KRANIEBRUD
De tre videnskabsnørder Maja Jensen, Emma Holtet og Peter Løhde giver os hver dag overraskende og tankevækkende vinkler på alverdens fænomener, når de besøger forskellige videnskabsgrene for at komme bagom, ind i og rundt om dagens emne.
RSSSeneste Udsendelser
Vi står midt i en manderevolution. Så hvad det egentlig vil sige, at være mand i dag? Er der stadig plads til at være maskulin? Hvordan har MeToo ændret hverdag og fest på arbejdspladserne? Og hvordan påvirker samtalen om køn, samtykke grænser og ligestilling vores sexliv og intime relationer? For efterdønningerne af MeToo skaber ikke bare grænser, men også nye, spændende mulighedsrum. Medvirkende: Christian Groes - Kønsforsker, antropolog og lektor på Roskilde Universitet. Været: Emma Elisabeth Holtet
MeToo former fremtidens mand & skaber mulighedsrum - fra kontoret til soveværelset
Vi står midt i en manderevolution. Så hvad det egentlig vil sige, at være mand i dag? Er der stadig plads til at ...
Vi zoomer ind på håndtaskens kønnede kulturhistorie fra de kvinder, der har båret den fra 1700-tallet, og op igennem historien - frem til i dag hvor modeikoner som Harry Styles går på den røde løber med clutch og høje hæle. For håndtasken har vist sig at være meget mere end pynt; den kan symbolisere oprør, status og identitet. Medvirkende: Cecil Marie Schou Pallesen, antropolog og udstillingsinspektør på Museet KØN & Camilla Dalager, taskedesigner og medejer af Belsac. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Taskens historie har været overset ligesom kvinderne der bar den
Vi zoomer ind på håndtaskens kønnede kulturhistorie fra de kvinder, der har båret den fra 1700-tallet, og op igennem historien - frem ...
Flourstofferne PFAS ødelægger alt, de kommer i nærheden af - vores grundvand, vores marker og kvæg og endda endda vores kroppe. Det er et "åg, der vil forfølge os i mange år", fortæller dagens gæst, der er en af dem, der har studereret PFAS allernærmest. Men hvor stammer de her forbistrede stoffer fra? Det kan du blive klogere på i dagens program. Derudover taler vi også om et nyt forskningsprojekt, der trækker streg mellem øgede mængder PFAS og besvær med at holde vægten. Og så bliver vi også klogere på, hvordan vi som forbrugere kan undgå de giftige stoffer. Medvirkende: Philippe Grandjean, professor i Miljømedicin på Syddansk Universitet og Claus Jørgensen, projektchef ved Forbrugerrådet Tænk. Vært: Peter Løhde
Hvad er problemet egentlig med PFAS?
Flourstofferne PFAS ødelægger alt, de kommer i nærheden af - vores grundvand, vores marker og kvæg og endda endda vores kroppe. ...
Hvad virker egentligt når du træner? Dét finder vi svar på, når vi undersøger, hvad du skal gøre for at blive stærkere, hurtigere, slankere eller mere udholdende? Hertil buster vi sejlivede træningsmyter - vi ser bl.a. på om det overhovedet hjælper at "bulke-op", strække ud og indtage proteindrikke? Medvirkende: Morten Hostrup, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Træningsmyter - hvordan bliver du stærk, hurtig, slank og udholdende?
Hvad virker egentligt når du træner? Dét finder vi svar på, når vi undersøger, hvad du skal gøre for ...
One does not simply avoid memes. De sjove billeder og snævre internet-jokes er nemlig over det hele. Profiler som herligesvend, fantastiskeforaeldre eller kraenkelseskulturellememes spreder dem i stor stil på Instagram og selv politiske partier og store virksomheder forsøger at gribe de virale tendenser. Men hvad kan vi lære af de sjove billeder - og hvordan har de udviklet sig til i dag være en aktiv stemme i debatten? Det undersøger vi i dagens program. Medvirkende: Tina Thode Hougaard, lektor i sprog og retorik ved Aarhus Universitet og Sebastian Lynggaard, mememager hos herligesvend. Vært: Peter Løhde
Er memes den nye retorik?
One does not simply avoid memes. De sjove billeder og snævre internet-jokes er nemlig over det hele. Profiler som herligesvend, fantastiskeforaeldre eller kraenkelseskulturellememes spreder ...
Er der reelt en risiko for borgerkrig i Amerika? Det søger vi svar på, når vi stiller skarpt på hvilke udfordringer USA's demokrati står overfor lige nu? Vi zoomer også ind på de vigtigste begivenheder og præsidenter, der har formet den moderne amerikanske stat og nation. Vi vender hertil blikket indad mod vores eget kontinent, og på de begivenheder, der har skabt det moderne europæiske fællesskab. Her ser vi bl.a. nærmere på hvor udviklingen mon peger hen, når vi kigger ind i fremtiden? Medvirkende: Historikere Anne Mørk & Thorsten Borring Olesen. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Fem skarpe til forskerne - USA’s og EU's historie
Er der reelt en risiko for borgerkrig i Amerika? Det søger vi svar på, når vi stiller skarpt på hvilke udfordringer USA's demokrati ...
Har du en arvelig sygdom i familien? Så er løsningen måske på vej. For med den banebrydende CRISPR-teknologi, der kan vi nu genmodificere som aldrig før. Det betyder, at vi kan optimere alt fra de mindste organismer til menneskearten, og hermed ligefrem kontrollere evolutionen. Men hvilke fordele har det, at ændre vores DNA? Hvilke kriser kan vi løse, hvilke sygdomme kan vi udrydde, og hvilke etiske dilemmaer skal vi forholde os til undervejs? Risikerer vi eksempelvis at lave to evolutionære spor - ét med de rige, genmodificerede mennesker og ét med de fattige, der må leve med deres arvelige sygdomme og andre defekter? Medvirkende: Forfatter og videnskabsjournalist Jeppe Kyhne Knudsen & Jacob Giehm Mikkelsen, professor og leder af Giehm Lab på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Nu kan vi redesigne mennesket
Har du en arvelig sygdom i familien? Så er løsningen måske på vej. For med den banebrydende CRISPR-teknologi, der kan vi nu genmodificere ...
Bliver vi invaderet fra rummet? I april offentliggjorde Pentagon, at havde observeret 650 fænomener i luftrummet, de ikke kunne forklare. Det fik internettet til at eksplodere i teorier om grønne marsmænd, UFO'er og intergalaktisk krigsførelse. Men hvad ligger der bag de her UFO-fænomener, og hvor stammer fortællingen om de flyvende tallerkener egentlig fra i første omgang? I dagens Kraniebrud går vi i kødet på den moderne fortælling om UFO'er og bliver klogere på de største trusler fra verdensrummet. Og vi kan allerede afsløre at aliens er langt nede på listen. Medvirkende: Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space og Toke Haunstrup, næstformand ved Skandinavisk UFO Information. Vært: Peter Løhde
På jagt efter de flyvende tallerkener
Bliver vi invaderet fra rummet? I april offentliggjorde Pentagon, at havde observeret 650 fænomener i luftrummet, de ikke kunne forklare. Det fik internettet til at ...
I dag kan vi fejre, at vi i Danmark har haft fri abort i 50 år. Den 24. maj 1973 vedtog Folketinget Lov om adgang til svangerskabsafbrydelse, der trådte i kraft den 1. oktober samme år. Før retten til fri abort blev indført skønner man, at der årligt blev foretaget 15-25.000 illegale aborter. Men i 1973 fik kvinderne en sikrere og sundere udvej, hvis de ikke ønskede at få et barn. I dagens Kraniebrud dykker vi ned i abortlovgivningens historie. Vi hører historier fra kvinder, der fik foretaget illegale aborter i 1960'erne, og så ser vi nærmere på abortdebatten – både den i 60’erne og 70’erne og den i dag – 50 år senere. Medvirkende: Anne Sørensen, historiker ved Aarhus Universitet, og Janne Rothmar Herrmann, jurist og professor i sundhedsret på Københavns Universitet. Vært: Maja Jensen.
I dag kan vi fejre, at vi i Danmark har haft fri abort i 50 år. Den 24. maj 1973 vedtog Folketinget Lov om adgang til svangerskabsafbrydelse, ...
Celebritykulturen er meget mere end overfladisk glitz og glam. Fænomenet kan spores langt tilbage i menneskets historie og med god grund. For vores kendisser er ikke bare flødeskum - de har en vigtig funktion i samfundet. Så hvad er det vi bruger dem til? Hvad fortæller de om os og vores fællesskab? Og hvordan påvirker socialemedier celebritykulturen - f.eks. hvem der kan blive kendte, men også vores forhold til de folkevalgte politikere? For vi kan i dag, med et enkelt klik ind på Instagram, fordybe os i de kendtes polerede livsstil. Men hvad gør perfekthedskulturen og alle de smukke celebrities ved os? Medvirkende: Helle Kannik Haastrup, lektor og forsker i celebritykultur på Københavns Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Celebrities, SoMe & perfekthedskulturen
Celebritykulturen er meget mere end overfladisk glitz og glam. Fænomenet kan spores langt tilbage i menneskets historie og med god grund. For vores kendisser ...
Episoder
I skyggen af den Kolde krig hvor Danmark oplevede en trussel om invasion og angreb med atomvåben blev beredskab taget meget seriøst. Det vidner både de omfattende planer der lå klar i skuffen om og de betydelige ressourcer der gik til at bygge forskellige former for bunkere. I dag er truslen anderledes og derfor tænker vi også beredskab anderledes, men når vi står mit i en Corona krise er det ikke svært at se at beredskab også i dag er vigtigt. For katastrofen kan ramme os, og så betyder forberedelse og beredskab alt. Medvirkende: Bodil Frandsen og Lene Sandberg. Vært Emil Hoffmann Nielsen
Mindfulness kommer fra en buddhistisk tradition, men er de seneste mange år blevet taget ind i den videnskabelige verden og undersøgt. Resultaterne viser os at mindfulness måske kan hjælpe os med at overkomme nogle af de voldsomme sundhedsmæssige udfordringer vi står med. Og samtidig måske hjælpe også ikke syge med at få en bedre livskvalitet. Medvirkende: Lone Overby Fjorback og Karen Johanne Pallesen. Vært: Emil Hoffmann Nielsen
I dag er det 75 år siden at FN pagten blev underskrevet. Det markerer vi ved at tage et nærmere kig på institutionen. Både på historien om hvordan FN opstår og hvad man drømte om dengang. Vi kigger på, hvordan FN er organiseret og om FN giver mening i dag. For giver det overhovedet mening at diskuterer fx menneskerettigheder med Saudi Arabien? Og hvorfor har nogle lande vetoret i sikkerhedsrådet? Medvirkende: Annette Skovsted Hansen. Vært: Emil Hoffmann Nielsen
Man kan nu med hjælp fra DNA analyse bestemme ret præcist, hvor en konkret abe kommer fra, bare ved at analysere en hårtot. Det er en stor gevinst, når man vil genudsætte eksemplarer fra fangenskab, f.eks fra zoologiske haver, og genoprette bestande i naturen uden at forurene/blande dem med fremmede gener. Desuden kan metoden bruges til at bekæmpe smugleri, krybskytteri og handel med eksotiske dyr. Medvirkende: Peter Frandsen, Thor Hjarsen. Vært: Mikkel Krause.
Atomkraft er en teknologi der deler vandene, for nogen hænger atomkraft nej tak fast som et fuldstændigt fasttømret mantra. Atomkraft er farligt og forurenende og derfor ikke noget vi skal beskæftige os med. En anden og nok noget mindre gruppe ser det som den eneste teknologi der kan redde os fra de fossile brændsler og deres forurening. I dag prøver vi at forså atomkraft med dens potentialer og udfordringer. Medvirkende: Bent Lauritzen og Søren Hein. Vært: Emil Hoffmann Nielsen.
Langt, kort, farvet, opsat eller helt væk. Hår findes i mange afskygninger, og ofte bliver vores frisure en del af vores identitet. Men hvorfor betyder hår så meget for os – og har det altid været sådan? I dagens Kraniebrud ser vi på hårmodens udvikling og undersøger hårets betydning ud fra et kulturhistorisk og et religionsvidenskabeligt perspektiv. Medvirkende: Marianne Qvortrup Fibiger og Frederikke Heick. Vært: Maja Jensen.
Kedsomhed er ikke fremmed for nogen - den besøger os fra tid til anden og kan være svær at slippe af med igen. Forældre siger, det er sundt at kede sig, mens andre spørger, om man kan dø af kedsomhed? I dagens program bliver du klogere på, hvad kedsomhed egentlig er for noget, og om den er ven eller fjende. Medvirkende: Troels W. Kjær, Ditte Dalum Christoffersen og Jørn Henrik Olsen. Vært: Maja Jensen.
Du kender sikkert oplevelsen - hvad end den er et ondt minde, eller levende hverdag lige nu: Eksamen står for døren! I disse dage kæmper børn, unge og ældre over hele landet med eksamenslæsning og angsten for det grønne bord. Men hvordan læser man egentlig til eksamen på den bedste måde? Hvordan lærer man på kort tid alt det, man skal bruge i sandhedens time? Hvordan tæmmer man nerverne og får styr på præstationsangsten? Og hvordan kan det være, at i hvert fald det halve er glemt allerede en uge efter eksamen? I denne uges fredagslive ser 'Kraniebrud' nærmere på eksamen - og spørger ind til, hvad du kan gøre for at optimere din hukommelse, maksimere din indlæring og få styr på præstationsangsten. Vi får besøg af hjerneeksperten Ole Lauridsen, der sidder klar til at svare på lytternes spørgsmål om, hvordan man får den bedste eksamen. Medvirkende: Ole Lauridsen. Vært: Maja Jensen.
Mennesket er den eneste nulevende art af slægten Homo. Nærmeste nulevende slægtning er chimpanserne og med dem deler vi omkring 99% af vores gener. Forskerne anslår, at det bare er 5-7 mio år siden, chimpansernes og menneskets udviklingsvej skiltes. Så ved at betragte aberne kan vi lære noget om, hvorfor vi selv er, som vi er. Det undersøger vi i dagens Kraniebrud. Medvirkende: Henrik Høgh Olesen; Katrine Krause-Jensen. Vært: Mikkel Krause
Kan litteraturen helbrede? Kan den hive os ud af sygdom og lidelse? Det er måske en smule svært at måle, men det virker faktisk til, at bøger kan noget, der kan hjælpe os med at blive raske igen. Derfor skal alle medicinstuderende i dag tage et fag, hvor de lægger de store medicinopslag på hylden, og skal i stedet læse skønlitteratur. På samme facon mødes folk i læsegrupper for at finde tryghed i den skønlitterære verden – og flere læger begynder at ordinere bøger, som en del af sygdomsbehandlingen. Medvirkende: Anne-Marie Mai og Mads Mygind. Vært: Anne Engedal.
Når du tænker på Harry Potter, Jaws eller Star Wars, tænker du højst sandsynligt også på musikken. Men hvorfor bliver musikken så fast en del af filmoplevelsen? Og hvor stor en rolle spiller musikken egentlig - er det overhovedet nødvendigt at have musik i film? I dette program bliver vi klogere på filmmusik, og hvorfor musikken ofte bliver så populær, at den får sit eget liv uafhængigt af filmen. Medvirkende: Steen Kaargaard Nielsen og Anna Rosenkilde. Vært: Maja Jensen.
En grænse er både en skarp adskillelse og en overgang, en zone mellem to områder. Ved genforeningen for 100 år siden blev en ny streg strukket for at skille det danske og tyske område ad. Men hvordan oplevede befolkningen selv det at leve i overgangsområdet mellem to nationer og blive delt? Og hvad er det, der skærper grænser eller gør dem fleksible og flydende? De senere år har også Danmark, efter at have udlevet drømmen om åbne EU-grænser, fået hårde grænser igen. Medvirkende: Poul Duedal, professor i historie, Aalborg Universitet , Mogens Rostgaard Nissen Historiker, Forsk. leder. Hovedbib. Flensborg.
Hvordan lukker man fire store verdensreligioner ned? Under coronakrisen har såvel folkekirke som muslimsk samfund, jødisk samfund og hinduistiske templer været nedlukkede for fysisk aktivitet. Men hvordan kan staten egentlig lukke religionen ned? Hvad er det vi savner, når rammerne om alt fra dåb og begravelse til konfirmation pludselig ændrer sig? Og hvad har du savnet ved din kirke, moské, tempel eller synagoge under krisen? Medvirkende: Marie Vejrup, lektor i religionsvidenskab. Vært: Maja Jensen.
Bæltekøretøjer i gaderne, maskinpistolbevæbnede, uniformerede tropper og udgangsforbud… Når man tænker på UNDTAGELSESTILSTAND eller nødret, som sætter hele samfundet i en alarmtilstand, hvor demokratiske institutioner og sædvaner ikke kan arbejde normalt, er det ofte noget, vi forbinder med ustabile stater langt herfra. Men under Corona-krisen har mange demokratier i verden erklæret nødrets-tilstand. I Danmark giver grundloven ikke regler for, hvornår og hvordan en regering må gøre det - men dagens gæst tøver ikke med at bruge ordet undtagelsestilstand om håndteringen af Coronakrisen i Danmark. Medvirkende: Christian Bjørnskov.
Når man tænker på manipulation, henledes tankerne tit på politik, spin og propaganda, men også fake news og journalistik. Men hvorfor tænker vi som regel på politik og journalistik - bliver vi ikke manipuleret af andre? I dagens program prøver jeg at finde ud af, hvad manipulation er, og hvordan man kan manipulere med et andet menneske eller et helt samfund. Medvirkende: Roger Buch, Niels Krøjgaard og Lone Kølle Madsen. Vært: Maja Jensen.
Arbejdsglæde.. Tjah, hvad er det for dig? Der er ingen tvivl om, at det er noget, de fleste af os lønmodtagere har haft anledning til at gentænke, her under forårets Corona-omvæltninger på arbejdspladserne… Når man tænker på arbejdsglæde kommer man tit til at tænke på den del af ens arbejde, som ikke handler om lønnen, dér, hvor arbejdet giver mening og identitet, og måske endda selvksb med kolleger, man kan li’ at holde sammen med. Men hvordan går det med arbejdsglæden? I dagens program prøver jeg at finde ud af hvad, der gør os gladere eller mindre glade i vores hverdag på arbejdet. Medvirkende: Marianne Levinsen, Dennis Nørmark, Vært: Mikkel Krause.
I 17- og 1800-tallet blev det betragtet som direkte farligt, hvis børn og unge læste populærfiktion. Senere blev det tegneserien, så filmen, så vold i computerspil og selvfølgelig internettet og mobiltelefonen. Børn og unge er ofte hurtige til at koble sig på nye medieformer mens forældrene har stået tilbage og frygtet den nye teknologi - ofte understøttet af utallige artikler om de risici der er forbundet med det nye medie. I dagens program dykker vi ned i børn og unges digitale vaner og finder ud af, hvordan de bruger digitale medier, og hvad de får ud af dem. Medvirkende: Stine Liv, Signe Marie Bjerregaard og Sarah Mygind. Vært: Maja Jensen.
Et sammendrag af Kraniebrud fra uge 23
Hvordan har det danske demokrati det anno 2020? I anledning af Grundlovsdag ser Kraniebrud nærmere på, hvordan demokratiet i DK har udviklet sig siden Grundloven blev en realitet i 1848. Hvordan gik det til, at vi fik demokrati i Danmark? Hvordan kan det være, at Grundloven faktisk slet ikke skriver noget om demokrati - hverken dengang eller i dag? Og hvordan står det til med demokratiet i dagens Danmark - har det det godt eller skidt? Alt det og meget mere kan du være med til at diskutere i dagens afsnit af Kraniebrud, hvor historiker Bertel Nygaard hjælper os med at blive klogere på, demokratiet i Danmark i fortid, nutid - og fremtid. Medvirkende: Bertel Nygaard. Vært: Anne Engedal
Kraniebrud kigger på bandeord! Hvor de kommer fra? Hvordan vi bruger dem? Er det blevet mere okay at bande? – og hvordan påvirker banderiet den måde vi taler med hinanden på – kan det ligefrem skade vores relationer og forplumre vores budskab?! Medvirkende: Marianne Rathje, Kay Xander Mellish og Thomas Harder. Vært: Ditte Maj Gregersen
De sociale medier er hjemsted for et utal af hashtags. Hvad betyder den lille havelåge og hvorfor er den blevet så fast en del af brugernes færden på de sociale medier. I dagens program stiller vi skarpt på det lille symbol og finder ud af, hvordan hashtagget kan være med til at skabe samtaler, fællesskab og nogle gange internationale bevægelser. Medvirkende:Tina Thode Hougaard, Signe Gren og Torben Jelsbak. Vært: Maja jensen.
Et fast håndtryk kan sprede tusindvis af bakterier. Så hvorfor giver vi overhovedet hånd? I undersøger Kraniebrud, hvorfor vi begyndte på det, og om viruskrisen er et wake-up call, som indvarsler et FARVEL til håndtrykket; den klassiske måde at sige GODDAG på. Medvirkende: Johannes Nørregaard Frandsen og Niels Nørgaard. Vært: Mikkel Krause
All inclusive, backpacking, camping eller storbyferie. Når det kommer til, hvordan og hvor vi holder ferie, kan mulighederne synes uendelige. I dagens program bliver du klogere på, hvorfor danskerne begyndte at rejse ud i verden, hvordan vi kan rejse klimabevidst, og om corona-krisen har ændret vores rejsevaner for altid. Medvirkende: Ida Marie Visbech Andersen, Mikael Bellers Madsen og Christian Bjørnskov. Vært: Maja Jensen.