Én myre kan ikke finde ud af særlig meget, men i fællesskab besidder en koloni en imponerende kollektiv intelligens. I dagens liveudgave af Kraniebrud, der bliver vi klogere på myren - herunder bl.a. på de dyr der snylter på den, hvordan myrer kan fylde ligeså meget i det danske hedelandskab som kronhjorten, og hvorfor disse bitte små insekter gav Darwin store forklaringsproblemer. Medvirkende: Hans Joachim Offenberg, seniorforsker og myreekspert. Værter: Emma Elisabeth Holtet og Ditte Maj Gregersen

I dag er det international tegnsprogs dag, men findes der overhovedet et internationalt tegnsprog? Hvad betyder sprog i det hele taget for vores identitet, kultur og fællesskabsfølelse - og hvordan er det at have tegnsprog som modersmål? Vi dykker også ned i dansk døvehistorie og bliver klogere på hvordan tegnsprog opstår, hvor svært det er at lære - og hvorfor nogle frygter, at den danske døvekultur er ved at forsvinde. Medvirkende: Elisabeth Engberg-Pedersen, Professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, Janne Boye Niemelä, faglig leder af Dansk Sprognævns afdeling for Tegnsprog og tegnsprogstolk Merete B. Madsen. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Vi dykker ned i hvordan den klassiske sygdomsfortælling har udviklet sig, efter vi har taget de sociale medier i brug. Vi ser nærmere på, hvad det betyder for dem, der deler og følger, – og hvilke konsekvenser, der kan være ved, at de sociale medier bliver talerør for vores sygdomsfortællinger. Medvirkende: Carsten Stage, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus universitet og Lisbeth Klastrup, kultur & teknologi, IT-Universitetet. Vært: Ditte Maj Gregersen

Det er æblesæson, og i dag i kraniebrud undersøger vi hvilken rolle æblet har spillet for os både kulturhistorisk og ikke mindst i vores husholdning. Vi ser nærmere på, om æbler stadig holder – gider vi stadig æbler? Og, så skal vi blandt andet høre om ”det store æblerov”, hvor du kan donere dine æbler, hvis du alligevel vel ikke får brugt dem til noget derhjemme. Medvirkende: Madhistoriker, Bettina Buhl og salgschef ved Orskov Foods, Jesper Dalskov-Rasmussen. Vært: Ditte Maj Gregersen

Danmarks katastofale nederlag i 1864 er ofte forklaret med overmodige og verdensfjerne politikeres fejl. Men måske er det billede ikke helt korrekt. I fredags udkom en bog med helt ny forskning. Historiker Rasmus Glenthøj har fundet nye kilder, der viser os en helt ny side af historien om krigen i 1864. Var fredelige Danmark i virkeligheden snublende tæt på revolution - var store dele af landets ledelse klar til at begå højforræderi mod kronen? Medvirkende: Historiker og forfatter til bogen Union eller undergang Rasmus Glenthøj. Vært Emil Hoffmann Nielsen.

I Kraniebrud - klip fra ugen får du et håndsorteret udvalg af de bedste indsigter fra forskningens verden, som de er blevet udsendt i videnskabsprogrammet Kraniebrud i ugens løb. I dag kan du høre om forskning i vacciner på pilleform, de mangfoldige insektarter, som lever i vores boliger, og om, hvad, der gør natur værdifuld, og nget natur mere værdifuld, end anden natur. Og endelig får du indsigt i ny forskning i krigen i 1864 - og baggrunden for krigen. Stærke kræfter arbejdede direkte på, at styrte den danske regent. Medvirkende: Lise Hager Nielsen, Thomas Pape, Pernille Mølgaard Andersen o Rasmus Glenthøj. Vært: Mikkel Krause.

I dagens Kraniebrud stiller vi spørgsmålet: Hvordan sætter vi pris på naturen? Derfor graver vi bl.a. ned i samlingerne på Naturhistorisk Museum Aarhus - for hvad er en samling af almindelige sneglehuse mon værd, når den har tilhørt H.C. Andersen? Om kan man egentlig sætte kroner og øre på resterne fra en meteor? Vi bliver også klogere på hvilke værdier, der gemmer sig ude i naturen, og vi dykker ned i om naturen måske også bare er værdifuld i sig selv? Medvirkende: Pernille Mølgaard Andersen, projekt- og formidlingsmedarbejder ved Naturhistorisk Museum Aarhus og Rune Fick Weischer, direktør for Institut for Jagt og vurderingsekspert. Vært: Emma Elisabeth Holtet

I dagens Kraniebrud ser vi nærmere på hvordan teatret er opstået, og hvorfor det har en særlig forbindelse til religion og ritualer. Lyt med mens vi rejser op gennem tiden - fra de gamle grækere og frem til i dag - hvor vi blandt andet bliver klogere på skuespillernes skiftende status i samfundet, kvindernes plads på scenen, og hvordan Det Kongelige Teater arbejder i spændet mellem historie og fornyelse. Medvirkende: Stig Jarl, lektor emeritus ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet og Morten Kirkskov, skuespilchef på Det Kongelige Teater. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Sølvkræ på badeværelset, møl i køkkenet og edderkopperne i soveværelset. Nogle mennesker får myrekryb ved tanken om alt det, der kribler og krabler indendørs. Andre lever med det – ja, ligefrem nyder det, og tager på insektsafari i stuen. I dag i Kraniebrud ser vi nærmere på hvorfor og hvordan småkrybene er kommet ind, hvad de lever af, og hvordan vi slipper af med dem igen… Hvis der altså er grund til at bekrige krybene, for vi kalder dem gerne skadedyr, men volder de reelt skade? Medvirkende: Insektforsker Thomas Pape og Asger Svane-Knudsen, Specialkonsulent på Rigsarkivet Vært: Ditte Maj Gregersen

I dag er der meget af vores medicin og mange vacciner, der skal sprøjtes direkte ind i os med hjælp fra en skarp nål. Det er fordi syren i vores mavesæk og enzymerne er designet til lige netop at nedbryde den type molekyler, som medicin og vacciner tit består af. Overfladen på vores tarme forsøger at sikre sig, at kun for kroppen helt ufarlige næringsstoffer optages. Det er derfor en stor teknisk udfordring at få vacciner pakket ind på en måde, så de kan spises og stadig nå frem lige der i kroppen, hvor de skal virke. Men på DTU arbejdes der hårdt på netop det. Medvirkende: Lektor på DTU sundhedsteknologi Line Hagner Nielsen, biolog og fobi-behandler Anders Kofoed og leder af vaccineadjuvans-forskningen på Statens Seruminstitut Dennis Christensen. Vært Emil Hoffmann Nielsen.