fem film lukker og slukker Peter Aalbæk sin karriere. Gæster: Peter Aalbæk Jensen, filmproducent og Michael Bo, kulturjournalist, Politiken. (19:48) Danmark skal have en ny, autoriseret oversættelse af Biblen, fordi sproget hele tiden er i forandring. Men det er et nøjsommeligt og omstændigt oversættelsesarbejde, som efter planen tager 13 år. Men spørgsmålet er, om der overhovedet er behov for en oversættelse - for skal Biblen ikke netop være en fast bastion i et evigt foranderligt sprog? Og hvad er pointen overhovedet i at nyoversætte, når det tager 13 år, så arbejdet i 2023 allerede er forældet, når nyoversættelsen lander? Gæst: Søren Holst, teolog og oversætter. (36:55) Jazz er en tilgang til at spille mere end en genre. Det handler om nuet og om at være til stede. Jørgen Leth og Andreas Kofoeds jazzfilm Music for Black Pigeons har premiere torsdag. Filmholdet har fulgt den danske jazzmusiker og komponist Jakob Bro i 14 år. Sammen med to jazzmusikere ser vi på fordomme, klichéer og det helt geniale ved jazzmusik. Gæst: Nikolaj Svaneborg, jazzmusiker, og Anders Ørbæk, orkesterchef ved Aarhus Jazz Orkester.
Ugens højdepunkter fra Kulturmagasinet KRÆS (02:24) Peter Aalbæk Jensens næste filmprojekt bliver hans sidste: "Da jeg var ung, sad der altid ...
(01:38) DRs medieudviklingsrapport er landet, og den konkluderer særligt to ting: dels at vores medievaner er sat fri, og vi hver især kan skræddersy vores eget medieapparat, dels at samlingskraften for et samfund i sidste ende bliver sat under pres, hvis vi aldrig længere (som i gamle dage) befinder os i samme cirkustelt, som en medieforsker udtrykker det. Gæst: Søren Schultz Jørgensen, medieforsker og docent ved DMJX (15:30) Mens vi falder i svime over de tre danske Oscar-nomineringer har tre danske computerspil opnået tilsvarende hæder. I den absolut største pris for spil produceret uden for de store kommercielle selskaber er de danske spil Mind Diver, Presenter Slides og The Forest Quartet nomineret. Det er toppen af poppen for uafhængige spil. Vi ser nærmere på de tre spil og zoomer ind på Danmarks status i det internationale marked for computerspil. Gæst: Jesper Krog Kristiansen, spilkonsulent hos Vision Denmark. (25:08) Danmark har modtaget 14 Oscar-nomineringer i kategorien ”bedste kortfilm” siden 1997. Alligevel har kortfilmen aldrig fået et folkeligt gennembrud, hvilket kan undre i en tid, hvor formatet med 20-30 minutter burde passe som fod i hose til vores utålmodige kulturvaner. Vi taler kortfilmen op og spørger, hvorfor alle kortfilmsveje ender i spillefilm, når kortfilmen nu har så meget kunstnerisk og kommercielt potentiale. Gæster: Claus Christensen, chefredaktør EKKO. (Kortfilms)instruktør Hannah Elbke. (49:20) Kulturagent fra Horsens Kunstmuseum. I Horsens har man udstillet guldaldermalerier side om side med samtidskunst, hvilket sætter værkerne fra begge tidsperioder i et nyt lys. Gæst: Kulturagent Midtjylland Mathilde Reinicke-Tellefsen Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft og Maja Hald.
(01:38) DRs medieudviklingsrapport er landet, og den konkluderer særligt to ting: dels at vores medievaner er sat fri, og vi hver især kan skræ...
At være til stede i nuet kan være en svær disciplin i et liv fuld af arbejde, børn og apps. Men i jazzen er det at være til stede i nuet kernen, og det kan vi måske lære ved at lytte til musikken. En ny jazz-dokumentar af Jørgen Leth og Andreas Kofoed præsenterer nogle af samtidens største jazznavne. (01:50) Netflix vil være din go to-filmtjeneste. De starter året med en hårdtpumpet trailer med deres 2023-film, hvor skuespillere som Eddie Murphy, Jennifer Aniston, Nicole Kidman og Adam Sandler skal sælge abonnementer. Samtidig er streamingtjenesten nomineret til 16 Oscars. Blandt andet er filmatiseringen af Erick Maria Remaques litterære klassiker Intet Nyt Fra Vestfronten nomineret til den store hovedpris. Alligevel skal vi være heldige, hvis abonnementet skal være sine penge værd i år, mener Soundvenues filmredaktør. Gæster: Jacob Ludvigsen, filmredaktør hos Soundvenue og Claus Bülow, selvstændig medierådgiver. (23:27) Et Banksy-værk købt for 8.000 kroner. Værdi: 250.000 – 300.000 kr. Kunst kan være et glimrende sted at investere sine penge, fordi det er investeringer man kan nyde, imens de genererer penge, mener kuratoren på en ny udstilling, der tager udgangspunkt i at se kunst som en økonomisk investering. Gæst: Jens-Peter Brask, kunstsamler og kunstekspert. (30:08) Jazz er en tilgang til at spille mere end en genre. Det handler om nuet og om at være til stede. Jørgen Leth og Andreas Kofoeds jazzfilm Music for Black Pigeons har premiere torsdag. Filmholdet har fulgt den danske jazzmusiker og komponist Jakob Bro i 14 år. Sammen med to jazzmusikere ser vi på fordomme, klichéer og det helt geniale ved jazzmusik. Gæst: Nikolaj Svaneborg, jazzmusiker, og Anders Ørbæk, orkesterchef ved Aarhus Jazz Orkester. (53:13) A House Made of Splinters er nomineret til en Oscar for bedste dokumentarfilm. Simon Lereng Wilmonts dokumentarfilm følger et børnehjem i det østlige Ukraine på grænsen til Rusland. Et område, som, også inden Rusland invaderede hele landet, var plaget af voldsomme kamphandlinger. Hør en snas af interviewet med instruktøren - eller find det i sin fulde længde i udsendelsen fra den 9. marts. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft og Sarah Birch Bekker.
At være til stede i nuet kan være en svær disciplin i et liv fuld af arbejde, børn og apps. Men ...
(01:42) Kan du huske Rasmus Paludan? Han bruger nu sine velkendte tricks i Sverige, hvor han tryktester vores naboers demokratiske principper - og har bidraget til en diplomatisk krise i landet. For efter endnu en koranafbrænding er rygtet om aktionen nået til Tyrkiet, der raser over at den svenske regering overhovedet har givet tilladelse til begivenheden, der foregik udenfor den tyrkiske ambassade. Det kan i sidste ende stikke en kæp i hjulet for Sveriges chancer for et NATO-medlemskab. Og hvis du syntes, at Paludan lavede ballade i Danmark, så er det ingenting sammenlignet med det kaos, han kan skabe hos vores naboer, hvor debatten om racisme og kultursammenstød er endnu mere sprængfarlig end i Danmark. Gæst: Johan Varning Bendtsen, forfatter til bogen "Det Svenske Eksperiment" og Skandinavien-reporter hos Kristeligt Dagblad. (09:32) Danmark skal have en ny, autoriseret oversættelse af Biblen, fordi sproget hele tiden er i forandring. Men det er et nøjsommeligt og omstændigt oversættelsesarbejde, som efter planen tager 13 år. Men spørgsmålet er, om der overhovedet er behov for en oversættelse - for skal Biblen ikke netop være en fast bastion i et evigt foranderligt sprog? Og hvad er pointen overhovedet i at nyoversætte, når det tager 13 år, så arbejdet i 2023 allerede er forældet, når nyoversættelsen lander? Gæst: Søren Holst, teolog og oversætter. (27:10) Leo er blevet for syg til at optræde, så Sussi fortsætter alene med bandet. Og det er et af flagskibene i sit eget lille, underlige hjørne af dansktopmusikken, der nu går til bunds. Gæster: Carsten Michael Laursen, dansktop-ekspert. Michael Terp Rasmussen, selverklæret Danmarks største Sussi og Leo-fan. (35:47) Det er mørkt når du står op og mørkt, når du kommer hjem. RS-virus, influenza og corona-efterdønninger sovser landet ind i dårligdom og lidelse. I stedet for at gøre et desperat forsøg på at flygte tager vi elendigheden på os og finder den helt rigtige litteratur og musik til at synke helt ned i dybet. For når vi rammer bunden, har vi i det mindste noget at sætte af fra. Gæster: Mads Peder Lau Pedersen, forlægger Sidste Aarhundrede. Jacob Ege Hinchley, vært P6 Beat. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft
(01:42) Kan du huske Rasmus Paludan? Han bruger nu sine velkendte tricks i Sverige, hvor han tryktester vores naboers demokratiske principper - og har bidraget til ...
Peter Aalbæk Jensens næste filmprojekt bliver hans sidste: "Da jeg var ung, sad der altid en gammel skiderik ovre i et hjørne, som alle havde givet lov til at sidde for længe. Ham vil jeg ikke være," siger han om sin beslutning om at sætte punktum for karrieren. (02:10) Simon Kvamm har reddet X Factor - nu behøver vi ikke længere Thomas Blachman, lyder det fra en begejstret tv-kommentator om den nye vært i TV2-programmet: "Han er folkelig, skøn og sjov". Gæst: Marlene Weybøll, vært på podcasten Reality Tjek og tv-kommentator. (13:07) Zentropa Film har købt filmoptionen til forfatter Katrine Engbergs nye krimiserie. Med en serie på tre-fem film lukker og slukker Peter Aalbæk sin karriere. Sammen med "Ålen" selv tegner Kræs et portræt af den danske filmbranches cigarrygende provocateur. Gæster: Peter Aalbæk Jensen, filmproducent og Michael Bo, kulturjournalist, Politiken. (31:24) Kritisk modedækning. Modeugen i København starter i næste uge, og to nye journalistiske produkter om mode har set dagens lys i år. Den ene er en satire-serie fra DR, den anden er en ny podcast fra ELLE. Der er brug for flere kritiske dækninger af modeverdenen - og ikke kun i kultur og satire, lyder det fra en modeskribent. Han præsenterer eksempler på, at moden kan dækkes kritisk. Gæst: Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist, dækker politik, tech og fashion. (40:58) Carsten Jensen: ”Johannes V. Jensen er min livsledsager." I denne måned kunne en af de få danske modtagere af Nobelprisen i litteratur Johannes V. Jensen have fyldt 150 år. Forfatter Carsten Jensen beskriver ham som sin rejsefælle og livsledersager og har udvalgt to passager fra Himmerlandshistorier, der viser V. Jensens sproglige muskler. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft, Lene Grønborg Poulsen og Sarah Birch Bekker.
Peter Aalbæk Jensens næste filmprojekt bliver hans sidste: "Da jeg var ung, sad der altid en gammel skiderik ovre i et hjø...
Ugens udvalgte højdepunkter fra Kulturmagasinet KRÆS. (02:35) Den nøgne krop i det offentlige rum puster i de her år til ophedet debat og store følelser. Det skyldes, at vi efter bl.a. #Metoo er i gang med at genforhandle vores holdninger til køn, krop og seksualitet. Gæst: Signe Uldbjerg, faginspektør på Museet KØN. (15:33) Nonne-fascination: Filmen Den Store Stilhed har høstet rosende anmeldelser siden premieren. Det er noget så utraditionelt som en dansk film, der foregår i et nonnekloster. Klostre har altid været omgærdet af mystik. Hvordan kan kvinder give afkald på mænd, og hvad foregår der egentlig bag murene, har film og bøger flere gange undersøgt. I dag er der mange ting i tiden, der kræver at vi giver afkald på noget og søger ro. Der kan nonnen være en inspiration. Gæster: Ingrid Nymo, forfatter og Susanne Malchau Dietz, sygeplejehistoriker (nonneforsker). (26:10) Colleen Hoover får unge til at læse, og det er godt, selvom bøgerne henvender sig til et voksent publikum. For det er bedre, at unge læser Colleen Hoover, end at de ikke læser, lyder det fra en bibliotekar og BookTok'er. Gæster: Julie Nellemann Jakobsen, dansk Colleen Hoover-redaktør på forlaget Lindhardt & Ringhof og Katrine Pachniuk, bibliotekar og blogger på instagram og TikTok under navnet Bibliotekat. (40:08) Mange danske film bliver optaget i udlandet, fordi det er billigt. Og det er et problem, lyder kritikken på forsiden af Politiken Kultur i dag fra producent Meta Foldager. Flere partier vil undersøge muligheden for en produktionsrabat, men regeringen omfavner ikke forslaget. Og det er ærgerligt, lyder det fra FilmFyn: ”Man skal se en produktionsrabat som erhvervsstøtte, der vil trække arbejdspladser til landet.” Gæster: Klaus Hansen, direktør, FilmFyn. (44:58) Stjerneinstruktøren Damien Chazelle (Whiplash og La La Land) har skabt en vulgær film om Hollywoods storhedstid. Gæst: Michael Bo, kulturjournalist, Politiken.
Ugens udvalgte højdepunkter fra Kulturmagasinet KRÆS. (02:35) Den nøgne krop i det offentlige rum puster i de her år til ophedet debat ...
Sexorgier, alkohol og lange baner af kokain. Filmen Babylon, med Brad Pitt og Margot Robbie i hovedrollerne, tegner et portræt af en skelsættende periode i Hollywood, hvor stumfilm bliver skiftet ud med talefilm, og hvor der sættes et stop for 1920'ernes vilde fester. (02:29) Stjerneinstruktøren Damien Chazelle (Whiplash og La La Land) har skabt en vulgær film om Hollywoods storhedstid. Gæst: Michael Bo, kulturjournalist, Politiken. (14:15) Ahrendtsen: Rindals opgør med kultureliten har givet os en friere debat end i vores nabolande. I 1960'erne tog lagerforvalter Peter Rindal kampen op mod kultureliten og satte et aftryk, der stadig mærkes på nutidens kulturdebat. I dag kunne han være fyldt 100 år, og i den forbindelse har Dansk Folkepartis tidligere mangeårige kulturordfører skrevet en biografi om ham. Peter Rindal var nemlig spydspidsen for det folkelige oprør, der banede vejen for en bramfri politisk debat i Danmark, mener Alex Ahrendtsen. Gæst: Alex Ahrendtsen, folketingsmedlem. (26:18) Skam er nøgleordet i den nye arbejderlitteratur. En ny bølge af arbejderklasselitteratur kommer rullende med forfattere som danske Glenn Bech og franske Edouard Louis. Hvor den gamle arbejderlitteratur med en forfatter som Martin Andersen Nexø (Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn) var dokumenterende, så er den nye arbejderlitteratur konfronterende og har et personligt udgangspunkt med følelsen skam som omdrejningspunkt. Gæst: Mathies G. Aarhus, litteraturforsker og postdoc ved Göteborgs Universitet. (37:46) Jada, eee gee og JJ Paulo giver lige nu nogle af deres karrieres vigtigste koncerter. Navne som James Blake, Dua Lipa og MØ har i deres karrierers spæde begyndelse slået deres navne fast på EuroSonic-festivalen, der er en af Europas vigtigste branchefestivaler. I de her dage giver seks danske kunstnere koncerter på festivalen og de håber, at koncerterne kan være en adgangsbillet til det internationale publikum. Gæster: JJ Paulo, eee gee, Gunnar Madsen, direktør for Spot festival. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft, Lene Grønborg Poulsen og Sarah Birch Bekker.
Sexorgier, alkohol og lange baner af kokain. Filmen Babylon, med Brad Pitt og Margot Robbie i hovedrollerne, tegner et portræt af en skelsættende ...
Gennem TikTok er forfatteren Colleen Hoovers bøger blevet kendte og hendes bøger hitter blandt unge i både ind- og udland - I USA solgte hun sidste år flere bøger end Biblen. Bøgerne handler blandt andet om romantiske forhold, partnervold og seksuelle overgreb. (02:30): Morgensang på skoleskemaet: Kulturminister Jakob Engel-Schmidt fra moderaterne arbejder for at morgensang kommer tilbage på de danske skoler. Og det er godt med sang og musik i skolen, men det skal gøres på den rette måde, mener debattør Georg Metz, og morgensang er mest af alt et tomt ritual. Gæster: Georg Metz, Information og Lea Wierød Borcak, seniorforsker ved center for Grundtvigsforskning på Aarhus Universitet og Sangens Hus. (16:50) Prins Harry fortæller, at han har dræbt 25. Det er vigtigt, at han fortæller om det, mener en tidligere soldat. For bøger, film og litteratur har ellers en tendens til at beskrive soldaten som helt eller offer og det er meget mere nuanceret. Gæster: Emil Arenholt Mosekjær, journalist og tidligere soldat og Peter Ernstved Rasmussen, vært på Frontlinjen på Radio4. (31:00) Colleen Hoover får unge til at læse, og det er godt, selvom bøgerne henvender sig til et voksent publikum. For det er bedre, at unge læser Colleen Hoover, end at de ikke læser, lyder det fra en bibliotekar og BookTok'er. Gæster: Julie Nellemann Jakobsen, dansk Colleen Hoover-redaktør på forlaget Lindhardt & Ringhof og Katrine Pachniuk, bibliotekar og blogger på instagram og TikTok under navnet Bibliotekat. (44:35) Reality Awards er det vildeste af alle awardshows herhjemme. I aften kan det holde 10 års jubilæum. Hør tre af de vildeste øjeblikke fra den kulørte prisuddeling. Gæst: Marlene Weybøll, vært på podcasten Reality Tjek og tidligere caster. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft, Mathias Wissing, Lene Grønborg Poulsen og Sarah Birch Bekker.
Gennem TikTok er forfatteren Colleen Hoovers bøger blevet kendte og hendes bøger hitter blandt unge i både ind- og udland - I ...
De to verdensstjerner Miley Cyrus og Shakira har inviteret hele verden med ind i deres forliste forhold på to nye numre, der topper verdenshitlisten. Såkaldte diss-tracks tager "det ynkelige ud af flæberiet," lyder det fra Niarn, der herhjemme står bag et klassisk diss-track. (02:16) De brune værtshuse er pressede på grund af en ny lov om dørmænd. For det 40 m2-store værtshus Byens Kro i København ville det betyde en ekstraudgift til dørmænd på 750.000 kr. årligt. Værtshuset har nu måtte ændre sine åbningstider. Det samme gælder Bodega Terminalen i Viborg, der oplever loven som konkurrenceforvridende. I værtshusenes brancheorganisation er de bekymrede for værtshuskulturens små, brune værtshuse og presser på for en dispensationsordning. Ikke tale om, lyder det fra Socialdemokratiets retsordfører. Gæster: Annette Hyldebrandt, Horesta, Bjørn Brandenborg, retsordfører for Socialdemokratiet, Ralf Larsen, Byens Kro og Jesper Skov Jacobsen, Bodega Terminalen i Viborg. (16:35) Alt for mange danske film bliver optaget i udlandet, fordi det er billigt. Og det er et problem, lyder kritikken på forsiden af Politiken Kultur i dag fra producent Meta Foldager. Flere partier vil undersøge muligheden for en produktionsrabat, men regeringen omfavner ikke forslaget. Og det er ærgerligt, lyder det fra FilmFyn: ”Man skal se en produktionsrabat som erhvervsstøtte, der vil trække arbejdspladser til landet.” Gæster: Klaus Hansen, direktør, FilmFyn. (25:47): Miley Cyrus og Shakira hitter med sange, der sviner deres ekskærester og internettet er lige nu ved at koge over i tekstanalyser af de to nye sange. Gæst: Jennifer Frydensbjerg Lehmann, popkultur-skribent for Soundvenue. (34:47) Stikkersvin er et klassisk dansk diss-track af Niarn og L.O.C. Og der er god omtale i at lave et diss-track, lyder det fra rapperen, der fortæller historien bag Stikkersvin. Gæst: Niels 'Niarn' Roos, rapper. (41:48) Nonne-fascination: Filmen Den Store Stilhed har høstet rosende anmeldelser siden premieren i sidste uge. Det er noget så utraditionelt som en dansk film, der foregår i et nonnekloster. Klostre har altid været omgærdet af mystik. Hvordan kan kvinder give afkald på mænd, og hvad foregår der egentlig bag murene, har film og bøger flere gange undersøgt. I dag er der mange ting i tiden, der kræver at vi giver afkald på noget og søger ro. Der kan nonnen være en inspiration. Gæster: Ingrid Nymo, forfatter og Susanne Malchau Dietz, sygeplejehistoriker (nonneforsker). Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft, Sarah Birch Bekker og Emil Mortensen.
De to verdensstjerner Miley Cyrus og Shakira har inviteret hele verden med ind i deres forliste forhold på to nye numre, der topper verdenshitlisten. Så...
Det er slut med bare bryster på busserne hos trafikselskabet Midttrafik. Her ønsker man nemlig ikke at støde nogen med krænkende indhold. Den beslutning har allerede skabt debat. (3:05) Den nøgne krop i det offentlige rum puster i de her år til ophedet debat og store følelser. Det skyldes, at vi efter bl.a. #Metoo er i gang med at genforhandle vores holdninger til køn, krop og seksualitet. Gæst: Signe Uldbjerg, faginspektør på Museet KØN. (16:55) Freddy Mercury, Robert Plant, Roger Waters eller Iggy Pop. Ikoniske frontmænd er ved at høre fortiden til. Det afslører de danske hitlister og også på USA’s største festival Coachella, der lige har lanceret deres festivalplakat, skal man se langt efter bands med stærke frontmænd. Her optager solisterne pladsen. Tidligere forsanger i Dúné genkender tendensen og kunne ikke forestille sig, at være frontmand igen. Gæst: Matthias Kolstrup, tidligere forsanger i Dúné. (25:15) Det umulige er sket: En spil-matisering er lykkes! The last of us er navnet på et hypet spil, som i dag får premiere som serie på HBO Max. Og hvor tidligere spilmatiseringer som Resident Evil og Warcraft har floppet fælt, så er anmeldere verden over begejstrede for den nye serie. Kræs ser nærmere på spillet bag serien og hvorfor det er et stjerneeksempel på en fed og godt fortalt historie, som du i spillet bliver en del af. Gæster: Steffen Lomholt Pedersen, anmelder for Vielskerserier.dk, Christian Nyhus Andreasen, chef for Iværksætteri i Filmby Aarhus og Mikkel Svindt Fransgaard, The last of us-fan. (47:15) Haderselvhus er en unik 60'er tidslomme, som er i gang med at genopfinde sig selv som kulturhus, fortæller Vestjyllands Kulturagent i denne uge. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Lene Grønborg Poulsen og Sarah Birch Bekker.
Det er slut med bare bryster på busserne hos trafikselskabet Midttrafik. Her ønsker man nemlig ikke at støde nogen med krænkende indhold. ...
(2:47) "Hvorfor stopper det?" spørger Clara på 5 år med bævrende stemme, da hun bliver præsenteret for nyheden om, at DR efter 31 år har valgt at lukke Disney Sjov. Fra nytår sender DR i stedet det nye format Fredags TamTam, der har fokus på mere nordisk indhold. Og det vil de, for at give deres brugere indhold, man ikke kan finde andre steder på konkurrende tjenester som Disney+. Gæster: Clara og Benedikte Boel Refshauge, Stine Liv Johansen, lektor på Center for Børnelitteratur og Medier på Aarhus Universitet og Henrik Bo Nielsen, DR's direktør for Kultur, Børn og Unge. (14:30) De glemte MGP-stjerner: "Vi fik lov at være børn". Dokumentaren MGP: Børnefesten der gik amok viser, hvordan børnestjernerne skulle igennem hundredvis af liveshows og forsider i tabloid medierne. Men dokumentaren starter med 2001. Inden da var der faktisk et MGP-show på tv og forinden kørte programmet i radioen. Kræs har støvet de glemte stjerner op, og de fortæller, hvordan musikken og de gode oplevelser står stærkere end de dårlige og har været med til at betyde, at de i dag lever af musikken. Gæster: Freja Eva Lockenwitz, sanger og vinder af MGP 2000 og Thomas Storm, freelance operasanger, deltager i MGP i 1992. (31:46) Hjerneforsker dissekerer Billie Jean på Michael Jacksons album Thriller. Albummet er verdens bedst sælgende og har forandret måden, vi laver popmusik på ved at være ekstremt stramt produceret og lykkes med at blande en masse forskellige genrer, uden at det bliver rodet. I dag fylder albummet 40 år. Gæst: Peter Vuust, jazzmusiker, hjerneforsker og leder af centeret Music in the Brain ved Aarhus Universitet. (46:55) Ulvelandet Vestjylland har på Holstebro Museum fået udstillingen Dansker med ulve. Og den giver anledning til refleksion, lyder det fra Kræs’ kulturagent i Midt og Vestjylland. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft.
(14:07) Den danske filmbranche og Netflix har endelig landet en aftale, men efterlader et blødende sår. Konflikten har nemlig stukket så dybt, at den danske filmbranche kommer til at bruge en masse kræfter de kommende år på at genoprette de gode forbindelser. Gæst: Jacob Ludvigsen, filmredaktør på filmmediet Soundvenue (14:15) Flødebolledansen i Alletiders Julemand var klassisk blackfacing. Og dermed var julekalenderen med til at vedligeholde en racistisk stereotyp. For hvad der i første omgang virkede som en uskyldig julekalender og en overreaktion fra TV2 fik alligevel Philip Sampson til at løfte øjenbrynene, da han kiggede nærmere efter: når flødebolledansen går all in på blackfacing med hvid- og rødmalet mund samt hvide handsker slår den nemlig nogle dybt sårbare toner an, som klinger helt tilbage til slavetidens USA. Gæst: Philip Sampson, journalist med indblik i blackfacing, afrodansker. (14:24) 80'er-ikonet Sócrates fra verdens bedste landshold, der ikke vandt VM, nemlig Brasilien i 1982, sætter nutidens fodboldspilleres sanktionsskræk i perspektiv. Simon Kjær og de andre landsholdsanførere trak som bekendt alle løfter om kritisk dialog tilbage da der blev varslet udsigt til et gult kort. Det kontrasteres af selveste Sokrates – ikke fra Grækenland, men fra Brasilien – som var så stor en demokratisk politisk stemme i 80’ernes Brasilien, at han ligefrem var med til at vælte den brasilianske junta. Gæster: Per Frimann, fodboldkommentator. Peter Arnholdt, fodboldscout og -skribent. Jeppe Højbjerg Sørensen, freelancejournalist. (14:43) I Kina demonstrerer borgerne med blanke papirer, hvilket af regimet bliver fortolket som en aggression, fortæller Kina-ekspert. Det er historien om manglende ytringsfrihed, de kommenterer på. Men hvad siger kunsten og litteraturen om blanke ark papir og tomme pladser i teksten? Gæster: Mette Thunø, ph.d. og lektor ved Kinastudier på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet. Claus Nivaa, dansk- og billedkunstlærer på Nørresundby Gymnasium. (14:53) 14-årige Alfred Tingkær elsker Olsen Banden så meget, at han har lavet en uofficiel opfølger, som på lørdag har premiere på Cinemateket – med Egon Olsens legendariske skideballer, planer og hele pivtøjet. Vi taler med ham om fascinationen og får smagsprøver fra filmen. Gæst: Alfred Tingkær, ung filminstruktør. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft og Sarah Birch Bekker.
Rambo-musklerne er pakket væk i Sylvester Stallones nye serie: "Nu har han mulighed for at vise sig som den veltalende verdensmand, han i virkeligheden er," lyder det fra stuntmanden Sven-Ole Thorsen, der kender Stallone fra 80'ernes Hollywood. (02:25) Pyrus er den perfekte værdipolitiske kampplads: Fredag tog TV2 Pyrus-kalenderen Alletiders Julemand ned, fordi skildringen af mennesker og kulturer kan ”misforstås for især børn”. Den beslutning fik kritik henover weekenden. Og det skyldes, at voksne har en idé om, at medier til børn former børnenes værdier og holdninger. Det har vi for nylig set med Gurli Gris og gennem årene med fx Pippi Langstrømpe i 70'erne og superheltefilm i 90'erne. Gæst: Helle Strandgaard Jensen, Aarhus Universitet. (13:30) 76’årige Sylvester Stallone er aktuel i den nye serie Tulsa King på SkyShowtime, og her spiller han med andet end musklerne. I 80'erne kunne musklerne ellers tale for sig selv. Schwarzenegger og Stallone kæmpede om at være den bedste action-helt og stuntmanden Sven-Ole Thorsen endte som mægler mellem sine to venner. Han mener, at Stallone har formået at vise en dybde i sit skuespil, der gør at han stadig er relevant nu, hvor det ikke er nok at være stærk. Gæst: Sven-Ole Thorsen, stuntmand. (22:25) Hævnens næve er sød: Den rene hævn er det bedste ved Rambo-figuren, mener journalist og Stallone-fan, der dog også nyder Sylvester Stallones lune i Tulsa King. Gæst: Leny Malacinski, journalist på Weekendavisen og Stallone-fan. (35:00) Jimi Hendrix revolutionerede guitaren på kun fire år. I går kunne han have fyldt 80 år, og han bliver stadig kåret som verdens bedste guitarist. Guitarist Mika Vanborg er en af de mange, der begyndte at spille guitar på grund af Hendrix, og i studiet demonstrerer han de bedste Hendrix-riffs. Gæst: Mika Vanborg, guitarist i Electric Guitars. (45:35) Danmark har vundet guld til VM: Kokkelandsholdet Junior vandt lørdag guld. De kan vinde mere, hvis det lykkedes dem at samarbejde på samme måde som herrelandsholdet til VM i Qatar. Gæst: Jesper Schmidt, team manager for Kokkelandsholdet. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft og Sarah Birch Bekker.
Klip fra ugen er ugens nøje udvalgte højdepunkter fra Kulturmagasinet KRÆS. (01:45) Mads Mygind er digter og fodboldfan og har skrevet et digt om, hvordan han kan se VM i Qatar med god samvittighed. (12:15) Er du dansk? I indfødsretsprøven er der en række kultur- og værdispørgsmål. Men den slags spørgsmål giver slet ikke mening, lyder det fra forsker i danske værdier. Og desuden er det helt fjollet med den test, mener komiker. Gæster: Masoud Vahedi, komiker og Morten Frederiksen, forsker i danskernes værdier på Aalborg Universitet og lektor i sociologi. (27:27) Pinocchio-morale: Den over 100 år gamle opdragende fortælling for uartige børn holder stadig i 2022, for i historien om marionetten, der ville være en rigtigt dreng, ligger der en kompleks fortælling om, hvad det vil sige at være et rigtigt menneske. Gæster: Rikke Bjørnholt Fink, filmanmelder, Martin Nyborg, teaterinstruktør og Nina Christensen, professor i børnelitteratur, Aarhus Universitet. Værter: Maja Hald. Tilrettelæggere: Søren Berggreen Toft og Sarah Birch Bekker.
(2:30) Mens alle taler om menneskerettigheder og undertrykkelse af homoseksuelle i Qatar strammer Putin grebet om LGBT+ miljøet i Rusland. Det russiske parlaments underhus har torsdag formiddag enstemmigt vedtaget en lov, der forbyder al såkaldt propaganda om LGBT+. Det handler bl.a. om at markere afstand til vesten, mener Ruslands-ekspert. Gæst: Katrine Stevnhøj, forsker i den russiske befolkning på Københavns Universitet. (9:15) En storm af høringssvar er tikket ind på Aarhus Kommunes sparekatalog. Aarhus Kommune skal spare penge, heriblandt i kulturen, hvorfor kulturchefen har udsendt et sparekatalog. Det har fået både kulturlivet såvel som kunstrådet i Danmarks næststørste by til at reagere med en storm af høringssvar – ligesom også en udvalgsleder i Statens Kunstfond har blandet sig. Kunstrådet er, selvom det gerne ville, ikke blevet taget med på råd. Kulturmagasinet Kræs spørger: er sparekataloget strikket rigtigt sammen? Gæster: Lars Davidsen, kulturchef i Aarhus Kommune. Sara Topsøe, medlem af Kunstrådet i Aarhus Kommune. Gitta Malling, udvalgsleder i Statens Kunstfond. (27:35) Ny bog fortæller historien om den internationale succeshistorie Mikkeller – og om grundlæggerens skyggesider. Mikkeller er en stor succes i ind- og udland og har været med til at skrive et vigtigt kapitel i Danmarks lange tradition for ølbrygning. Nu har Anders Ryehauge skrevet om virksomheden og fulgt grundlægger og direktør Mikkel Bjergsø i et år. Men historien om Bjergsø er også historien om en kompromisløs og næsten overfokuseret forretningsmand, der bl.a. har raget uklar og ikke talt med sin tvillingebror (som ejer bryggeriet Evil Twin) i 10 år. Kilde: Forfatter og journalist Anders Ryehauge (41:20) IPA’en er død – længe leve IPA! Mikkeller var med til at bane vejen for en helt ny type ølbarer, heriblandt Erlings Jazz- og Ølbar i Aarhus. Reporter Sarah Birch Bekker tager temperaturen på ølmarkedet, spørger ølbarindehaver Casper Søgaard hvor de havde været uden Mikkeller, og finder ud af hvad der er HOT og NOT når det kommer til de bedste mikrobryggeriølhaner – med rigelige mængder smagsprøver. Gæst: Casper Søgaard, indehaver Erlings Jazz og Ølbar Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft, Sarah Birch Bekker.
Du skal være en god dreng, for at blive en rigtig dreng, lyder den overordnede moral i Pinocchio-filmen, men den er mere kompleks. Det gør sig også gældende i Guillermo del Toro stopmotion musical, der har premiere i morgen, og som læner sig op af den originale, dystre børnebog, hvor Pinocchio slår fårekyllingen ihjel og bliver hængt i slutningen. (02:12) Tag quizzen: Er du dansk? I indfødsretsprøven, som udkommer i dag, er der en række kultur- og værdispørgsmål. Men den slags spørgsmål giver slet ikke mening, lyder det fra forsker i danske værdier. Gæster: Masoud Vahedi, komiker og Morten Frederiksen, forsker i danskernes værdier på Aalborg Universitet og lektor i sociologi. (16:57) David Beckham mister sin titel som et ikon for homoseksuelle, når han er ambassadør for Qatar. Derfor har en anerkendt britisk komiker kørt en kampagne mod ham og givet ham et ultimatum. Gæst: Darren Styles, administrerende direktør og forlægger på Attitude Magazine. (27:32) Pinocchio-morale: Den over 100 år gamle opdragende fortælling for uartige børn holder stadig i 2022, for i historien om marionetten, der ville være en rigtigt dreng, ligger der en kompleks fortælling om, hvad det vil sige at være et rigtigt menneske. Gæster: Rikke Bjørnholt Fink, filmanmelder, Martin Nyborg, teaterinstruktør og Nina Christensen, professor i børnelitteratur, Aarhus Universitet. (51:45) Ugens kulturagent anbefaler museet Maskinrummet Skagen som Henning Kjeldsen - i medierne kendt som Kvotekongen - står bag. Og selvom kulturagent Jacob Høyer Filt Juhl normalt ikke interesserer sig for motorer, så blev han blæst bagover af museets samling. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft og Sarah Birch Bekker.
Kulturmagasinet Kræs handler i dag blandt andet om, at det er moralsk dovenskab at se VM i Qatar, hvis din eneste begrundelse er, at det alligevel ikke gør en forskel. (03:10) Danmark spiller mod Tunesien mens Kulturmagasinet Kræs sender live. Storskærmsarrangementer er blevet aflyst rundt omkring i landet, men private insisterer på VM-feber selvom temperaturen er på frysepunktet. Vores reporter Sarah Bich Bekker var på pletten for at høre både arrangør og gæst hvad de tænker om at bidrage til den store, stygge fodboldfest. (12:15) Hvis din årsag til at se VM i Qatar er den samme som din årsag til ikke at sortere skrald, skære ned på kødforbruget eller vinke farvel til flyveturen, nemlig at du alligevel ikke kan gøre en forskel - så hænger det måske sammen med, at du ikke har fået nok opmærksomhed som spæd. Psykologien peger i hvert fald på, at det kan være en af flere faktorer, der er med til at forme os. Men selvom du ikke behøver tage stilling til hele verden, så kan du måske vælge et par mærkesager, som du bruger til at fintune dit moralske kompas. Kilde: Henrik Høgh-Olesen, social- og personlighedspsykolog, Aarhus Universitet. (22:05) Det er 100 år siden barnekongen Tutankhamons grav blev åbnet og at man dermed løftede sløret for et af arkæologiens mest ikoniske fund, der ifølge en ægyptolog tryllebandt en hel verden som et snedigt PR-stunt. Samtidig har den egyptiske historie fascineret og inspireret hele verden. Kilder: Kim Ryholt, professor i ægyptologi ved Københavns Universitet og Sussi Bech, tegneserieskaber. (38:20) Den oversete ungarske forfatter Agota Kristofs selvbiografiske fortælling udkommer på dansk, og i den anledning fortæller skuespiller, instruktør og forfatter Jens Albinus om hendes mesterlige forfatterskab. Agota Kristof er nemlig særligt velegnet som teaterstof på grund af hendes helt særlige stil. Og så skriver hun bedre end nogen anden om den sammenbrudte bro mellem barndommens uskyldige syn på verden og den kyniske voksenlogik. Kilde: Jens Albinus, forfatter, instruktør, skuespiller. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Sarah Birch Bekker, Søren Berggreen Toft.
Det er hyklerisk, hvis man er kritisk over for naturprojekter, hvor dyrene lever vildt, fordi de kan risikere af sulte. For døden er en del af livets cyklus, lyder det fra forsker Rasmus Ejrnæs, efter han har set dokumentaren Organiseret Vildskab. (01:40) "FIFA lefler for diktatorene!", lyder reaktionen fra chefredaktøren på Tipsbladet, efter det internationale fodboldforbund, FIFA, i 11. time har sagt, at det vil medføre "sportslige konsekvenser", hvis nogen hold, fx Danmark, løber på banen med det regnbuefarvede anførerbind til VM i Qatar. Gæst: Troels Bager Thøgersen, chefredaktør, Tipsbladet. (10:15) Ny dokumentar sætter ild under betændt debat om vild natur. Den aktuelle dokumentar ”Organiseret Vildskab” giver et indblik i, hvordan og hvorfor det provokerer danskerne, når man vil sætte naturen fri (rewilding). Gæst: Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Institut for Biodiversitet, Aarhus Universitet. (28:25) Hvilken naturtype er du: Parcelhus-hundelufteren, vildnæs-romantikeren eller dyrerettighedsforkæmperen? De tre natursyn finder du i debatten om naturgenopretningsprojekterne, og typerne rækker historisk langt tilbage afslører et kig i litteraturen. Gæst: Peter Mortensen, lektor ved Aarhus Universitet og er tilknyttet Center for Miljøhumaniora. (39:25) Stadionpølser med ignorance som dyppelse og Dannebrog på kinderne. Eller slukket tv og hademails til DBU. Eller måske bare misse lidt med øjnene og råbe "buh" af kampene. Mads Mygind er digter og fodboldfan og har skrevet et digt om, hvordan han kan se VM med god samvittighed. (50:10) Op med humøret! Danmarks førte håndbold-DJ kommer med opmuntrende musik til kvindelandsholdet, der tabte EM-finalen i håndbold til Norge i går aftes. Gæst: Poul Erik Jensen, håndbold-DJ. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft.
(02:15) For en måned siden fik vores svenske naboer en ny borgerlig regering - og allerede nu sætter de ild i kulturpolitikken. Et nyt forslag om at lave en kanon har nemlig fået store dele af kulturlivet deroppe helt op i det røde felt: kanon skal nemlig komme nedefra og ikke defineres oppefra af en udvalgt elite - for "den der vil styre kulturen vil også styre borgernes tanker og liv", som de siger. Vi tjekker ind med Sverige og så sender manden bag vores egen kulturelle kanon fra 2006, tidligere kulturminister Brian Mikkelsen, do's and don'ts over Øresund. Gæster: Kristina Olsson, journalist i Malmø. Brian Mikkelsen, tidl. kulturminister, direktør i Dansk Erhverv. (15:17) Præst og debattør: Filmen Anklagen bør få feministiske debattører til at tænke sig om en ekstra gang. Det afviser museumsdirektør på museet Køn. Anklagen undersøger, om en voldtægtsanklage er falsk eller sand og er i biografen på samme tid med at filmen She Said, der handler om New York Times-journalisternes arbejde med Harvey Weinstein-sagen. Gæster: Julie Rokkjær Birch, museumsdirektør på KØN - Gender Museum Denmark og Kristian Ditlev Jensen, forfatter, journalist, debattør og præst. (38:32) Dokumentaren Game Changer følger det danske fodboldikon Nadia Nadim, da hun pludselig befinder sig et mediestormvejr, fordi hun bliver ambassadør for herrernes fodbold-VM i Qatar. Og det er en klar tendens, at sportsstjerner som Nadia Nadim i højere grad end tidligere skal tage ansvar for politiske spørgsmål uden for banen. Gæst: Nicklas Degn, sportsjournalist, Radio4. (45:45) En af journalist Asker Hedegaard Boyes VM-traditioner er at samle VM-klistermærker, men i år er intet det samme, på samme måde som resten af VM-begejstringen lider under slutrundens dystre baggrund. Kan man godt være i mod VM og alligevel samle klistermærker - og kan man godt ønske, at vi havde boykottet VM, men alligevel se det i fjernsynet? Og hvad med mediernes dækning af slutrunden, hvorfor skal journalisterne overhovedet derned? For at dække alt det, Qatar og FIFA vil holde skjult, siger TV2s sportschef. Gæster: Asker Hedegaard Boye, journalist Weekendavisen. Værter: Mathias Wissing og Maja Hald. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft, Sarah Birch Bekker.
(01:30) Tobias Rahims nye digte er umiddelbare, ærlige og sanselige. De afsøger det emotionelle land for en generation, der er mere følsom end tidligere generationer, men gør det på en måde, så man som 50-årig også kan spejle sig i, siger Berlingskes litteraturredaktør, som har anmeldt popikonets nye "digtsamling" i gåseøjne, "Drømmene maler virkeligheden." Gæst: Søren Jacobsen Damm, litteraturredaktør Berlingske (10:20) En af journalist Asker Hedegaard Boyes VM-traditioner er at samle VM-klistermærker, men i år er intet det samme, på samme måde som resten af VM-begejstringen lider under slutrundens dystre baggrund. Kan man godt være i mod VM og alligevel samle klistermærker - og kan man godt ønske, at vi havde boykottet VM, men alligevel se det i fjernsynet? Og hvad med mediernes dækning af slutrunden, hvorfor skal journalisterne overhovedet derned? For at dække alt det, Qatar og FIFA vil holde skjult, siger TV2s sportschef. Gæster: Asker Hedegaard Boye, journalist Weekendavisen. Frederik Lauesen, sportschef TV2. Jesper Badstue Pelby, klistermærkesamler. (43:40) Hvad laver JEG her? Det er spørgsmålet i en ny bog, som sætter fokus på den såkaldte jeg-journalistik. Altså journalistik, hvor journalisten bruger sig selv. Mediebilledet bærer nemlig i stigende grad præg af et journalistisk jeg, som bliver taget i brug for at engagere og skabe troværdighed. Gæst: Jesper Gaarskjær, redaktører på bogen ”Hvad laver JEG her?” og lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft, Lene Grønborg.
(tid) Dokumentaren Game Changer følger det danske fodboldikon Nadia Nadim, da hun pludselig befinder sig et mediestormvejr, fordi hun bliver ambassadør for herrernes fodbold-VM i Qatar. Og det er en klar tendens, at sportsstjerner som Nadia Nadim i højere grad end tidligere skal tage ansvar for politiske spørgsmål uden for banen. Gæst: Nicklas Degn, sportsjournalist, Radio4. (tid) Præst og debattør: Filmen Anklagen bør få feministiske debattører til at tænke sig om en ekstra gang. Det afviser museumsdirektør på museet Køn. Anklagen undersøger, om en voldtægtsanklage er falsk eller sand og er i biografen på samme tid med at filmen She Said, der handler om New York Times-journalisternes arbejde med Harvey Weinstein-sagen. Gæster: Julie Rokkjær Birch, museumsdirektør på KØN - Gender Museum Denmark og Kristian Ditlev Jensen, forfatter, journalist, debattør og præst. (tid ) Tal med din mor om klima. Sådan lyder budskabet fra mor og søn Lotte Andersen og Louis Bodnia Andersen, der også spiller mor og søn i teaterstykket Mens solen brænder, der har premiere fredag på Teater Sort/hvis. Stykket handler om generationskløften mellem reaktionerne på klimaudfordringerne. Gæster: Lotte Andersen og Louis Bodnia Andersen, skuespillere og vox.
(03:17) Kinas præsident Xi Jinping har i dag været generalsekretær i verdens folkerigeste land i 10 år. Han har strammet grebet om befolkningen med censur og overvågning. Men internettet er fyldt med krummelurer og gemmesteder, hvor kineserne alligevel bedriver magtkritik. Blandt andet ved at sammenligne Xi Jinping med Peter Plys, hvad der gør ham godt og grundigt gal i skralden. Gæst: Casper Wichmann, daglig leder af tænketanken ThinkChina ved Københavns Universitet. (10:46) Landsholdsspillerne burde være hårdere i retorikken overfor Qatar. Hvis man De mener håndboldkoryfæet Carsten Haurum, som selv har været til det skandaleombruste OL i Moskva i 1980. Hvis man med den ene hånd er kommerciel må man med den anden tage stilling til de politiske omstændigheder som fodbolden udspiller sig i, som hvad Qatar og FIFA angår er korruption og død. Gæst: Carsten Haurum, bestyrelsesformand Det Danske Kulturinstitut. (24:10) Kulturagent Mathilde Reinicke har været på Moesgaard Museum for at besøge særudstillingen UD AF KAOS, som handler om Romerrigets kollaps for omkring 300 år siden skabte kaos - men også et nyt europakort og efterfølgende en tid med ro og stabilitet. Ugens kulturagent aner et skandinavisk spor som gør udstillingen særlig relevant. Gæst: Mathilde Reinicke, kulturagent i Midtjylland. (30:56) I morges rundede vi 8 milliarder på kloden. Det får eksperter til at tale om overbefolkning i forhold til Jordens ressourcer. På Kulturmagasinet Kræs ynder vi at dykke ned i fiktionen for at finde løsninger og inspiration, men lige hvad angår overbefolkning er det etisk tvivlsomt om dagens udvalgte film, The Avengers Infinity Wars, hvor skurken udsletter vilkårligt hver anden på jorden med et fingerknips, kan bruges til noget konstruktivt. Ikke desto mindre peger filmen på overbefolkningens dilemma: nemlig at vi på den ene side har svært ved at samarbejde os til en løsning, og på den anden side ikke vil overlade det til et enkelt menneske at regulere jordens befolkning. Gæst: Mikkel Stubbe Teglbjærg, illustrator og medarbejder i tegneseriebutikken Stribeladen. (41:00) For en måned siden fik vores svenske naboer en ny borgerlig regering - og allerede nu sætter de ild i kulturpolitikken. Et nyt forslag om at lave en kanon har nemlig fået store dele af kulturlivet deroppe helt op i det røde felt: kanon skal nemlig komme nedefra og ikke defineres oppefra af en udvalgt elite - for "den der vil styre kulturen vil også styre borgernes tanker og liv", som de siger. Vi tjekker ind med Sverige og så sender manden bag vores egen kulturelle kanon fra 2006, tidligere kulturminister Brian Mikkelsen, do's and don'ts over Øresund. Gæster: Kristina Olsson, journalist i Malmø. Brian Mikkelsen, tidl. kulturminister, direktør i Dansk Erhverv. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft, Maja Hald, Sarah Birch Bekker.
Jæger gennem 60 år har måske været på sin sidste jagt: Vi er nødt til at genfinde respekten for vildtet og indtænke bæredygtighed i jagten, lyder det. (01:54) Billige bøger: Der bliver solgt så ufatteligt mange bestseller-bøger, at det påvirker det samlede gennemsnit dramatisk og gør bestseller-bøgerne markant billigere end tidligere. Gæst: Marianne Lyngby Pedersen, administrerende direktør i Indeks Retail, som bl.a. står bag Bog & Idé-kæden. (12:53) Han kunne ikke pege på Søren Pape Poulsen som statsminister, fordi han er homoseksuel. Nu er den færøske kulturminister Jenis av Rana afskediget, og der er udskrevet valg. Det får anerkendt kunstner til at juble. Gæster: Eirikur Lindenskov, chefredaktør, Sosialurin og Bárður Jákupsson, kunstner. (26:32) Jæger: For mange arters vedkommende bliver der skudt alt for mange dyr, mener jæger Thorkild Ellerbæk, der efter mange års jagt har skiftet kraftig holdning til jagt. Gæster: Thorkild Ellerbæk, jæger og forfatter til Jagt i Danmark de seneste 100 år og Jes Lynning Harfeld, lektor i anvendt filosofi. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft.
(01:45) I Egypten afholder de klimatopmøde - COP 27 - hvor de endnu engang skal forsøge at blive enige om konkrete tiltag til at redde klimaet. Kræs dykker ned i litteraturen for at sende gode råd til at håndtere klimakrisen både fysisk og psykisk til Egypten og ud i æteren. Gæster: Solveig Roepstorff, psykolog. Signe Kierkegaard Cain, forfatter. (16:53) I denne uge lancerer TV2 deres nye nyheds- og aktualitetspodcast, Dato, der ifølge dem selv "zoomer ind på de allerstørste, vigtigste og mest opsigtsvækkende nyhedshistorier", hvilket lyder som om de har skrevet af efter flere af de eksisterende podcasts i samme genre på det danske marked. Vi spørger en livsstilsekspert og rådgiver i strategisk kommunikation og PR om der overhovedet er plads til flere af denne type podcasts på et tætpakket marked. Gæst: Henrik Byager, livsstilsekspert. (26:07) Tragedien omkring prinsesse Dianas død spøger stadig som et nationalt traume i den engelske befolkning. Blandt andet derfor – og fordi Dronning Elizabeth er gået bort – har femte sæson af The Crown mødt kritik allerede inden premieren i denne uge. Og den har desværre tendens til at dykke ned i sladderen. Gæster: Carina Nørgaard Schou, redaktør på Vielskerserier.dk og Lone Theils, forfatter og tidligere Englands-korrespondent. (37:48) 19. sæson af Vild med dans ruller over skærmen fredag aften og er fortsat et af danskernes foretrukne fredagsunderholdningsprogrammer. Men når programmer som Vild med dans en dag drejer nøglen om er det sandsynligvis slut med de her fyrtårne på flow-tv. Det nye mediebillede med streamingtjenester har nemlig skabt et overmættet marked, hvor det er umuligt at opbygge et lignende bredt program med seertal der nogensinde kommer bare i nærheden af X-factor, Vild med dans og de andre - som alle har det til fælles, at de stammer fra en TV-æra før Netflix og de andre giganter lagde billet ind på vores TV-vaner. Gæst: Keld Reinicke, medieanalytiker Værter: Mathias Wissing og Maja Hald. Tilrettelæggere: Lene Grønborg, Søren Berggreen Toft, Joakim Vestergård og Sarah Birch Bekker.
(03:06) Fungerende kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen tager "sandsynligvis" ikke til VM i Qatar på grund af regeringsdannelsen. Kulturministeren får kritik for ikke at tage endegyldigt stilling idet en række andre officielle repræsentanter alle sammen afventer netop regeringens linje. Men såfremt vi får en kulturminister før eller under VM-slutrunden bør vedkommende rejse til Qatar - for at vise sin kritik af FIFAs valg af værtsnation gennem dialog og åbenlys utilfredshed på lægterne. Gæst: Søren Mikael Hansen, sportskommentator Politiken (13:32) 19. sæson af Vild med dans ruller over skærmen fredag aften og er fortsat et af danskernes foretrukne fredagsunderholdningsprogrammer. Men når programmer som Vild med dans en dag drejer nøglen om er det sandsynligvis slut med de her fyrtårne på flow-tv. Det nye mediebillede med streamingtjenester har nemlig skabt et overmættet marked, hvor det er umuligt at opbygge et lignende bredt program med seertal der nogensinde kommer bare i nærheden af X-factor, Vild med dans og de andre - som alle har det til fælles, at de stammer fra en TV-æra før Netflix og de andre giganter lagde billet ind på vores TV-vaner. Gæst: Keld Reinicke, medieanalytiker (30:35) Efter en hård valgkamp skal politikerne igen i arbejdstøjet i en ny regering og i nye alliancer. Kulturmagasinet Kræs giver tips og tricks fra fiktionens verden til hvordan man begraver stridsøkser og samarbejder på trods af uenigheder, hvilket får os omkring både Game of Thrones, The Sopranos og Toy Story, hvor der er en besynderlig lighed mellem de umage makkerpar Buzz Lightyear og Woody og så Søren Pape og Jakob Ellemann. Gæst: Tobias Bukkehave, forfatter (41:15) På bare tre år har direktør i tænketanken Europa Lykke Friis udgivet to bøger i hver sin ende af optimismeskalaen: fra Håbets Europa i 2019 til Tårernes Europa i 2022. Vi beder hende tage temperaturen på et Europa, der siden Ruslands invasion af Ukraine virker til at have historisk meget om ørerne. Gæst: Lykke Friis, direktør i tænketanken Europa Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg, Maja Hald og Søren Berggreen Toft
(01:59) Guderne fra den Nordiske Mytologi har danskerne fordelt på ministerposterne i en undersøgelse fra Voxmeter for PlayStation i anledning af premieren på spillet 'God of War Ragnarok'. Odin bliver statsminister, men helt kontroversielt er det, at danskerne også stemmer Odins kone Frigg, ind som minister. For der må ikke være kærlighedsrelationer ministrene imellem, selvom det måske er set, lyder det hemmelighedsfuldt fra en politisk kommentator. Gæster: Sigurd Barret, musiker, entertainer og forfatter til bl.a. børnebogen "Sigurd Fortæller om de Nordiske Guder" og Benny Damsgaard, politisk kommentator og tidligere kommunikationschef hos De Konservative. (19:38) "At tage billederne er videnskab, at fremkalde dem er kunst," lyder det fra en prisvindende astrofotograf, hvis nye bog 'Himlen Set Fra Jorden' består af billeder af rummet, som han har taget fra sin baghave på Falster. Gæster: Jakob Andersen, astrofotograf og Anja C. Andersen, astrofysiker. (31:35) Tragedien omkring prinsesse Dianas død spøger stadig som et nationalt traume i den engelske befolkning. Blandt andet derfor – og fordi Dronning Elizabeth er gået bort – har femte sæson af The Crown mødt kritik allerede inden premieren i dag. Og den har desværre tendens til at dykke ned i sladderen. Gæster: Carina Nørgaard Schou, redaktør på Vielskerserier.dk og Lone Theils, forfatter og tidligere Englands-korrespondent. (45:36) Kulturagent i Hovedstaden anbefaler den nye københavnske natklub "Den Anden Side". Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Lene Grønborg, Søren Berggreen Toft og Sarah Birch Bekker.
(02:31) I dag går amerikanerne til midtvejsvalg til Kongressen, og yderfløjene i de to partier er historisk polariserede. Derfor tager Kræs temperaturen på det, der bliver kaldt kulturkrigen, hvor hele 1600 bøger er blevet forsøgt forbudt i år alene. Den yderste højrefløj skælder nemlig ud på, hvad de mener er et identitetspolitisk overdrev, mens venstrefløjen kæmper imod, hvad de selv mener er bøger der repræsenterer en racistisk diskurs. Midt i det hele står ytringsfriheden, som begge fløje river og flår i fra hver sin side. Gæst: Thomas Ærvold Bjerre, lektor i amerikanske studier, SDU. (15:25) I denne uge lancerer TV2 deres nye nyheds- og aktualitetspodcast, Dato, der ifølge dem selv "zoomer ind på de allerstørste, vigtigste og mest opsigtsvækkende nyhedshistorier", hvilket lyder som om de har skrevet af efter flere af de eksisterende podcasts i samme genre på det danske marked. Vi spørger en livsstilsekspert og rådgiver i strategisk kommunikation og PR om der overhovedet er plads til flere af denne type podcasts på et tætpakket marked. Gæst: Henrik Byager, livsstilsekspert. (26:38) I Egypten afholder de klimatopmøde - COP 27 - hvor de endnu engang skal forsøge at blive enige om konkrete tiltag til at redde klimaet. Kræs dykker ned i litteraturen for at sende gode råd til at håndtere klimakrisen både fysisk og psykisk til Egypten og ud i æteren. Gæster: Solveig Roepstorff, psykolog. Signe Kierkegaard Cain, forfatter. (42:44) Aarhus Kommune har for nyligt sendt et sparekatalog ud, som blandt andet betyder, at dansescenen Bora Bora skal flytte ind i Teater Katapults lokaler på Godsbanen, når de efter forventningen lukker som følge af at miste deres tilskud. Men det er Bora Boras teaterchef ikke tilfreds med: de kommende ledige lokaler på Godsbanen er nemlig for små og decideret uegnede til at producere og præsentere danseteater. For Aarhus Kommune er det et ærgerligt resultat af et sparekrav, hvor man hellere vil handle en gang for alle end at køre en grønthøster. Gæster: Lars Davidsen, kulturchef Aarhus Kommune. Lone Kofod Ludvigsen, teaterchef Bora Bora.
Hvis det står til Alternativets og Moderaternes nye kulturstemmer på Christiansborg bliver kulturpolitik endelig sat på dagsordenen. (02:00) Det sociale medie med 400 millioner brugere Twitter har fået ny CEO: rigmanden Elon Musk. Han kalder sig selv for ytringsfrihedsfundamentalist, men har allerede i den første uge som direktør lavet en masse ravage på platformen, som bl.a. har fået annoncører til at trække følehornene til sig. Twitter er et vigtigt digitalt medie for journalister og magthavere, men Elon Musks måde at drive virksomheden giver anledning til panderynker, mener en ekspert. Gæst: Troels Johannesen, kommunikationsrådgiver og ekspert i sociale medier. (14:23) Kulturpolitikken har de seneste mange år været nederst i hierarkiet på Christiansborg. Men nu ser to nye kulturstemmer i Folketinget ud til at have fundet hinanden, og de sidder på nogle parlamentarisk afgørende mandater. Hvis det står til dem stiger kulturen i graderne allerede i denne valgperiode, og det kan blandt andet munde ud i kulturgavekort til unge. Gæster: Jon Stephensen, FM Moderaterne. Sascha Faxe, FM Alternativet. (32:15) På Rådhuset vejrer Dannebrog, på Banegårdspladsen vejrer det ukraniske flag, og på en stille villavej i Kolding vejrer... Stars and Stripes. Det gjorde det i hvert fald en forårsdag i 2018, men det faldt en borger for brystet, der ringede til politiet. Fire et halvt år senere er der fældet dom, og de to koldingensere endte med at blive kendt skyldige i at have overtrådt forbuddet mod at flage med fremmede nationalflag. Selvom det kan virke fjollet, så har flag faktisk en vigtig symbolsk betydning, når vi skal definere os selv og de andre. Gæst: Christian Albrekt Nielsen, nationalismeekspert og professor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Joakim Vestergård, Søren Berggreen Toft, Sarah Birch Bekker/
(00:52) Kulturministeriet har haft rekordmange ministerskift og dermed rekordkort arbejdstid på posten: i alt har 8 forskellige ministre indtaget kontoret på Nybrogade 2 de seneste bare 14 år. Kulturmagasinet Kræs kigger derfor nærmere på kulturministeriets (manglende) politiske slagkraft og hvad man kan gøre ved det. Et af de forslag, som bl.a. forfatter Knud Romer advokerer for, er at lukke kulturministeriet for at integrere de enkelte fagområder i forsknings-, erhvervs-, stats-, undervisnings-, sundheds-, social-, stats- og finansministeriet – alt efter hvilken gren af kulturtræet der er tale om. Sådan kan man - måske - en gang for alle få kulturen flettet sammen med samfundet, så det ikke bliver en kastebold, man altid kan sende til hjørne. Gæster: Knud Romer, forfatter og debattør, Joy Mogensen, tidligere kulturminister. (15:21) Valggyser, vælgerlussing, radikalt blodbad. Valget er objektivt set god underholdning, og i dagens udgave af Kulturmagasinet Kræs forvandler to instruktører valgaftenen til en højdramatisk spillefilm. De når frem til en hybridgenre bestående af high school comedy, hvor et trekantsdrama mellem Sofie Carsten Nielsen, Lars Løkke Rasmussen og hovedpersonen Mette Frederiksen på uhyggelig vis 2/3 inde i filmen pludseligt slår over i en gyser: noget er nemlig helt galt på Christiansborg, og nu tager Staunings spøgelse affære... Hør traileren til den ambitiøse spillefilm om valgaftenen 2022 med et drømmecast bestående af Jens Jørn Spottag, Trine Dyrholm og Sofie Torp i Kræs. Gæster: Ask Hasselbalch, filminstruktør og Sigrid Johannesen, teaterinstruktør. (43:15)Hvad er det mest uhyggelige? Det undersøger Kulturmagasinet Kræs i anledningen af Halloween. Derfor har vi sendt vores praktikant hen til Danmarks uhyggeligste horror-house: Dystopia. Her bliver han blandt andet jagtet af en mand med en motorsav.
(02:31) Det var en valggyser uden lige, da mandatfordelingen sent tirsdag aften tippede, så rød blok fik absolut flertal men med den mindst mulige margen. Men hvilken betydning kommer valgresultatet til at få for kulturlivet? Medvirkende: Lasse Marker, administrerende direktør i kulturrådgivningsvirksomheden Why Consult. (14:49) Bob Dylan er aktuel med sin nye essaysamling: "Moderne Sange". Den handler om de sange, der har været med til at forme musikeren, Bob Dylan. Vi giver tre nedslagspunkter sammen med journalist, forfatter og musikskribent for GAFFA, Espen Strunk. (28:30) Sophus Claussen, Naja Marie Aidt og Michael Strunge. Gode danske forfattere, som du måske ikke umiddelbart forbinder med black metal. Vi dykker ned i, hvilken rolle sangteksterne spiller i metalmusikken, og hvor inspirationen og de lyriske rødder kommer fra i samtidens danske metalmusik. Medvirkende: Kim Song Sternkopf, forsanger i MØL og Tore Tvarnø Lind, forsker i (black)metal ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. (49:26) Vi slutter dagens program af med en anbefaling - fra vores kulturagent i Nordjylland - til den kommende Kunsthal Spritten i Aalborg. Medvirkende: Kulturagent i Nordjylland, Vita Andersen. Tilrettelagt af Søren Berggreen Toft, Morten Nørbo og Maja Hald. Vært: Rikke Collin.
Valggyser, vælgerlussing, radikalt blodbad. Valget er objektivt set god underholdning, og i dagens udgave af Kulturmagasinet Kræs forvandler to instruktører valgaftenen til en højdramatisk spillefilm. De når frem til en hybridgenre bestående af high school comedy, hvor et trekantsdrama mellem Sofie Carsten Nielsen, Lars Løkke Rasmussen og hovedpersonen Mette Frederiksen på uhyggelig vis 2/3 inde i filmen pludseligt slår over i en gyser: noget er nemlig helt galt på Christiansborg, og nu tager Staunings spøgelse affære... Hør traileren til den ambitiøse spillefilm om valgaftenen 2022 med et drømmecast bestående af Jens Jørn Spottag, Trine Dyrholm og Sofie Torp i Kræs. Gæster: Ask Hasselbalch, filminstruktør og Sigrid Johannesen, teaterinstruktør. I ly af valgnattens drama vandt den danske forfatter Solvej Balle Nordisk Råds Litteraturpris for de første tre bind af sin serie "Om udregning af rumfang", der en slags filosofisk science fiction om en kvinde, for hvem hver dag er den 18. november. Solvej Balle er notorisk presse- og markedsføringssky, men i foråret blev hun interviewet af en kulturjournalist fra Politiken. Vi bliver klogere på et af Danmarks få verdenslitterære navne. Gæst: Felix Thorsen Katzenelson, kulturjournalist Politiken. Vært: Mathias Wissing og Maja Hald. Tilrettelagt af: Esben Lund.
Kulturministeriet har haft rekordmange ministerskift og dermed rekordkort arbejdstid på posten: i alt har 8 forskellige ministre indtaget kontoret på Nybrogade 2 de seneste bare 14 år. Kulturmagasinet Kræs kigger derfor nærmere på kulturministeriets (manglende) politiske slagkraft og hvad man kan gøre ved det. Et af de forslag, som bl.a. forfatter Knud Romer advokerer for, er at lukke kulturministeriet for at integrere de enkelte fagområder i forsknings-, erhvervs-, stats-, undervisnings-, sundheds-, social-, stats- og finansministeriet – alt efter hvilken gren af kulturtræet der er tale om. Sådan kan man - måske - en gang for alle få kulturen flettet sammen med samfundet, så det ikke bliver en kastebold, man altid kan sende til hjørne. Knud Romers idé bliver mødt med forståelse, men også afvisning af tre tidligere kulturministre. Heller ikke Peter Mark Lundberg bryder sig om idéen. Men alle kan genkende behovet for at gøre op med kulturministeriets lavstatus, så det kommer frem i bussen på Christiansborg - og giver forskellige bud på, hvordan det kan ske. Gæster: Forfatter og kulturdebattør, Knud Romer. Tidligere kulturministre Brian Mikkelsen, Bertel Haarder, Joy Mogensen. Forsker Louise Ejgod. Kommunikationsdirektør Christian Have. Bestyrelsesleder i Dansk Kulturliv Peter Mark Lundberg. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Morten Nørbo, Maja Hald.
Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse.
Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold, radio, podcasts og om os.
Derfor inviterer vi dig med i panelet, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio og podcasts skal lyde.
Du kan læse hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Vil du let dele en af vores podcasts med andre, er her en række forskellige muligheder. Du kan gøre det via facebook og twitter. Du kan kopiere linket og sende det direkte. Og endelig kan du embedde podcasten på din egen hjemmeside.