Overbefolkning, fattigdom, krig, ressourceknaphed, ulighed, sygdom, nød og elendighed – og Klimaforandringer? - Det hele skal nok gå: Nutiden er bedre end vi tror, -meget bedre end fortiden og fremtiden bliver bedre endnu… I seks afsnit tager Mikkel Krause sammen med forskere afsæt i Hans Roslings bestseller fra 2018; ’Factfulness’. I dag ser vi nærmere på de ti instinkter, som farver vores syn på fremtiden. Medvirkende: professor i psykologi, Henrik Høgh-Olesen. Vært: Mikkel Krause.

Overbefolkning, fattigdom, krig, ressourceknaphed, ulighed, sygdom, nød og elendighed – og Klimaforandringer? - Det hele skal nok gå: Nutiden er bedre end vi tror, -meget bedre end fortiden og fremtiden bliver bedre endnu… I seks afsnit tager Mikkel Krause sammen med forskere afsæt i Hans Roslings bestseller fra 2018; ’Factfulness’. I dag handler det om uligheden i verden - bliver den et større eller mindre problem i fremtiden? Medvirkende: Kriustian Weise, genralsekretær, Oxfam IBIS. Vært: Mikkel Krause.

Overbefolkning, fattigdom, krig, ressourceknaphed, ulighed, sygdom, nød og elendighed – og Klimaforandringer? - Det hele skal nok gå: Nutiden er bedre end vi tror, -meget bedre end fortiden og fremtiden bliver bedre endnu… I seks afsnit tager Mikkel Krause sammen med forskere afsæt i Hans Roslings bestseller fra 2018; ’Factfulness’. I dag får du en introduktion til de ti instinkter, som får os til at misforstå verden og se sort på fremtiden. Medvirkende: Anne-Marie Dahl, Fremtidsforsker. Vært: Mikkel Krause.

I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I denne uge kigger vi nærmere på radioaktivitet og monarkiet. Vi bliver også klogere på den næste pandemi, og vi finder ud af hvor grænsen går mellem at være gal eller genial. Husk du kan finde alle udsendelserne i deres fulde længde i din podcastapp eller på Radio4s hjemmeside. Vært: Emma Elisabeth Holtet

I dagens Kraniebrud søger vi tilbage i historien og undersøger giftmord op gennem tiden. Vi ser på med hvilke gifte og hvordan drabene har været udført. Og så ser vi også på hvordan de blev opdaget. For heldigvis er vi i dag meget bedre til at opdage giftene - selv efter at de har haft deres dødelige virkning i en menneskekrop. Og risikoen for at blive opdaget har i høj grad sat en stopper for interessen i at slippe af med alt fra arvetanten til trælse ægtefæller ved hjælp af en dosis gift. Det er bl.a retskemikerne vi kan takke - og sådan en har vi besøg af i dag. Han hjælper os med både at forstå giftene og hvordan vi i dag kan opdage dem. Medvirkende: Retskemiker Martin Worm-Leonhard og Biotekforsker på DTU Andreas Hougaard Laustsen. Vært Emil Hoffmann Nielsen.

Corona har lært os at viruspandemier måske er sjældne, men når de rammer kan de til gengæld være ganske alvorlige. Historisk interesserede vil måske også tænke på 1918 pandemien - den der kaldes Den Spanske Syge. Den dræbte så vidt vides flere end 50 millioner mennesker. Dagens gæst er en af de danskere der ved mest om virus i dyr og deres potentiale for at springe over til mennesker. Derfor er det ikke så betryggende når han siger at det Ikke er et spørgsmål om, men hvornår vi får en svineinfluenza pandemi. Lyt med og bliv klogere på hvorfor og hvor stor risikoen for sådan en pandemi er. Samt hvordan vi kan minimere den risiko, i et land med utroligt mange svin. Vi skal også omkring en af de andre kilder til en pandemi der er derude, nemlig MERS. Medvirkende: Professor i veterinær virologi Lars Erik Larsen og overlæge på infektionsmedicinsk afdeling Nina Weis. Vært Emil Hoffmann Nielsen.

Det britiske kongehus har fyldt meget i medierne de sidste uger på grund af interviewet med Meghan Markle og prins Harry. Men hvorfor er interviewet så sensationelt? Og hvordan vil interviewet påvirke kongehuset og folkets opbakning? Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller i dag. Men vi tager også hul på nogle endnu større spørgsmål. Hvorfor er der overhovedet lande, der stadig har monarki? Hvilken rolle spiller det britiske - og det danske - kongehus for samfundet og for borgerne? Og vil den rolle forandre sig i fremtiden? Lyt med og få svaret. Medvirkende: Lars Hovbakke Sørensen, lektor og ph.d. ved Professionshøjskolen Absalon, og Sebastian Olden-Jørgensen, historiker og lektor ved Saxo Instituttet på Københavns Universitet. Vært: Maja Jensen

Grænsen mellem at være gal og genial kan være svær at udpege. For hvornår er man det ene, og hvornår er man det andet? Måske er der i virkeligheden tale om både og, for historisk set har mange af de allerstørste forfattere, der har levet, haft erfaringer med psykisk sygdom. Forestillingen om den gale kunstner går helt tilbage til de gamle grækere, og i dagens program skal vi derfor også tilbage i tiden for at se på, hvorfor denne forestilling opstår. Men er der noget om snakken? Er de gale mere kreative? Det spørgsmål forsøger vi at besvare i dagens program. Medvirkende: Lasse Raaby Gammelgaard, der er lektor i nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet, og Brian Benjamin Hansen, postdoc ved Aarhus Universitet. Vært: Maja Jensen

Radioaktivitet. Ordet alene vil få mange til at tænke på atomvåben, store kraftværker, reaktorer, der sprænger i luften, og stråling. Men hvad er radioaktivitet egentlig? Hvad karakteriserer de forskellige slags stråling, og hvordan kan radioaktivitet skade men også gavne os? Det er noget af det, vi tager fat på i dagens program. Medvirkende: Hans Fynbo, professor ved institut for fysik og astronomi ved Aarhus Universitet, og Hans Buhl, museumsinspektør ved Steno Museet i Aarhus. Vært: Maja Jensen

I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I denne uge kigger vi nærmere på multiresistentebakterier, nomader, hugormen og hjemløshed. Husk du kan finde alle udsendelserne i deres fulde længde i din podcastapp eller på Radio4s hjemmeside. Vært: Emma Elisabeth Holtet

”En vild tiger ramte Danmark. Nu er den spærret inde i et bur”. Sådan beskrev Søren Brostrøm coronavirussen i april sidste år. Han brugte en metafor til at beskrive, hvordan coronaen er farlig og er i landet, men altså er under kontrol. Coronaen har også været omtalt som en usynlig fjende, en storm og en krig. Men hvilken betydning har metaforer for den måde, vi forstår verden omkring os? I dagens liveprogram bliver du klogere på, hvorfor vi bruger metaforer, hvilken effekt de kan have, og hvorfor nogle metaforer bliver en fast del af vores ordforråd. Medvirkende: Linda Greve, Phd og formidlingschef ved Science Museerne, Aarhus Universitet, og Annemette Fuglsang, direktør i Renosyd. Vært: Maja Jensen.

Det startede med et program om hjem, hvor vi så nærmere på, hvad hjemmet har betydet og betyder for os. Derefter fulgte et program om nomader - dem, der flytter deres hjem, alt efter hvor der er mad til deres dyr. I dag skal det handle om dem, der også bevæger sig rundt, men som pr. definition ikke har et hjem, de kan tage med sig eller vende hjem til. Vi ser nærmere på de hjemløse, og dagens gæst vil hjælpe med at belyse, hvad hjemløshed egentlig er, hvem der er hjemløse, og hvordan man som hjemløs kan få hjælp, både på den korte og den lange bane. Medvirkende: Lars Benjaminsen, seniorforsker ved det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, Rene Nielsen, forstander på Potentialehotellet, og Heinz Wolf, leder af Kirkens Korshærs varmestuer i Odense. Vært: Maja Jensen.

Med foråret kommer blomsterne, de højere temperaturer, fuglesang... og hugormen! I Danmark har vi to slanger, og her i marts kommer hugormen altså frem fra sit vinterskjul. Men hvorfor er hugormen så fascinerende? Og hvor skal man gå hen, hvis man vil finde, eller vil undgå, hugormen? Det bliver du klogere på i dagens program. Medvirkende: Niels Dahlin Lisborg, naturforvalter og -vejleder, og Andreas Hougaard Laustsen, lektor ved Institut for Bioteknologi og Biomedicin på Danmarks Tekniske Universitet. Vært: Maja Jensen

For nogle uger siden, sendte vi et program om hjemmet og følelsen af hjemlighed. I dag skal vi se nærmere på en bo- og leveform, som ikke er så udbredt i Danmark, men er meget udbredt andre steder i verden, nemlig nomadekulturen. Vi skal både se nærmere på hvordan man har forsket i nomadekulturen, og så dykker vi ned i to klassiske eksempler på nomadefolk og en ny moderne version, nemlig de digitale nomader. Medvirkende: Ida Nicolaisen, antropolog, og Mille Sjøgren, speaker og digital nomade. Vært: Maja Jensen

Bakterier der ikke kan slås ned med almindeligt antibiotika, er desværre et stort problem, og problemet bliver formentlig større og større i fremtiden. Bakterier er eminent gode til at udvikle forsvar mod den medicin vi bruger til at slå dem ned med. Derfor er der brug for at vi finder nye våben i kampen mod dem. Enten skal der nye typer af antibiotika medicin til eller også så skal bakterierne afvæbnes, så de ikke kan gøre os syge. I dag dykker vi ned i et eksempel på hver af de to tilgange. Medvirkende: Lektor på Københavns Universitet og udvikler af en ny type af antibiotika Rikke Heidemann Olsen samt forskningsansvarlig i biotekvirksomheden Bactolife Sandra Wingaard Thrane. Vært Emil Hoffmann Nielsen

I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I denne uge kigger vi nærmere på kvinder, forskning og sundhed, samt testning af corona, postkreativitet og brevet. Husk du kan finde alle udsendelserne i deres fulde længde i din podcastapp eller på Radio4s hjemmeside. Vært: Emma Elisabeth Holtet

I går, den 11. marts, var det et år siden, at Mette Frederiksen stillede sig op i spejlsalen og fortalte danskerne, at landet blev lukket ned som en følge af coronapandemien. Et år er gået med afstand, restriktioner, sociale bobler og hjemmearbejde, og det har været en udfordring for de fleste. Men hvorfor er det egentlig så hårdt med isolation, afstand og mere hjemmetid? Og er der nogle personlighedstyper, der klarer sig bedre end andre under coronakrisen? Det bliver du klogere på i dagens liveudgave af Kraniebrud. Medvirkende: Henrik Høgh-Olesen, professor i psykologi ved Aarhus Universitet. Vært: Maja Jensen

I dag skal det handle om brevet. I dag er det for det meste regninger, der lander i postkassen, og skulle man modtage et personligt brev, er det ofte en invitation eller noget sæsonbetonet, som et postkort, en julehilsen eller måske et gækkebrev. Men hvilken rolle har brevet spillet, før telefonen, e-mails og sociale medier tog over? Hvad kan vi lære om tidligere tider ved at læse store brevskriveres breve? Og hvor stammer gækkebrevstraditionen fra? Det kan du blive klogere på i dagens program. Medvirkende: Rikke Lagersted-Olsen, museumsinspektør på Bakkehuset, og Caroline Nyvang, seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek. Vært: Maja Jensen

Tænk hvis du kunne stå op om morgenen spytte forsigtigt på en lille plade. Drikke din morgenkaffe, børste dine tænder og så have et svar på om du har corona inden du går ud af døren. Hvis den teknologi var klar i alle hjem ville vores verden unægteligt se noget anderledes ud end den gør nu med masser af restriktioner. I dag skal vi se på både de test vi i dag har for corona og dem vi forhåbentligt snart får hvis ikke pandemien går over. Min ene gæst i dag har taget en teknologi hun har udviklet til at finde en bestemt bakterie og så har hun videreudviklet den sådan at den nu kan bruges til at spore corona. Men der er lang vej fra at en teknologi virker til man har bevist at den virker så godt at den kan godkendes til brug. Medvirkende: Adjunkt og forsker på Roskilde Universitetscenter Fatima AlZahraa Alatraktchi, molekylærbiolog på Odense Universitetshospital Marianne Skov og ​​​Professor i Øre-næse-halskirurgi Christian von Buchwald. Vært Emil Hoffmann Nielsen.

Kreativitet er en positiv, menneskelig egenskab. Det er der i hvert fald mange, der mener. Men i dette program ser vi på kreativiteten med nogle andre briller. For i dag har vi inviteret en gæst, der, modsat mange andre, ikke priser kreativiteten. Han mener, at vi skal væk fra forståelsen af kreativitet som en grundlæggende menneskelig egenskab. Det kalder han postkreativitet. For når kunstig intelligens kan male billeder, skabe musik og skrive tekster, hvad betyder det så for vores forståelse af kreativitet? Det stiller vi skarpt på i dagens program. Medvirkende: Jan Løhmann Stephensen, lektor ved æstetik og kultur på Aarhus Universitet, Dorte Nielsen, leder af Center for kreativ tænkning, og Mads Rosendahl Thomsen, professor i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet. Vært: Maja Jensen

Den 8. marts er det kvindernes internationale kampdag, og det markerer vi selvfølgelig i dagens Kraniebrud. I dagens anledning, ser vi nærmere på, hvordan det historisk har set ud med ligestilling inden for videnskaben, og hvordan kommer det til udtryk inden for forskning i for eksempel medicin. I dagens Kraniebrud taler vi med tre forskere og eksperter, som fortæller om feministisk videnskabsforståelse, hvorfor medicin i højere grad testes på mænd frem for kvinder, og hvilken effekt det kan have, når flere kvinder bliver involveret i forskning. Medvirkende: Stine W. Adrian, lektor i teknoantropologi ved Aalborg Universitet, Birgit Petersson, tidligere lektor i medicinsk kvinde- og kønsforskning, og Jens Peter Andersen, seniorforsker ved Dansk Center for Forskningsanalyse. Vært: Maja jensen

I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I denne uge kigger vi nærmere på hjernen og bevægelse, vindmøller, nazisme i Danmark og glemte tropesygdomme. Husk du kan finde alle udsendelserne i deres fulde længde i din podcastapp eller på Radio4s hjemmeside. Vært: Emma Elisabeth Holtet

De findes overalt - som i virkelig overalt. Hvis cellerne i vores krop holdt en demokratisk afstemning om, hvad vi var, ville det ende med, at vi var en bakterie. For i og på os er der flere bakterier, end der er menneskeceller i vores kroppe. Samlet set vejer bakterierne på jorden mere end alle os dyr og planter til sammen. Derudover kan de kommunikere og koordinerer deres adfærd. Bakterier er ikke så simple og primitive, som vi nogle gange kan tro. I dag ser vi nærmere på jordens mest succesfulde livsform. Medvirkende: Biofysiker og bakterie-ekspert, Peder Worning. Vært: Emil Hoffmann Nielsen.

Med udviklingen af coronavaccinen blev der samtidig slået en rekord. Aldrig før er vacciner mod en ny sygdom blevet udviklet og testet så hurtigt. En del af forklaringen er, at utroligt mange investorer har hjulpet vaccineproducenterne økonomisk, fordi smitten er sket i hele verden, og opmærksomheden på sygdommen derfor har været massiv. Men hvordan ser billedet ud, når vi ser på sygdomme, som ikke får lige så meget international opmærksomhed? Hvordan bliver der arbejdet for at helbrede eller pleje folk, der har afrikansk sovesyge, og hvilke udfordringer er der, når man arbejder med at nedbringe udbredelsen af glemte tropesygdomme? Det bliver du klogere på i dagens program. Medvirkende: Alexandra Kruse, børnelæge ved Læger uden grænser, Brian Lohse, lektor i kemi og molekylær biologi ved Københavns Universitet, og Jakob Wested, Postdoc ved Center for Advanced Studies in Biomedical Innovation Law på Københavns Universitet. Vært: Maja Jensen

Allerede tidligt i 2. Verdenskrig var der danskere, som sluttede sig til de tyske styrker. I det hele gjorde godt 6.000 danskere tjeneste i Frikorps Danmark og Waffen-SS under krigen. Af dem kom cirka 1.500 fra det tyske mindretal i Sønderjylland. I alt blev cirka 3.500 tysksindede danskere interneret i Fårhuslejren efter krigen, og omkring 3.000 fik en dom. Den danske forsker, Jon Thulstrup, som selv tilhører det tyske mindretal, er i gang med sin ph.d. om, hvordan fire generationer i det tyske mindretal i Danmark har forholdt sig til mindretallets besættelseshistorie og krigsdeltagelsen. Ham kan du møde i dag i Kraniebrud.

I dag handler Kraniebrud om historien om det danske Vindmølleeventyr - og hvordan vi endte der, hvor vi står i dag: med massive investeringer i vind, eksportsucces og en enormt bidrag til energiregnskabet. Vi skal tilbage til længe før 1970’erne med chokket over oliekrise, og den nye “opvågnen” til forståelsen af, hvor stort og vigtigt vores energibehov er for at kunne opretholde vores måde at leve på. - Vi kommer ikke uden om bådeTvindmøllen - den store - og de pionerer, som gik forud. Medvirkende: Jytte Thorndahl, energimuseet, Benny Christensen, Danmarks Vindkrafthistoriske Samling, Peter Hjuler Jensen, DTU Vindenergi. Vært: Mikkel Krause

Hvad er det, der sker, når du rækker ud efter en glas vand, går hen og åbner et vindue eller forsøger at lære en ny sportsgren? Det kan du finde ud af, hvis du lytter til dagens program. Vi får nemlig besøg af en forsker, der kan forklare, hvordan vores hjerne får os til at bevæge os, hvordan vi hurtigst lærer nye bevægelser, og hvorfor der er en diskussion om, hvorvidt vi har en fri vilje. Medvirkende: Mark Schram Christensen, lektor på Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet, Helle Winther, lektor på institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet, og Michael Sjøberg, kropssprogsekspert. Vært: Maja Jensen