KRANIEBRUD
De tre videnskabsnørder Maja Jensen, Emma Holtet og Peter Løhde giver os hver dag overraskende og tankevækkende vinkler på alverdens fænomener, når de besøger forskellige videnskabsgrene for at komme bagom, ind i og rundt om dagens emne.
RSSSeneste Udsendelser
Vi står midt i en manderevolution. Så hvad det egentlig vil sige, at være mand i dag? Er der stadig plads til at være maskulin? Hvordan har MeToo ændret hverdag og fest på arbejdspladserne? Og hvordan påvirker samtalen om køn, samtykke grænser og ligestilling vores sexliv og intime relationer? For efterdønningerne af MeToo skaber ikke bare grænser, men også nye, spændende mulighedsrum. Medvirkende: Christian Groes - Kønsforsker, antropolog og lektor på Roskilde Universitet. Været: Emma Elisabeth Holtet
MeToo former fremtidens mand & skaber mulighedsrum - fra kontoret til soveværelset
Vi står midt i en manderevolution. Så hvad det egentlig vil sige, at være mand i dag? Er der stadig plads til at ...
Vi zoomer ind på håndtaskens kønnede kulturhistorie fra de kvinder, der har båret den fra 1700-tallet, og op igennem historien - frem til i dag hvor modeikoner som Harry Styles går på den røde løber med clutch og høje hæle. For håndtasken har vist sig at være meget mere end pynt; den kan symbolisere oprør, status og identitet. Medvirkende: Cecil Marie Schou Pallesen, antropolog og udstillingsinspektør på Museet KØN & Camilla Dalager, taskedesigner og medejer af Belsac. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Taskens historie har været overset ligesom kvinderne der bar den
Vi zoomer ind på håndtaskens kønnede kulturhistorie fra de kvinder, der har båret den fra 1700-tallet, og op igennem historien - frem ...
Flourstofferne PFAS ødelægger alt, de kommer i nærheden af - vores grundvand, vores marker og kvæg og endda endda vores kroppe. Det er et "åg, der vil forfølge os i mange år", fortæller dagens gæst, der er en af dem, der har studereret PFAS allernærmest. Men hvor stammer de her forbistrede stoffer fra? Det kan du blive klogere på i dagens program. Derudover taler vi også om et nyt forskningsprojekt, der trækker streg mellem øgede mængder PFAS og besvær med at holde vægten. Og så bliver vi også klogere på, hvordan vi som forbrugere kan undgå de giftige stoffer. Medvirkende: Philippe Grandjean, professor i Miljømedicin på Syddansk Universitet og Claus Jørgensen, projektchef ved Forbrugerrådet Tænk. Vært: Peter Løhde
Hvad er problemet egentlig med PFAS?
Flourstofferne PFAS ødelægger alt, de kommer i nærheden af - vores grundvand, vores marker og kvæg og endda endda vores kroppe. ...
Hvad virker egentligt når du træner? Dét finder vi svar på, når vi undersøger, hvad du skal gøre for at blive stærkere, hurtigere, slankere eller mere udholdende? Hertil buster vi sejlivede træningsmyter - vi ser bl.a. på om det overhovedet hjælper at "bulke-op", strække ud og indtage proteindrikke? Medvirkende: Morten Hostrup, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Træningsmyter - hvordan bliver du stærk, hurtig, slank og udholdende?
Hvad virker egentligt når du træner? Dét finder vi svar på, når vi undersøger, hvad du skal gøre for ...
One does not simply avoid memes. De sjove billeder og snævre internet-jokes er nemlig over det hele. Profiler som herligesvend, fantastiskeforaeldre eller kraenkelseskulturellememes spreder dem i stor stil på Instagram og selv politiske partier og store virksomheder forsøger at gribe de virale tendenser. Men hvad kan vi lære af de sjove billeder - og hvordan har de udviklet sig til i dag være en aktiv stemme i debatten? Det undersøger vi i dagens program. Medvirkende: Tina Thode Hougaard, lektor i sprog og retorik ved Aarhus Universitet og Sebastian Lynggaard, mememager hos herligesvend. Vært: Peter Løhde
Er memes den nye retorik?
One does not simply avoid memes. De sjove billeder og snævre internet-jokes er nemlig over det hele. Profiler som herligesvend, fantastiskeforaeldre eller kraenkelseskulturellememes spreder ...
Er der reelt en risiko for borgerkrig i Amerika? Det søger vi svar på, når vi stiller skarpt på hvilke udfordringer USA's demokrati står overfor lige nu? Vi zoomer også ind på de vigtigste begivenheder og præsidenter, der har formet den moderne amerikanske stat og nation. Vi vender hertil blikket indad mod vores eget kontinent, og på de begivenheder, der har skabt det moderne europæiske fællesskab. Her ser vi bl.a. nærmere på hvor udviklingen mon peger hen, når vi kigger ind i fremtiden? Medvirkende: Historikere Anne Mørk & Thorsten Borring Olesen. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Fem skarpe til forskerne - USA’s og EU's historie
Er der reelt en risiko for borgerkrig i Amerika? Det søger vi svar på, når vi stiller skarpt på hvilke udfordringer USA's demokrati ...
Har du en arvelig sygdom i familien? Så er løsningen måske på vej. For med den banebrydende CRISPR-teknologi, der kan vi nu genmodificere som aldrig før. Det betyder, at vi kan optimere alt fra de mindste organismer til menneskearten, og hermed ligefrem kontrollere evolutionen. Men hvilke fordele har det, at ændre vores DNA? Hvilke kriser kan vi løse, hvilke sygdomme kan vi udrydde, og hvilke etiske dilemmaer skal vi forholde os til undervejs? Risikerer vi eksempelvis at lave to evolutionære spor - ét med de rige, genmodificerede mennesker og ét med de fattige, der må leve med deres arvelige sygdomme og andre defekter? Medvirkende: Forfatter og videnskabsjournalist Jeppe Kyhne Knudsen & Jacob Giehm Mikkelsen, professor og leder af Giehm Lab på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Nu kan vi redesigne mennesket
Har du en arvelig sygdom i familien? Så er løsningen måske på vej. For med den banebrydende CRISPR-teknologi, der kan vi nu genmodificere ...
Bliver vi invaderet fra rummet? I april offentliggjorde Pentagon, at havde observeret 650 fænomener i luftrummet, de ikke kunne forklare. Det fik internettet til at eksplodere i teorier om grønne marsmænd, UFO'er og intergalaktisk krigsførelse. Men hvad ligger der bag de her UFO-fænomener, og hvor stammer fortællingen om de flyvende tallerkener egentlig fra i første omgang? I dagens Kraniebrud går vi i kødet på den moderne fortælling om UFO'er og bliver klogere på de største trusler fra verdensrummet. Og vi kan allerede afsløre at aliens er langt nede på listen. Medvirkende: Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space og Toke Haunstrup, næstformand ved Skandinavisk UFO Information. Vært: Peter Løhde
På jagt efter de flyvende tallerkener
Bliver vi invaderet fra rummet? I april offentliggjorde Pentagon, at havde observeret 650 fænomener i luftrummet, de ikke kunne forklare. Det fik internettet til at ...
I dag kan vi fejre, at vi i Danmark har haft fri abort i 50 år. Den 24. maj 1973 vedtog Folketinget Lov om adgang til svangerskabsafbrydelse, der trådte i kraft den 1. oktober samme år. Før retten til fri abort blev indført skønner man, at der årligt blev foretaget 15-25.000 illegale aborter. Men i 1973 fik kvinderne en sikrere og sundere udvej, hvis de ikke ønskede at få et barn. I dagens Kraniebrud dykker vi ned i abortlovgivningens historie. Vi hører historier fra kvinder, der fik foretaget illegale aborter i 1960'erne, og så ser vi nærmere på abortdebatten – både den i 60’erne og 70’erne og den i dag – 50 år senere. Medvirkende: Anne Sørensen, historiker ved Aarhus Universitet, og Janne Rothmar Herrmann, jurist og professor i sundhedsret på Københavns Universitet. Vært: Maja Jensen.
I dag kan vi fejre, at vi i Danmark har haft fri abort i 50 år. Den 24. maj 1973 vedtog Folketinget Lov om adgang til svangerskabsafbrydelse, ...
Celebritykulturen er meget mere end overfladisk glitz og glam. Fænomenet kan spores langt tilbage i menneskets historie og med god grund. For vores kendisser er ikke bare flødeskum - de har en vigtig funktion i samfundet. Så hvad er det vi bruger dem til? Hvad fortæller de om os og vores fællesskab? Og hvordan påvirker socialemedier celebritykulturen - f.eks. hvem der kan blive kendte, men også vores forhold til de folkevalgte politikere? For vi kan i dag, med et enkelt klik ind på Instagram, fordybe os i de kendtes polerede livsstil. Men hvad gør perfekthedskulturen og alle de smukke celebrities ved os? Medvirkende: Helle Kannik Haastrup, lektor og forsker i celebritykultur på Københavns Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Celebrities, SoMe & perfekthedskulturen
Celebritykulturen er meget mere end overfladisk glitz og glam. Fænomenet kan spores langt tilbage i menneskets historie og med god grund. For vores kendisser ...
Episoder
Man skal aldrig lade en god krise gå til spilde - sådan lyder et lidt kynisk ordsprog. Men der er noget om det en krise kan give rum for en masse forandringer kan ske meget hurtigt - og nogle forandringer er til det bedre. I dagens program ser vi nærmere på hvordan sundhedsvæsenet som sådan er blevet påvirket af corona epidemien. Medvirkende: Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen og forsker i sundhedsteknologi John Hansen. Vært: Emil Hoffmann Nielsen
Musikerne har ikke haft det nemt under Coronaens hærgen. Et af deres vigtigste levebrød afhænger af, at man kan samles flere i et som regel aflukket rum, og det er sådan set kun sød musik for smitten - ikke så meget for musikernes pengepung. I denne specialudgave af Kraniebrud ser vi nærmere på blandt andet den aflyste festivalsommer, fællessang og hvordan musikerne har formået at markedsføre dem selv trods mange forhindringer. Medvirkende: Steen Kaargaard Nielsen, lektor i Musikvidenskab ved Aarhus Universitet, Marie Koldkjær Højlund, PhD i Audio Design, Adjunkt ved AU, Peter Vuust, forsker ved Center for Music in the Brain og Ketil Sejersen, musiker. Vært: Andrew Davidson.
Fra den 21. december til den 1. januar ser vi hos Kranieburd tilbage på året der er gået. Og uanset hvordan vi vender og drejer det, så har år 2020 stået i coronaens tegn. Henover de to uger ser vi nærmere på arbejdslivet, kultur, natur og politik i coronaens tid, og i dag, skal det handle om sport. For hvordan reagerede danskerne, da fitnesscentrene og idrætsforeningerne lukkede ned? Skabte vi nye motionsvaner, eller blev vi inaktive, da vores rutiner blev taget fra os? Og hvordan har corona påvirket den sport, som vi ser fra tribunerne eller hjemme i stuerne? Det ser vi nærmere på i dagens program. Medvirkende: Mette Eske, analytiker ved Idrættens Analyseinstitut, og Claus Thomsen, direktør ved divissionsforeningen. Vært: Maja Jensen.
Vores arbejdsliv er som så meget andet blevet voldsomt påvirket af corona epidemien. Mest tydeligt under den lockdown der var i foråret hvor manges arbejdsliv blev vendt på hovedet fra den ene dag til den anden. I dagens Kraniebrud forsøger vi at blive klogere på hvad der egentlig skete, for der er stor forskel på en tjener, en lærer og en butiksmedarbejders oplevelse. Vi ser også på hvad hjemmearbejde betyder for trafikken. Hvor meget kan vi spare i kø-kørsel ved at flere tager en arbejdsdag uden først at køre i bil. Medvirkende: Professor i statskundskab Thomas bredgaard og Trafikforsker Harry Lahrmann. Vært Emil Hoffmann Nielsen
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I denne uge lytter vi til uddrag fra vores julespecials, hvor vi i alle afsnit ser på hvordan vores verden ser ud i skyggen af den globale pandemi, der har domineret de fleste begivenheder i 2020. Lyt med når vi dykker ned i coronavirusset, kultur, psykologi og natur - i coronaens tid. Husk du kan finde alle udsendelserne i deres fulde længde i din podcastapp eller på Radio4s hjemmeside. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Nedlukning og lockdown er to ord, vi for alvor har fået ind på livet i løbet af 2020. Men der er noget, der fortsat blomstrede i fuld flor - naturen. I denne specialudgave af Kraniebrud, ser vi tilbage på det coronafyldte 2020 men med naturen i centrum. Hør blandt andet om biodiversitetskrisen er skyld i Corona og hvordan vi mennesker tog ud i naturen, da al anden underholdning var lukket ned. Medvirkende: Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Institut for Bioscience, Morten DD Hansen, museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum, Aarhus og Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin. Vært: Andrew Davidson.
Der var mange ting, vi savnede i foråret, da hele verden pludselig lukkede ned. Vi savnede at gå ud at spise, at tage til koncert, og især savnede mange at se familie og venner. Derfor begyndte vi at tænke kreativt og benytte teknologien til at mødes. Men gør det virtuelle møde overhovedet noget godt for vores relationer? Så var der også dem, vi så hele tiden. Og hvordan bliver familielivet eller parforholdet egentlig påvirket, når man pludselig er i samme hus eller lejlighed hver time af hver eneste dag? Fra den 21. december til 1. januar, ser Kraniebrud tilbage på året 2020, der har stået i coronaens tegn. Vi er vi blandt andet nærmere på politik, kultur, natur og arbejdslivet i coronaens tid, og i dag skal det handle om kærlighed. Medvirkende: Asger Neumann, psykolog, Mikael B. Skov, professor i datalogi ved Aalborg Universitet, og Stine Liv Johansen, lektor ved institut for kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet. Vært: Maja Jensen
Coronaen har lagt regler og begrænsninger og frygtsomme blikke imellem os - og vi skal lære at omgås på nye måder - med afstand. Men hvordan påvirker alt det vores trivsel og vores psykologi? Det kan du høre om i dag i kraniebrud. Mange er udsat for smittetruslen på deres arbejde - jeg spørger en arbejdsmiljøforsker om frygten i forskellige typer frontlinieerhverv. Bagefter taler jeg med en psykolog om, hvad de nye online-arbejdsformer betyder for vores trivsel og for oplevelsen af at være ansat, kollega - og menneske i Coronaens tid. Medvirkende: Kirsten Nabe Nielsen, lektor ved afdeling for Social Medicin og Jesper Aagaard, lektor og tekno-psykolog. Vært: Mikkel Krause
Fra den 21. december til den 1. januar ser vi hos Kranieburd tilbage på året der er gået. Og uanset hvordan vi vender og drejer det, så har år 2020 stået i coronaens tegn. Henover de to uger ser vi nærmere på arbejdslivet, kultur, natur og politik i coronaens tid, og i dag, skal det handle om sport. For hvordan reagerede danskerne, da fitnesscentrene og idrætsforeningerne lukkede ned? Skabte vi nye motionsvaner, eller blev vi inaktive, da vores rutiner blev taget fra os? Og hvordan har corona påvirket den sport, som vi ser fra tribunerne eller hjemme i stuerne? Det ser vi nærmere på i dagens program. Medvirkende: Mette Eske, analytiker ved Idrættens Analyseinstitut, og Claus Thomsen, direktør ved divisionsforeningen. Vært: Maja Jensen.
En af årets absolutte hovedpersoner og et af de mest studerede emner er corona viruset og hvad det gør ved os mennesker. Jeg vil i dag dykke ned i hvad vi ved om det her virus hvordan det fungerer og ikke mindst hvad det gør ved vores kroppe. Vi ser også på hvordan vi bekæmper det både med medicin og de kommende vacciner. Medvirkende: Professor og forsker i virus og immunsystemet Søren Riis Paludan og overlæge og infektionsmediciner Lars Østergard. Vært: Emil Hoffmann Nielsen.
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I denne uge handler det om rollespil som pædagogisk redskab, grænselandets mindretal, informationskrig og lillebæltsbroen. Husk du kan finde alle udsendelserne i deres fulde længde i din podcastapp eller på Radio4s hjemmeside. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Når man hører ordet censur, er musik ikke umiddelbart det første, man tænker på. Men faktisk findes der mange eksempler på censur i musikkens verden - også i den vestlige verden. I dagens liveudgave af Kraniebrud ser vi nærmere på, hvordan musik censureres på forskellige vis. Vi kommer blandt andet omkring musik, der bliver lavet i to udgaver, sange der ikke længere bliver spillet i radioen, og diskussionen om, hvorvidt man kan adskille kunsten fra kunstneren. Medvirkende: Steen Kaargaard Nielsen, lektor i musikvidenskab ved Aarhus Universitet. Vært: Maja Jensen.
Den nye Lillebæltsbro er fyldt 50 år i år, og derfor dykker Kraniebrud i dag ned i broens historie, og vi får besøg af en historiker, der kan fortælle nogle af de mange spændende anekdoter om broen og dens tilblivelse. I løbet af programmet kommer vi omkring de noget anderledes arbejdsvilkår og hvilke udfordringer arbejderne stødte på i opførslen af broen, men vi bliver også klogere på, hvorfor man besluttede sig for at bygge en ny Lillebæltsbro, og hvilken betydning den har haft. Medvirkende: Søren Lau Hermansen, museumsinspektør hos Middelfart Museum, Firouz Gaini, professor i antropologi ved Færøernes Universitet, og Mogens Fosgerau, professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet. Vært: Maja Jensen.
Genforeningen af Sønderjylland med Danmark i 1920 blev muliggjort af Tysklands nederlag i 1. verdenskrig. Den fandt sted i juni 1920 efter et forløb, der tog sin begyndelse i oktober 1918, da Tyskland erkendte sit nederlag og bad om våbenhvile. Genforeningen blev konkret gennemført efter en folkeafstemning i de berørte områder. I Danmark gav genforeningsspørgsmålet dog anledning til debat, da mange ønskede, at også dele af Sydslesvig skulle indlemmes i Danmark. Medvirkende: Jørgen Kühl, Hauke Grella. Vært: Mikkel Krause
Information kan være et våben, ligesom bomber og geværer. Det kan være at skjule eller tilbageholde information eller sprede fake news og propaganda. At bruge information som våben er langt fra noget nyt, men hvornår kan man første gang tale om en decideret informationskrig? Det bliver du klogere på i dagens program, der stiller skarpt på informationskrige, propaganda og konspirationsteorier. Undervejs kommer vi omkring de informationskrige, der bliver ført på statsnivaeu, og som har store nyhedsmedier som talerør, og så skal vi også se nærmere på de informationskrige, der bliver ført af konspirationsteoretikere på sociale medier. Medvirkende: Jeanette Serritzlev, militæranalytiker på Forsvarsakademiet, Thomas Wegener Friis, lektor i historie ved Syddansk Universitet, og Casper Wichmann, koordinator ved tænketanken ThinkChina. Vært: Maja Jensen
Rollespil er i fremgang disse år, og især bordrollespil har vundet frem, siden det kan spilles sammen med vennerne over internettet. I rollespil gemmer der sig dog også muligheder. Muligheder for selvforbedring, behandling, og for at arbejde med sig selv i nogle rammer, der er umulige i den virkelige verden. Dagens program af Kraniebrud handler om rollespil, hvordan danske forskere har arbejdet med det, og hvordan det bliver brugt i videnskaben i dag. Vi tager en snak med forskere, en forfatter, en leder i socialpsykiatrien og en helt almindelig borger, der har et alter ego ved navn Ludvig Langben. Medvirkende: Lars Kirkeby, ergoterapeut og spilleder på Center for Mestring, Aarhus Syd, Jonas Begtrup-Hansen, pædagog og forfatter bag bogen HelteLiv - et pædagogisk bordrollespil Henrik Kjeldgaard, leder af Center for Mestring, Aarhus Syd, Thomas Duus Henriksen, psykolog og lektor ved Aalborg Universitet, Klaus Thestrup, Lektor ved DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse og Johannes Lund, bruger på Center for Mestring, Aarhus Syd. Vært: Marc Rasmussen
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I denne uge handler det om placebo, julekalenderen, teknologiopgør, Luther og reformationen. Husk du kan finde alle udsendelserne i deres fulde længde i din podcastapp eller på Radio4s hjemmeside. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Mange mennesker har ondt i kroppen, og ofte er det fristende at gribe ud efter pilleglasset. Men behøver vi spise piller for at blive kvit med sygdom og smerte? Eller er der også noget, vi selv kan gøre, for at få det bedre? I dagens Kraniebrud fortæller gigtlægen Mogens Pfeiffer, at piller kan være, men ikke altid er, den bedste løsning. Det ved man godt inden for forskningen, så derfor har man afprøvet mange andre ting gennem tiden i forsøget på at forebygge eller kurere sygdomme, som for eksempel gigt. Blandt andet kan du i programmet bliver klogere på effekten af astronautkost og kartoffelvand. Medvirkende: Overlæge med speciale i gigt, Mogens Pfeiffer Jensen. Vært: Maja Jensen.
I år 1520 modtog Martin Luther et brev fra paven, hvori han bedte ham om, at tilbagekalde de 95 teser imod afladen, som han havde skrevet i 1517. For 500 år siden, den 10. december 1520, brændte Luther brevet, og derefter bliver han bandlyst af den katolske kirke. Diskussionen ender med, at Luther danner en ny kirke, den lutherske kirke, som den danske folkekirke bygger på i dag. I dagens program ser vi nærmere på reformationens udbredelse i Europa og i Danmark, og hvordan forholdet mellem de forskellige kristne trosretninger har været og hvordan det er i dag. Medvirkende: Else Marie Wiberg Pedersen, lektor i teologi ved Aarhus Universitet, Jørgen Kjærgaard, adjungeret professor i salmehistorie ved Aarhus Universitet, og Jakob Egeris Thorsen, lektor i teologi ved Aarhus Universitet. Vært: Maja Jensen
I november måned lancerede både Sony og Microsoft nye udgaver af deres spillekonsoller, og det markerede endnu et slag i den lange konsolkrig. Fejden mellem Xbox og Playstation er bare én ud af de mange teknologikampe, der foregår hele tiden, og nogen får mere omtale end andre. I dag dykker Kraniebrud ned i en række mere og mindre kendte teknologikrige og ser nærmere på, hvad der påvirkede resultatet - for det er ikke kun selve teknologien men også alt det udenom, der kan være med til at afgøre, hvem der bliver sejrherre. Medvirkende: Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor i videnskabsstudier ved Aarhus universitet, Thomas Blichfeldt, freelance-skribent for Computerworld, og Kim Winther, seniorspecialist ved Teknologisk institut. Vært: Maja Jensen
December markerer hvert år starten på en masse traditioner. Vi tænder kalenderlys og adventskranse, vi skraber vores skrabekalender og håber, at det er i år, vi vinder en million - eller bare 1000 kroner - og mange ser også en eller flere af de mange julekalendere, der bliver vist i tv frem til jul. Men hvorfor begyndte man at tælle ned til jul i første omgang? Har det altid være for børnenes skyld, og hvilken funktion har tv-julekalenderen ud over at gøre ventetiden lidt kortere? Det bliver du klogere på i dagens program, der handler om julekalenderen og de forskellige måder, vi tæller ned til jul på. Medvirkende: Anna Wowk, museumsinspektør ved Den Gamle By, og Gunhild Moltesen Agger, professor emeritus ved Aalborg Universitet. Vært: Maja Jensen
Når vi spiser piller, får en operation, går til kiropraktor eller fysioterapeut eller på anden måde får en behandling, hvordan ved vi så, hvad det er, der hjælper? Er det selve behandlingen, eller er det måske i virkeligheden bare det, at vi får at vide, at det har en gavnlig effekt på os? I dag får vi en gæst i studiet, som ved en masse om placebo og om den mindre kendte nocebo-effekt. Hvornår begyndte man at interessere sig for forventningers effekt på helbredet? Og hvordan bruger man placebo i dag? Det og meget mere bliver du klogere på i dagens program. Medvirkende: Lene Vase, professor i psykologi ved Aarhus Universitet, Lars Ole Andersen, medicinhistoriker, og Frede Olesen, professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet. Vært: Maja Jensen.
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I denne uge handler det om hvad øjet ser, julemanden, dyr som superoverlevere og dinosaurer. Husk du kan finde alle udsendelserne i deres fulde længde i din podcastapp eller på Radio4s hjemmeside. Vært: Emma Elisabeth Holtet
I dag starter meteorsværmen Geminiderne. Den ser vi nærmere på i dag og bliver klogere på, hvad det er, og hvorfor den altid vender tilbage hvert år på samme tid og samme sted på himlen. Ud over stjerneskud kan man også være heldig at se to planeter stå tæt på himlen - og det gjorde de også for et par tusinde år siden. Så måske er de ophav til legenden om Bethlehems stjernen. Vi undersøger den og andre teorier. Medvirkende: Astrofysiker Ole Eggers Bjælde. Producer: Marc Rasmussen. Vært: Emil Hoffmann Nielsen.
På mange børneværelser bliver der leget med små plastik-dinosaurer, men det er ikke kun børn, der lader sig fascinere af de ældgamle dyr. For der er noget på én gang majestætisk og mystisk over dinosaurerne, der var det dominerende landdyr i cirka 200 millioner år. Og måske er det denne mystik, der er grunden til, at vi, over 60 millioner år efter dinosaurernes uddøen, køber bøger, film, tøj og tegnefilm med dyrene. Gennem tiden har man fundet fossiler, der fortæller om dinosaurerne, men hvor meget mangler vi at finde svar på? Hvor meget af dinosaurernes liv er stadig omgærdet af mystik? I dagens program dykker vi ned i dinosaurernes verden, og ser nærmere på, hvad fossiler kan fortælle om dinosaurernes liv og uddøen, og hvordan de store dyr bliver portrætteret i film. Medvirkende: Jesper Milan, geolog og ph.d, og Abdi Hedayat, konservator på Statens Naturhistoriske Museum. Vært: Maja Jensen.
Vi mennesker er gode til at tilpasse os det miljø, vi befinder i. Hvis vi er et varmt og solrigt sted, tager vi sommertøjet på og husker solcreme, hat og solbriller. Er det koldt, så er det på med den tykke vinterfrakke og halstørklædet. Dyr derimod, behøver ikke at tage en stor garderobe med for at klare sig i koldt og varmt vejr. Mange dyr kan også klare sig lang tid uden mad og drikke, og de er i det hele taget langt mere modstandsdygtige end vi er. I dag ser vi nærmere på nogle af de dyr, der er super gode til at overleve, og som slår os mennesker med mange længder. Men hvilke overlevelsesmekanismer har dyrene, og hvilket dyr er den allerbedste overlever? Det får du svar på i dagens program. Medvirkende: Tobias Wang, professor i zoofysiologi ved Aarhus Universitet, Reinhardt Møbjerg Kristensen, professor emeritus ved Københavns Universitet, og Claus Schultz, formand for Brancheforeningen for Skadedyrsbekæmpere. Vært: Maja Jensen
I dag i Kraniebrud kigger vi med historiker Søren Hein Rasmussen på en af verdens mest elskede figurer. Nemlig julemanden. Han er i dag kendt langt ud over de kulturkredse hvor julen er opstået: Vi følger ham op gennem tiden og gennem forskellige lande for at identificere oprindelsen af alle de elementer der kendetegner ham i dag. Medvirkende: Historiker: Søren Hein Rasmussen. Producer: Marc Rasmussen. Vært: Emil Hoffmann Nielsen.