Hvad virker egentligt når du træner? Dét finder vi svar på, når vi undersøger, hvad du skal gøre for at blive stærkere, hurtigere, slankere eller mere udholdende? Hertil buster vi sejlivede træningsmyter - vi ser bl.a. på om det overhovedet hjælper at "bulke-op", strække ud og indtage proteindrikke? Medvirkende: Morten Hostrup, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet

One does not simply avoid memes. De sjove billeder og snævre internet-jokes er nemlig over det hele. Profiler som herligesvend, fantastiskeforaeldre eller kraenkelseskulturellememes spreder dem i stor stil på Instagram og selv politiske partier og store virksomheder forsøger at gribe de virale tendenser. Men hvad kan vi lære af de sjove billeder - og hvordan har de udviklet sig til i dag være en aktiv stemme i debatten? Det undersøger vi i dagens program. Medvirkende: Tina Thode Hougaard, lektor i sprog og retorik ved Aarhus Universitet og Sebastian Lynggaard, mememager hos herligesvend. Vært: Peter Løhde

Er der reelt en risiko for borgerkrig i Amerika? Det søger vi svar på, når vi stiller skarpt på hvilke udfordringer USA's demokrati står overfor lige nu? Vi zoomer også ind på de vigtigste begivenheder og præsidenter, der har formet den moderne amerikanske stat og nation. Vi vender hertil blikket indad mod vores eget kontinent, og på de begivenheder, der har skabt det moderne europæiske fællesskab. Her ser vi bl.a. nærmere på hvor udviklingen mon peger hen, når vi kigger ind i fremtiden? Medvirkende: Historikere Anne Mørk & Thorsten Borring Olesen. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Har du en arvelig sygdom i familien? Så er løsningen måske på vej. For med den banebrydende CRISPR-teknologi, der kan vi nu genmodificere som aldrig før. Det betyder, at vi kan optimere alt fra de mindste organismer til menneskearten, og hermed ligefrem kontrollere evolutionen. Men hvilke fordele har det, at ændre vores DNA? Hvilke kriser kan vi løse, hvilke sygdomme kan vi udrydde, og hvilke etiske dilemmaer skal vi forholde os til undervejs? Risikerer vi eksempelvis at lave to evolutionære spor - ét med de rige, genmodificerede mennesker og ét med de fattige, der må leve med deres arvelige sygdomme og andre defekter? Medvirkende: Forfatter og videnskabsjournalist Jeppe Kyhne Knudsen & Jacob Giehm Mikkelsen, professor og leder af Giehm Lab på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Bliver vi invaderet fra rummet? I april offentliggjorde Pentagon, at havde observeret 650 fænomener i luftrummet, de ikke kunne forklare. Det fik internettet til at eksplodere i teorier om grønne marsmænd, UFO'er og intergalaktisk krigsførelse. Men hvad ligger der bag de her UFO-fænomener, og hvor stammer fortællingen om de flyvende tallerkener egentlig fra i første omgang? I dagens Kraniebrud går vi i kødet på den moderne fortælling om UFO'er og bliver klogere på de største trusler fra verdensrummet. Og vi kan allerede afsløre at aliens er langt nede på listen. Medvirkende: Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space og Toke Haunstrup, næstformand ved Skandinavisk UFO Information. Vært: Peter Løhde

I dag kan vi fejre, at vi i Danmark har haft fri abort i 50 år. Den 24. maj 1973 vedtog Folketinget Lov om adgang til svangerskabsafbrydelse, der trådte i kraft den 1. oktober samme år. Før retten til fri abort blev indført skønner man, at der årligt blev foretaget 15-25.000 illegale aborter. Men i 1973 fik kvinderne en sikrere og sundere udvej, hvis de ikke ønskede at få et barn. I dagens Kraniebrud dykker vi ned i abortlovgivningens historie. Vi hører historier fra kvinder, der fik foretaget illegale aborter i 1960'erne, og så ser vi nærmere på abortdebatten – både den i 60’erne og 70’erne og den i dag – 50 år senere. Medvirkende: Anne Sørensen, historiker ved Aarhus Universitet, og Janne Rothmar Herrmann, jurist og professor i sundhedsret på Københavns Universitet. Vært: Maja Jensen.

Celebritykulturen er meget mere end overfladisk glitz og glam. Fænomenet kan spores langt tilbage i menneskets historie og med god grund. For vores kendisser er ikke bare flødeskum - de har en vigtig funktion i samfundet. Så hvad er det vi bruger dem til? Hvad fortæller de om os og vores fællesskab? Og hvordan påvirker socialemedier celebritykulturen - f.eks. hvem der kan blive kendte, men også vores forhold til de folkevalgte politikere? For vi kan i dag, med et enkelt klik ind på Instagram, fordybe os i de kendtes polerede livsstil. Men hvad gør perfekthedskulturen og alle de smukke celebrities ved os? Medvirkende: Helle Kannik Haastrup, lektor og forsker i celebritykultur på Københavns Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet

En tur op i den tynde bjergluft kan måske hjælpe mennesker med psykiatriske sygdomme, der har hukommelses- og koncentrationsbesvær. Det skal et nyt forskningsprojekt på Københavns Universitet undersøge. Forhåbningen er, at hjernen kan helbrede sig selv, hvis den får mindre ilt via luften, vi indånder. Men hvorfor har iltprocenten indflydelse på hjernens kognitive evner? Hvorfor oplever mennesker med bipolar lidelse eller depression i højere grad kognitive vanskeligheder? Og hvordan kan hjernen reparere sig selv? Det kan du blive klogere på i dagens program. Medvirkende: Kamilla Miskowiak, professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet, og Martin Korsbak Madsen, postdoc ved neurobiologisk forskningsenhed på Rigshospitalet. Vært: Maja Jensen.

Hvorfor vender vi mennesker, gang på gang, tilbage til raceteorierne - selvom vi i dag ved, at de er det rene vås og pseudovidenskab? Dét undersøger vi i dagens Kraniebrud, hvor vi - sammen med historiker Søren Hein Rasmussen - ser på den ubegribelige ondskab, som teorierne har affødt, hvordan og hvornår de er opstået, og koblingen mellem race- og kønsundertrykkelse. Medvirkende: Historiker og forfatter Søren Hein Rasmussen. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Det var norditalienerne, der katapulterede vesten ind i renæssancen og hermed forsynede os med et helt nyt verdenssyn. Netop dette fascinerende kapitel af Europas historie rejser vi tilbage til i dagens program - en fortælling om krig, kunst og massevis af kolde kontanter. Men hvad voksede renæssancen og den her dramatiske epoke egentlig ud af? Hvordan hænger fortællingen sammen med det Norditalienske søimperiums storhed og fald? Og hvad kan vi bruge historien om renæssancens fødsel til i dag, når vi ser på nutidens Italien og resten af Europa? Medvirkende: Historiker, forfatter og foredragsholder Martin Husted & Maria Fabricius Hansen, professor i kunsthistorie ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Gennem tiden har byer og kommuner prøvet på at lokke flere folk til. Med flotter plakater, kække slogans og gennemførte kampagner har man forsøgt at forføre turister, tilflyttere og virksomheder. Og i dag har de fleste kommuner deres eget slogan, som en del af en branding-strategi. Men at byer gør sig attraktive for omverdenen, er bestemt ikke noget nyt fænomen. I dagens program ser vi nærmere på, hvad det er, der bliver fremhævet som kvaliteter for byerne, og om det er det samme, der var på spil, da byer og kommuner for alvor begyndte at få reklamestrategier i 1930’erne. Medvirkende: Mikael Frausing, museumsinspektør på Odder Museum, og Ole B. Jensen, professor i byteori og urban design ved Aalborg Universitet.

Vi danskere har flere rekorder i druk, og alkohol er en del af vores kultur på godt og ondt. Men hvorfor drikker vi så meget mere end vores nabolande? Når vi skal forklare dette, peger vi ofte tilbage på de vilde vikinger og deres hang til mjød. Men ifølge forskningen er det slet ikke forklaringen, så hvordan den moderne, danske drukkultur rent faktisk er opstået, dét finder vi svar på i dagens Kraniebrud. Herigennem bliver vi bl.a. klogere på hvorfor og hvornår vi drikker, og om det - fra et evolutionært synspunkt - mon egentligt er naturligt for menneskearten at indtage alkohol? Vi undersøger også forskelle og ligheder på tværs af generationerne og vores socioøkonomiske grupper, og spørger hvorfor det er meget farligere at drikke for meget, hvis du er ressourcesvag? Medvirkende: Lektor og psykolog Kristine Rømer Thomsen, lektor og antropolog Bagga Bjerge, begge fra Center for Rusmiddelforskning, og historiker Sidsel Eriksen fra Københavns Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Sociale og digitale medier udvisker grænser og giver mennesker fra hele verden mulighed for at komme i kontakt med hinanden og udveksle holdninger og viden. Men på trods af det store potentiale, så kan de online platforme ende med at skade vores demokrati. Mulighederne for produktion og deling af misinformation er nærmest uendelige, og misinformation om krige, politik, sundhed og klima udgør en stor trussel mod den demokratiske samtale. Derfor er der brug for mere viden om, hvilke brugere, der bliver eksponeret for misinformation, og hvordan den spredes fra land til land gennem det grænseløse internet. Medvirkende: Anja Bechmann, professor ved Medievidenskab på Aarhus Universitet, og Jeanette Serritslev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. Vært: Maja Jensen.

De fleste mennesker drømmer om at have mere fritid. Tid til venner og familie, rejser og interesser. Og måske får vi rent faktisk mere tid til det i fremtiden. For flere arbejdspladser forsøger sig med at forkorte arbejdsugen til 4 dage, så medarbejderne får en hel dag ekstra til at bruge på lige netop det, de har lyst til. Det lyder umiddelbart som noget, de fleste mennesker drøm at få: Mere fritid og mindre arbejdstid – til samme løn. Men er der nogle skjulte ulemper? Og hvad kræver det af medarbejder, leder og arbejdsplads at omstrukturere og måske reducere arbejdstiden? Medvirkende: Janne Gleerup, arbejdslivsforsker ved Roskilde Universitet, og Karen Albertsen, psykolog og arbejdsmiljøforsker. Vært: Maja Jensen.

Landboreformen skabte det moderne, danske landskab. Men da markerne blev omfordelt og stregerne mellem jorderne blev genoptegnet i slutningen af 1700-tallet var det ikke lutter lagkage for alle. For de, der blev jordløse fik omlægningen nemlig enorme konsekvenser. I dagens program følger vi en række virkelige personers skæbner gennem en af de største samfundsomlægninger i Danmarkshistorien. En tid, der endte med både vindere og tabere... Medvirkende: Asbjørn Romvig Thomsen, seniorforsker ved Rigsarkivet og Anne Løkke, professor i historie ved Københavns Universitet. Vært: Peter Løhde

Vi danskere har den højeste skilsmisserate blandt højindkomstlandene i EU. Det skal der gøres noget ved, og derfor har Aarhus Universitet og Center for Familieudvikling søsat det digitale univers: "Vores Parforhold". Vi dykker ned i deres nye tilbud og den tilhørende forskning. Undervejs får du konkrete værktøjer til at styrke dit parforhold når det gælder konflikthåndtering, sex, forældresamarbejdet og opmærksomhed. Medvirkende: Mattias Stølen Due, psykolog og direktør for Center for Familieudvikling & Christian Bjørnskov, professor i økonomi på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Den ældste musik, vi kan lytte til i dag, er fra 1400 år før vor tidsregning. Mennesket har spillet musik længe før det – det vidner arkæologiske fund af instrumenter om – men vi ved ikke, hvad de har spillet. Musikken blev ikke skrevet ned, og derfor kan vi ikke genskabe den i dag. Mennesket har altså fundet det vigtigt at nedskrive og dokumentere musik i over 3000 år. Og for cirka 1000 år blev måden at notere musik på revolutioneret med opfindelsen af noderne. I Dagens Kraniebrud dykker vi ned i nodens historie. Hvad kom før noden, hvorfor blev nodesystemet opfundet, og hvordan har det udviklet sig de seneste 1000 år? Medvirkende: Niklas Walentin, violinist og kunstnerisk leder på festivalen Møn Sommerkoncert. Vært: Maja Jensen.

I dagens program skal vi rejse i tiden. Sammen med dagens gæst, som er professor i arkæologi, går vi i fodsporene på de håndværkere, der boede i Ribe i år 700. Ribe er nordens ældste by, men hvorfor opstod der en by lige der, hvor det moderne Ribe ligger i dag? Og hvad lavede og arbejdede beboerne med i deres små huse på den gamle hovedgade? Medvirkende: Søren Sindbæk, professor i arkæologi ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, arkæolog Sara Skytte Qvistgaard fra Sydvestjyske Museer, og Jens Bonde, lyrespiller og museumsassistent på Museet Ribes Vikinger. Vært: Maja Jensen.

Store Bededag er for mange forbundet med varme hveder, konfirmationer og en tur i haven, hvis vejret tillader det. Men fra næste år skal du i stedet bruge dagen på arbejdet. Regeringen har som bekendt afskaffet helligdagen fra og med 2024. Sammen med en religionsforsker bruger vi den sidste Store Bededag på at blive klogere på vores forhold til den nu hedengangne helligdag. Blandt andet ser vi nærmere på, hvorfor vi overhovedet fejrer bededagen i første omgang - og så udfolder vi, hvad helligdagspolymikken siger om forholdet mellem kirke og stat. Medvirkende: Marie Vejrup, religionsforsker ved Aarhus Universitet og Lisbet Christoffersen, professor i kirkeret og religionsret ved Roskilde Universitet. Vært: Peter Løhde

Dagens program handler om tatoveringer, så derfor skal vi selvfølgelig selv under nålen. Vi har bevæget os fra studiet og ned i tatovørsalonen Grisk, hvor vært Emma Elisabeth Holtet skal tatoveres for allerførste gang. Mens Emma er i stolen, holder vært Julie Meldgaard Harboe skansen, og har fået besøg af en forsker, der kan fortælle om, hvorfor så mange af os vælger at få dekoreret huden. Vi undersøger tatoveringer som modefænomen og hvordan de bliver brugt til at markere, hvilken gruppe man er en del af – og så dykker vi ned i, hvordan både prostituerede, sømænd og en enkelt dansk konge i 1900-tallet har ladet deres hud udsmykke. Medvirkende: Dorthe Refslund Christensen, ph.d. og lektor i nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet & tatovør Anders Grandt. Værter: Emma Elisabeth Holtet & Julie Meldgaard Harboe

PFAS er ikke de eneste sundhedsskadelige kemikalier, der er en trussel for vores rene drikkevand. I årevis har vi brugt mange forskellige kemikalier, der har vist sig at være farlige for både os og naturen – og som er svære at slippe af med, når de først har fundet vej til vores grundvand. Nu har et nyt dansk forskningsprojekt måske fundet en miljøvenlig metode til at at fjerne nogle af de her kemikalier – dem, der hedder klorerede opløsningsmidler – og det foregår ved hjælp af forkullede dyreknogler. Medvirkende: Hans Christian Bruun Hansen, professor i miljøkemi, Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet og Nina Tuxen, Region Hovestaden. Vært: Julie Meldgaard Harboe

"Far, mor og børn" sådan lyder opskriften på kernefamilien, men er det her en ideel konstruktion? Det spørgsmål tager vi op i dagens afsnit, hvor vi ser på hvorfor det moderne familieliv brænder mange forældre ud. Forskningen peger faktisk på at den mest ulykkelige tid i tilværelsen, det er årene med hjemmeboende børn. Så er idealet om kernefamilien naturlig, eller er den en moderne og fejlslagen opfindelse? Det undersøger vi, når vi kigger tilbage på de 10.000 generationer af Homo Sapiens, der har opfostret børn før os. Kan de inspirere os til at gå til forældreopgaven på en måde, der minimerer den stress, angst og skilsmisserate, der følger med forældreansvaret i dag? Medvirkende: Forfatter og antropolog Henrik Hvenegaard Mikkelsen. Professor i økonomi og lykkeforsker Christian Bjørnskov. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Hvad gemmer der sig under skællene på en af verdens mest effektive dræbere? Få svaret, når vi sammen med professor i zoofysiologi Tobias Wang dissekerer en krokodille for åben mikrofon. Kom med helt tæt på krokodillens hjerte, lunger og lever og bliv klogere på dissektionens historie og hvordan hvordan alle hvirveldyr - inklusive os selv - ser ud indeni. Dagens program er optaget foran et live publikum ved Forskningens Døgn i Stakladen i Aarhus. Medvirkende: Tobias Wang, professor i zoofysiologi ved Aarhus Universitet. Vært: Peter Løhde.