Vi zoomer ind på håndtaskens kønnede kulturhistorie fra de kvinder, der har båret den fra 1700-tallet, og op igennem historien - frem til i dag hvor modeikoner som Harry Styles går på den røde løber med clutch og høje hæle. For håndtasken har vist sig at være meget mere end pynt; den kan symbolisere oprør, status og identitet. Medvirkende: Cecil Marie Schou Pallesen, antropolog og udstillingsinspektør på Museet KØN & Camilla Dalager, taskedesigner og medejer af Belsac. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Flourstofferne PFAS ødelægger alt, de kommer i nærheden af - vores grundvand, vores marker og kvæg og endda endda vores kroppe. Det er et "åg, der vil forfølge os i mange år", fortæller dagens gæst, der er en af dem, der har studereret PFAS allernærmest. Men hvor stammer de her forbistrede stoffer fra? Det kan du blive klogere på i dagens program. Derudover taler vi også om et nyt forskningsprojekt, der trækker streg mellem øgede mængder PFAS og besvær med at holde vægten. Og så bliver vi også klogere på, hvordan vi som forbrugere kan undgå de giftige stoffer. Medvirkende: Philippe Grandjean, professor i Miljømedicin på Syddansk Universitet og Claus Jørgensen, projektchef ved Forbrugerrådet Tænk. Vært: Peter Løhde

Hvad virker egentligt når du træner? Dét finder vi svar på, når vi undersøger, hvad du skal gøre for at blive stærkere, hurtigere, slankere eller mere udholdende? Hertil buster vi sejlivede træningsmyter - vi ser bl.a. på om det overhovedet hjælper at "bulke-op", strække ud og indtage proteindrikke? Medvirkende: Morten Hostrup, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet

One does not simply avoid memes. De sjove billeder og snævre internet-jokes er nemlig over det hele. Profiler som herligesvend, fantastiskeforaeldre eller kraenkelseskulturellememes spreder dem i stor stil på Instagram og selv politiske partier og store virksomheder forsøger at gribe de virale tendenser. Men hvad kan vi lære af de sjove billeder - og hvordan har de udviklet sig til i dag være en aktiv stemme i debatten? Det undersøger vi i dagens program. Medvirkende: Tina Thode Hougaard, lektor i sprog og retorik ved Aarhus Universitet og Sebastian Lynggaard, mememager hos herligesvend. Vært: Peter Løhde

Er der reelt en risiko for borgerkrig i Amerika? Det søger vi svar på, når vi stiller skarpt på hvilke udfordringer USA's demokrati står overfor lige nu? Vi zoomer også ind på de vigtigste begivenheder og præsidenter, der har formet den moderne amerikanske stat og nation. Vi vender hertil blikket indad mod vores eget kontinent, og på de begivenheder, der har skabt det moderne europæiske fællesskab. Her ser vi bl.a. nærmere på hvor udviklingen mon peger hen, når vi kigger ind i fremtiden? Medvirkende: Historikere Anne Mørk & Thorsten Borring Olesen. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Har du en arvelig sygdom i familien? Så er løsningen måske på vej. For med den banebrydende CRISPR-teknologi, der kan vi nu genmodificere som aldrig før. Det betyder, at vi kan optimere alt fra de mindste organismer til menneskearten, og hermed ligefrem kontrollere evolutionen. Men hvilke fordele har det, at ændre vores DNA? Hvilke kriser kan vi løse, hvilke sygdomme kan vi udrydde, og hvilke etiske dilemmaer skal vi forholde os til undervejs? Risikerer vi eksempelvis at lave to evolutionære spor - ét med de rige, genmodificerede mennesker og ét med de fattige, der må leve med deres arvelige sygdomme og andre defekter? Medvirkende: Forfatter og videnskabsjournalist Jeppe Kyhne Knudsen & Jacob Giehm Mikkelsen, professor og leder af Giehm Lab på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Bliver vi invaderet fra rummet? I april offentliggjorde Pentagon, at havde observeret 650 fænomener i luftrummet, de ikke kunne forklare. Det fik internettet til at eksplodere i teorier om grønne marsmænd, UFO'er og intergalaktisk krigsførelse. Men hvad ligger der bag de her UFO-fænomener, og hvor stammer fortællingen om de flyvende tallerkener egentlig fra i første omgang? I dagens Kraniebrud går vi i kødet på den moderne fortælling om UFO'er og bliver klogere på de største trusler fra verdensrummet. Og vi kan allerede afsløre at aliens er langt nede på listen. Medvirkende: Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space og Toke Haunstrup, næstformand ved Skandinavisk UFO Information. Vært: Peter Løhde

I dag kan vi fejre, at vi i Danmark har haft fri abort i 50 år. Den 24. maj 1973 vedtog Folketinget Lov om adgang til svangerskabsafbrydelse, der trådte i kraft den 1. oktober samme år. Før retten til fri abort blev indført skønner man, at der årligt blev foretaget 15-25.000 illegale aborter. Men i 1973 fik kvinderne en sikrere og sundere udvej, hvis de ikke ønskede at få et barn. I dagens Kraniebrud dykker vi ned i abortlovgivningens historie. Vi hører historier fra kvinder, der fik foretaget illegale aborter i 1960'erne, og så ser vi nærmere på abortdebatten – både den i 60’erne og 70’erne og den i dag – 50 år senere. Medvirkende: Anne Sørensen, historiker ved Aarhus Universitet, og Janne Rothmar Herrmann, jurist og professor i sundhedsret på Københavns Universitet. Vært: Maja Jensen.

Celebritykulturen er meget mere end overfladisk glitz og glam. Fænomenet kan spores langt tilbage i menneskets historie og med god grund. For vores kendisser er ikke bare flødeskum - de har en vigtig funktion i samfundet. Så hvad er det vi bruger dem til? Hvad fortæller de om os og vores fællesskab? Og hvordan påvirker socialemedier celebritykulturen - f.eks. hvem der kan blive kendte, men også vores forhold til de folkevalgte politikere? For vi kan i dag, med et enkelt klik ind på Instagram, fordybe os i de kendtes polerede livsstil. Men hvad gør perfekthedskulturen og alle de smukke celebrities ved os? Medvirkende: Helle Kannik Haastrup, lektor og forsker i celebritykultur på Københavns Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet

En tur op i den tynde bjergluft kan måske hjælpe mennesker med psykiatriske sygdomme, der har hukommelses- og koncentrationsbesvær. Det skal et nyt forskningsprojekt på Københavns Universitet undersøge. Forhåbningen er, at hjernen kan helbrede sig selv, hvis den får mindre ilt via luften, vi indånder. Men hvorfor har iltprocenten indflydelse på hjernens kognitive evner? Hvorfor oplever mennesker med bipolar lidelse eller depression i højere grad kognitive vanskeligheder? Og hvordan kan hjernen reparere sig selv? Det kan du blive klogere på i dagens program. Medvirkende: Kamilla Miskowiak, professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet, og Martin Korsbak Madsen, postdoc ved neurobiologisk forskningsenhed på Rigshospitalet. Vært: Maja Jensen.