KRANIEBRUD
De tre videnskabsnørder Maja Jensen, Emma Holtet og Peter Løhde giver os hver dag overraskende og tankevækkende vinkler på alverdens fænomener, når de besøger forskellige videnskabsgrene for at komme bagom, ind i og rundt om dagens emne.
RSSSeneste Udsendelser
Lige nu fylder salget af platformen Pornhub i medierne. I den anledning dykker vi ned i pornoens DNA. For hvornår er noget egentligt porno? For at finde ud af det, ser vi både på det hårde og det bløde, på historisk porno i arkæologiske samlinger og på nutidens porno - en teknologisk muskel, der sender deepfake videoer og meget andet ud i virkeligheden. Pornoen klæder os af, men hvad siger den om os? Hvad gemmer sig under overfladen? Dét bliver vi klogere på i dagens afsnit af Kraniebrud. Medvirkende: Sociolog og pornoforsker Sidsel Harder. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Porno & det der gemmer sig under overfladen
Lige nu fylder salget af platformen Pornhub i medierne. I den anledning dykker vi ned i pornoens DNA. For hvornår er noget egentligt porno? ...
Hvornår har du sidst bedt en bøn eller talt med nogen om meningen med livet? En nyligt publiceret kortlægning viser, at mere end fire ud af fem danskere har åndelige og eksistentielle behov. Så selvom det kan være svært at tale om i det danske, sekulære samfund, så bør vi blive bedre til at tage de store snakke og aftabuisere tro og åndelighed – også for vores helbreds skyld. I dagens program har vi inviteret en af forskerne fra kortlægningen i studiet til en snak om åndelige og eksistentielle behov, og hvordan vi kan blive bedre til at tale om dem. Medvirkende: Tobias Anker Stripp, Læge og ph.d.-studerende, og Niels Christian Hvidt, professor. Begge er fra Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet. Vært: Maja Jensen.
Danskernes behov for åndelighed er større, end du tror
Hvornår har du sidst bedt en bøn eller talt med nogen om meningen med livet? En nyligt publiceret kortlægning viser, at mere ...
Det er kun en tyvendedel af universet, som vi kan se med det blotte øje. De resterende 95 % består nemlig af mørkt stof og mørk energi, som er nogle af videnskabens allerstørste mysterier. Men til sommer drager rumteleskopet Euclid ud på en 1.500.000 kilometer i jagten på svar. Den skal nemlig kortlægge alt det, som vi ikke kan se, men som vi ved eksisterer. Og det hele sker med et dansk bidrag ombord. Medvirkende: Kristian Pedersen, dekan ved Naturvidenskabeligt Fakultet på Aarhus Universitet og medlem af ESA's Styregruppe. Vært: Peter Løhde.
Rumteleskopet Euclid skal besvare universets største spørgsmål
Det er kun en tyvendedel af universet, som vi kan se med det blotte øje. De resterende 95 % består nemlig af mørkt stof ...
I år er det 100 år siden, kvindehjemmet på Sprogø blev oprettet. Anstalten skulle hjælpe kvinderne, men også beskytte samfundet mod de ustyrlige kvinder og deres seksualitet. I programmet undersøger vi, hvad der lå til grund for oprettelsen af kvindehjemmet, hvordan forholdene var for kvinderne på øen, og hvilke konsekvenser det har haft for kvinderne, at de kom under åndssvageforsorgen. Vi taler også med en af manuskriptforfatterne på den nye film Ustyrlig, som er baseret på historien om kvindehjemmet på Sprogø. Medvirkende: Jesper Vaczy Kragh, ph.d. i medicinhistorie og forfatter, og Sara Isabella Jønsson, manuskriptforfatter. Vært: Maja Jensen.
Sprogø: Historien om Danmarks 'ustyrlige' kvinder
I år er det 100 år siden, kvindehjemmet på Sprogø blev oprettet. Anstalten skulle hjælpe kvinderne, men også beskytte samfundet mod de ustyrlige ...
I Ugens Kraniebrud får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I søndagens program undersøger vi organiske solceller og konspirationsteorier. Medvirkende: Morten Madsen & Kaster Grotle Rasmussen. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Ugens Kraniebrud - Organiske solceller og konspirationsteorier
I Ugens Kraniebrud får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I søndagens program undersøger vi organiske ...
I Ugens Kraniebrud får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I lørdagens program kan du høre om venskab og fjendskab. Medvirkende: Jonas Holst og Mikkel Thorup. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Ugens Kraniebrud - Venskab og fjendskab
I Ugens Kraniebrud får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I lørdagens program kan du høre ...
Hjernen ældes allerede idét den er færdigudviklet, så turen ned af bakken begynder ret tidligt i livet. Heldigvis er er der massere vi kan gøre for - og med - en aldrende hjerne. Vi dykker derfor ned i konkrete øvelser, tips og tricks, så du kan holde gang i de små grå. Vi ser også nærmere på om der er sandhed i myterne om den aldrende hjerne, og zoomer hertil ind på synet på ældre i dag, og hvorfor der nu er kommet fokus på det grå guld? Medvirkende: Ole Lauridsen, forsker i læring og sprog & Lisbeth Marner, overlæge og forskningslektor på Bispebjerg Hospital. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Myter om den aldrende hjerne - sådan holder du øverste etage ved lige
Hjernen ældes allerede idét den er færdigudviklet, så turen ned af bakken begynder ret tidligt i livet. Heldigvis er er der massere ...
De nordiske lande er måske ikke de første, du kommer til at tænke på, når du hører ordet ’konspirationsteorier’. Du tænker måske på USA og Trump eller Rusland og Putin. Men i dag retter vi blikket mod os selv og vores nordiske naboer. Vi undersøger, hvordan konspirationsteorierne har udviklet sig gennem tiden, og hvilke begivenheder og samfundsudviklinger, der har påvirket de alternative sandheders udbredelseskraft i Norden. Og så bliver vi klogere på, hvordan vi kan blive bedre til at stå imod konspirationsteorierne, som vi kan støde på overalt: Både på nettet, blandt venner og nogle gange endda hos politikere. Medvirkende: Kasper Grotle Rasmussen, lektor på Institut for Sprog, Kultur, Historie og Kommunikation på Syddansk Universitet, og Rikke Peters, lektor på Historielab, en del af erhvervsakademiet og professionshøjskolen UCL. Vært: Maja Jensen.
Konspirationsteorier i Norden
De nordiske lande er måske ikke de første, du kommer til at tænke på, når du hører ordet ’konspirationsteorier’. ...
Vi har alle erfaring med venskaber. Alligevel kan det være svært at beskrive relationen. Hvornår blev vi venner? Hvorfor blev vi venner? Og hvordan har venskabet udviklet sig? I dagens Kraniebrud sætter vi venskabet under lup. I første halvdel af programmet undersøger vi, hvordan videnskaben og litteraturen har behandlet venskabet, og i anden halvdel ser vi mod filosofien, som kan gøre os klogere på, hvilken rolle modtagelse, ledsagelse og selverkendelse har for venskabets udvikling. Medvirkende: Claus Emmeche, lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, og Jonas Holst, lektor i filosofi på San Jorge universitet i Zaragoza, Spanien. Vært: Maja Jensen.
Venskab under udvikling
Vi har alle erfaring med venskaber. Alligevel kan det være svært at beskrive relationen. Hvornår blev vi venner? Hvorfor blev vi venner? ...
Hvordan bruger vi vores modstandere til at styrke vores moral - både som individer og som samfund? Og kan vi overhovedet leve uden vores fjender, eller er de et nødvendigt onde? Dét bliver vi klogere på, når vi stiller skarpt på netop fjendskabet. Vi zoomer hertil ind på hvad et fjendskab egentligt indebærer, hvordan det udvikles og afvikles, og forskellen på de legende og de dødsensalvorlige fjendskaber - f.eks. dét vi ser i krigen i Ukraine. Medvirkende: Mikkel Thorup, idéhistoriker og professor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Fjendskabets potentiale
Hvordan bruger vi vores modstandere til at styrke vores moral - både som individer og som samfund? Og kan vi overhovedet leve uden vores ...
Spis sundt, stop med at ryge og undgå kræftfremkaldende stoffer. Der findes rigeligt med gode råd til, hvordan du undgår at få kræft. Men desværre findes der ingen garantier i cancerens verden. Faktisk er det kun fire ud af ti kræfttilfælde, hvor der direkte kan trækkes tråd til patientens egne valg. I de resterende tilfælde er det et spil af tilfældigheder, som vi ikke har nogen jordisk mulighed for at kontrollere. I dagens Kraniebrud kigger vi nærmere på netop nogle af de bagvedliggende og ustyrlige faktorer, der afgør, hvorvidt vi får kræft. Og så taler vi også om, hvorvidt man kan påvirke tilfældighederne for at mindske risikoen. Medvirkende: Læge og kræftforsker Maren Weischer, psykolog Maren Moltsen fra kræftrådgivningen i Aalborg og Dunja Hansen. Vært: Peter Løhde
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I dagens afsnit dykker vi i forbindelse med det kommende folketingsvalg ned i både Socialdemokratiet og Venstres historie. Vi har også undersøgt, hvordan Cubakrisens atomfrygt trækker tråde til nutiden. Og så er vi blevet klogere på, hvordan retsmedicinsk forskning i kvindedrab kan hjælpe til at forudsige og forebygge dem. Medvirkende: Søren Kolstrup, Casper Andersen, Flemming Juul Christiansen, Line Vaaben og Asser Hedegaard Thomsen. Vært: Tine Brinch Hansen
Den (u)hyggelige Halloween har taget Danmark med storm siden traditionen gjorde sit indtog omkring år 2000. I dagens liveudgave af Kraniebrud gør vi os klar til årets gyser-fest ved at lære dig alt dét, du bør vide om Halloween. Derfor får vi besøg i studiet af historiker og forfatter Søren Hein Rasmussen, som har en særlig interesse for fortidens mørke, drabelige fortællinger. Medvirkende: Historiker Søren Hein Rasmussen & Horrorforsker Mathias Clasen. Vært: Emma Elisabeth Holtet
536 kvinder er blevet dræbt i Danmark mellem 1992 og 2016. Langt de fleste er dræbt i deres eget hjem og stort set altid af en mand i deres familie eller blandt deres nærmeste. Men forskere har nu kortlagt faktorer, der øger risikoen for drab på kvinder – og hermed er der mulighed for at forudsige og forebygge dem. I dagens program har vi besøg af journalist Line Vaaben og retsmediciner og forsker Asser Hedegård Thomsen, der netop er udkommet med "Kvindedrab - En forudsigelig forbrydelse". I bogen gennemgår de, hvad vi i dag ved om drab på kvinder. Herunder bliver vi bl.a. klogere på, hvorfor partnerdrabet er det hyppigste kvindedrab, og hvorfor domstolene tidligere har slækket på fængselstiden og givet "ægtefællerabat", når mændenes straf skulle udmåles. Medvirkende: Journalist Line Vaaben & retsmediciner og forsker Asser Hedegaard Thomsen. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Ved folketingsvalget 1. november kæmper tre politikere om at blive Danmarks næste statsminister. I den anledning stiller Kraniebrud skarpt på de tre partier, som stiller op med en statsministerkandidat. I dagens program handler det om Venstre. Hvordan udvidede Venstre deres vælgergruppe? Hvad har formet partiet gennem tiden? Og er Venstre stadig landmandens parti i dag? Lyt med og få svaret i Kraniebrud. Medvirkende: Flemming Juul Christiansen, lektor i samfundsvidenskab på RUC. Vært: Maja Jensen
Efter 60 år er Cubakrisens spøgelse genopstået fra døden. I 1962 blev atomkrigen næsten en realitet, da Cubakrisen fik hele verden til at holde vejret. Kun ved hjælp af diplomati, kommunikation og internationalt samarbejde undgik vi den tredje verdenskrig. Alligevel spøger Cubakrisens spørgsmål stadig den dag i dag. For i 2022 taler vi nu igen om atomfrygt, krig og grænsen mellem øst og vest. I anledning af 60-året for Cubakrisens afslutning ser vi i dagens live-udsendelse af Kraniebrud nærmere på, hvad vi kan lære af den historiske krise den dag i dag. Og så ser vi nærmere på, om vi igen er på vej mod cubakrise-lignende tilstande. Medvirkende: Casper Andersen, lektor ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet og Aske Hennelund Nielsen, post doc ved Chair for Science, Technology and Gender Studies på Friedrich-Alexander Universität. Vært: Peter Løhde.
Ved folketingsvalget 1. november kæmper tre politikere om at blive Danmarks næste statsminister. I den anledning stiller Kraniebrud skarpt på de tre partier, som stiller op med en statsministerkandidat. I dagens program handler det om Socialdemokratiet. Hvad var partiets politiske mission og vision, da det blev dannet? Hvilken rolle har socialdemokraterne spilet for den danske velfærdsstat? Og hvornår begyndte partiets højredrejning? Det kan du få svar på, når vi dykker ned i Socialdemokratiets historie. Medvirkende: Søren Kolstrup, historiker og forfatter. Vært: Maja Jensen
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I dagens afsnit dykker vi ned i, hvordan musik kan hjælpe os til at sove bedre. Vi undersøger Det Konservative Folkeparti og bliver klogere på, hvilken rolle Søren Pape Poulsen har spillet for partiets politik. Herefter skal vi høre om konsekvenserne af de stigende havniveauer for til sidst at slutte af med et grin, når vi skal lytte til en masse platte farjokes. Medvirkende: Helle Nystrup Lund, Kira Vibe Jespersen, Niels Wium Olesen, Jens Hesselbjerg Christensen, Marc Hye Knudsen og Torben Chris. Vært: Tine Brinch Hansen
Bliver du mødt af korslagte arme og et suk, når du fortæller din teenager en vittighed? Eller synes du omvendt, at din far er super pinlig, når han igen skraldgriner af sine egne, gamle jokes? Der er måske en grund til begge dele. For de platte, usjove ordspil - eller farjokes som de populært kaldes - udgør nemlig en særlig lege-dynamik mellem forælder og barn. Og derfor er det faktisk med vilje, at vittighederne er virkelig vandede. Sammen med humorforsker Marc Hye Knudsen undersøger vi i dagens program, hvorfor fædres humor er i en klasse for sig. Derudover får vi selskab af komikeren Torben Chris, der selv er storproducent af farjokes. Og så fortæller vi selvfølgelig masser af "sjove" vittigheder. Medvirkende: Marc Hye Knudsen, humorforsker og lab manager ved Aarhus Universitets Cognition and Behaviourlab og Komiker Torben Chris. Vært: Peter Løhde.
Isen smelter, og havet stiger. Men hvor meget? Og hvor hurtigt? Det er stadig en gåde for forskerne. I dagens Kraniebrud ser vi nærmere på, hvordan forskerne regner ud, hvor meget havniveauet vil stige i fremtiden. Og hvad vil der egentlig ske, hvis Thwaites-gletsjeren på Antarktis – som bliver kaldt dommedagsgletsjeren – smelter? Det får du svaret på i dagens program. Medvirkende: Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, og Morten Andreas Dahl Larsen, Seniorforsker ved DTU Management. Vært: Maja Jensen.
Ved folketingsvalget 1. november kæmper tre politikere om at blive Danmarks næste statsminister. I den anledning stiller Kraniebrud skarpt på de tre partier, som stiller op med en statsministerkandidat. I dagens program handler det om Det Konservative Folkeparti. Hvad har formet partiets politik? Hvordan har forholdet været til Venstre gennem tiden? Og hvilken rolle har Søren Pape Poulsen spillet for Det Konservative Folkepartis politik og popularitet i dag? Det kan du få svar på, når vi dykker ned i partiets historie. Medvirkende: Niels Wium Olesen, lektor i historie på Aarhus Universitet. Vært: Maja Jensen
Der vist ingen tvivl om, at vi mennesker er noget ganske særligt. Som det eneste dyr på planeten har vi formået at etablere et samfund og skabe en civilisation med love og regler for, hvordan du bør opføre dig. Men hvorfor egentlig? En af de førende teorier er, at vi har formået at tæmme os selv - præcist som vi har tæmmet andre dyr. Medvirkende: Thomas Thaustrup Raab, forfatter og mag. art., Mikkel Stelvig, biolog ved Københavns Zoo og Janne Winther Christensen, lektor ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet. Vært: Peter Løhde
Klokken er mange. Du har ligget i sengen længe, men du kan ikke falde i søvn, fordi tankerne hvirvler rundt. Og om få timer skal du stå op og være klar til en ny dag. Søvnproblemer er udbredte, og blandt personer med depression, er det ekstra svært at få sin nattesøvn. Men måske kan den rette musik hjælpe søvnen på vej? Det finder vi svaret på i dagens Kraniebrud. Medvirkende: Helle Nystrup Lund, musikterapeut og ph.d., og Kira Vibe Jespersen, adjunkt på Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet. Vært: Maja Jensen.
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I dagens afsnit dykker vi ned i, hvordan man kan lave sin egen ægyptiske mumie. Vi skal høre historien om Eva Salomonsen og snublestenen, der er blevet lagt i hendes minde. Herefter vender vi blikket mod Danmarks ældste by Ribe og hvad nye arkæologiske udgravninger kan fortælle os om byens fortid. Til sidst bliver vi klogere på myter og råd om hudpleje og makeup. Medvirkende: Sophie Schiødt, Thomas Harder, Lene Ewald Hesel, Søren Michael Sindbæk og Cæcilie Bachdal Johansen. Vært: Tine Brinch Hansen
I september måned fandt arkæologer en 1,8 millioner år gammel tand. Tanden udgør endnu en lille brik i det store, uoverskuelige puslespil om menneskets udbredelse og udvikling. Den sidste brik bliver nok aldrig lagt, for arkæologerne finder hele tiden flere brikker, der gør os klogere eller ændrer vores historie om os selv. I dag sender Kraniebrud live om nogle af de vigtigste brikker, der har haft afgørende betydning for historien om mennesket. Medvirkende: Ole Høiris, antropolog, og Trine Kellberg Nielsen, arkæolog. Vært: Maja Jensen
Instagram, YouTube og beauty-blogs flyder over med tips og tricks til, hvordan du får en sund og flot hud. For i hudplejens og make-up'ens verden er myter, gamle ammestueråd og selvlærte eksperter over det hele. Men hvordan sorterer du skidt fra kanel? Hvad virker egentligt? Og hvad nu hvis du er én af dem, der får voksen-akne, rosacea eller tidlige rynker - hvad kan du gøre, for at blive tilfreds med din hud? Hvad er de vigtigste trin i din daglige hudpleje rutine? Hvordan får du make-up'en til at arbejde med dig - og ikke mod dig? Virker Botox? Og er det i det hele taget sundt at jagte idealet om en ung hud? Medvirkende: Læge & forsker i dermatologi - PhD Cæcilie Bachdal Johansen, der står bag Instagramkontoen 'Makeupandmedicine.dk'. Vært: Emma Elisabeth Holtet
For over 1300 år siden opstod Danmarks første by. I dag ligger byen Ribe ovenpå den gamle handelsby, og da arkæologerne for 5 år begyndte at grave i jorden i Ribe, dukkede den over 1000 år gamle handelsby frem i mulden. Ved at kombinere arkæologien med kemiske undersøgelser, 3D-scanninger, kulstof 14-prøver og meget andet, er det lykkes forskerne at besvare nogle af de store spørgsmål om den gamle handelsby. Hvornår opstod den – og hvordan? Hvem boede der, og hvad handlede de med? Det er noget af det, du kan blive klogere på i dagens Kraniebrud. Medvirkende: Søren Michael Sindbæk, arkæolog og professor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, Jesper Olsen, lektor på Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, og Gry Hoffmann Barfod, geokemiker på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet. Vært: Maja Jensen
Den 1. oktober 1943 blev Eva Salomonsen deporteret til den jødiske ghetto Theresienstadt, hvor hun døde ganske kort tid efter. I dag ligger der en gylden snublesten ude foran porten til hendes sidste frie hjem på Bredgade nr. 51 i København, og gerningsstedet for nazisternes forbrydelse mod Eva og hendes familie er hermed i dag blevet et mindesmærke. I dagens Kraniebrud dykker vi - sammen med forfatterne bag den aktuelle bog "En sten for Eva" - ned i fortællingen om Eva og de andre ofre for nazismen, og vi ser nærmere på de snublesten, der i dag udgør det største decentrale mindesmærke i Europa. Hvorfor er det stadig vigtigt at mindes det enkelte menneske? Og hvordan kan vi i dag grave deres historier frem? Medvirkende: Historiker og forfatter Thomas Harder & oversætter og forfatter Lene Ewald Hesel & Marie Aggerstrøm Hansen, efterkommer af modstandsfamilien Hansen. Vært: Emma Elisabeth Holtet
De gamle faraoner lever! Ifølge oldtidens ægyptere var døden nemlig blot starten på et nyt liv hinsides. Og måske var der noget om snakken, for den dag i dag fascinerer de ægyptiske mumier os stadigvæk. Men hvad var det for en transformation, som mumificeringen repræsenterede - og hvordan kan det være, at nogle af de oldgamle ægyptiske mumier er endt i Danmark? I dagens program taler vi med nogle af de førende ægyptologer for at forstå mumiers fascinerende og uhyggelige verden. Og så får du også opskriften på, hvordan du laver din helt egen mumie. Alt du skal bruge er mange hundrede kilo natron og en masse tålmodighed. Medvirkende: Anne Haslund Hansen, seniorforsker og museumsinspektør ved Nationalmuseet, Sophie Schiødt, postdoc. ved Københavns Universitet og Vinnie Nørskov, museumsleder på Antikmuseet. Vært: Peter Løhde.
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I dagens afsnit smager vi på vandmandschips og lytter til en pizzarap, der er produceret på en digital digtmaskine. Og så bevæger vi os uden for studiet og tager med på en historisk byvandring i København for at høre om nazisten Wilfred Petersen, for til sidst at besøge Naturhistorisk Museum Aarhus' aktuelle udstilling 'Drager og andre mytiske væsner'. Medvirkende: Mie Thorborg Pedersen, Søren Rosenberg Pedersen, Emilio Hestepis, Claus Bundgård Christensen, Pernille M. Andersen, Jakob Egerup Edut og Lars Thomas. Vært: Tine Brinch Hansen
Selvom det er mikroskopisk lille, så ser bjørnedyret faktisk enormt nuttet ud, hvis du studerer det under et mikroskop. Men tag ikke fejl af dens størrelse og buttede udseende! Det bjørnelignende dyr er nemlig en hård negl, der ikke sådan lige er til at få bugt med. Faktisk er den så hårdfør, at den kan overleve i alt fra det ydre rum til den tykke polaris. I dagens live-udsendelse kan du tage med på en rejse til en mikroskopisk verden og stifte bekendtskab med et bizart dyr, der er helt sin egen. Men selvom bjørnedyret ikke minder om nogen andre, så kan den alligevel hjælpe os med at besvare nogle af livets helt store spørgsmål. Medvirkende: Nadja Møbjerg, Ole Eggers Bjælde. Vært: Peter Løhde
Når vi mennesker ikke kan forklare, det vi ser, fylder vores fantasi ofte hullerne ud. Sådan er dinosaurknogler blevet til drager, søkøer til havfruer og narhvaltænder til enhjørningehorn. I dagens program dykker vi ned i forbindelsen mellem naturhistorien og alverdens mytiske væsner, når vi går på opdagelse i fortidens fantasy-fortællinger og i artefakterne på Naturhistorisk Museum Aarhus. Herigennem bliver vi eksempelvis klogere på forskellen mellem den asiatiske og vestlige drage, samt hvorfor store fabeldyr som Bigfoot og kæmpefuglen Rok, måske slet ikke er så uvirkelige endda. Medvirkende: Pernille M. Andersen, biolog og projekt- og formidlingsmedarbejder & Jakob Egerup Edut, storyteller, begge fra på Naturhistorisk Museum Aarhus & Lars Thomas, zoolog og kryptozoolog. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Det er nok de færreste, der genkender navnet Wilfred Petersen. Men faktisk er det navnet på en person, som er en vigtig del af historien om nazismen i Danmark. I 1932 skabte Wilfred Petersen et revolutionært politisk parti, der var præget af nazisme, kriminalitet og fanatisme. Selvom partiet aldrig havde mere end et par hundrede medlemmer, fik Wilfred Petersen og hans parti stor indflydelse på nazismen i Danmark i mellemkrigstiden og under besættelsen. I dagens Kraniebrud er vi på historisk byvandring i København og finder spor efter Wilfred Petersen. Medvirkende: Claus Bundgård Christensen, lektor i historie på Roskilde Universitet. Vært: Maja Jensen.
Al lyrik er bygget på et system, men nogle digtere tager det meget længere end andre. I dagens program dykker vi ned i fænomenet systemdigtning, og vi ser nærmere på, hvad der sker med det kunstneriske produkt, når man sætter poesi på formel? For hvad får digterne ud af de her systematiserede, kunstneriske benspænd, og hvad gør det ved modtageren? Hertil lytter vi også til en unik pizzarap, der er produceret på en digital digtmaskine. Medvirkende: Journalist Søren Rosenberg Pedersen, og rapper Niels Kern Berthelsen også kendt som Emilio Hestepis. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
Må man byde på en vandmandschip? Eller hvad med en kop goble-nudler? Det kan godt lyde bizart og en smule ulækkert, men i fremtiden bliver vandmand måske en del af menuen på seafoodrestauranterne. For tiden forskes der nemlig i, hvordan man kan udnytte vandmandens blævrende evner i madlavningen og som tilsætningsstof i fødevarer. Og faktisk er de allerede en fast del af udvalget i kølediskene i Asien. Derfor ligger der også et kæmpe potentiale i at få vandmændene på frokostbordet - både økonomisk og økologisk. Goblerne skaber nemlig ravage og der kan være gode penge i at fiske dem op. Medvirkende: Mie Thorborg Pedersen, ph.d. studerende ved SDU og Lene Friis Møller, havbiolog og gobleekspert. Vært: Peter Løhde
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I dagens afsnit skal vi høre om, hvad der lever nede i edderkoppens tarme. Vi dykker ned i forskning omkring vælgeradfærd for at blive klogere på det forestående folketingsvalg. Og så vender vi blikket mod Spanien, for at kigge nærmere på det nyligt godkendte lovforslag om demokratisk erindring. Medvirkende: Tobias Sandfeld Jensen, Rune Stubager og Hans Lauge Hansen. Vært: Tine Brinch Hansen