KRANIEBRUD
De tre videnskabsnørder Maja Jensen, Emma Holtet og Peter Løhde giver os hver dag overraskende og tankevækkende vinkler på alverdens fænomener, når de besøger forskellige videnskabsgrene for at komme bagom, ind i og rundt om dagens emne.
RSSSeneste Udsendelser
I Ugens Kraniebrud får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I søndagens program undersøger vi organiske solceller og konspirationsteorier. Medvirkende: Morten Madsen & Kaster Grotle Rasmussen. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Ugens Kraniebrud - Organiske solceller og konspirationsteorier
I Ugens Kraniebrud får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I søndagens program undersøger vi organiske ...
I Ugens Kraniebrud får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I lørdagens program kan du høre om venskab og fjendskab. Medvirkende: Jonas Holst og Mikkel Thorup. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Ugens Kraniebrud - Venskab og fjendskab
I Ugens Kraniebrud får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I lørdagens program kan du høre ...
Hjernen ældes allerede idét den er færdigudviklet, så turen ned af bakken begynder ret tidligt i livet. Heldigvis er er der massere vi kan gøre for - og med - en aldrende hjerne. Vi dykker derfor ned i konkrete øvelser, tips og tricks, så du kan holde gang i de små grå. Vi ser også nærmere på om der er sandhed i myterne om den aldrende hjerne, og zoomer hertil ind på synet på ældre i dag, og hvorfor der nu er kommet fokus på det grå guld? Medvirkende: Ole Lauridsen, forsker i læring og sprog & Lisbeth Marner, overlæge og forskningslektor på Bispebjerg Hospital. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Myter om den aldrende hjerne - sådan holder du øverste etage ved lige
Hjernen ældes allerede idét den er færdigudviklet, så turen ned af bakken begynder ret tidligt i livet. Heldigvis er er der massere ...
De nordiske lande er måske ikke de første, du kommer til at tænke på, når du hører ordet ’konspirationsteorier’. Du tænker måske på USA og Trump eller Rusland og Putin. Men i dag retter vi blikket mod os selv og vores nordiske naboer. Vi undersøger, hvordan konspirationsteorierne har udviklet sig gennem tiden, og hvilke begivenheder og samfundsudviklinger, der har påvirket de alternative sandheders udbredelseskraft i Norden. Og så bliver vi klogere på, hvordan vi kan blive bedre til at stå imod konspirationsteorierne, som vi kan støde på overalt: Både på nettet, blandt venner og nogle gange endda hos politikere. Medvirkende: Kasper Grotle Rasmussen, lektor på Institut for Sprog, Kultur, Historie og Kommunikation på Syddansk Universitet, og Rikke Peters, lektor på Historielab, en del af erhvervsakademiet og professionshøjskolen UCL. Vært: Maja Jensen.
Konspirationsteorier i Norden
De nordiske lande er måske ikke de første, du kommer til at tænke på, når du hører ordet ’konspirationsteorier’. ...
Vi har alle erfaring med venskaber. Alligevel kan det være svært at beskrive relationen. Hvornår blev vi venner? Hvorfor blev vi venner? Og hvordan har venskabet udviklet sig? I dagens Kraniebrud sætter vi venskabet under lup. I første halvdel af programmet undersøger vi, hvordan videnskaben og litteraturen har behandlet venskabet, og i anden halvdel ser vi mod filosofien, som kan gøre os klogere på, hvilken rolle modtagelse, ledsagelse og selverkendelse har for venskabets udvikling. Medvirkende: Claus Emmeche, lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, og Jonas Holst, lektor i filosofi på San Jorge universitet i Zaragoza, Spanien. Vært: Maja Jensen.
Venskab under udvikling
Vi har alle erfaring med venskaber. Alligevel kan det være svært at beskrive relationen. Hvornår blev vi venner? Hvorfor blev vi venner? ...
Hvordan bruger vi vores modstandere til at styrke vores moral - både som individer og som samfund? Og kan vi overhovedet leve uden vores fjender, eller er de et nødvendigt onde? Dét bliver vi klogere på, når vi stiller skarpt på netop fjendskabet. Vi zoomer hertil ind på hvad et fjendskab egentligt indebærer, hvordan det udvikles og afvikles, og forskellen på de legende og de dødsensalvorlige fjendskaber - f.eks. dét vi ser i krigen i Ukraine. Medvirkende: Mikkel Thorup, idéhistoriker og professor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Fjendskabets potentiale
Hvordan bruger vi vores modstandere til at styrke vores moral - både som individer og som samfund? Og kan vi overhovedet leve uden vores ...
I dagens afsnit zoomer vi ind på organiske solceller - en teknologi, der i fremtiden kan være med til at sikre et mere bæredygtigt samfund. Vi forlader derfor studiet og tager til SDU i Sønderborg. Her bliver vi bl.a. klogere på hvad organiske solceller egentligt er? Hvordan de adskiller sig fra de solceller vi kender i dag? Hvor langt teknologien er allerede, og hvad der skal til for at den her helt tynde type solceller kan dække hustage, både, biler - og måske endda vores vinduer? Medvirkende: Professor Morten Madsen, leder af CAPE ved SDU i Sønderborg. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Organiske solceller - fremtidens vinduer kan fange energi
I dagens afsnit zoomer vi ind på organiske solceller - en teknologi, der i fremtiden kan være med til at sikre et mere bæ...
I Ugens Kraniebrud får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I søndagens program undersøger vi danskernes rolle som kolonimagt. Medvirkende: Benjamin Asmussen og Ruban Arockiam. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Ugens Kraniebrud - Rejsen til Ostindien og arven fra Vestindien
I Ugens Kraniebrud får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I søndagens program undersøger vi danskernes ...
I Ugens Kraniebrud får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I lørdagens program kan du høre om, hvorfor den danske retsstat er delvist baseret på følelser og mavefornemmelser. Så kaster vi et blik på, hvorfor der er så stor en overrepræsentation af mandelige eksperter i danske medier. Medvirkende: David Sausdal, Heino Kegel, Leila Trapp, Line Schmeltz og Anna Karina Kjeldsen. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Ugens Kraniebrud - Følelsernes retspolitik og de mandlige eksperter
I Ugens Kraniebrud får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I lørdagens program kan du høre ...
Når vi taler om de 200.000 tyskere, der kom hertil ved slutningen af anden verdenskrig, der fremhæves det ofte, hvor dårligt vi tog imod dem. Men er det en rimelig beskrivelse af begivenhederne i en tid hvor danskerne, både ressource- og følelsesmæssigt, var mærket af besættelsesårene? I dagens program bliver vi klogere på hvordan den danske stat håndterede de mange tyskere, hvordan befolkningen reagerede, samt hvorfor man gav sig i kast med at demokratisere dem? Hertil dykker vi også ned i hvordan det danske mindretal syd for grænsen blev behandlet i årene efter krigen. Medvirkende: John V. Jensen, museumsinspektør ved Vardemuseerene & Mogens Rostgaard Nissen, forskningsleder ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Da tyskerne kom - Danmarks største flygtningekrise
Når vi taler om de 200.000 tyskere, der kom hertil ved slutningen af anden verdenskrig, der fremhæves det ofte, hvor dårligt vi tog ...
Over fire afsnit forsøger jeg at undersøge, hvor ”vi” kommer fra. Men hvem er ”vi” og hvor langt skal vi kigge tilbage? I dette andet afsnit ser vi på livet og mennesket. Livets opståen hjælper professor i biologi Kai Finster os med at forstå – han forklarer, hvordan det kan være, vi ved så lidt. Menneskets historie ser vi på med antropologens briller. Her hjælper Ole Højris os med at forstå, hvordan videnskaben har fortalt og forklaret menneskets udvikling gennem tiden. For den fortælling har tidligere fortalt meget om samfundet – men hvad siger den fortælling, vi har om menneskets oprindelse i dag, om os og den tid vi lever i? Vært: Emil Hoffmann Nielsen.
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I dagens afsnit tager vi fat på de danske hundedyr og kaster et blik på de hemmelighedsfulde efterretningstjenester. Vi tager på en tur rundt i vores solsystem og kigger på universets oprindelse. Til sidst kan du høre om designtænkning, der blandt andet bruges i det danske sundhedsvæsen. Medvirkende: Sussi Pagh, Thomas Wegener Friis, Ole Eggers Bjælde og Ida Engholm. Vært: Julie Meldgaard Harboe.
Vi kommer ikke udenom relationer. De er en del af livet på godt og ondt, og Kraniebrud ser blandt andet nærmere på, hvad parforholds-relationen og venskabet som relation betyder for os, og hvordan vi bedst vedligeholder dem. Og så ser vi nærmere på, hvad der sker, når vi finder os selv uden relationer, og det er ensomheden, der fylder. Medvirkende: Psykolog, Asger Neuman, og psykolog og seniorforsker ved forsknings- og konsulenthuset Defactum under Region Midtjylland, Mathias Lasgaard. Værter: Ditte Maj Gregersen og Emma Elisabeth Holtet.
Vi designer vores fremtid lige nu - og det kan blandt andet ske ved hjælp af designtænkning - men hvad betyder det? Hvordan er begrebet opstået? Og hvornår kan noget egentlig betegnes som design? Vi kigger nærmere på forskningen i fænomenet, og bliver - gennem et projekt der forsøger at give os et indblik i fremtidens sundhedsvæsen - også klogere på, hvordan man i praksis gør brug af metoden. For kan designtænkning virkelig hjælpe os med at tegne en lysere fremtid for kloden? Det bliver vi klogere på i dagens program. Medvirkende: Professor og forfatter Ida Engholm fra Det Kongelige Akademi & Oskar Stokholm Østergaard fra Dansk Design Center. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
Over fire afsnit forsøger jeg at undersøge, hvor ”vi” kommer fra. Men hvem er ”vi” og hvor langt skal vi kigge tilbage? I dette første afsnit tager vi de meget lange linjer. Vi ser tilbage på først universets og siden vores eget lille undselige solsystems oprindelse. Astrofysiker Ole Eggers Bjælde fra Aarhus Universitet giver fortællingen om altings tilblivelse fra Big Bang og frem til den planet, vi står på i dag. En rejse på milliarder af år og ufattelige afstande. Og Thomas Greve fortæller om James Webb rumteleskopet. Vært: Emil Hoffmann Nielsen.
Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, er varetægtsfængslet under mistanke for at røbe statshemmeligheder, og risikerer hermed op til 12 års fængsel. En sag, der mildest talt har fyldt i både indland og udland de seneste uger. I den anledning dykker vi i dagens Kraniebrud ned i efterretningstjenester: Hvorfor har vi dem? Hvordan er dynamikken og samarbejdet mellem efterretningstjenesterne, politikerne, pressen m.v.? Og hvordan spiller hemmeligheder og mørklægning - i sikkerhedens navn - sammen med demokratiske principper? Medvirkende: Thomas Wegener Friis, Jon Thulstrup & Asbjørn Carbuhn Aae. Vært: Emma Elisabeth Holtet
I de seneste år har den danske ræv fået selskab - den er ikke længere det eneste hundedyr her i landet, for hele 3 andre arter er dukket op: Ulven, guldsjakalen og mårhunden. Men hvor både ulven og guldsjakalen har fået opholdstilladelse, så klassificeres mårhunden som en invasiv art, og den er hermed ikke velkommen i den danske natur. I dagens program dykker vi ned i de fire hundedyrs karakteristika, deres slægtsskab, indvandringshistorie og jagtlovgivningen ift. de enkelte arter. Vi dykker også ned i et aktuelt forskningsprojekt, der skal undersøge mårhundens indflydelse på bestanden af danske vadefugle, og så skal vi et smut med ud i skoven - på jagt efter en såkaldt "Judas mårhund". Medvirkende: Seniorforsker Sussi Pagh, Aalborg Universitet, Lærke Sofie Glerup og Emil Skovgaard Brandtoft, feltreportere på Vildspor. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I dagens afsnit kan du først høre om det hvide snit. Så skal vi se nærmere på, hvad der sker i den forkølede krop. Vi bliver klogere på, hvad frie data er og til sidst dykker vi ned i børns sociale behov og adfærd. Medvirkende: Jesper Vaczy Kragh, Peter Ellekvist, Morten Lind, Peter Krøjgaard & John Aasted Halse. Vært: Julie Meldgaard Harboe.
Shit mand, what to do? Vores sprog invaderes, og der er ingen diplomati eller grænsebevogtning – hvad skal der blive af ”rød grød med fløde” – hvad skal vi gøre?! Ro på! Start med at lytte til Kraniebruds Fredagslive og bliv klogere på, hvad det egentligt er, der truer vores modersmål. Vi skal blandt andet omkring, hvordan vi kan værne om det danske sprog – der er faktisk nogle, der holder hånd i hanke med det… og hvor nødvendigt er det? I sidste ende er det jo os som sprogbrugere, der har magten. Medvirkende: Ole Lauridsen, sprogforsker. Vært: Ditte Maj Gregersen.
I dag i Kraniebrud bliver vi klogere på børn som sociale væsner og de voksnes rolle i den proces. Vi dykker ned i, hvilken rolle gruppen spiller for det ældre barn, og om vennerne kan komme til at fylde så meget, at der ikke er plads til forældrene – og hvad kan det komme til at betyde, når man er i gang med at udvikle sig som socialt væsen? Medvirkende: Professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet, Peter Krøjgaard, og psykolog, forfatter og tidligere formand for Børns Vilkår, John Aasted Halse. Vært: Ditte Maj Gregersen.
Det er nærmest som sådan en børne-gåde: hvad er det, man kan blive rigere af at give væk? Svaret er data! Og det er lige præcis det, der sker, når ikke-personfølsomme data fra offentlige registre gøres tilgængelige for os alle sammen. I Kraniebrud i dag bliver vi klogere på, hvad frie data er, hvad vi kan bruge dem til, og hvad det betyder for os og for samfundet, når det offentlige sætter data fri. Medvirkende: Morten Lind, konsulent hos Septima og tidligere seniorkonsulent hos Kort- & Matrikelstyrelsen, Morten Thaarup, afdelingschef for Data og Rådgivning ved DMI og Christian Villum, Open Knowledge Foundation, iværksætter og digital strategikonsulent Vært: Ditte Maj Gregersen
Det er ikke bare omikron-varianten, der florerer i Danmark her i januar, for lige nu er det også sæson for almindelig forkølelse. De kolde måneder er nemlig snottens og hostens højtid, og i dagens program dykker vi derfor ned i vinterens irriterende følgesvend. Hvad sker der i kroppen, når vi smittes? Og hvorfor er det netop i vintermånederne, at vi er særligt udsatte for at blive ramt? Vi ser også nærmere på, hvad du kan gøre for at undgå smitte, samt hvilke behandlingsmuligheder der egentligt er - c-vitamin, hvidløg eller kosttilskud - er der noget, der virker? Medvirkende: Overlæge Peter Ellekvist, Herlev Hospital og Morten Arnika Skydsgaard, historiker, læge og museumsinspektør på Steno Museet i Aarhus. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
Det hvide snit var engang en udbredt behandlingsmetode og et symptom på en psykiatri, der var helt anderledes, end den vi kender i dag. Når det er sagt, så udfører man lige nu, rundt om i verden, endnu engang dét man kalder "neurointerventioner," om end helt andre slags end det hvide snit. Men hvorfor gør vi det? Og hvordan sikrer vi os at de ulykkeligheder, som datidens psykokirugi medførte, ikke sker igen? Jesper Vaczy Kragh er ph.d. i medicinhistorie og forfatter til en række bøger om psykiatri og udsatte gruppers historie, og han guider os igennem dagens emne i denne omgang Kraniebrud. Medvirkende: Jesper Vaczy Kragh. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I dagens afsnit kan du blive klogere på læsefællesskaber og uenighedsfællesskaber. Så skal vi kaste et blik på transgenerationel epigenetik og nedarvede traumer. Til sidst skal vi høre om vikingesprog. Medvirkende: Helene Forsberg-Madsen, Ulla Højmark Jensen, Lene Kofoed Rasmussen, Tobias Wang & Michael Lerche Nielsen. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Ville mennesket nogensinde have klaret den, hvis vi ikke havde leget både med og uden legetøj? I dag i Kraniebruds Fredagslive bliver vi klogere på, hvordan legetøj har boostet menneskets kognitive evolution - og at tiden er inde til at tage legen alvorligt (men ikke ALT for alvorligt!). Medvirkende: Professor i arkæologi på Moesgaard Museum, Felix Riede og legeforsker, ph.d. og adjunkt i leg og kognition på Aarhus Universitet, Marc Malmdorf Andersen. Vært: Ditte Maj Gregersen.
Kraniebrud dykker ned i vikingesprog, og ser nærmere på, hvad det har betydet, at vi faktisk havde et stort fælles sprog i vikingetiden, som kunne tales og forstås i hele Norden. Det har nemlig præget vores danske sprog helt op til i dag. Så med tungen lige i munden, springer vi ud i fortunge-R’er, kasus, og bliver klogere på hvor vores dialekter stammer fra. Medvirkende: Michael Lerche Nielsen, sproghistoriker og lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet og Annette Lassen, sagaforsker ved Københavns Universitet og Arne Magnusson Instituttet i Reykjavik. Vært: Ditte Maj Gregersen.
Hvis din bedstemor eller bedstefar har oplevet sult, krig eller andre traumer i deres liv, kan det så påvirke din genetik? Det søger vi svar på i dagens Kraniebrud, hvor vi sammen med professor Tobias Wang dykker ned i den transgenerationelle epigenetik - et forskningsfelt i rivende udvikling. Vi tager også tilbage i videnskabshistorien og den klassiske genetik - for hvornår begyndte vi egentlig at forstå, hvordan vores arvemasse bliver til, og hvad er det, der sker, når gener videregives? Medvirkende: Tobias Wang, professor i zoofysiologi ved Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
I dag dykker Kraniebrud ned i, hvorfor er det vigtigt at kunne være uenige, og hvorfor uenigheden skal have bedre plads i vores skoler. For uenighed skal læres og dyrkes, for at vi kan skabe plads til hinanden. Medvirkende: Ulla Højmark Jensen, docent og leder af forskningsprogrammet ”Uddannelsesmobilitet og læringsfællesskaber” ved Center for Skole & Læring på professionshøjskolen Absalon, Lene Kofoed Rasmussen, Kultursociolog og lektor, phd., Professionshøjskolen Absalon og Michael Bang Sørensen, lektor på Det frie Gymnasium. Vært: Ditte Maj Gregersen
I et forskningsprojekt om sårbare unge og deres deltagelse i læsefællesskaber har forskning og praksis skabt vekselvirkning, og vi dykker ned i, hvordan læsefællesskaber skaber empowerment og bliver trædesten for de mennesker, der deltager i dem. Medvirkende: Helene Forsberg-Madsen, programchef hos Læseforeningen, Charlotte Ettrup Christiansen, Ph.d. og forsker ved Regionshospitalet Silkeborg og Sebastian Nyboe, læseguide. Vært: Ditte Maj Gregersen
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I dagens afsnit skal vi høre om den menneskelige ondskab og om retsmedicin. Vi skal lære om slangers evne til at gro muskler, mens de ligger stille og så skal vi snuse til et nyt forskningsprojekt, der kan lære os om sansernes betydning for læseoplevelsen og vores brug af lydbøger. Medvirkende: Mathias Clasen, Asser Thomsen, Tobias Wang, Ayoe Quist Henkel og Birgitte Stougaard Pedersen. Vært: Julie Meldgaard Harboe
I dagens liveudgave af Kraniebrud, dykker vi ned i Danmarks bidrag til rumekspeditioner gennem tiden. For når vi danskere tænker på vores nations ekspeditionshistorie, så falder tankerne ellers ofte på polarekspeditioner med galpende hunde, bidende kulde og et landkort, der skulle tegnes færdigt. Men i dagens program dykker vi ned i Danmarks bidrag til nogle af nyere tids vildeste ekspeditioner - nemlig dem, der foregår ude i rummet. Medvirkende: Astrofysiker Ole Eggers Bjælde & Kristian Hvidtfeldt Nielsen, lektor i videnskabsstudier ved Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet.
Fakturaer i et firma er ikke endemålet for forskning – men der er masser af universitetsforskning, der kommer ud og gør gavn i samfundet via firmaer. I dagens Kraniebrud tager vi en tur gennem nogen af vores tidligere programmer og finder eksempler på, hvordan forskning kan blive til produkter. Medvirkende: Torsten Freltoft, Henrik Bruus, Rikke Heidemann Olsen, Andreas Hougaard Laustsen, Simon Lajboschitz, Lisa Smith og Peter Bøggild. Vært: Emil Hoffmann Nielsen.
De senere år har den klassiske trykte bog fået selskab af en række nye digitale venner. Men er det det samme at læse en e-bog som en fysisk bog? Er læsning den samme evne, når den foregår med ørene som med øjnene? Det skal vi forsøge at svare på i dagens Kraniebrud, hvor vi får besøg af forskerne bag et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet. Et projekt, der kan hjælpe os med at forstå, hvad de nye bøger gør ved vores læsning – og hvordan vi faktisk kan bruge dem til at gøre os selv og vores børn til mere demokratiske læsere i fremtiden.
Hvad kan mennesker lære af nogle af verdens eksotiske dyrs særeste evner? Kraniebrud får besøg af zoofysiolog Tobias Wang til en snak om nogle af de seje ting, dyrene kan - og hvorfor det giver mening at lave forsøg med andet end bare hvide mus. Hør hvordan f.eks. slanger og bjørne kan hjælpe os mennesker med alt fra rumrejser til sultovervindelse. Vært: Anne Engedal
Mellem jul (og lidt efter) nytår vil Kraniebruds vikar, Andrew Davidson, gennemgå en række monstre med horror-eksperten, Mathias Clasen. I sjette og sidste udsendelse handler det om at se indad, vi skal nemlig se nærmere på, når mennesket er et monster. Medvirkende: Mathias Clasen, leder af Recreational Fear Lab, Jakob Tolstrup, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Asser Thomsen, speciallæge ved institut for retsmedicin på Aarhus Universitet. Vært: Andrew Davidson
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I dagens afsnit er der dømt monster-tema, for vi tager zombien, vampyren, varulven, dæmonen og spøgelset under kærlig behandling. Medvirkende: Mathias Clasen, Emil Skovgaard Brandtoft, Ole Eggers Bjælde. Vært: Julie Meldgaard Harboe