Er der reelt en risiko for borgerkrig i Amerika? Det søger vi svar på, når vi stiller skarpt på hvilke udfordringer USA's demokrati står overfor lige nu? Vi zoomer også ind på de vigtigste begivenheder og præsidenter, der har formet den moderne amerikanske stat og nation. Vi vender hertil blikket indad mod vores eget kontinent, og på de begivenheder, der har skabt det moderne europæiske fællesskab. Her ser vi bl.a. nærmere på hvor udviklingen mon peger hen, når vi kigger ind i fremtiden? Medvirkende: Historikere Anne Mørk & Thorsten Borring Olesen. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Har du en arvelig sygdom i familien? Så er løsningen måske på vej. For med den banebrydende CRISPR-teknologi, der kan vi nu genmodificere som aldrig før. Det betyder, at vi kan optimere alt fra de mindste organismer til menneskearten, og hermed ligefrem kontrollere evolutionen. Men hvilke fordele har det, at ændre vores DNA? Hvilke kriser kan vi løse, hvilke sygdomme kan vi udrydde, og hvilke etiske dilemmaer skal vi forholde os til undervejs? Risikerer vi eksempelvis at lave to evolutionære spor - ét med de rige, genmodificerede mennesker og ét med de fattige, der må leve med deres arvelige sygdomme og andre defekter? Medvirkende: Forfatter og videnskabsjournalist Jeppe Kyhne Knudsen & Jacob Giehm Mikkelsen, professor og leder af Giehm Lab på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Bliver vi invaderet fra rummet? I april offentliggjorde Pentagon, at havde observeret 650 fænomener i luftrummet, de ikke kunne forklare. Det fik internettet til at eksplodere i teorier om grønne marsmænd, UFO'er og intergalaktisk krigsførelse. Men hvad ligger der bag de her UFO-fænomener, og hvor stammer fortællingen om de flyvende tallerkener egentlig fra i første omgang? I dagens Kraniebrud går vi i kødet på den moderne fortælling om UFO'er og bliver klogere på de største trusler fra verdensrummet. Og vi kan allerede afsløre at aliens er langt nede på listen. Medvirkende: Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space og Toke Haunstrup, næstformand ved Skandinavisk UFO Information. Vært: Peter Løhde

I dag kan vi fejre, at vi i Danmark har haft fri abort i 50 år. Den 24. maj 1973 vedtog Folketinget Lov om adgang til svangerskabsafbrydelse, der trådte i kraft den 1. oktober samme år. Før retten til fri abort blev indført skønner man, at der årligt blev foretaget 15-25.000 illegale aborter. Men i 1973 fik kvinderne en sikrere og sundere udvej, hvis de ikke ønskede at få et barn. I dagens Kraniebrud dykker vi ned i abortlovgivningens historie. Vi hører historier fra kvinder, der fik foretaget illegale aborter i 1960'erne, og så ser vi nærmere på abortdebatten – både den i 60’erne og 70’erne og den i dag – 50 år senere. Medvirkende: Anne Sørensen, historiker ved Aarhus Universitet, og Janne Rothmar Herrmann, jurist og professor i sundhedsret på Københavns Universitet. Vært: Maja Jensen.

Celebritykulturen er meget mere end overfladisk glitz og glam. Fænomenet kan spores langt tilbage i menneskets historie og med god grund. For vores kendisser er ikke bare flødeskum - de har en vigtig funktion i samfundet. Så hvad er det vi bruger dem til? Hvad fortæller de om os og vores fællesskab? Og hvordan påvirker socialemedier celebritykulturen - f.eks. hvem der kan blive kendte, men også vores forhold til de folkevalgte politikere? For vi kan i dag, med et enkelt klik ind på Instagram, fordybe os i de kendtes polerede livsstil. Men hvad gør perfekthedskulturen og alle de smukke celebrities ved os? Medvirkende: Helle Kannik Haastrup, lektor og forsker i celebritykultur på Københavns Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet

En tur op i den tynde bjergluft kan måske hjælpe mennesker med psykiatriske sygdomme, der har hukommelses- og koncentrationsbesvær. Det skal et nyt forskningsprojekt på Københavns Universitet undersøge. Forhåbningen er, at hjernen kan helbrede sig selv, hvis den får mindre ilt via luften, vi indånder. Men hvorfor har iltprocenten indflydelse på hjernens kognitive evner? Hvorfor oplever mennesker med bipolar lidelse eller depression i højere grad kognitive vanskeligheder? Og hvordan kan hjernen reparere sig selv? Det kan du blive klogere på i dagens program. Medvirkende: Kamilla Miskowiak, professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet, og Martin Korsbak Madsen, postdoc ved neurobiologisk forskningsenhed på Rigshospitalet. Vært: Maja Jensen.

Hvorfor vender vi mennesker, gang på gang, tilbage til raceteorierne - selvom vi i dag ved, at de er det rene vås og pseudovidenskab? Dét undersøger vi i dagens Kraniebrud, hvor vi - sammen med historiker Søren Hein Rasmussen - ser på den ubegribelige ondskab, som teorierne har affødt, hvordan og hvornår de er opstået, og koblingen mellem race- og kønsundertrykkelse. Medvirkende: Historiker og forfatter Søren Hein Rasmussen. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Det var norditalienerne, der katapulterede vesten ind i renæssancen og hermed forsynede os med et helt nyt verdenssyn. Netop dette fascinerende kapitel af Europas historie rejser vi tilbage til i dagens program - en fortælling om krig, kunst og massevis af kolde kontanter. Men hvad voksede renæssancen og den her dramatiske epoke egentlig ud af? Hvordan hænger fortællingen sammen med det Norditalienske søimperiums storhed og fald? Og hvad kan vi bruge historien om renæssancens fødsel til i dag, når vi ser på nutidens Italien og resten af Europa? Medvirkende: Historiker, forfatter og foredragsholder Martin Husted & Maria Fabricius Hansen, professor i kunsthistorie ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Gennem tiden har byer og kommuner prøvet på at lokke flere folk til. Med flotter plakater, kække slogans og gennemførte kampagner har man forsøgt at forføre turister, tilflyttere og virksomheder. Og i dag har de fleste kommuner deres eget slogan, som en del af en branding-strategi. Men at byer gør sig attraktive for omverdenen, er bestemt ikke noget nyt fænomen. I dagens program ser vi nærmere på, hvad det er, der bliver fremhævet som kvaliteter for byerne, og om det er det samme, der var på spil, da byer og kommuner for alvor begyndte at få reklamestrategier i 1930’erne. Medvirkende: Mikael Frausing, museumsinspektør på Odder Museum, og Ole B. Jensen, professor i byteori og urban design ved Aalborg Universitet.

Vi danskere har flere rekorder i druk, og alkohol er en del af vores kultur på godt og ondt. Men hvorfor drikker vi så meget mere end vores nabolande? Når vi skal forklare dette, peger vi ofte tilbage på de vilde vikinger og deres hang til mjød. Men ifølge forskningen er det slet ikke forklaringen, så hvordan den moderne, danske drukkultur rent faktisk er opstået, dét finder vi svar på i dagens Kraniebrud. Herigennem bliver vi bl.a. klogere på hvorfor og hvornår vi drikker, og om det - fra et evolutionært synspunkt - mon egentligt er naturligt for menneskearten at indtage alkohol? Vi undersøger også forskelle og ligheder på tværs af generationerne og vores socioøkonomiske grupper, og spørger hvorfor det er meget farligere at drikke for meget, hvis du er ressourcesvag? Medvirkende: Lektor og psykolog Kristine Rømer Thomsen, lektor og antropolog Bagga Bjerge, begge fra Center for Rusmiddelforskning, og historiker Sidsel Eriksen fra Københavns Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet.