KRANIEBRUD
De tre videnskabsnørder Julie Harboe, Emma Holtet og Peter Løhde giver os hver dag overraskende og tankevækkende vinkler på alverdens fænomener, når de besøger forskellige videnskabsgrene for at komme bagom, ind i og rundt om dagens emne.
RSSSeneste Udsendelser
Små ændringer i måden, vi har indrettet vores samfund og dagligdag på, ville kunne gøre en stor forskel for personer med opmærksomhedsforstyrrelser. Ændringer, der faktisk ville gavne alle hjerner, som mere ro og flere pauser – både i skolen, arbejdslivet og privatlivet. Vi går nemlig glip af kreative bidrag og nyttige ressourcer, som mennesker med ADHD og ADD besidder, når vi ikke formår at skabe de rigtige rammer og ordentlig støtte til personer med diagnoserne. Vi undersøger, hvordan vi kan forbedre trivslen, så personer med ADHD og ADD får bedre muligheder for at udfolde deres evner. Medvirkende: Per Hove Thomsen, overlæge & professor i børne- og ungdomspsykiatri, Aarhus Universitetshospital og Louise Meldgaard Bruun, specialpsykolog i psykiatri, Aarhus Universitetshospital. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Ro og pauser: Vi kan sagtens skabe bedre vilkår for personer med ADHD & ADD
Små ændringer i måden, vi har indrettet vores samfund og dagligdag på, ville kunne gøre en stor forskel for personer med opmæ...
Fødslen har altid været omgærdet af en del mystik, for to fødsler er aldrig ens. Engang var fødslen en kollektiv begivenhed, som landsbyens kvinder samledes om. Da fødslen begyndte at rykke fra hjemmet og ind på hospitalet, var det med en del tøven, for det foregik ofte med kvindernes liv som indsats, da barselsfeberen raserede på fødeklinikkerne. Heldigvis får man gjort hospitalsfødslen mere sikker, og i 1970’erne spekulerede dele af kvindebevægelsen i, om man med medicinsk hjælp kunne automatisere og effektivisere fødslen. Vi undersøger fødslens historie og kigger på, hvordan kvinder har født gennem tiden. Medvirkende: Astrid Elkjær, ph.d. i historie, Kvinderådet & Susanne Houd, Jordemoder. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Fortidens fødsler: Fra barselsstuer til hospitalets fødegange
Fødslen har altid været omgærdet af en del mystik, for to fødsler er aldrig ens. Engang var fødslen en kollektiv ...
Hvad gør os danskere danske? Er det hang til stegt flæsk? En særlig indstilling til demokratiet? eller noget helt tredje? Ifølge dagens ekspert er helt forkert at tale om en særlig dansk folkesjæl eller folkeånd - for den findes simpelthen ikke, og det har den aldrig gjort. Så hvorfor - og ikke mindst hvordan - er myten om den danske folkeånd opstået? Medvirkende: Claus Møller Jørgensen, lektor i historie på Aarhus Universitet & Caroline Nyvang, seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
Den danske folkeånd findes ikke
Hvad gør os danskere danske? Er det hang til stegt flæsk? En særlig indstilling til demokratiet? eller noget helt tredje? Ifølge ...
"Der foregår ikke noget i religiøse sekter som vi andre ikke kan genkende fra vores eget liv." Sådan udtaler dagens gæst om dynamikkerne i nogle af Danmarks mest ekstreme, religiøse miljøer. Gennem flere år har han nærstuderet organisationerne Faderhuset og Evangelist indefra - og i dagens program kan du komme med ind bag de lukkede døre. For hvor går grænsen egentlig mellem at være en almindelig, sund frikirke og at være radikaliseret sekt? Måske er grænsen meget mere udvisket end du går rundt og tror. Medvirkende: Ib Sørensen, kulturforsker og adjunkt ved VIA University College. Vært: Peter Løhde
Sektledere er bare mennesker
"Der foregår ikke noget i religiøse sekter som vi andre ikke kan genkende fra vores eget liv." Sådan udtaler dagens ...
Hvis vi skal løfte i flok og løse de store globale problemstillinger som klima-, biodiversitets- og miljøkrise, skal vi blive bedre til at samarbejde. Vi dykker derfor ned i et projekt, hvor forskere og lærere - gennem arbejde med autistiske børn - er blevet klogere på dem, og deres kreative leg og læring. Men forsøget stopper ikke her, for vi andre kan også blive klogere på os selv og vores samarbejdsevner ved at sætte os ind i undersøgelsens resultater. Medvirkende: Samskabende religionsantroprolog Ella Paldam fra Aarhus Universitet og lingvist Søren Sandager Sørensen, fra Sydnorske Universitet i Agder. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Autistiske børn kan lære os om samarbejde
Hvis vi skal løfte i flok og løse de store globale problemstillinger som klima-, biodiversitets- og miljøkrise, skal vi blive bedre til ...
Vi elsker kød i Danmark. Faktisk spiser en gennemsnitsdansker godt og vel et kilo kød om ugen. Men på trods af vores kærlighed til slagterdiskens herligheder er kødet faktisk ikke noget, der traditionelt set har fyldt særlig meget på tallerkenerne herhjemme. Det fik en reklamekampagne fra 1950'erne dog ændret gevaldigt på. I dagens liveudgave af Kraniebrud forsøger vi at forstå hvordan er kødet blevet så stor en del af den danske madkultur at vi har svært ved at forestille os et måltid uden. Og så kaster vi os også over en blindsmagning af pølser af både den grisede, fjerede og kødfri slags. Medvirkende: Bettina Buhl, museumsinspektør ved Det Grønne Museum og slagter Søren Theilgaard. Vært: Peter Løhde
Derfor spiser vi alt for meget kød
Vi elsker kød i Danmark. Faktisk spiser en gennemsnitsdansker godt og vel et kilo kød om ugen. Men på trods af vores kæ...
De fleste har nok hørt om kampen for kvinders stemmeret i begyndelsen af 1900-tallet og om kvindebevægelsen i 70’erne, men mange kampe blev udkæmpet i ligestillingens navn i årene i mellem. Vi tager fat på et par af de vigtige skikkelser – primært kvindesagsforkæmperen Bodil Begtrup, der formåede at ændre forholdende for kvinder gennem sit arbejde i FN, sit arbejde på den danske politiske scene og som Danmarks første kvindelige ambassadør. Medvirkende: Astrid Elkjær, Ph.d. i historie, Kvinderådet & Rasmus Brygger, analysechef for Institut for Menneskerettigheder. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Den glemte kvindekamp
De fleste har nok hørt om kampen for kvinders stemmeret i begyndelsen af 1900-tallet og om kvindebevægelsen i 70’erne, men mange kampe ...
Den trofaste arbejder, der knokler på fabrikkerne, den stærke soldat, der med stolthed møder døden for sin nation og den store leder der er elsket af alt og alle. Det er nok nogle af de symboler, der popper frem i hovedet når man tænker på propaganda. Men propagandaen er andet og mere end det. I dag tager Kraniebrud et kig på krigspropagandaen under første og anden verdenskrig for at blive klogere på, hvilken betydning som de mange plakater, film og sange havde for krigslykken. For måske kan datidens propaganda hjælpe os med at gennemskue den informationskrig, der omgiver os den dag i dag. Medvirkende: Martin Husted, forfatter og historiker samt lektor ved Risskov Gymnasium og Jeanette Serritslev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. Vært: Peter Løhde
Anders And som nazist kan lære os at gennemskue den moderne misinformation
Den trofaste arbejder, der knokler på fabrikkerne, den stærke soldat, der med stolthed møder døden for sin nation og den store leder ...
Parkinson forbindes ofte med symptomer som muskelstivhed og rystelser. Men sygdommen kan vise sig i hele kroppen – lige fra tarmsystem til hjernen og andre af kroppens organer. Et af de første symptomer er ofte tarmproblemer og det har fået forskere til at undersøge, om sygdommen måske ikke altid starter i hjernen. For i mange tilfælde tyder det nemlig på, at sygdommen også kan finde vej ind i kroppen gennem tarmsystemet. Vi kaster os over, hvilke mysterier om Parkinson, man er ved at løse lige nu – og om fx vores tarmbakterier eller forskellige infektionssygdomme kan spille en afgørende rolle for, hvem der udvikler sygdommen. Medvirkende: Per Borghammer, læge, ph.d. og professor, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet & Thomas Lunde, Parkinsonpatient og verdensmester i Parkinson-bordtennis. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Kan Parkinson starte både i tarmen og i hjernen?
Parkinson forbindes ofte med symptomer som muskelstivhed og rystelser. Men sygdommen kan vise sig i hele kroppen – lige fra tarmsystem til hjernen og andre ...
Hvordan går det egentlig, mand? Det spørgsmål skal fylde mere, når gutterne er samlet, mener dagens gæst. I hvert fald er den traditionelle macho træmand på vej ud til fordel for et mere følelsespræget og nuanceret mandeideal som tør tale højt om det, der gør ondt. I anledning af Mændenes Internationale Kampdag sætter Kraniebrud fokus på manden anno 2023. Kampdagen er 24 år gammel - men har mænd overhovedet noget at kæmpe for? Medvirkende: Christian Groes, antropolog og kønsforsker tilknyttet Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på Roskilde Universitet. Vært: Peter Løhde.
I 2023 skal mænd kunne græde - og sige det højt?
Hvordan går det egentlig, mand? Det spørgsmål skal fylde mere, når gutterne er samlet, mener dagens gæst. I hvert fald ...
Episoder
- 2023
- december
- november
- oktober
- september
- august
- juli
- juni
- maj
- april
- marts
- februar
- januar
- 2022
- december
- november
- oktober
- september
- august
- juli
- juni
- maj
- april
- marts
- februar
- januar
- 2021
- december
- november
- oktober
- september
- august
- juli
- juni
- maj
- april
- marts
- februar
- januar
- 2020
- december
- november
- oktober
- september
- august
- juli
- juni
- maj
- april
- marts
- februar
- januar
- 2019
- december
- november
Spørg astronomien om alt mellem himmel og jord - men mest om himlen. I dagens Kraniebrud dykker vi ned i alt det, der giver hovedpine, hvis man tænker for længe over det: astronomiens ufattelige afstande, tidsparadokser og hovedbrud. Vi får besøg af astrofysiker Ole Eggers Bjælde, der sidder klar til at svare på dine bedste spørgsmål om universets mysterier. Medvirkende: Ole Eggers Bjælde. Vært: Emil Hoffmann Nielsen.
Spørg astronomien om alt mellem himmel og jord - men mest om himlen. I dagens Kraniebrud dykker vi ned i alt det, der giver hovedpine, hvis man tænker for længe over det: astronomiens ufattelige afstande, tidsparadokser og hovedbrud. Vi får besøg af astrofysiker Ole Eggers Bjælde, der sidder klar til at svare på dine bedste spørgsmål om universets mysterier. Medvirkende: Ole Eggers Bjælde. Vært: Emil Hoffmann Nielsen
Vi er to voksne mennesker, der kigger hinanden dybt i øjnene. I dét blik ligger måske mange års samliv, forelskelse, kærtegn, ømhed for hinanden, ferier, fester, den største lykke, måske har vi børn sammen?! Alligevel – så står vi her. På vej FRA hinanden. Måske er vi helt afklarede, måske er det kun den ene halvdel, der er HELT afklaret. Ét er at være i et parforhold. Noget andet er en skilsmisse. Begge dele vækker de store følelser i os. Og alt er på spil. I denne udgave af Kraniebrud dykker vi ned i, hvordan to mennesker, som har delt en masse levet liv, når til et sted i deres forhold, hvor de ikke kan se anden mulighed end at gå fra hinanden - Og hvordan kommer man igennem og ud på den anden side af en skilsmisse?
Visioner, folkeopstand, utopi, energiudladning, vold, frihed, ansvar - revolution! Vi taler om revolution i dag i Kraniebrud. Om hvad det er, der genererer revolution, og hvor omsiggribende de viser sig at være. Og så skal vi blive klogere på, om der rent faktisk HAR været revolution i Danmark eller om vi er FOR kompromissøgende og ja, for flinke måske? Medvirkende: Nicolai Von Eggers Mariegaard, Anne Engelst Nørgaard, Helle Lykke Nielsen. Vært: Ditte Maj Gregersen.
Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere - eller hvad? Hvordan skal vi forstå denne kliché af et citat, og er der virkelig ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget? I dagens Kraniebrud bliver du klogere på, hvad det vil sige at vokse som menneske, og hvorfor det kan ske efter en traumatisk oplevelse. Medvirkende: Mai-Britt Guldin, Matilde Skibelund og Mikkel Salling Holmgaard. Vært: Maja Jensen.
Italien er plaget af en sygdom, der ødelægger mulighederne for store dele af befolkningen, og den er modsat coronavirusen ikke ny. Mafiaen er lige så gammel som Italien selv. I dag undersøger vi, hvad mafiaen tænker om sig selv. Den viden kan også hjælpe os i bekæmpelsen af problemet, både i Italien og herhjemme. Medvirkende: Peter Søndergaard, Geert Sørensen og Morten Beiter. Vært Emil Hoffmann Nielsen.
Hvorfor er det så fedt at synge fællessang med Philip Faber - også selvom vi skal gøre det digitalt? Hvad er det ved fællessangen og ritualer som dén, der får os til at føle fællesskab på tværs af tid og sted? Og hvordan kan vi skabe gode nye ritualer til alle de nybagte studenter, færdigprøvede svende og karamel-løse 9. Klasser, der må undvære deres dimissionsfester i år i smittefarens navn? Få svaret i dagens udgave af Kraniebrud, når vi endnu engang lukker vi op for, at du kan stille spørgsmål til ugens fag direkte i programmet. I dag får vi besøg af religionsvidenskaber, Katrine Frøkjær Baunvig, der lige har fået en stor coronabevilling til at undersøge, hvordan vi bedst kan bruge nye virtuelle ritualer som fællessang til at fejre hinanden sammen - hver for sig. Medvirkende: Katrine Frøkjær Baunvig oig Peter Vuust. Vært: Maja Jensen.
Den 22. Maj 1998 stemte Irer og Nordirer om en fredsaftale der skulle afslutte 30 års meget blodig konflikt. Det blev et ja, og i dag dykker vi ned i en konflikt der har mange flere dimensioner og parter en blot katolikker og protestanter. Vi undersøger hvad der skulle til for at nå en fredelig slutning på det blodige kapitel og hvad det er for en fred der kom ud af det. Medvirkende: Sara Dybris McQuaid. Vært Emil Hoffmann Nielsen
Det er nok de færreste af os, som forestiller sig, at de ville dø for ÆRENS skyld, hvad end det var deres egen, familiens eller nationens ære, der var på spil. Når vi taler om Ære er det tit i forbindelse med æresrelaterede forbrydelser, som æresdrab - og den ufrie idé om at ens opførsel påvirker hele familiens ære - og status. I Kraniebrud i dag kan du høre om, hvordan ære alligevel betyder noget for nutidsdanskere. Medvirkende: Sasja Emilie Mathiasen Stopa, Jakob Skovgaard Petersen, Aminah Tønnsen, Trine Baumbach. Vært: Mikkel Krause
Der er ikke noget som at gå og rode i haven – grave et kæmpe hul – er der noget mere ukompliceret! Og det er bare ét funktion af haven. Den har flere funktioner for os i dag, og det er interessant hvad er det for nogle positioner, der kæmper om haven, hvilke der vinder – det vigtigste må vel være, at jeg selv trives med min have. Men jeg kan godt synes at skvalderkålen pludselig erobrer hele molevitten, og naboen tromler og fjerner mos; haven bliver et minibillede på vores forhold til naturen, og det er interessant om haven kan gøre os til bedre mennesker – eller kan vi gøre haven til bedre sted for andre? Medvirkende: Rasmus Ejrnæs, Dorthe Varning Poulsen og Jesper Carl Corfitzen. Vært: Ditte Maj Gregersen
Sult er en kæmpe dræber i verden. Det kan godt være, at der står ”Malaria” eller en anden eksotisk sygdom som dødsårsag, men ofte er det en underliggende underernæring, der er den egentlige dræber. I dag ser vi nærmere på, hvad det gør ved kroppen at sulte – hvad betyder det for immunsystemet og udvikling af hjernen - og hvordan kan det være, at der er så lidt fokus på sult i verden? Medvirkende: Vibeke Brix Christensen, Tobias Wang og Troels Wesenberg Kjær. Vært: Ditte Maj Gregersen
Et sammendrag af Kraniebrud i uge 20
Hvad er det, der kan få nogle mennesker til at tvivle så meget på sig selv og deres omverden, at de udvikler tvangstanker? Hvorfor er OCD en stadig mere udbredt lidelse? Og i en tid, hvor omverdenen rent faktisk er blevet smittefarlig - hvordan skelner man fornuftig håndvask fra sygelig besættelse? Få svaret i dagens udgave af Kraniebrud - og få hjælp til, hvad du kan gøre, hvis du selv eller en du kender kæmper med OCD. Endnu engang lukker vi op for vores fredagslive-udgave af programmet, hvor du kan stille spørgsmål til ugens fag direkte i programmet. I dag får vi besøg af psykolog Malene Klindt Bohni, der sidder klar til at svare på dine bedste spørgsmål til OCD og den angste psyke. Medvirkende: Malene Klindt Bohni. Vært: Maja Jensen.
Musik og sang er en fast del af mange danske traditioner, og særligt fællessangen er en del af danskernes DNA. Under coronakrisen er lysten til netop fællessang igen blusset op, og siden midten af marts har Phillip Faber hver morgen og fredag aften sunget sange med danskerne i stuerne. Men hvordan kan det være, at vi higer efter at synge og spille sammen, og hvilken effekt kan musik have på os? I programmet ser vi nærmere på, hvad sang og musik betyder for fællesskabet – og hvad fællesskabet betyder for musikken. Medvirkende: Peter Vuust, Jørgen Carlsen og Mikkel Wallentin. Vært: Maja Jensen.
Det bliver slået stort op, når der kommer dyreunger i den lokale Zoo, og der er da heller ikke noget så nuttet som små uldne løveunger eller vakkelvorne girafbørn. Men er det formålet med at holde dyr i fangenskab – at vi, publikum, kan komme og blive fascinerede af arter, vi måske ellers aldrig ville få set? Eller findes der en dybere mening, som kan retfærdiggøre det? Medvirkende: Mikkel Stelvig, Asser Øllgaard og Jesper Stagegaard. Vært: Ditte Maj Gregersen
Lige nu bliver talt meget om frygt for en ny finanskrise - eller i hvert fald, at der kommer store konsekvenser for verdensøkonomien. Men hvad er en finanskrise egentlig? Og hvad kan vi lære af fortiden og de kriser, verden allerede har set? I dag ser Kraniebrud nærmere på finanskriser. Medvirkende: Per H. Hansen. Vært: Mikkel Krause.
Fødsler var engang noget af det mest normale og foregik derhjemme. Der var videns- og oplevelsesoverlevering kvinder imellem, ingen fødte alene og kvinderne tog sig af hinanden. I dag er det en stor ting at føde. De fleste fødsler foregår på hospitaler – og hvorfor egentligt det, og hvilken rolle spiller fødslen i vores liv i dag; Er fødsler blevet et stigende onde i et convenience-samfund – eller har vi nærmere fået en romantisk forestilling om ”den pæne, kontrollerede fødsel, der ikke var snasket og heller ikke gjorde ondt”, der skal vises frem på de sociale medier som en del af ”fortællingen om os selv”? Medvirkende: Puk Sandager, Louise Lilleøre Kjeldsen og Merete Ipsen. Vært: Ditte Maj Gregersen
Et sammendrag af Kraniebrud fra uge 19
Denne her coronatid blander ikke bare sig ikke bare i vores hverdag - den blander sig også i vores sprog, så selv de ord, der kommer ud af munden på os pludselig er nogle andre en før - eller betyder noget andet. … Men hvordan kan det egentlig være, at nogle ord kommer til sproget fra den ene dag til den anden, og vi formår at integrere dem så hurtigt - Og hvilken rolle spiller sproget i en krisetid til både at samle - og manipulere med? Det dykker vi ned i, i dagens udgave af Kraniebrud.
Corona epidemien har ramt verden og forandret vores måde at leve på. Og det er ikke første gang at en virussygdom vender op og ned på det hele. I 1918 var verden ramt af Den Spanske Syge. I Dagens Kraniebrud bliver vi klogere på hvad vi kan lære af tidligere epidemier og hvordan man egentligt lære nyt om en sygdom der ramte for over 100 år siden. Medvirkende: Søren K. Poder.
For mange er første association til ”museet” en stor sal, hvor man kan høre alle skridt, der tages, og der tysses på én. Tit af en ældre kustode i uniform, en, der holder vagt og sørger for ro og orden, og at der ikke sættes fedt-fingre på montrerne... Dette er dog langt fra sandheden om ”museet”, og i dette program dykker vi ned i, hvad et museum er, og hvad vi faktisk er rigtig gode til at gøre i Skandinavien – og ikke mindst hvorfor museer er vigtige for os. Medvirkende: Thomas Block Ravn, Ida Krøgholt og Henrik Zipsane. Vært: Ditte Maj Gregersen
Når historikere gransker fortiden er de ofte ved hjælp af spor, som hentes frem fra arkiver og gemmer. Særligt dokumenter og skriftlige kilder fra den tid, de vil beskrive. Men her i Corona-pandemiens undtagelsestilstand har historikerne haft travlt med at hitte rede i hvad, der skal registreres og bevares for eftertidens historikere og for befolkningen. Meget af det, vi er vant til, er forandret og OM verden bliver ved med at være forandret, så hverken demokrati eller globalisering mere er det samme, som før sygdommen, kan ingen sige i dag. Men måske får du alligevel en fornemmelse i kraniebrud i dag.
Der er nok ikke mange, der går ind for krig - men alligevel kan de fleste nok være enige om, at det kan være nødvendigt at væbne sig for ikke at blive angrebet og erobret af en fjende. Men er det altid den andens onde hensigt, der er den eneste gyldige forklaring på at ville gå i krig… Og når alle går ind for fred - hvorfor har vi så gennem hele verdenshistorien haft krig på krig på krig? Kraniebrud undersøger i dag motivationen for krig og forklaringen på, hvorfor krig følger på krig.
Arbejdere i alle lande, forén jer! I dag er det 1. Maj - og for første gang i verdenshistorien, så bliver den ikke afholdt med en fysisk men derimod en række digitale arrangementer. Men hvordan blev 1. Maj egentlig til Arbejdernes Internationale Kampdag? Hvordan lyder 1. Maj - og hvorfor elsker vi stadig at synge de klassiske arbejdersange? Og hvad vil det egentlig sige at være arbejder - dengang og i dag? Alt det og meget mere dykker Kraniebrud ned i i dag, når du har mulighed for at sende direkte spørgsmål til kampdagen i løbet af programmet. Medvirkende: Bertel Nygaard. Vært: Ditte Maj Gregersen.