Små ændringer i måden, vi har indrettet vores samfund og dagligdag på, ville kunne gøre en stor forskel for personer med opmærksomhedsforstyrrelser. Ændringer, der faktisk ville gavne alle hjerner, som mere ro og flere pauser – både i skolen, arbejdslivet og privatlivet. Vi går nemlig glip af kreative bidrag og nyttige ressourcer, som mennesker med ADHD og ADD besidder, når vi ikke formår at skabe de rigtige rammer og ordentlig støtte til personer med diagnoserne. Vi undersøger, hvordan vi kan forbedre trivslen, så personer med ADHD og ADD får bedre muligheder for at udfolde deres evner. Medvirkende: Per Hove Thomsen, overlæge & professor i børne- og ungdomspsykiatri, Aarhus Universitetshospital og Louise Meldgaard Bruun, specialpsykolog i psykiatri, Aarhus Universitetshospital. Vært: Julie Meldgaard Harboe

Fødslen har altid været omgærdet af en del mystik, for to fødsler er aldrig ens. Engang var fødslen en kollektiv begivenhed, som landsbyens kvinder samledes om. Da fødslen begyndte at rykke fra hjemmet og ind på hospitalet, var det med en del tøven, for det foregik ofte med kvindernes liv som indsats, da barselsfeberen raserede på fødeklinikkerne. Heldigvis får man gjort hospitalsfødslen mere sikker, og i 1970’erne spekulerede dele af kvindebevægelsen i, om man med medicinsk hjælp kunne automatisere og effektivisere fødslen. Vi undersøger fødslens historie og kigger på, hvordan kvinder har født gennem tiden. Medvirkende: Astrid Elkjær, ph.d. i historie, Kvinderådet & Susanne Houd, Jordemoder. Vært: Julie Meldgaard Harboe

Hvad gør os danskere danske? Er det hang til stegt flæsk? En særlig indstilling til demokratiet? eller noget helt tredje? Ifølge dagens ekspert er helt forkert at tale om en særlig dansk folkesjæl eller folkeånd - for den findes simpelthen ikke, og det har den aldrig gjort. Så hvorfor - og ikke mindst hvordan - er myten om den danske folkeånd opstået? Medvirkende: Claus Møller Jørgensen, lektor i historie på Aarhus Universitet & Caroline Nyvang, seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

"Der foregår ikke noget i religiøse sekter som vi andre ikke kan genkende fra vores eget liv." Sådan udtaler dagens gæst om dynamikkerne i nogle af Danmarks mest ekstreme, religiøse miljøer. Gennem flere år har han nærstuderet organisationerne Faderhuset og Evangelist indefra - og i dagens program kan du komme med ind bag de lukkede døre. For hvor går grænsen egentlig mellem at være en almindelig, sund frikirke og at være radikaliseret sekt? Måske er grænsen meget mere udvisket end du går rundt og tror. Medvirkende: Ib Sørensen, kulturforsker og adjunkt ved VIA University College. Vært: Peter Løhde

Hvis vi skal løfte i flok og løse de store globale problemstillinger som klima-, biodiversitets- og miljøkrise, skal vi blive bedre til at samarbejde. Vi dykker derfor ned i et projekt, hvor forskere og lærere - gennem arbejde med autistiske børn - er blevet klogere på dem, og deres kreative leg og læring. Men forsøget stopper ikke her, for vi andre kan også blive klogere på os selv og vores samarbejdsevner ved at sætte os ind i undersøgelsens resultater. Medvirkende: Samskabende religionsantroprolog Ella Paldam fra Aarhus Universitet og lingvist Søren Sandager Sørensen, fra Sydnorske Universitet i Agder. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Vi elsker kød i Danmark. Faktisk spiser en gennemsnitsdansker godt og vel et kilo kød om ugen. Men på trods af vores kærlighed til slagterdiskens herligheder er kødet faktisk ikke noget, der traditionelt set har fyldt særlig meget på tallerkenerne herhjemme. Det fik en reklamekampagne fra 1950'erne dog ændret gevaldigt på. I dagens liveudgave af Kraniebrud forsøger vi at forstå hvordan er kødet blevet så stor en del af den danske madkultur at vi har svært ved at forestille os et måltid uden. Og så kaster vi os også over en blindsmagning af pølser af både den grisede, fjerede og kødfri slags. Medvirkende: Bettina Buhl, museumsinspektør ved Det Grønne Museum og slagter Søren Theilgaard. Vært: Peter Løhde

De fleste har nok hørt om kampen for kvinders stemmeret i begyndelsen af 1900-tallet og om kvindebevægelsen i 70’erne, men mange kampe blev udkæmpet i ligestillingens navn i årene i mellem. Vi tager fat på et par af de vigtige skikkelser – primært kvindesagsforkæmperen Bodil Begtrup, der formåede at ændre forholdende for kvinder gennem sit arbejde i FN, sit arbejde på den danske politiske scene og som Danmarks første kvindelige ambassadør. Medvirkende: Astrid Elkjær, Ph.d. i historie, Kvinderådet & Rasmus Brygger, analysechef for Institut for Menneskerettigheder. Vært: Julie Meldgaard Harboe

Den trofaste arbejder, der knokler på fabrikkerne, den stærke soldat, der med stolthed møder døden for sin nation og den store leder der er elsket af alt og alle. Det er nok nogle af de symboler, der popper frem i hovedet når man tænker på propaganda. Men propagandaen er andet og mere end det. I dag tager Kraniebrud et kig på krigspropagandaen under første og anden verdenskrig for at blive klogere på, hvilken betydning som de mange plakater, film og sange havde for krigslykken. For måske kan datidens propaganda hjælpe os med at gennemskue den informationskrig, der omgiver os den dag i dag. Medvirkende: Martin Husted, forfatter og historiker samt lektor ved Risskov Gymnasium og Jeanette Serritslev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. Vært: Peter Løhde

Parkinson forbindes ofte med symptomer som muskelstivhed og rystelser. Men sygdommen kan vise sig i hele kroppen – lige fra tarmsystem til hjernen og andre af kroppens organer. Et af de første symptomer er ofte tarmproblemer og det har fået forskere til at undersøge, om sygdommen måske ikke altid starter i hjernen. For i mange tilfælde tyder det nemlig på, at sygdommen også kan finde vej ind i kroppen gennem tarmsystemet. Vi kaster os over, hvilke mysterier om Parkinson, man er ved at løse lige nu – og om fx vores tarmbakterier eller forskellige infektionssygdomme kan spille en afgørende rolle for, hvem der udvikler sygdommen. Medvirkende: Per Borghammer, læge, ph.d. og professor, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet & Thomas Lunde, Parkinsonpatient og verdensmester i Parkinson-bordtennis. Vært: Julie Meldgaard Harboe

Hvordan går det egentlig, mand? Det spørgsmål skal fylde mere, når gutterne er samlet, mener dagens gæst. I hvert fald er den traditionelle macho træmand på vej ud til fordel for et mere følelsespræget og nuanceret mandeideal som tør tale højt om det, der gør ondt. I anledning af Mændenes Internationale Kampdag sætter Kraniebrud fokus på manden anno 2023. Kampdagen er 24 år gammel - men har mænd overhovedet noget at kæmpe for? Medvirkende: Christian Groes, antropolog og kønsforsker tilknyttet Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på Roskilde Universitet. Vært: Peter Løhde.