For 75 år siden, den 28. april 1948, blev de første kvinder præsteordineret i Danmark. I dag er cirka 58 % af de danske præster kvinder – men de er stadig ikke ligestillet med mændene. I folkekirken er det nemlig stadig lovligt at forskelsbehandle på baggrund af køn i ansættelsessituationer. I dagens Kraniebrud markerer vi jubilæet, og dykker vi ned i historien om kvindernes plads på prædikestolen og i de bibelske tekster. Måske kan det give os svar på, hvorfor Folkekirken stadig ikke ligestiller kønnene i præstekjolen. Medvirkende: Else Marie Wiberg Pedersen, lektor i Teologi på Aarhus Universitet, og Anne Agersnap, postdoc ved Institut for Kultur og Samfund - Grundtvig Centeret på Aarhus Universitet. Vært: Maja Jensen.

Den dag i dag er det nærmest et skældsord, når du beskylder en anden for at være "woke". Måske husker du, hvordan det lille ord blev brugt i diskussionen om dragshows på Frederiksberg Bibliotek. Det kan også være, at du har hørt om de amerikanske politikere, der går til valg på at være "anti-woke". Men hvad dækker det lille ord egentlig over - og hvad er historien bag? I dagens program vågner vi op og giver dig svar på begge dele. Medvirkende: Mikkel Thorup, professor i Idehistorie, Aarhus Universitet. Vært: Peter Løhde

Tallene på saldoen er blodrøde hos tre internationale banker, der alle har drejet nøglen om indenfor den seneste måned. Det har fået økonomiske eksperter til at holde vejret. Alligevel er der ingen grund til hæve hele sin opsparing og opbevare den i kontanter under madrassen. Faktisk er dén tanke roden til hele problemet. I dagens program undersøger vi, hvad det vil sige at en bank krakker. Samtidig ser vi nærmere på, hvad den aktuelle bankkrise betyder for den økonomiske fremtid og hvordan vi som bankkunder skal forholde os. Medvirkende: Carsten Tanggaard, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og Anne Mørk, ph.d. i amerikanske studier ved Syddansk Universitet. Vært: Peter Løhde

Har man ret til at dø? Debatten om assisteret død nægter, ironisk nok, at dø. Men den er til gengæld heller ikke helt rask. Debatten om den frivillige død er nemlig blevet reduceret til to stærke lejre, der begge mener at modparten er brutale og umenneskelige. Der er brug for nuancer, mener en lektor i filosofi. Men hvordan har debatten udviklet sig - og kan man lære noget om det frie valg og den værdige død ved at tage de filosofiske briller på? Det undersøger vi dagens Kraniebrud. Medvirkede: Morten Dige, lektor i filosofi ved Institut for Samfund og Kultur, Aarhus Universitet. Vært: Peter Løhde.

Danmark rammes af klimaforandringer - stigende vandstand og stormflod er en realitet, vi skal forholde os til. Derfor må vi klimasikre, for særligt i kystområderne står borgernes hjem for skud. Så hvad betyder det for boligmarkedet? Hvad med din ejendom - er der en risiko for, at også den rammes af oversvømmelse de kommende år? Hvor langt er vi med at klimasikre rundt om i landet, og hvem kommer i sidste ende til at stå med regningen? Og midt i denne nye virkelighed - hvorfor bygger vi så fortsat på livet løs i havne- og kystområderne? Medvirkende: Professor Kirsten Halsnæs, klimatilpasningsmedarbejder Lis Nowak & Philip Lange Møller, som vi hørte her, tidligere formand for Jyllinge Nordmark og Tangbjerg Digelag. Vært: Emma Elisabeth Holtet

I anledning af World Creativity Day ser vi i dagens live-udsendelse nærmere på kreativiteten i 2023. For findes kreativitet overhovedet, når kunstig intelligens kan generere alt, hvad hjertet begærer i både tekst, billederne, lyd og video? Dagens gæst mener, at vi befinder os i en tid som tvinger os til at stille spørgsmålstegn ved kreativitetens egentlige værdi - og hvorvidt det at være kreativ overhovedet er forbeholdt mennesket. Medvirkende: Jan Løhmann Stephensen, lektor i æstetik og kultur ved Aarhus Universitet, Dorte Nielsen, ambassadør ved World Creativity Day og Ole Winther, professor, DTU . Vært: Peter Løhde

For at blive klogere på røntgenstrålerne, og hvad vi bruger dem til, skal vi på en ekspedition, der tager os helt ud i rummet. Undervejs zoomer vi ind på strålernes opdager Wilhelm Conrad Röntgen - en særlig mand, der bl.a. blev smidt ud af skolen og forærede pengene fra sin Nobelpris væk. Hertil bliver vi klogere på dem, der gennem tiden, har ofret sig i forskningens navn, for det var langtfra ufarligt at være røntgen-pioner. Og vi dykker også ned i hvilke andre dele af videnskaben, der har krævet liv og lemmer, af dem der har kastet sig ud i farlige forsknings nybrud. Medvirkende: Hans Buhl, museumsinspektør på Steno Museet & Malthe Kouassi Bjerregaard, museumsinspektør på Medicinsk Museion. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Hver tiende dansker udvikler på et tidspunkt en depression. Og selvom det er svært at pege på én grund til at det sker, så kan vi nu være kommet en smule tættere på svaret. Det viser sig nemlig, at der er en stærk familiær komponent, der spiller ind. Altså simpelthen at du kan arve en depression fra nogen i din familie. I dagens Kraniebrud får vi besøg af en af forskerne bag et nyt studie, der hjælper os med at forstå, hvordan en psykisk sygdom kan gå i arv... Medvirkende: Marie Kim Wium-Andersen, læge og forsker ved Psykiatrien Øst under Region Sjælland, Gregers Wegener, professor ved Institut for Klinisk Medicin, AU og Jytte Hilden, tidligere minister. Vært: Peter Løhde

Hvor sikker er du på din cykel? Ifølge den oficielle ulykkesstatistik er det bilisterne, der er involveret i flest ulykker med personskade. Men bag tallene gemmer der sig et stort mørketal, og derfor er det faktisk cyklisterne, der er den mest udsatte gruppe på vejene. I Dagens Kraniebrud undersøger vi, hvor godt styr der er på cykelsikkerheden, og hvilke konsekvenser det kan have, når den officielle ulykkesstatistik ikke viser, hvilke ulykker der reelt er flest af i trafikken. Hvorfor sker der så mange ulykker på cykelstierne? Og hvad kan vi gøre for at forbedre cyklisternes sikkerhed? Det er nogle af de spørgsmål, vi finder svarene på. Medvirkende: Harry Lahrmann, lektor ved Aalborg universitet og forsker i trafiksikkerhed, og Pablo Celis, trafikkonsulent. Vært: Maja Jensen.

Hvis du er som de fleste musikforbrugere, så er det nok pop og rock, der fylder mest på din playliste. Til gengæld er det kun 14 % af danskerne, der angiver jazz som deres foretrukne musikgenre. Et nyt studie fra Center for Music in the Brain forklarer nu hvorfor. Akkorderne er ganske enkelt for komplicerede for menig mand. Og faktisk varierer din musiksmag alt efter hvorvidt du selv spiller musik. Jazzhaderen Peter Løhde har inviteret jazzmusikeren og hjerneforskeren Peter Vuust i studiet til en snak om, hvorvidt man kan lære at elske jazz - eller om den komplicerede genre er forbeholdt dem med musisk sans. Medvirkende: Peter Vuust, jazzmusiker samt forsker og leder af Center for Musik i Hjernen ved Aarhus Universitet. Vært: Peter Løhde.

Hvad gemmer sig nede i permafrosten? Kopper, pest, miltbrand - og måske sygdomme vi slet ikke kender, kan slippe ud nu, hvor verden bliver varmere. Og selvom det her lyder som en fremtidsfilm, så er det faktisk allerede sket, at indbyggere i de arktiske egne er blevet smittet af vira idét isen er smeltet. Hvis vi skal undgå smitte, så skal vi opdage, når de her vira og bakterier slipper ud af isens greb, og derfor er en gruppe forskere her i Danmark, begyndt at arbejde på et varslingssystem. Vi tager til SDU i Sønderborg, for at besøge dem, og høre mere om hvad der skal til for at slå alarm, når zombie-vira vågner. Medvirkende: Lektor Roana de Oliveira Hansen, og Adjunkt Casper Kunstmann, begge fra NanoSyd, Mads Clausen Instituttet, SDU i Sønderborg & Jesper Puggaard de Oliveira Hansen, Ph.d. ved SDU Technology Entrepreneurship and Innovation, Institut for Teknologi og Innovation, SDU i Sønderborg. Vært: Emma Elisabeth Holtet

60 meter under Rold Skov ligger det enorme bunkeranlæg Regan Vest, der indtil for nyligt var en af de bedst bevarede hemmeligheder i Danmark. Det var nemlig herfra, at kongerigets allervigtigste personer skulle drive landet, hvis den kolde krig blev varm og atombomberne regnede over landet. I to særafsnit af Kraniebrud kan du komme med ned i dybet til et sted, der nærmest er frosset i tiden. Denne gang bliver vi klogere på livet for de 350 personer, der i tilfælde af krig skulle drage ned under jorden. Et hverdagsliv, hvor man på mange måder forsøgte at opretholde normalitet i en ganske unormal situation... Medvirkende: Bodil Frandsen, museumsinspektør ved Koldkrigsmuseet Regan Vest, museumsdirektør for Nordjyske Museer Lars Christian Nørbach og seniorforsker og historiker ved Rigsarkivet Steen Andersen. Vært: Peter Løhde

60 meter under Rold Skov ligger det enorme bunkeranlæg Regan Vest, der indtil for nyligt var en af de bedst bevarede hemmeligheder i Danmark. Det var nemlig herfra, at kongerigets allervigtigste personer skulle drive landet, hvis den kolde krig blev varm og atombomberne regnede over landet. I to særafsnit af Kraniebrud kan du komme med ned i dybet til et sted, der nærmest er frosset i tiden. Det første afsnit ser nærmere på, hvordan Regan Vest skulle bidrage til at opretholde det danske demokrati, hvis konflikten mellem øst og vest eskalerede. Der lå nemlig planer klar for, hvordan regeringen skulle agere i det alleryderste og mest ekstreme tilfælde... Medvirkende: Bodil Frandsen, museumsinspektør ved Koldkrigsmuseet Regan Vest, museumsdirektør for Nordjyske Museer Lars Christian Nørbach og Peer Henrik Hansen, museumsleder ved Langelands Museum. Vært: Peter Løhde.

Du er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Det står der i FN’s menneskerettigheder. Alligevel tilfalder den måske strengeste straf i Danmark mennesker, der ikke er dømt. Mennesker, der er sigtet for en forbrydelse, men som venter på deres retssag, og som derfor – per definition – må være uskyldige. Det er alle dem, der sidder varetægtsfængslet rundt om i landet. Hvad er det ved varetægtsfængslingen, der gør, at flere oplever det som en hårdere straf end den afsoning, der måske venter bagefter? Og hvorfor straffes uskyldige? Medvirkende: Peter Scharff Smith, professor ved afdelingen for kriminologi og sociologi på Universitetet i Oslo, og David Sausdal, lektor i sociologi på Lunds Universitet. Vært: Maja Jensen.

Nogle dage er bare vildere end andre. De sidste hundrede års historie er fuld af mærkedage, som står helt centralt i vores bevidsthed. Dage, hvor begivenheder fandt sted, som fik enorme politiske, samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser – og som fik afgørende betydning for generationer af menneskers liv. I en miniserie på fem udsendelser, sætter Kraniebrud fokus på fem af de mest betydningsfulde dage i nyere tid. Hvad skete der? Hvilke faktorer udløste dem? Og hvad blev konsekvenserne? I dagens afsnit rejser vi tilbage til Bosnien Sarajevo den 28. juni 1914 – den dag, hvor en 19-årig mand affyrede to skud, der kom til at ændre verden for altid. Medvirkende: Claus Bundgård Christensen, lektor i historie på Roskilde Universitet. Vært: Maja Jensen.

Nogle dage er bare vildere end andre. De sidste hundrede års historie er fuld af mærkedage, som står helt centralt i vores bevidsthed. Dage, hvor begivenheder fandt sted, som fik enorme politiske, samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser – og som fik afgørende betydning for generationer af menneskers liv. I en miniserie på fem udsendelser, sætter Kraniebrud fokus på fem af de mest betydningsfulde dage i nyere tid. Hvad skete der? Hvilke faktorer udløste dem? Og hvad blev konsekvenserne? I dagens afsnit rejser vi til Berlin den 9. november 1989 – dagen hvor muren faldt og mennesker verden over pludselig kunne begynde at se enden på den kolde krig. Medvirkende: Erik Kulavig, lektor emeritus fra historie på Syddansk Universitet med speciale i russisk og sovjetisk historie. Vært: Peter Løhde

Nogle dage er bare vildere end andre. De sidste hundrede års historie er fuld af mærkedage, som står helt centralt i vores bevidsthed. Dage, hvor begivenheder fandt sted, som fik enorme politiske, samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser – og som fik afgørende betydning for generationer af menneskers liv. I en miniserie på fem udsendelser, sætter Kraniebrud fokus på fem af de mest betydningsfulde dage i nyere tid. Hvad skete der? Hvilke faktorer udløste dem? Og hvad blev konsekvenserne? I dagens afsnit sender vi tiden tilbage til den 29. oktober 1929 – dagen der blev kendt som Sorte Tirsdag. Da børsen i New York krakkede og sendte verdensøkonomien i frit fald. Medvirkende: Anne Mørk ph.d. i amerikanske studier ved Syddansk Universitet. Vært: Emma ELisabeth Holtet

Nogle dage er bare vildere end andre. De sidste hundrede års historie er fuld af mærkedage, som står helt centralt i vores bevidsthed. Dage, hvor begivenheder fandt sted, som fik enorme politiske, samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser – og som fik afgørende betydning for generationer af menneskers liv. I en miniserie på fem udsendelser, sætter Kraniebrud fokus på fem af de mest betydningsfulde dage i nyere tid. Hvad skete der? Hvilke faktorer udløste dem? Og hvad blev konsekvenserne? I dagens afsnit sender vi tiden tilbage til den 6. august 1945 – da indbyggerne i Hiroshima, Japan, blev ramt af verdens første atombombe. Medvirkende: Historiker Martin Husted. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Nogle dage er bare vildere end andre. De sidste hundrede års historie er fuld af mærkedage, som står helt centralt i vores bevidsthed. Dage, hvor begivenheder fandt sted, som fik enorme politiske, samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser – og som fik afgørende betydning for generationer af menneskers liv. I en miniserie på fem udsendelser, sætter Kraniebrud fokus på fem af de mest betydningsfulde dage i nyere tid. Hvad skete der? Hvilke faktorer udløste dem? Og hvad blev konsekvenserne? I dagens afsnit sender vi tiden tilbage til den 11. september 2001– da to fly fløj ind i World Trade Centers to tårne i New York – og startede en 20 år lang krig imod terror. Medvirkende: Niels Bjerre-Poulsen, lektor i amerikanske studier på Syddansk Universitet. Vært: Maja Jensen.

Årets helt store oscarvinder, 'Everything Everywhere All At Once', handler om en af astrofysikkens allermest syrede teorier - multivers-idéen. Teorien om, at der eksisterer flere vildt forskellige universer ved siden af hinanden på samme tid. Og det er langt fra første gang, Hollywood har leget med vilde fysiske teorier i de helt store blockbusters. I dagens program undersøger Kraniebrud de vildeste teorier, Hollywood har lånt fra fysikkens verden - og faktatjekker hvor langt de faktisk befinder sig fra virkeligheden. Tag med ned i ormehullet og bliv klogere på både multiverser, sorte huller og tidsrejser - og på hvilke scifi-film, der egentlig er mest og mindst fysisk realistiske. Medvirkende: Ole Eggers Bjælde, astrofysiker og museumsinspektør hos Science Museerne og Giorgos Leloudas, seniorforsker ved DTU Space. Vært: Julie Meldgaard Harboe.