KRANIEBRUD
De tre videnskabsnørder Maja Jensen, Emma Holtet og Peter Løhde giver os hver dag overraskende og tankevækkende vinkler på alverdens fænomener, når de besøger forskellige videnskabsgrene for at komme bagom, ind i og rundt om dagens emne.
RSSSeneste Udsendelser
I år er det 100 år siden, kvindehjemmet på Sprogø blev oprettet. Anstalten skulle hjælpe kvinderne, men også beskytte samfundet mod de ustyrlige kvinder og deres seksualitet. I programmet undersøger vi, hvad der lå til grund for oprettelsen af kvindehjemmet, hvordan forholdene var for kvinderne på øen, og hvilke konsekvenser det har haft for kvinderne, at de kom under åndssvageforsorgen. Vi taler også med en af manuskriptforfatterne på den nye film Ustyrlig, som er baseret på historien om kvindehjemmet på Sprogø. Medvirkende: Jesper Vaczy Kragh, ph.d. i medicinhistorie og forfatter, og Sara Isabella Jønsson, manuskriptforfatter. Vært: Maja Jensen.
Sprogø: Historien om Danmarks 'ustyrlige' kvinder
I år er det 100 år siden, kvindehjemmet på Sprogø blev oprettet. Anstalten skulle hjælpe kvinderne, men også beskytte samfundet mod de ustyrlige ...
I Ugens Kraniebrud får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I søndagens program undersøger vi organiske solceller og konspirationsteorier. Medvirkende: Morten Madsen & Kaster Grotle Rasmussen. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Ugens Kraniebrud - Organiske solceller og konspirationsteorier
I Ugens Kraniebrud får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I søndagens program undersøger vi organiske ...
I Ugens Kraniebrud får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I lørdagens program kan du høre om venskab og fjendskab. Medvirkende: Jonas Holst og Mikkel Thorup. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Ugens Kraniebrud - Venskab og fjendskab
I Ugens Kraniebrud får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I lørdagens program kan du høre ...
Hjernen ældes allerede idét den er færdigudviklet, så turen ned af bakken begynder ret tidligt i livet. Heldigvis er er der massere vi kan gøre for - og med - en aldrende hjerne. Vi dykker derfor ned i konkrete øvelser, tips og tricks, så du kan holde gang i de små grå. Vi ser også nærmere på om der er sandhed i myterne om den aldrende hjerne, og zoomer hertil ind på synet på ældre i dag, og hvorfor der nu er kommet fokus på det grå guld? Medvirkende: Ole Lauridsen, forsker i læring og sprog & Lisbeth Marner, overlæge og forskningslektor på Bispebjerg Hospital. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Myter om den aldrende hjerne - sådan holder du øverste etage ved lige
Hjernen ældes allerede idét den er færdigudviklet, så turen ned af bakken begynder ret tidligt i livet. Heldigvis er er der massere ...
De nordiske lande er måske ikke de første, du kommer til at tænke på, når du hører ordet ’konspirationsteorier’. Du tænker måske på USA og Trump eller Rusland og Putin. Men i dag retter vi blikket mod os selv og vores nordiske naboer. Vi undersøger, hvordan konspirationsteorierne har udviklet sig gennem tiden, og hvilke begivenheder og samfundsudviklinger, der har påvirket de alternative sandheders udbredelseskraft i Norden. Og så bliver vi klogere på, hvordan vi kan blive bedre til at stå imod konspirationsteorierne, som vi kan støde på overalt: Både på nettet, blandt venner og nogle gange endda hos politikere. Medvirkende: Kasper Grotle Rasmussen, lektor på Institut for Sprog, Kultur, Historie og Kommunikation på Syddansk Universitet, og Rikke Peters, lektor på Historielab, en del af erhvervsakademiet og professionshøjskolen UCL. Vært: Maja Jensen.
Konspirationsteorier i Norden
De nordiske lande er måske ikke de første, du kommer til at tænke på, når du hører ordet ’konspirationsteorier’. ...
Vi har alle erfaring med venskaber. Alligevel kan det være svært at beskrive relationen. Hvornår blev vi venner? Hvorfor blev vi venner? Og hvordan har venskabet udviklet sig? I dagens Kraniebrud sætter vi venskabet under lup. I første halvdel af programmet undersøger vi, hvordan videnskaben og litteraturen har behandlet venskabet, og i anden halvdel ser vi mod filosofien, som kan gøre os klogere på, hvilken rolle modtagelse, ledsagelse og selverkendelse har for venskabets udvikling. Medvirkende: Claus Emmeche, lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, og Jonas Holst, lektor i filosofi på San Jorge universitet i Zaragoza, Spanien. Vært: Maja Jensen.
Venskab under udvikling
Vi har alle erfaring med venskaber. Alligevel kan det være svært at beskrive relationen. Hvornår blev vi venner? Hvorfor blev vi venner? ...
Hvordan bruger vi vores modstandere til at styrke vores moral - både som individer og som samfund? Og kan vi overhovedet leve uden vores fjender, eller er de et nødvendigt onde? Dét bliver vi klogere på, når vi stiller skarpt på netop fjendskabet. Vi zoomer hertil ind på hvad et fjendskab egentligt indebærer, hvordan det udvikles og afvikles, og forskellen på de legende og de dødsensalvorlige fjendskaber - f.eks. dét vi ser i krigen i Ukraine. Medvirkende: Mikkel Thorup, idéhistoriker og professor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Fjendskabets potentiale
Hvordan bruger vi vores modstandere til at styrke vores moral - både som individer og som samfund? Og kan vi overhovedet leve uden vores ...
I dagens afsnit zoomer vi ind på organiske solceller - en teknologi, der i fremtiden kan være med til at sikre et mere bæredygtigt samfund. Vi forlader derfor studiet og tager til SDU i Sønderborg. Her bliver vi bl.a. klogere på hvad organiske solceller egentligt er? Hvordan de adskiller sig fra de solceller vi kender i dag? Hvor langt teknologien er allerede, og hvad der skal til for at den her helt tynde type solceller kan dække hustage, både, biler - og måske endda vores vinduer? Medvirkende: Professor Morten Madsen, leder af CAPE ved SDU i Sønderborg. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Organiske solceller - fremtidens vinduer kan fange energi
I dagens afsnit zoomer vi ind på organiske solceller - en teknologi, der i fremtiden kan være med til at sikre et mere bæ...
I Ugens Kraniebrud får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I søndagens program undersøger vi danskernes rolle som kolonimagt. Medvirkende: Benjamin Asmussen og Ruban Arockiam. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Ugens Kraniebrud - Rejsen til Ostindien og arven fra Vestindien
I Ugens Kraniebrud får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I søndagens program undersøger vi danskernes ...
I Ugens Kraniebrud får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I lørdagens program kan du høre om, hvorfor den danske retsstat er delvist baseret på følelser og mavefornemmelser. Så kaster vi et blik på, hvorfor der er så stor en overrepræsentation af mandelige eksperter i danske medier. Medvirkende: David Sausdal, Heino Kegel, Leila Trapp, Line Schmeltz og Anna Karina Kjeldsen. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Ugens Kraniebrud - Følelsernes retspolitik og de mandlige eksperter
I Ugens Kraniebrud får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I lørdagens program kan du høre ...
Sig "cheeeeese!" Et nyt projekt vil tage billeder af månen. Det vil nemlig give indblik i, hvordan månens skær udvikler sig henover en længere periode. Selvom det lyder mærkeligt, så kan det faktisk hjælpe os med at forudse klimaforandringer her på Jorden. I dagens Kraniebrud dykker vi ned i jordens genskær, friskfalden sne, meteorologiske tendenser og øl-kasse-formede rumkameraer. Gæst: Rene Fleron, project manager ved DTU Space, Peter Thejll, klimaforsker hos DMI og Marit-Solveig Seidenkrantz, professor ved Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet. Vært: Peter Løhde
I Singapore kan du allerede købe kød, der er dyrket i et laboratorium - såkaldt kultiveret kød. Måske går der ikke længe, før du også kan købe det her i Danmark, og det er umiddelbart godt nyt. Der er nemlig mange potentielle fordele ved denne nye kødtype - herunder et minimalt CO2-aftryk, færre marker skal bruges på dyrefoder, og du skal tilmed ikke bekymre dig om dyrevelfærd - med andre ord - der er tale om kød, som du kan spise med god samvittighed. Men vil det nogensinde kunne matche det rigtige kød i smag, udseende og konsistens? Kan forbrugerne overbevises om at købe kultiveret kød? Og hvad med landmændene - tager vi brødet ud af munden på dem? Alt dét finder vi ud af i dagens Kraniebrud, hvor vi taler med forskere fra Aarhus Universitet, der netop har modtaget 15 millioner til at forske i cellulære fødevarer. Medvirkende: Jette Feveile Young, lektor og forskningsgruppeleder ved Institut for fødevarer på Aarhus Universitet og Susanne Højlund Pedersen, lektor og leder af Afdeling for Antropologi ved Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
Liv, død – og porno. Det er noget af det, der er på spil i dagens Kraniebrud, når vi dykker ned i to litterære værker fra Kina. Det ene værk beskriver en mands lange nedtur før, under og efter den kinesiske kulturrevolution. Det andet er et 10-binds værk, der er kendt (og tidligere bandlyst) for sit pornografiske indhold. Begge er livsskildringer og fortæller den nære historie om livet i henholdsvis 1900- og 1500-tallets Kina. Medvirkende: Anne Wedell-Wedellsborg, professor emerita i kinesisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet. Vært: Maja Jensen
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I dagens afsnit kan du høre om krigshelten Anders Lassen, der kæmpede for de allierede under anden verdenskrig. Vi skal høre en antropologs svar på, hvad et 'indendørsmenneske' er og kigge nærmere på menneskets forhold til naturen. I anden halvdel bliver vi klogere på danskernes streamingvaner og hører om retsmedicin og mord i Danmark. Medvirkende: Thomas Harder, Cecilie Rubow, Hanne Bruun og Asser Hedegaard Thomsen. Vært: Tine Brinch Hansen
Den er kun halvt så stor som Jorden, men til gengæld er den blodrød. Planeten Mars har i generationer været genstand for menneskers fascination, fantasi og forgudelse. Og nu er den endelig indenfor vores rækkevidde. Inden for få år vil menneskeheden for første gang sætte foden på planetens overflade og plante flaget i den rustne jord. Men hvad vil det store skridt føre med sig? I dagens live-udsendelse af Kraniebrud ser vi nærmere på de hemmeligheder, som vores planetare nabo gemmer på og taler om, hvordan vi på sigt vil kunne leve og kolonisere den røde planet. Og selvfølgelig vender vi også spørgsmålet om, hvorvidt vores søsterplanet engang selv har huset liv. Medvirkende: Tina Ibsen, astrofysiker, forfatter og ekstern lektor ved Københavns Universitet og og Emilie Marley Siemssen, jurist med speciale i rumjura ved GomSpace. Vært: Peter Løhde
I dagens Kraniebrud tager vi på arbejde med retsmedicineren, når vi dykker ned i, hvordan man fastslår en dødsårsag. Hertil skal vi se nærmere på, hvordan man forsker i drab, og hvad vi kan bruge drabsepidemiologien til - både i obduktionsstuen, men også i retssalen. Vi dykker også ned i de fire mest almindelige drabsmetoder og bliver herunder bl.a. klogere på, hvorfor antallet af drab er faldende i Danmark. Medvirkende: Retsmediciner og ph.d. Asser Hedegaard Thomsen fra Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Det er nok de færreste, der dagligt kigger i TV-guiden for at se, hvad der kommer i fjernsynet i aften. Når der skal tændes for flimmerkassen vælger flere og flere nemlig i stedet at streame. Og antallet af udbydere er steget voldsomt over de seneste år. Det har skabt nye vilkår for de statsfinansierede medier som DR og TV2, der nu i endnu højere grad end tidligere skal konkurrere med kommercielle platforme som Netflix og Viaplay. Men hvad betyder den øgede konkurrence for public service-mediernes forpligtelser til at oplyse og underholde befolkningen - og hvordan har public service-begrebet ændret sig i den nye streaming-virkelighed? Det ser vi nærmere på i dagens Kraniebrud, hvor vi zapper ind på de nyeste tendenser i medieverdenen. Medvirkende: Hanne Bruun, professor i Medievidenskab ved Aarhus Universitet og Mads Møller Tommerup Andersen, adjunkt ved Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet. Vært: Peter Løhde
Hvis et kvarter af døgnet svarer til én procent af din tid, hvor meget af dit liv bruger du så egentligt udendørs? - Måske to til fire procent i hverdagene? Og hvad er det, der sker, idét vi - en gang imellem rent faktisk bevæger os udenfor? Hvad er det, naturen kan gøre ved os? Hvad er det, den kan røre i os? Og hvorfor er nogle mennesker mere forbundet med deres naturlige omgivelser end andre? Alt dét og meget mere skal vi blive klogere på i dagens antropologiske undersøgelse - på en rejse gennem det moderne indendørsmenneskes natur. Medvirkende: Cecilie Rubow, Lektor i Antropologi ved Københavns Universitet og forfatter til "Indendørsmenneskets natur". Vært: Emma Elisabeth Holtet
Anders Lassen blev kun 24 år gammel. Alligevel blev han én af Danmarks mest berømte krigshelte. Lassen kæmpede for de allierede, som britisk Raider, under anden verdenskrig, og her fik han intet mindre end tre gange Military cross og et Victoria kors. Men hvad var det, der drev denne unge dansker i kamp mod nazisterne? Hvorfor var Anders Lassen også en kontroversiel leder? Og hvordan kan fortællingen om en heltemodig, excentrisk og til tider voldelig godsejersøn, fortælle os om den danske besættelse og britiske krigsindsats? Medvirkende: Historiker og forfatter Thomas Harder. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I dagens afsnit kan du høre om, hvordan Taliban opstod og hvad deres magtovertagelse har betydet for kvinders rettigheder i Afghanistan. Vi skal høre om danske homoseksuelles udfordringer gennem 1900-tallet. Sidste halvdel stiller skarpt på, hvordan LGBTQ-personer er repræsenteret i litteraturen og hvad spanske erindringsromaner afslører om Spaniens fortid. Medvirkende: David Vestenskov, Dag Heede, Hans Lauge Hansen. Vært: Julie Harboe
Du kan træne din hjerne til at være bedre til at problemløse, huske, lære, håndtere stress og holde humøret oppe. Lyder det for godt til at være sandt? I dagens Kraniebrud fortæller vi dig hvordan. Lyt med når psykolog og specialpsykolog i psykiatri Louise Meldgaard Bruun gør os klogere på tænkning og kognition, og hvordan vi kan få skarpere tanker. Medvirkende: Louise Meldgaard Bruun, psykolog og specialpsykolog i psykiatri. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Hvordan kan en parodi-roman fyldt med falde på halen-komik samtidig være et samfundskritisk værk om censur, den spanske inkvisition og udsmidningen af jøder og muslimer? Og hvilken spansk forfatter startede bølgen med erindringsromaner om den spanske borgerkrig og frankismen i 00'erne? Det kan du få svarerne på i dag, når Kraniebrud tager fat på to vigtige spanske romaner, som på hver sin måde har belyst og diskuteret samtidens vigtigste problematikker og dilemmaer. Medvirkende: Hans Lauge Hansen, professor i spansk ved Aarhus Universitet. Vært: Maja Jensen
De støvede, grå skrivebordsskuffer kan gemme på en vaskeægte regnbuehistorie. Et hidtil glemt bibliotek af tidlige LGBT-fortællinger finder nemlig i disse år vej til de danske boghylder. Faktisk står vi lige nu midt i en renæssance for LGBT-litteraturen. For selvom mange af de glemte værker har tilbragt flere årtier på mørke lofter uden at blive læst, så har både læsere og forskere fået en fornyet interesse for de gamle regnbuefortællinger. Genudgivelsen af de tabte LGBT-bøger giver os nemlig adgang til en unik verden, vi ikke tidligere har haft indblik i. I dagens Kraniebrud sætter vi bogmærke ved nogle af de største genopdagede LGBT-værker og hvad vi kan lære at den hidtil ukendte litteratur. Medvirkende: Dag Heede, litteraturhistoriker og lektor ved SDU og Mads Møller Tommerup Andersen, adjunkt ved Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet. Vært: Peter Løhde
Hvis du bor i København, har du nok ikke kunnet undgå at lægge mærke til dem: Regnbueflagene, der i disse dage vejrer over Copenhagen Pride. En folkefest, der fejrer den seksuelle og kønsmæssige diversitet - men også en begivenhed, der står på skuldrene af en årelang kamp. I anledning af Copenhagen Pride kigger vi i dagens Kraniebrud nærmere på historien om de danske homoseksuelle. Fra forbud og udskamning til kærlighed og regnbueflag. Men er der overhovedet noget tilbage at kæmpe for, når det kommer til homoseksuelles rettigheder i Danmark? Og hvordan kommer fremtidens LGBT-kamp til at se ud? Det og meget mere søger vi svar på i dagens regnbuefarvede Kraniebrud. Medvirkende: Dag Heede, litteraturhistoriker og lektor ved SDU, journalist og forfatter Bjarne Henrik Lundis. Vært: Peter Løhde.
Talibans magtovertagelse i Afghanistan d. 15. august markerede enden på krigens kapitel i landets historiebog. Men det var langt fra enden på pinslerne for det tumultariske land. Efter et år med Taliban ved roret er kvinders friheder så godt som forsvundet og landet står nu midt i en af de værste humanitære kriser i moderne tid. Og fremtiden ser endnu mere dyster ud. I dagens Kraniebrud kigger vi tilbage på, hvordan landet har udviklet sig i løbet af det forgangne år og hvad der førte til de dramatiske begivenheder på denne dag sidste år. Medvirkende: David Vestenskov, cand. mag. i historie og Chefkonsulent ved Center for Stabiliseringsindsatser ved Forsvarsakademiet og Klaus Løkkegaard, sekretariatsleder hos DACAAR. Vært: Peter Løhde
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I dagens afsnit kan du høre om bæredygtig mode, om kunst og psykisk sygdom, om danskernes forhold til stegt flæsk og om hvordan vikingerne gik klædt. Medvirkende: Else Skjold, Mia Lejsted, Brian Benjamin Hansen, Caroline Nyvang, Ulla Mannering. Vært: Julie Harboe
Husker du nogle gange at kigge op om natten? Uanset årstiden kan stjernehimlen over os altid byde på noget interessant og smukt at kigge på. I dagens udgave af Kraniebrud giver vi dig en guide til, hvad det er værd at lægge nakken tilbage for i august måned. Medvirkende: Ole Eggers Bjælde, astrofysiker ved Aarhus Universitet. Vært: Anne Engedal.
I denne uge har Copenhagen Fashion Week fokus på bæredygtighed. I den anledning kigger Kraniebrud tilbage i historien for at finde inspiration til en grønnere tøjkultur. For i vores forfædres Danmark, der var der ikke noget der hed køb-og-smid-væk - tværtimod. I dagens program bliver vi derfor klogere på hvordan vores forfædre gik klædt - fra skindtøj og stof i vævet brændnælde til vikingernes import af luksusmaterialer. Hvad kan vi lære af fortiden? Lyt med når vi , på baggrund af Danmarks ældste tekstiler og dragter, strikker vores bud på fremtidens grønne tøj sammen. Medvirkende: Ulla Mannering, Ph.d. i forhistorisk arkæologi, tekstilekspert og forskningsprofessor MSO ved Nationalmuseet & Else Skjold, lektor i design og bæredygtighed ved Det Kongelige Akademi. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
Det var en sikker vinder, da danskerne i 2014, pegede på stegt flæsk med persillesovs som nationalret – en opskrift med rødder helt tilbage i 1800-tallets madkultur. Valget blev dengang kritiseret for bl.a. at være ekskluderende, usundt og kulinarisk uambitiøst, men skulle vi stemme i dag, er der en stor sandsynlighed for, at resultatet ville blive det samme. Dansk madkultur er nemlig en supertanker, der er vanskelig at slå ud af kurs, og når det endelig sker, er det ofte i forbindelse med kriser og krig. I dagens program, tager vi derfor på en kulinarisk tidsrejse for at prøve at forstå den danske madkulturs udvikling - helt fra 1800-tallets søbemad, til masser af gris på gaflen og frem til den kritiske forbruger, New Nordic Cuisine, klimakrisen og endelig - kultiveret kød, der dyrkes i laboratorier. For er klimakrisen mon dén brændende platform der skal til, for at rykke den danske madkultur i en grønnere retning? Og hvad fortæller madkulturen om både samtiden og fremtiden? Medvirkende: Caroline Nyvang, Seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek og forfatter til ”Stegt flæsk med persillesovs” og Jette Feveile Young, Lektor og forskergruppeleder på Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Røde streger og skulpturer er meget mere end bare maling og papmache. Det er et kendt mantra, at kunsten er et spejl for kunstneren og den virkelighed, de lever i. Men hvad sker der, når afsenderens forståelse af virkeligheden er forvrænget på grund af psykisk sygdom? I dagens Kraniebrud er vi taget forbi Museum Ovartaci i Aarhus for at blive klogere på den både gale og geniale kunstner, Ovartaci, der pt. er udstillet på den prestigefyldte Venedig Biennale. Medvirkende: Mia Lejsted, Museumsleder ved Museum Ovartaci og Brian Benjamin Hansen, forskningsmedarbejder ved Museum Ovartaci og postdoc ved Aarhus Universitet. Vært: Peter Løhde
Spotlys og catwalks, modeller og kameraer. I denne uge er det Copenhagen Fashion Week, og derfor ser Kraniebrud nærmere på modebranchen og modeugernes historie. For selvom sådan en uge er rig på både glamour, skønhed og fest, så er den faktisk også gravalvorlig, for mode er den fjerdestørste klimasynder i EU. Men der er store ændringer på vej – og du kan også være med til at skubbe på dem – og alligevel blive ved at se fantastisk ud. Lær hvordan, når Kraniebrud tager ind bag forhængene ved modeugen og bliv klogere på branchens historie og største udfordringer. Medvirkende: lektor i design og bæredygtighed ved det kongelige akademi, Else Skjold. Vært: Anne Engedal.
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I dagens afsnit tager vi på en tidsrejse op igennem Københavns historie, der byder på alt fra byudvikling til pest. Medvirkende: Hanna Dahlström, Vivi Lena Andersen, Rikke Simonsen, Peter Wessel Hansen, Jakob Ingemann Parby. Vært: Andrew Davidson
Hvis man i dag ser Storkøbenhavn fra luften, er det et pænt stort område, byen dækker, men hvis man blot går cirka 160 år tilbage, var det en meget mindre by. Men det ændrer sig, da ”voldene falder”, og der bliver givet tilladelse til at bygge udenfor de fæstningsvolde, der indtil da har været nødvendige for at beskytte byen mod fæle fjender, men som har mistet deres militære værdi. Så eksploderer byen i størrelse. Det kan du høre mere i dagens Kraniebrud, der er sidste afsnit i en serie på fem om Københavns historie. Medvirkende: Jakob Ingemann Parby, historiker og museumsinspektør ved Københavns Museum. Vært: Kasper Friis
Der er ikke meget at glæde sig over i dagens udgave af Kraniebrud, udover at Danmarks hovedstad overvinder alle de ulykker, der regner ned over byen i perioden 1700-1850. Og det var altså ikke småting, borgerne i København måtte igennem i de 150 år, for eksempel eliminerede en epidemi 1/3 af byens befolkning i løbet af et år, mens to store brande hver især åd mellem 25 og 33 procent af ejendommene i byen. Over fem programmer beskriver Kraniebrud Københavns historie, og dette er det fjerde program i serien. Medvirkende: Historiker og arkivar ved Københavns Stadsarkiv, Peter Wessel Hansen. Vært: Kasper Friis
Omkring år 1500 var København en trist middelalderby, men det lavede to Frederik’er og tre Christian’er om i de efterfølgende århundreder. Mange ved, at Christian den 4. fik opført adskillige markante bygninger og bydele, som stadig er vigtige dele af byen i dag, men også kongerne omkring ham i kongerækken havde travlt med at bygge. Kraniebrud sender i denne uge fem programmer om Københavns historie gennem små tusind år, og i dag handler det om perioden 1500-1700, hvor byen menes at have syvdoblet sit befolkningstal. Medvirkende: Museumsinspektør og arkæolog ved Københavns Museum, Rikke Simonsen. Vært: Kasper Friis
For de fleste er duften af fækalier ikke synderligt tiltrækkende, men er du arkæolog på udgravning i København, kan den faktisk få det helt store smil frem på dit ansigt. Det kan nemlig være tegn på mange hundrede år gammel menneskelig aktivitet og derfor præcis det, arkæologen leder efter. Det kan du høre om i dagens Kraniebrud, hvor vi dykker ned i vores hovedstads historie i årene 1200-1500. Programmet er en del af en serie i fem afsnit om København gennem 1000 år. Og foruden viden om, hvad møglagene gemte, kan du blandt andet også høre om en guldske til at grave ørevoks. Medvirkende: Arkæolog og leder af formidlingsafdelingen ved Københavns Museum, Vivi Lena Andersen. Vært: Kasper Friis
København har flere gange fejret byjubilæum med fest, flag og gratis kaffe til borgerne, men det har vist sig, at der skulle have været flere lys i lagkagen, for byen er en hel del ældre, end man hidtil har troet. Beviset på det fandt arkæologerne under Rådhuspladsen i forbindelse med udgravningen til Metroen. Kraniebrud tager i denne uge på rundtur i 1000 års københavnsk historie, og i dag handler det om byens etablering i vikingetiden. Men hvor tæt er arkæologerne på en endelig afklaring om, hvornår byen første gang kunne kaldes en by? Medvirkende: Museumsinspektør og arkæolog ved Københavns Museum, Hanna Dahlström. Vært: Kasper Friis