Tyngdekraften er overalt. Du mærker den, når du hopper, når du går, når du falder og når du cykler i både medvind og modvind. Den sørger for, at vi kan trække vejret, ved at holde atmosfæren på plads, og så sørger den også for, at insekterne ikke er større, end hvad de er nu. I dagens Kraniebrud undersøger vi naturvidenskabens største gåde: tyngdekraften. En historie, der rummer nøglen til universets oprindelse, men som begynder med et æble, der falder. Medvirkende: Sofie Marie Koksbang, postdoc og forsker i kosmologi på Syddansk Universitet og Jonas Drehn, medejer af selskabet BaconX. Vært: Julie Meldgaard Harboe

Med stigningen i antallet af par, der oplever fertilitetsproblemer, er en løsning for nogle par surrogati – eller rugemoderskab, som det også hedder. Men med surrogati opstår en række af etiske dilemmaer – for hvem har ret til hvad, når det drejer sig om et barn, som en anden kvinde bærer for et forældrepar? Hvordan sikrer man gode forhold for den fødende? Og hvordan kan man sørge for, at der tages højde for både rugemoderens og forældrenes rettigheder? Vi undersøger de komplicerede dilemmaer, der opstår i debatten om surrogati. Medvirkende: Malene Sørensen, læge ved fertilitetsklinikken, Skive og ph.d.-studerende, Aarhus Universitet og Lis Munk, forkvinde i jordemoderforeningen og bestyrelsesmedlem i Kvinderådet. Vært: Julie Meldgaard Harboe

Forestil dig, hvordan en enkelt persons beslutning kan ændre kursen for hele verdenshistorien. For hvor tit har en politisk leders eller stormagts hovmodige beslutninger startet krige og internationale kriser? I dagens Kraniebrud undersøger vi nogle af de krige og kriser, hvor overmod har spillet en afgørende rolle – og ændret historiens gang. Medvirkende: Martin Husted, historiker og forfatter og Niels Wium Olesen, historiker, Aarhus Universitet. Vært: Julie Meldgaard Harboe

Det er nok de færreste af os, der kommer i kirken hver søndag. Men det burde vi måske - for vores sundheds skyld. Et nyt studie fra Syddansk Universitet viser nemlig, at religiøse personer har færre ture på hospitalet og lever længere end deres ikke-troende naboer. Men er det Guds velsignelse, der er på spil - eller handler forskellen om noget langt mere håndgribeligt? Det er det store spørgsmål i dagens program, hvor vi får besøg af to af forskerne bag projektet. Sammen udfolder vi resultaterne og dykker ned i det komplekse forhold mellem krop og sjæl. Derudover taler vi med en religionsprofessor, der har påvist at bønner har en lindrende effekt på smerte. Medvirkende: Linda Ahrenfeldt, lektor og seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis på SDU, Tobias Anker Stripp, læge og forsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis på SDU og Center for Videnskab og Tro på KU samt Armin Geertz, professor emeritus i religionsvidenskab, AU. Vært: Peter Løhde

I 2019 var der paradigmeskift i den danske udlændingepolitik. De danske myndigheder skal nu gå til grænsen af vores internationale forpligtelser – og det har store konsekvenser de flygtninge, der søger asyl i Danmark, som nu alle automatisk har midlertidig status. Men hvordan påvirker denne her midlertidighed de berørte familier? Hvordan har hverdagen ændret sig for asylansøgere i Danmark? Og hvordan flugter det om idéen om, at flygtninge gerne skal integreres og bidrage til Danmark? Medvirkende: Mikkel Rytter, professor ved Aarhus Universitet og Stinne Østergaard Poulsen, adjunkt, VIA University College.

De flere kender nok timian som et velduftende krydderi på hylden over komfuret. Men vidste du, at der faktisk findes utallige forskellige varianter af den karakteristiske aroma? Det ved dagens gæst i hvert fald. Jævnligt tager hun nemlig til Middelhavskysten for at dufte sig frem til vild timian i bjergene. Formålet er at kortlægge de forskellige duftvarianter og de miljøer, de vokser i. Noget tyder nemlig på, at de gener, der koder for duften også er med til at bestemme planternes evne til at overleve i varmere klimaer - og at timianplanterne er i stand til at lære denne evne fra sig. Medvirkende: Bodil Ehlers, seniorforsker i Terrastrisk Økologi ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet og Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum. Vært: Peter Løhde

Der er en gruppe vi ofte overser: De gamle mænd. Det data der trods alt findes peger på et billede af ensomme, enlige mænd, der dør før kvinderne. Men hvordan ser det ud når forskerne også går kvalitativt til værks? Her får portrættet af den gamle mand langt flere nuancer - så måske skal vi skrotte fordommen om den gamle, sure hanelefant? Medvirkende: Karen Pallesgaard Munk, lektor emerita i psykologi på Aarhus Universitet & Ebbe Sønderhousen, næstformand for Ældre Sagen i Kerteminde og aktiv i værkstedsfællesskabet "Ensomme Gamle Mænd". Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Vi udforsker Danmarks nye bydialekter, der er vokset frem i områder, hvor mange af beboerne har indvandrerbaggrund. Herunder ser vi nærmere på den, der er opstået i det vestlige Aarhus; hvad er dens kendetegn, og hvordan definerer og undersøger forskerne - i det hele taget - en ny dialekt? Vi ser også nærmere på hvorfor vi bør være opmærksomme på vores egne sproglige fordomme - både når det gælder de nye, men også de gamle dialekter? Medvirkende: Ditte Zachariassen, sprogforsker på Aarhus Universitet & Ahmed Omar, radiovært og podcaster. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Hvorfor er det så svært at beslutte, hvad du skal vælge i Netflix' enorme udvalg? Og hvorfor vil du gøre alt for at vinde de penge tilbage, som du har tabt på casino? Det virker ikke altid rationelt, men det er din økonomiske hjerne, der spiller dig et puds. Dine handlinger nemlig i høj grad dikteret af et mentalt regnskab. Og det er altså ikke altid, at regnestykket går logisk op. I dagens Kraniebrud kan du få et lynkursus i neuroøkonomi. En relativt ny videnskabsform, der kombinerer neuroscience og økonomi for at forklare hvorfor vi egentlig træffer de beslutninger, som vi gør. Medvirkende: Jon Wegener, neuroøkonom ved CBS og foredragsholder. Vært: Peter Løhde

Alene i 2022 mistede over 100.000 amerikanere livet til opioider. Men der var engang, hvor morfin og opioider var noget, der hørte overklassen til. Det blev brugt til at behandle nærmest alt, som overlæger og fine fruer, kunne have brug for et mirakelmiddel mod. Mange af dem endte i et misbrug, og fik behandling på psykiatriske anstalter for det, man dengang kaldte morfinisme. Men hvordan kom opium og morfin til Europa? Og hvilke lidelser og tilstande brugte man det imod? Medvirkende: Jesper Vaczy Kragh, ph.d., medicinhistoriker og forfatter. Vært: Julie Meldgaard Harboe