Det er nok de færreste af os, der kommer i kirken hver søndag. Men det burde vi måske - for vores sundheds skyld. Et nyt studie fra Syddansk Universitet viser nemlig, at religiøse personer har færre ture på hospitalet og lever længere end deres ikke-troende naboer. Men er det Guds velsignelse, der er på spil - eller handler forskellen om noget langt mere håndgribeligt? Det er det store spørgsmål i dagens program, hvor vi får besøg af to af forskerne bag projektet. Sammen udfolder vi resultaterne og dykker ned i det komplekse forhold mellem krop og sjæl. Derudover taler vi med en religionsprofessor, der har påvist at bønner har en lindrende effekt på smerte. Medvirkende: Linda Ahrenfeldt, lektor og seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis på SDU, Tobias Anker Stripp, læge og forsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis på SDU og Center for Videnskab og Tro på KU samt Armin Geertz, professor emeritus i religionsvidenskab, AU. Vært: Peter Løhde

I 2019 var der paradigmeskift i den danske udlændingepolitik. De danske myndigheder skal nu gå til grænsen af vores internationale forpligtelser – og det har store konsekvenser de flygtninge, der søger asyl i Danmark, som nu alle automatisk har midlertidig status. Men hvordan påvirker denne her midlertidighed de berørte familier? Hvordan har hverdagen ændret sig for asylansøgere i Danmark? Og hvordan flugter det om idéen om, at flygtninge gerne skal integreres og bidrage til Danmark? Medvirkende: Mikkel Rytter, professor ved Aarhus Universitet og Stinne Østergaard Poulsen, adjunkt, VIA University College.

De flere kender nok timian som et velduftende krydderi på hylden over komfuret. Men vidste du, at der faktisk findes utallige forskellige varianter af den karakteristiske aroma? Det ved dagens gæst i hvert fald. Jævnligt tager hun nemlig til Middelhavskysten for at dufte sig frem til vild timian i bjergene. Formålet er at kortlægge de forskellige duftvarianter og de miljøer, de vokser i. Noget tyder nemlig på, at de gener, der koder for duften også er med til at bestemme planternes evne til at overleve i varmere klimaer - og at timianplanterne er i stand til at lære denne evne fra sig. Medvirkende: Bodil Ehlers, seniorforsker i Terrastrisk Økologi ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet og Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum. Vært: Peter Løhde

Der er en gruppe vi ofte overser: De gamle mænd. Det data der trods alt findes peger på et billede af ensomme, enlige mænd, der dør før kvinderne. Men hvordan ser det ud når forskerne også går kvalitativt til værks? Her får portrættet af den gamle mand langt flere nuancer - så måske skal vi skrotte fordommen om den gamle, sure hanelefant? Medvirkende: Karen Pallesgaard Munk, lektor emerita i psykologi på Aarhus Universitet & Ebbe Sønderhousen, næstformand for Ældre Sagen i Kerteminde og aktiv i værkstedsfællesskabet "Ensomme Gamle Mænd". Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Vi udforsker Danmarks nye bydialekter, der er vokset frem i områder, hvor mange af beboerne har indvandrerbaggrund. Herunder ser vi nærmere på den, der er opstået i det vestlige Aarhus; hvad er dens kendetegn, og hvordan definerer og undersøger forskerne - i det hele taget - en ny dialekt? Vi ser også nærmere på hvorfor vi bør være opmærksomme på vores egne sproglige fordomme - både når det gælder de nye, men også de gamle dialekter? Medvirkende: Ditte Zachariassen, sprogforsker på Aarhus Universitet & Ahmed Omar, radiovært og podcaster. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Hvorfor er det så svært at beslutte, hvad du skal vælge i Netflix' enorme udvalg? Og hvorfor vil du gøre alt for at vinde de penge tilbage, som du har tabt på casino? Det virker ikke altid rationelt, men det er din økonomiske hjerne, der spiller dig et puds. Dine handlinger nemlig i høj grad dikteret af et mentalt regnskab. Og det er altså ikke altid, at regnestykket går logisk op. I dagens Kraniebrud kan du få et lynkursus i neuroøkonomi. En relativt ny videnskabsform, der kombinerer neuroscience og økonomi for at forklare hvorfor vi egentlig træffer de beslutninger, som vi gør. Medvirkende: Jon Wegener, neuroøkonom ved CBS og foredragsholder. Vært: Peter Løhde

Alene i 2022 mistede over 100.000 amerikanere livet til opioider. Men der var engang, hvor morfin og opioider var noget, der hørte overklassen til. Det blev brugt til at behandle nærmest alt, som overlæger og fine fruer, kunne have brug for et mirakelmiddel mod. Mange af dem endte i et misbrug, og fik behandling på psykiatriske anstalter for det, man dengang kaldte morfinisme. Men hvordan kom opium og morfin til Europa? Og hvilke lidelser og tilstande brugte man det imod? Medvirkende: Jesper Vaczy Kragh, ph.d., medicinhistoriker og forfatter. Vært: Julie Meldgaard Harboe

Skal børn lave mad i skolen? - Ja, det skal de, men de skal også lære meget mere end dét! For madkundskab er i dag et fag, der skal forbedrede eleverne på intet mindre end voksenlivet! De skal bl.a. lære om deres omverden, deres medansvar for at skabe et bæredygtigt samfund, om sundhed, om kroppen og om naturvidenskab. Medvirkende: Helle Brønnum Carlsen, ph.d. Og lektor i madkundskab på Københavns Professionshøjskole, hertil madkundskabslærer i grundskolen og forfatter & Caroline Nyvang, Seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek.

"Nu tilspørger jeg dig...." Hvert år siger omkring 300.000 par "ja" til hinanden - både i kirken og på rådhuset. Men hvorfor egentlig? Hvorfor bliver vi gift, og hvorfor har vi egentlig et behov for at bekræfte vores kærlighed på den måde? Brylluppet er nemlig et af de allerældste - og mest udbredte - ritualer, vi kender til. Derfor dykker vi i dagens program ned i historien bag den store dag. Blandt andet dykker vi ned i nogle af de vanvittige traditioner, der knytter sig til bryllupsfesten - alt fra polterabender til hvide kjoler og at føre en saks mod sokkerne. Og så ser vi også nærmere på, hvordan det gik til førhen, når to mennesker skulle smedes sammen. Vidste du for eksempel, at bryllupper oprindeligt ikke havde noget med Gud at gøre? Medvirkende: Marianne Hougaard, museumsinspektør, Museum Silkeborg. Vært: Peter Løhde

Vi åbner op for psykiater og forsker Lone Fjorbacks værktøjskasse, og i den finder du: Medicin, kærlighed og mindfulness. For når vi har det dårligt, så kan det virke uoverkommeligt at rejse os eller kigge indad. Men du kan få det bedre. Det her afsnit er altså - som Lone skriver i sin bog - “til dig, der på en eller anden måde sidder fast, hvad enten det er i stress, krise eller depression." Medvirkende: Psykiater og Ph.D. Lone Fjorback - der er lektor og centerleder ved Dansk Center for Mindfullness på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Når vi taler om design, så tænker vi ofte på lækker æstetik – noget, der er smukt at kigge på. Men design er også de intentioner, der ligger bag et bestemt design – og i byrummet er design noget mere komplekst, end blot hvad der er visuelt tiltalende. Der findes nemlig design, der er skabt til at skubbe bestemte samfundsgrupper væk – eller design, der overser nogle borgeres behov. Og det skaber et offentligt rum, der ikke er for alle. Så hvad er det for nogle designmæssige barrierer, der bliver sat op i byrummene? Hvem er det, som det her rammer? Og kan vi overhovedet drømme om at designe et byrum, der byder alle velkommen? Medvirkende: Ole B. Jensen, professor, Aalborg Universitet og Pia Justesen, jurist og postdoc, Aalborg Universitet. Vært: Julie Meldgaard Harboe

Bevidstheden er et af universets allerstørste mysterier. Så hvad ved vi egentligt i dag? Og hvorfor er det sandsynligt, at vi kan skabe bevidste kunstige intelligenser? Dét finder vi ud af, når vi dykker ned i en af livets vildeste gåder. For kan vi definere hvad det vil sige, at være et bevidst væsen - og hvad med andre dyr, planter og svampe - hvad ved vi om deres oplevelser af verden? Medvirkende: Filosof Søren Overgaard. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Hvad hvis mange af svarene – og løsningerne på vores helbredsproblemer – allerede findes ude i naturen? Forskere har i årevis ledt efter svar på, hvorfor bjørne ikke lider af blodpropper og mister muskelmasse, når de ligger stille i lange dvaleperioder hver vinter. Og i foråret havde et hold af forskere et gennembrud. De fandt nemlig et protein i bjørnenes blod, der kan kaste lys over deres evne til at undgå blodpropper – og det kan betyde, at der er en ny behandling på vej mod hjerte- og kredsløbssygdomme. Vi dykker ned i de hemmeligheder, der gemmer sig i bjørnenes blod. Medvirkende: Ole Frøbert, professor og hjertelæge, Aarhus Universitet. Vært: Julie Meldgaard Harboe

Der er budt på hvide boller og honning i lange baner i dagens program. Bamses Billedbog fyldte nemlig for nyligt 40 år. Det fejrer vi i Kraniebrud med at se tilbage på historien om dansk børne-fjernsyn. For selvom der er sket meget fra de tidlige monopol-dage til nutidens digitale landskab, så er der dog ét nobelt, men til tider provokerende, dogme, man stadigvæk holder fast i. Udbuddet til de unge seere handler nemlig ikke om løftede pegefingre og opdragelse - men om at tage børnenes verden seriøst. Medvirkende: Helle Strandgaard Jensen, lektor i samtidskulturhistorie på Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet og skuespiller Søren Hauch-Fausbøll. Vært: Peter Løhde

En ny rapport bekræfter endnu engang, at vi danskere er nogle af verdens vildeste (CO2-)forbrugere. Derfor ser Kraniebrud i dag nærmere på hvad vi kan gøre for at mindske vores overforbrug, samt hvad vi bør hertil gøre med resterne af vores CO2-synder. Vi dykker derfor ned i affaldssortering - hvor gode er vi egentligt til det? Hvor meget betyder den enkeltes sorterings-indsats derhjemme? Og hvad bør vi gøre, hvis vi både vil reducere affald og forebygge overforbrug? Medvirkende: Lina Katan, sociolog og specialkonsulent i Brancheforeningen Cirkulær & Charlotte Louise Jensen, adfærdsanalytiker i Concito. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Under Syddansk Universitet findes en forbløffende samling af over 9.500 hvide plastikspande. Hver af dem indeholder en hjerne fra en psykiatrisk patient, konserveret i formalin. I en specialserie i to afsnit inviterer vi dig ned i hjernekælderens dyb. I seriens andet afsnit ser vi nærmere på, hvad vi kan bruge samlingen til i moderne forskningssammenhæng. Idealet for hjernesamlingen, da den blev skabt i efterkrigstiden, var nemlig at indsamle data, der engang i fremtiden kunne analyseres og forskes på. Og måske er den dag kommet, hvor hjernesamlingens formål sker fyldest... Medvirkende: Martin Wirenfeldt Nielsen, patolog og leder af Hjernesamlingen, Mia Kristina Hansen, formand for SIND, Thomas Erslev forskningskonsulent ved Aarhus Universitet. Vært: Peter Løhde.

Under Syddansk Universitet findes en forbløffende samling af over 9.500 hvide plastikspande. Hver af dem indeholder en hjerne fra en psykiatrisk patient, konserveret i formalin. Gennem tre årtier, fra 1947 til 1982, blev hjernerne indsamlet og bevaret i en stor, landsdækkende indsats. Håbet var, at man på sigt ville kunne bruge den unikke samling til at forske i sindets dybeste afkroge. Visionen var intet mindre end at udforske de dybeste hjørner af sindet gennem denne unikke samling. I en specialserie i to afsnit inviterer vi dig ned i dybet af hjernekælderen. Første afsnit tager dig med på en rejse gennem samlingens historie og udforsker de komplekse etiske dilemmaer ved at opbevare disse hjerner uden patienternes samtykke. Medvirkende: Martin Wirenfeldt Nielsen, patolog og leder af Hjernesamlingen og Thomas Erslev forskningskonsulent ved Aarhus Universitet. Vært: Peter Løhde.

Hvor meget betaler du - psykisk, socialt, og økonomisk - for at leve i en krop, der falder udenfor kulturens skønhedsidealer? Og i en tid med både "body-positivity" og perfekthedskultur - hvordan ser billedet af "den perfekte krop" mon ud? Dét, og meget mere, undersøger vi, når vi dykker ned i forskningsfeltet Fat Studies, og den nye antologi "TYK", der udfordrer læseren til at se på netop tykke mennesker med nye øjne. Medvirkende: Lene Bull Christiansen, kulturforsker og lektor på Roskilde Universitet og Søren Tange Rasmussen, historiker og museumsinspektør i Den Gamle By. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Vidste du at alt fra klodens vand og den gule Post-it er blevet til ved et (u)held? For både i ursumpens boblende begyndelse og i vores moderne verden, har netop fejl og tilfældigheder formet alt liv. Vi bliver klogere på nogle af de mest afgørende øjeblikke - fra jordens fødsel til nyere tids videnskabsfolks heldige uheld - f.eks. opdagelsen af penicillin og viagra. Medvirkende: Pernille Mølgaard Andersen & Morten D.D. fra Naturhistorisk Museum Aarhus og tidligere fodboldspiller Jonathan Richter. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Interessen for periodisk faste er steget de seneste år – blandt andet som en metode til vægttab. Men en del forskning peger på, at fasten potentielt kan forbedre både hjertets og hjernens sundhed – og på den måde måske mindske vores risiko for at udvikle alt fra Alzheimers til hjertekarsygdomme. Men hvorfor kan faste påvirke både blodtilstrømningen til hjernen og vores hjertesundhed? Hvad sker der egentlig i kroppen, når vi har perioder uden mad? Og hvilken rolle har religiøse fastende spillet i denne her forskning i fastens sundhedsfremmende potentiale? Medvirkende: Mette Louise Gram Kjærulff, læge og ph.d.-studerende, Aarhus Universitet & Hans Jørgen Lundager Jensen, professor emeritus i religionsvidenskab og teologi, Aarhus Universitet. Vært: Julie Meldgaard Harboe