KULTURMAGASINET
I ”Kulturmagasinet” giver vært Mathias Wissing dig seneste nyt fra kulturens verden.
Vi sætter kulturen til debat og giver dig baggrund og perspektiv på de mest interessante kulturhistorier lige nu.
Lyt til programmet mandag, onsdag og fredag fra kl. 14.05.
Seneste Udsendelser
(08:20) Tre procent af den danske befolkning vurderer, at de er ulykkelige, men blandt musikere er tallet intet mindre end 17 procent. Det viser en ny undersøgelse fra Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling. Vi kigger på, hvorfor det tal er så højt sammen med Gorm Arildsen, direktør i KODA. (18:30) Godzilla brøler igennem i den nye film "Godzilla Minus One", der både byder på fede actionscener og behandler det kollektive japanske traume efter 2. Verdenskrig. Vi nørder det ikoniske uhyre og undersøger monsterfilmens kritiske blik mod menneskers behandling af planeten og hinanden. Medvirkende: Bjarke Friis Kristensen, filmskribent ved kino.dk, Klaus Æ. Mogensen, fremtidsforsker og Joachim Grundahl, filmanmelder på Politiken. (45:30) En træt og opgivende brud er blevet internettets nye foretrukne motiv til at beskrive kvinder som er færdige med uduelige mænd. "The Hesitant Fiancée" hedder dét maleri fra 1800-tallet, der netop nu bliver brugt til memes på især TikTok. Vi ser på, hvorfor de klassiske malerier har et kæmpe potentiale som memeskabeloner. Medvirkende: Mette Skammeritz, meme-mager på profilen Skammekrogen og konceptudvikler ved Radius CPH og Mads Damsbo, slotschef for Christiansborg slot og uddannet kunsthistoriker. Vært: Rikke Collin. Tilrettelagt af: Louise Østerlund og Søren Berggreen Toft
Godzilla vil for altid være et ikonisk monster
(08:20) Tre procent af den danske befolkning vurderer, at de er ulykkelige, men blandt musikere er tallet intet mindre end 17 procent. Det viser en ny undersø...
I hvert fald hvis den nyeste TikTok-tendens står til troende. Appelsinskrælning er nemlig et udtryk for de små tjenester, som vores parforhold har rigtig godt af at vi gør for hinanden. (02:14) Før vi når til det vender Kulturmagasinet den i dag vedtagne finanslov, som på de fleste områder vækker tilfredshed i kulturlivet, selvom der ikke er flyttet mange kommaer i forhold til det finanslovsudspil, der kom tilbage i august. Medvirkende: Niels Frid-Nielsen, kulturkommentator. (12:30) Uvurderlige originaludgaver af de store, russiske mesterværker er den seneste tid blevet tyvstjålet fra biblioteker i Polen og Baltikum og erstattet med billige kopier. Men er det udtryk for en russisk fædrelandskærlighed eller jagt på ussel mammon? Vladimir Putin er i hvert fald ikke nogen arg læser, fortæller ekspert i russisk litteratur. Medvirkende: Jesper Nyeng, ph.d.-studerende Københavns Universitet. (25:30) Så tilbage til appelsinskrællerteorien, som vi har fået vores kollegaer til at teste på deres partnere derhjemme - med blandede resultater. Men måske skal man ikke tage en parforholdsteori fra TikTok så tungt, advarer parterapeut. Det vigtigste er nemlig i det hele taget at gøre hinanden tjenester uden bagtanker. Uanset om det så involverer appelsiner eller ej. Medvirkende: Katrine Axholm, parterapeut og forfatter. (49:37) Den danske musiker Anya har en ny sang ude, der handler om at crushe på sin nabo, fordi han er brandmand. Medvirkende: Anya, musiker. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Louise Østerlund og Søren Berggreen Toft
Appelsinskrællerteorien tryktester dit parforhold
I hvert fald hvis den nyeste TikTok-tendens står til troende. Appelsinskrælning er nemlig et udtryk for de små tjenester, som vores parforhold har ...
Sådan siger tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech om den nyudnævnte kirkeminister Morten Dahlin, da Kulturmagasinet beder hende give ham et godt råd med på vejen. Hun mener, at Dahlin udviser eklatant mangel på forståelse for kirkeministeriet, kristendommen og folkekirken. (02:22) I forbindelse med udnævnelsen har Morten Dahlin nemlig sagt, at han vil bruge posten til at bekæmpe religiøs ekstremisme, og det har fået stemmer fra det kirkelige Danmark i offensiven - og ikke mindst Birthe Rønn Hornbech, der mener, at folkekirken ikke skal gøres til et politisk redskab for en minister. Medvirkende: Morten Dahlin, kirkeminister. Birthe Rønn Hornbech, tidligere kirkeminister. (17:27) I aften er der finale på det folkekære TV-program Den Store Bagedyst sæson 12. Men det folkelige solbeskinnede program kaster en skygge over vores kagekultur: det er nemlig ikke længere "fint nok" at bage en velsmagende bradepandekage. Den skal også være smuk at se på. Medvirkende: Jon Fuglsang, madsociolog. (28:18) En forfatter må ikke tage til genmæle over for en dårlig anmeldelse. Det er en uskreven regel, fordi det er træls at virke tøsefornærmet - selv, når forfatteren mener, at hans eller hendes bog er blevet fejllæst. Men måske er den dynamik ved at forandre sig, efterhånden som kritikerne får mere og mere trange kår. Medvirkende: Lars Handesten, litteraturforsker. (43:12) Ridley Scotts stort anlagte film om Napoleon er... kedelig. Det er dommen fra en historiker, som vi i stedet spørger, hvorfor Napoleon var så vigtig en figur i verdenshistorien, at det kaster den ene film, fagbog eller tøjstil efter den anden af sig. Medvirkende: Claus Møller Jørgensen, historiker. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg og Søren Berggreen Toft
"Desværre kan kirkeministeren ikke holde kæft med tilbagevirkende kraft"
Sådan siger tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech om den nyudnævnte kirkeminister Morten Dahlin, da Kulturmagasinet beder hende give ham et godt rå...
En ny forestilling retter fokus mod selskabssangen, elsket og forhadt. Kvinden bag mener nemlig, at festsangen er i fare for at glide ud af vores kultur. Og det ville være ærgerligt, fordi den tid og energi, det kræver at skrive en lejlighedssang, er en af de fineste gaver, man kan give til festens midtpunkt. (02:17) Forinden da skal vi lige finde ud af, om balladen i den kunstige intelligens-tjeneste vi kalder OpenAI er et slags varsel om dommedag eller om at hypen omkring kunstig intelligens er ved at lægge sig. Medvirkende: Christian Hendriksen, adjunkt hos CBS. (14:16) Islændingene har de seneste par uger været på vulkaner på grund af faren for et vulkanudbrud nær Grindavik, der har meget konkrete konsekvenser for befolkningen, som er blevet evalueret. Men hvor man slår op i litteraturen har vulkanen en enorm dragende og destruktiv kraft, som er godt romanstof. Medvirkende: Keld Conradsen, forfatter. Hanne Højgaard Viemose, forfatter bosat i Island. (36:25) Selskabssangen er en smuk, dansk tradition, som bliver sat på spidsen i en ny forestilling på Teatret Svalegangen i Aarhus fra d. 25. november. Her giver den nemlig anledning til at fortælle nogle mere ærlige end kærlige ting til en forsamling. Mødet mellem selskabssangens konventioner med de klassiske melodier og de ligefremt vulgære nyskrevne tekster giver nemlig et nærmest fysisk ubehag. Medvirkende: Kirstine Fogh Vindelev, komponist. Lea Wierød Borčak, sangforsker. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft og Louise Østerlund
Selskabssangen som (k)ærlighedserklæring
En ny forestilling retter fokus mod selskabssangen, elsket og forhadt. Kvinden bag mener nemlig, at festsangen er i fare for at glide ud af vores ...
Hun mener ligefrem at fløjten er et naturligt skridt i rapperens karriere, fordi det er så ærligt et instrument. (02:31) Men først handler Kulturmagasinet om endnu en sag om dårligt arbejdsmiljø, denne gang hos Cantabile 2 i Vordingborg, hvor den netop hæderlegattildelte instruktør Nullo Facchini bliver anklaget for beskyldt for blandt andet magtmisbrug, manipulation og psykisk vold. Når den slags sager dukker op i kulturbranchen skyldes det blandt andet, at lederne ikke altid er kvalificerede til rent faktisk at lede, mener kulturkommentator. Medvirkende: Maria Westh Hage, tidligere producent hos Cantabile 2. Lasse Marker, kulturkommentator. (17:14) Amerikansk kultur skummer af fortællinger fra retssalene, og det skyldes, at amerikanerne har et særligt forhold til domstolene og ikke mindst dommernes autoritet - modsat hvad de har til deres politikere. Men den senere tids udvikling, hvor retssalsdramaet overlapper med den virkelige verdens retssager med Johnny Depp, Donald Trump, Gwyneth Paltrow og kompagni, er en mildest talt uheldig udvikling for retssalenes troværdighed, mener ekspert. Medvirkende: Helle Porsdam, professor i historie og kulturelle rettigheder ved Københavns Universitet. (28:18) Og så tilbage til André 3000s første soloplade, New Blue Sun, som er 90 minutters instrumentale meditationsmusik med fløjten som bærende instrument. Et mildest talt uortodokst valgt, som man ikke kan andet end bifalde, mener rapper Pede B, der ellers havde set frem til noget mere konventionelt hiphop fra en af verdens bedste rappere. Og blokfløjtespilleren Michala Petri stemmer i Pede Bs hyldest af rapperen: det kræver en ægte kunstner på den måde at forfølge en passion. Medvirkende: Michala Petri, blokfløjtespiller. Pede B, rapper. (45:57) Endelig vender vi Venstre-næstformand og Regionsrådsformand Stephanie Loses kulturforbrug, der ifølge en faktaboks i Politiken, der er delt vidt og bredt på X, er nærmest ikke-eksisterende. Hun har simpelthen for travlt med arbejdet til at læse bøger hver aften og rende i teatret. Men i det hele taget mener hun ikke, at faktaboksen er helt repræsentativ. For eksempel går hun meget på museum. Medvirkende: Stephanie Lose, næstformand i Venstre, regionsrådsformand. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg, Louise Østerlund, Joachim Vestergaard.
Michala Petri hylder André 3000s fløjteplade
Hun mener ligefrem at fløjten er et naturligt skridt i rapperens karriere, fordi det er så ærligt et instrument. (02:31) Men først handler ...
Hvis du gik og spekulerede på, hvad der sker på internettet, så kan jeg fortælle dig at unge amerikanere har set lyset med terrorist og Al-Qaeda-grundlægger Osama bin Ladens hadebrev til Vesten og især til USA, "Letter to America." Det har fået internettet op af stolene. (02:32) Men i virkeligheden har ekkokamrene på de sociale medier skabt en storm i et glas vand og gjort bin Laden-historien langt større, end den i virkeligheden er, ved at omtale sagen. Vi udreder internettrådene med en ekspert i digital kultur. Medvirkende: Maia Kahlke Lorentzen, specialist i digital kultur og medstifter af Cybernauterne. (13:30) Filmbranchen har fået en ny filmaftale, og det er alt sammen meget godt - men ifølge filmjournalist og forfatter Per Juul Carlsen kræver det mere end ussel mammon, hvis dansk film skal have en ny guldalder. Medvirkende: Per Juul Carlsen, filmjournalist. (26:37) Paradise Hotel version 2.0 med mere inklusion og bedre repræsentation var en fuser, så derfor er Viaplay nu gået tilbage til en slags Paradise Hotel version 1.2. Det betyder, at strandbabes og løver er tilbage - men alligevel er der sket en hel del med samtalen om samtykke, seksualitet og etnicitet. Deltagerne afspejler nemlig at den yngre generation har flyttet sig, mener en faginspektør fra KØN. Medvirkende: Signe Uldbjerg, faginspektør Museet Køn. (40:29) Sjette og sidste sæson af den populære Netflix-basker The Crown er lidt af en fuser. Det virker nemlig til at holdet bag serien har taget fløjlshandskerne på da det kom til Prinsesse Dianas traumatiserende død, og det gør at serien taber flyvehøjde. Medvirkende: Lone Theils, forfatter og tidl. London-korrespondent. Emma Paaske, historiker og vært på Dronningeriget. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg og Søren Berggreen Toft
Øjenåbneren Osama bin Laden
Hvis du gik og spekulerede på, hvad der sker på internettet, så kan jeg fortælle dig at unge amerikanere har set lyset med terrorist ...
I går afholdte DR og en række brancheorganisationer fra musikindustrien et topmøde om kvinder i musikken for at sætte fokus på, at kønsbalancen i den danske musikbranche er skæv. Vi har besøg af en musiker, der har førstehåndserfaring med de barrierer, man møder som kvinde i musikbranchen. Medvirkende: sanger og trommeslager, Emilie Espichicoque Ørkenens Sønner spiller på Bakken frem til d. 16. december med 'Fingeren på pølsen'. Vi tager derfor pulsenølsen på forestillingen. Medvirkende: teateranmelder hos Information, Anne Middelboe Christensen. Er det et public service-ansvar at producere porno målrettet de unge? Ja, mener journalisten Ditte Giese i en kommentar i Politiken. Vi spørger en sociolog og pornoforsker, om det er en god idé. Medvirkende: Sidsel Harder, adjunkt i sociologi på Københavns Universitet På lørdag afholder Forum arrangementet R&B-LGNDS, som hylder R&B-genren. Bag står bl.a. sangskriver, rapper og producer Remee, som har været en livslang R&B-fan og i dagens program fortæller om kærligheden til genren. Medvirkende: Remee. Vært: Rikke Collin. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft og Mathias Wissing.
Er tiden moden til public service-porno for de unge?
I går afholdte DR og en række brancheorganisationer fra musikindustrien et topmøde om kvinder i musikken for at sætte fokus på, ...
(02:00) I en alder af 96 år gik skuespiller Jørgen Reenberg bort i weekenden. Han er fra en tid hvor teaterskuespillere på Det Kongelige Teater var de største stjerner. Medvirkende: Me Lund, kulturjournalist og forfatter til biografi om Jørgen Reenberg (13:33) -"Du kan ikke være neutral" lyder budskabet i et opslag fra en dansk influencer, der forsøger at råbe op om den humanitære situation i Gaza. Vi ser på hvordan aktivisme foregår på sociale medier og hvad de betyder for svære samtaler at de foregår online. Medvirkende: Astrid Haug, digital rådgiver og ekspert i sociale medier. (28:23) 10 år efter det seneste Grand Theft Auto-videospil blev udgivet, bliver spilelskere nu fristet og teaset med en ny udgave af det hyperpopulære videospil. Medvirkende: Rune Kristian Lundedal Nielsen, spilforsker og lektor på ITU og Carl Juul Nielsen, spiljournalist. (42:30) Facebookkædebreve... Medvirkende: Anna Thygesen, kommunikationsrådgver Vært: Rikke Collin. Tilrettelagt af: Lene Grønborg , Joachim Vestergård og Louise Østerlund
Jørgen Reenberg skabte kunst for øjnene af dig
(02:00) I en alder af 96 år gik skuespiller Jørgen Reenberg bort i weekenden. Han er fra en tid hvor teaterskuespillere på Det Kongelige Teater ...
Hagekorset vækker forargelse overalt, senest på Københavns Universitet. Verdens måske mest entydige symbol har nemlig en tourettes-lignende appel. Det handler Kulturmagasinet blandt andet om i dag. (01:27) I går landede arbejdsgruppens anbefalinger til fremtidens museumslov, som kulturministeren har gjort til sin erklærede mission at få strikket sammen. Vi vender anbefalingerne med tre museumsdirektører fra branchen. Gæster: Thomas Bloch Ravn, Den Gamle By Aarhus. Julie Rokkjær Birch, Museum Jorn. Lisette Vind Ebbesen, Skagens Kunstmuseer. (31:10) Selvom hagekorset egentlig er et symbol som nazisterne har tyvstjålet til deres ideologi, så er symbolet langt fra neutralt. Det er derfor tosset at bruge hive hagekorset ud af kontekst, uanset hvordan symbolet tidligere er blevet brugt, mener historiker. Gæst: Kåre Johannessen, historiker og forfatter. (44:42) Et nyt medie for 6-12 årige har fået støtte til at udfordre Youtube og DR på børneindhold. Formålet med Flimmer, som mediet hedder, er at levere indhold, der gør op med ideen om skærmtid som noget stillesiddende og passivt, men som i stedet fodrer børns kreativitet. Gæst: Rasmus Kolbe, youtuber og stifter af Flimmer. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg, Joachim Vestergaard og Søren Berggreen Toft
Hvordan et ligesidet kors med bøjede arme blev selve symbolet på ondskab
Hagekorset vækker forargelse overalt, senest på Københavns Universitet. Verdens måske mest entydige symbol har nemlig en tourettes-lignende appel. Det handler Kulturmagasinet blandt ...
En af den globaliserede virkeligheds største personligheder hedder Kim Kardashian. For nylig sendte hun et nyt produkt på markedet i hendes undertøjsmærke SKIMS: en push-up BH med indbyggede stive brystvorter. (02:20) Inden vi diskuterer hvad det går ud på vender vi kulturjournalistikken her til lands. Der er nemlig en tendens til, at kulturjournalistik og kritik bliver nedprioriteret på medier over hele landet. Senest på Jyllands-Posten, hvor anmelder Trine Wøldiche har fået at vide, at de pr. 1. januar ikke længere vil bringe teaterkritik. Gæst: Trine Wøldiche, teaterkritiker. Morten Daugbjerg, kommunikationschef Aarhus Teater. (16:35) Tilbage til klimabrystvorterne og Kim Kardashian, som får kritik for at udnytte klimakrisen til dels at promovere sit produkt, dels at tjene penge på forbrugernes dårlige klimasamvittighed. Selvom hun donerer 10 procent til miljøbeskyttelse, så er selv det en kynisk kalkule i stjernens forretningsstrategi. Gæst: Mikkel Lind Sorgenfrey, kultur- og modejournalist. (28:46) Da meldingen om lukningen af Irma kom ud skabte det menneskekæder og af sørgende Irma-kunder og ikke mindst af københavnere, der bare godt kunne lide at have om ikke andet så den teoretiske mulighed for at handle der. Nu har vi fået en ny bog, der forsøger at forstå, hvorfor Irma har betydet så meget for så mange. Gæster: Dorthe Chakravarty, journalist, forfatter og historiker. Hans Jørgen Olsen - barnebarn til tidligere Irma-direktør, Børge Olsen. (41:16) Da sceneinstruktør Niels Erling blev bedt iscenesætte Glenn Bechs JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET for Aalborg Teater måtte ham samtidig åbne døren til sin egen folkeskoletid. En dør, som han ellers med vilje har sørget for at lukke godt og grundigt efter sig. Den var nemlig præget af massiv mobning fra både børn, forældre og lærere. Gæst: Niels Erling, sceneinstruktør. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Louise Østerlund, Joachim Vestergaard og Søren Berggreen Toft
Brystvorter for klimaet
En af den globaliserede virkeligheds største personligheder hedder Kim Kardashian. For nylig sendte hun et nyt produkt på markedet i hendes undertøjsmærke ...
Episoder
Tupperware-parties var med til at bane vejen for kvinders vej til arbejdsmarkedet. Dels ved at give mulighed for at gemme rester og dermed mindre tid ved køkkengryderne, dels ved at være en indtjeningskilde for husmødre med aftenarbejde. Men nu er Tupperware-brandet presset økonomisk. Plastic er nemlig passé. (02:03) Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har nedsat en arbejdsgruppe, der skal bane vejen for museumsreformen. Men uanset hvordan man vender og drejer reformen, så løber det ikke rundt uden ekstra midler, advarer museumsdirektør. Kilder: Kulturminister Jakob Engel-Schmidt. Museumsdirektør Trapholt Karen Grøn. (14:29) Kunstig intelligens virker med Chat-GPT 3 og 4 til at være stukket af, og den naturlige konsekvens er, at det bliver mere end svært at skelne mellem menneske og maskine på internettet. Kulturmagasinet går i panik over, hvilke konsekvenser det får for vores internetadfærd med en filosof, men beroliges af en lektor i medievidenskab: historisk tæmmer vi nemlig de fleste teknologiske udviklinger med tiden. Det tager bare et sted mellem 50 og 150 års tid. Kilder: Professor i filosofi og organisation ved CBS, Bent Meier Sørensen. Lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, Jesper Tække. (30:41) Breddeidrætten er modtager af en kæmpe del af kulturministeriets samlede midler, men alligevel virker idrætspolitik ikke rigtig til at optage hverken medier eller politikere. Det paradoks vil forfatteren bag en ny bog om dansk idrætspolitik gøre op med. Han savner nemlig samlede ambitioner på området, så det ikke bliver de enkelte forbund, der skalter og valter med idrættens udvikling i Danmark. Kilde: Tidligere kontorchef i Kulturministeriet, direktør i Team Danmark og afdelingschef i DGI, Søren Riiskjær. (40:00) Tupperware-teknologi revolutionerede vores madkultur, men selvom plastic i bund og grund er et ultrabrugbart materiale, så har det fået et dårligt ry, ligesom plasticæstetikken er blevet nedkæmpet til fordel for keramik og glas. Opbevaringsbøtteaktien er styrtdykket, og virksomheden mangler milliarder. Derfor kigger vi på Tupperwares kulturhistorie. Kilder: Seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek og forsker i madkultur, Caroline Nyvang. Kok og Tupperware-forhandler, Lone Bøgeskov Kaas. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Louise Østerlund og Søren Berggreen Toft.
Som en politisk Rachel og Ross har Moderaternes Lars Løkke Rasmussen og Jon Stephensen sat forholdet på en pause. Men den slags er ikke uproblematisk. Som regel er pauser nemlig mest af alt med til at trække pinen ud, lyder det fra Gift Ved Første Blik-ekspert. (2:30) Regeringspartiets kulturordfører har nemlig efter en række dårlige sager efter aftale med partiformand Lars Løkke Rasmussen taget orlov fra Folketinget. Men hvis han har planer om at vende tilbage, så bliver det næppe i rollen som kulturordfører, vurderer kommentator. Dertil har bl.a. kulturbranchen gjort det for besværligt med det mistillidsvotum de har udsendt, hvor flere end 1000 stemmer har skrevet under. Kilder: Niels Erling, teaterinstruktør. Benjamin Boe Rasmussen, formand i Dansk Skuespillerforbund. Julia Lahme, etnolog, livsstilsekspert og tidligere ekspert i Gift Ved Første Blik. Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark og vært på Det Røde Hjørne og Det Blå Hjørne på Radio4. (28:17) Tucker Carlson er et nationalistisk højrefløjsikon for republikanere på den yderste højrefløj. Mandag blev han uden varsel fyret fra sit eget TV-program på Fox News, og det har fået hele USA til at spekulere i, hvad der mon er så slemt, at det ligefrem har ført til en fyring fra TV-stationen, der ikke er kendt for at lade sig ryste af hvad som helst - og som har tjent styrtende på Tucker Carlsons popularitet i målgruppen. Kilde: Jacob Heinel Jensen, journalist på BT og kommende USA-korrespondent på Berlingske. (41:51) Hvis du gik og spekulerede over, hvad der mon er vindmøllernes svar på Grauballemanden, så skal du ikke længere fortvivle: svaret findes nemlig på Energimuseet i Bjerringbro, hvor Vindebymøllen fra verdens første havvindmøllepark befinder sig. Og når du er der, kan du tage til lyn-show med Tesla-spolen. Det er præcis hvad ugens kulturagent har gjort. Kilde: Anders Kristensen. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Louise Østerlund og Søren Berggreen Toft.
(06.30) Har ofre i krænkelsessager fået bedre vilkår for at stå frem efter de seneste års #MeToo-kampe? Vi spørger en ekspert. Medvirkende: Zen Donen, bestyrelsesmedlem i Everyday Sexism Project Denmark. (21.30) På Twitter kan alle nu få det lille blå flueben, der tidligere markerede, at man var verificeret som den, man udgav sig for at være. Siden i torsdags har det dog betydet noget andet - men er det overhovedet et adelsmærke længere? Medvirkende: Maia Kahlke Lorentzen, ekspert i digital kultur og medstifter af Cybernauterne og Michael Eis, iværksætter og stifter af Booomerrang. (34.35) Det er sæson for konfirmationerne. Men fra næste år kan du også blive 'selv-firmeret', hvis du altså bor på Bornholm. Medvirkende: Elisabeth Sofie Olsen, stifter af SELV-firmation og Suzette Schurmann Munksgaard, projektleder ved Center for Ungdomsstudier. (47.45) Det er blevet moderne at sørge for sit eget seksuelle helbred gennem sexlegetøj, vi tager temperaturen på tendensen og vores seksuelle helbred. Medvirkende: Clara Fillipa Damgaard Andersen, direktør og medstifter Peech, og trendekspert, Julia Lahme. Vært: Rikke Collin. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft og Lene Grønborg.
I Aarhus Teaters nyopsætning af den feministiske romanklassiker Jane Eyre fremstilles Jane som en såkaldt trad-wife. Altså en kvinde, der dyrker husmoderrollen og de traditionelle kønsroller. Instruktøren håber, at stykket kan bygge bro mellem yderpositionerne i kønsdebatten. (03:16) I en mildest talt opsigtsvækkende sag er anklagerne om uagtsomt manddrab mod skuespilleren Alec Baldwin nu droppet. Baldwin har placeret sig solidt på den ene side i den amerikanske våbendebat, og derfor vækker det også opsigt i USA, at han nu går fri. Kilde: Thomas Ærvold Bjerre, lektor i Amerikanske Studier, Syddansk Universitet. (16:45) Siden 1860 har Den Skandinaviske Forening i Italiens hovedstad, Rom, fungeret som internationalt kulturcenter og arbejdsplads for kunstnere fra de nordiske lande. Men snart kan det være slut. Foreningen står nemlig til at miste den økonomiske støtte fra Nordisk Ministerråd, og så må de dreje nøglen om. Det vil, ifølge foreningen selv, betyde enden på en rig dansk kulturarv. Kilde: Lone Falster, filminstruktør og bestyrelsesmedlem i Den Skandinaviske Forening i Rom. (26:04) Romanen Jane Eyre fra 1847 bliver ofte fremhævet som et af de første feministiske værker. Men i en nyopsætning på Aarhus Teater fremstilles hun som en kvinde, der aktivt tilvælger de konservative kønsroller. Hvorfor bliver kvinderollerne altid fremstillet i arketyper som enten traditionel husmor eller radikal feminist? Kilder: Sigrid Johannesen, instruktør og Christian Groes, antropolog og kønsforsker, RUC. (45:23) En dokumentar fremstiller den egyptiske dronning Kleopatra som sort og med kruset hår, og det har sat sindene i kog i Egypten. En arkæolog og tidligere antikvitetsminister beskylder serien for fake news, mens hovedrolleindehaveren overdænges med racistiske beskeder på sociale medier. Var Kleopatra sort, og hvorfor vækker den debat så stærke følelser i Egypten? Kilde: Tine Bagh, museumsinspektør på Den Ægyptiske Samling på Glyptoteket og ph.d. i Ægyptologi. Vært: Stine Kromann Dragsted. Tilrettelagt af: Louise Østerlund og Søren Berggreen Toft.
AI-coversange, hvor Kanye West synger Adele, Neil Diamond og Justin Bieber, er lige nu over alt på YouTube. Men de AI-genererede covers kan være i strid med ophavsretten. I hvert fald tager pladeselskabet Universal Music Group nu kampen op. (01:37) Også herhjemme er Dansk Musiker Forbund, musikernes fagforening, opmærksomme på problemet. Næstforperson Thomas Sandbergs forhåbning er, at det hele er en gimmick, og at kopien aldrig kan overgå originalen. (12:29) Hver trend til sin tid. Lige nu spredes trenden quiet luxury, hvor overklassen mimer middelklassens påklædning med ekstremt dyrt, men underspillet mærketøj. Og det sjove er, at middelklassen kopierer overklassens forsøg på at mime middelklassen. Det er et udtryk for en tid, hvor vi forbrugere ikke helt ved om vi skal klæde os på til verdenskrigsinflationsapokalypse eller forbrugsfest efter coronakrisens slutning. Kilde: Felix Thorsen Katzenelson, kulturjournalist på Politiken. (25:07) Gunnar K. Madsen har i sin tid som direktør på SPOT Festival set en del trends komme og gå, men opskriften på den gode sang, som han giver i dagens udsendelse, ændrer sig aldrig. Han minder musiktalenter om ikke at lade sig ensrette og instrumentalisere i bestræbelserne på at "make it" - for i stedet at huske glæden ved at spille musik. Kilder: Gunnar Kloppenborg Madsen, direktør på SPOT Festival. (46:06) Netflix-serien Beef er det næste helt store hit. Blandt andet fordi det baner vejen for, hvordan repræsentation i film og tv kan se ud - mener både Sandra Yi Sencindiver fra Et større billede og Ekstra Bladets anmelder René Fredensborg, som giver serien seks stjerner i sin avis. Kilder: René Fredensborg, kulturjournalist og anmelder Ekstra Bladet. Sandra Yi Sencindiver, skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft og Louise Østerlund.
Den højrenationale italienske regering sender et skib på charmeoffensiv i et reklamefremstød for den italienske nationalidentitet. Med hjælp fra kendiskok Umut Sakarya søsætter Kulturmagasinet et tilsvarende projekt hvor vi sender Fregatten Jylland på en tilsvarende rejse, spækket med karrysild, flæskesteg og rød grød med fløde. (2:00) Kulturbranchen lider under korttidsansættelser og tvivlsomme kontrakter, og nu sætter et opslag fra Aarhus Musical Teater på ny fokus på de dårlige arbejdsforhold. Her kan man nemlig søge stillingen som fundraiser uden lovning på en rød reje. Derimod kan man tjene 15 procent af de samlede fondsmidler, projektet modtager. En stilling, der ifølge akademikernes fagforening er "uacceptabel." Kilder: Anders Dalsager, formand for DM Kultur og Medier. Peder Udengaard, bestyrelsesleder hos Aarhus Musical Teater. (18:40) Det gode skib Amerigo Vespucci stævner ud med cacio e pepe, burratta og tiramisu ombord - for at promovere den italienske gastronationalisme. Mad er nemlig følelser, følelser er politik, og det har den italienske premierminister Giorgia Meloni og hendes regering regnet ud. Herhjemme er Dansk Folkeparti til gengæld de eneste, der for alvor virker til at have forstået nationalrettens politiske potentiale. Kilder: Eva Ravnbøll, korrespondent TV2. Umut Sakarya, kendiskok. (33:15) Nutidens børn og unge bruger alt deres tid på skærmen i stedet for at stikke snotten i en bog. Men nogle gange er Youtube en gateway til litteraturen. Det er i hvert fald kongstanken hos Lakserytteren, youtuber med knap 100.000 abonnenter og forfatter. Ifølge en ekspert skal vi ikke være så forkrampede i hvor vores børn og unge finder deres historier: den gode fortælling trumfer nemlig til enhver tid dens indpakning. Kilder: Rasmus Kolbe, Lakserytteren på Youtube og forfatter. Sarah Mygind, lektor ved Litteraturhistorie og Center for Børns litteratur og medier, Aarhus Universitet. (51:10) I dag løber verdens bedste marathonløbere Boston Marathon. Den kenyanske legende Eliud Kipchoge er i startblokken: han mangler nemlig kun at vinde Boston Marathon og New York Marathon, før han har vundet alle de seks klassiske majors - en bedrift, som ingen har opnået før ham. En sejrskrans vil cementere hans status i løbesporten, hvor han i forvejen er marathonløbets svar på Lionel Messi og Michael Jordan. Kilde: Henrik Them, tidligere elitelangdistanceløber. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg og Søren Berggreen Toft.
Radio- og tv-vært Thomas Skov er begyndt at strikke et par marineblå bukser i uld. Men det er ikke uden betænkeligheder, at han finder strikketøjet frem i offentligheden - der er nemlig en eller anden macho-skam forbundet med klassisk umandige aktiviteter. (01:41) Nu er den god nok: HBO Max er på vej med en ny serie om Harry Potter-universet, der bygger på de ultrapopulære bøger. Men det bliver interessant at se, om Harry, Hermione og Ron efterhånden har taget så mange ture i manegen, at serien kommer til at udvande brandet, som det for eksempel er sket med Star Wars, fortæller illustrator og medarbejder i tegneseriebutikken Stribeladen, Mikkel Stubbe Teglbjærg. (11:02) Kommentarsporene på facebook er en demokratisk skidtspand, men hvis medierne begynder at tage større ansvar for debatten på deres sider, er der stadig håb. Det mener Iben Maria Zeuthen, der ikke mener at en spag opfordring til at huske "den gode tone" er nok. På Jyllands-Posten har de efter en periode med helt lukkede kommentarspor åbnet for udvalgte historier. Som medievirksomhed må man nemlig være der hvor brugerne er. Kilder: Iben Maria Zeuthen, journalist og radiovært. Marchen Neel Gjertsen, chefredaktør Jyllands-Posten. (29:44) Langt nede under Søndermarken finder man Københavns gamle vandreservoir, Cisternerne, der i dag er et museum. Her kan man netop nu opleve værket "Weaving the Light," og det har Kulturmagasinets kulturagent i København og på Frederiksberg, Nina Rasmussen, gjort. (40:15) Vores maskulinitetsideal er i evig forvandling, og faktisk var strikkegerningen et håndværk på lige fod med skrædderarbejde tilbage i 1500-tallet. Alligevel er det sjældent, mænd strikker i offentligheden. Sebastian Lynggaard, manden bag Instagram-profilen HerligeSvend, beretter om andre eksempler på forstyrrede idéer om umandighed - og fortæller, at det er selvsamme diskurs, der får os til at definere manderollen ved negationer, som i sidste ende gør maskuliniteten til en spændetrøje. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Louise Østerlund og Søren Berggreen Toft
Det mener kulturkommentator ved Weekendavisen Anne Sophia Hermansen. Og selvom det kan virke åndsforsnævrende at bestikke sine poder til at træde ind i litteraturens verden helliger målet måske midlet. I hvert fald hvis læsningen følges op af en samtale om bøgernes indhold. (1:52) Regeringen vil indføre obligatorisk seksualundervisning på de gymnasiale uddannelser. Og det vidner om, at vores offentlige samtale om sex og samvær har forandret sig. Vi er nemlig langt mindre kropsforskrækkede, når det kommer til at tale om sex, og det skal vores gymnasier nu også afspejle. Kilde: Mette Byriel-Thygesen, museumsinspektør på Nationalmuseet med fokus på seksualhistorie og kropsidealer. (11:04) Det kan godt være svært at få børn og unge til at stikke næsen i bøgerne, men ussel mammon er et sprog, vi mennesker taler på tværs af aldersgrupper. Derfor er det helt legitimt at bestikke sit barn til at træde ind i litteraturens verden. Også selvom det ikke er alle forældre, der kan tilbyde lige gode pengeincitamenter for at få gang i læsningen: den litterære dannelse vil nemlig altid komme samfundet til gode. Kilde: Anne Sophia Hermansen, kulturkommentator Weekendavisen. Louise Nabe, børnekulturformidler ved Albertslund Bibliotek. (31:11) Hvorfor er Dronning Margrete den Førstes kjole udstillet i Sverige, og hvorfor står to hoveder fra Parthenon-templet på Akropolis på Nationalmuseet? Rane Willerslev har for nylig efterspurgt politiske retningslinjer på området, så museerne ikke står på bar bund ved hver eneste opfordring til tilbagelevering af kulturgenstande. Folketingets kulturordførere anerkender behovet for klar tale, men er uenige om, hvordan den skal lyde. Nogle gange er det nemlig en del af kulturgenstandens historie at den er endt på fremmed grund. Kilder: Jon Stephensen, kulturordfører Moderaterne. Mikkel Bjørn, kulturordfører Dansk Folkeparti. (43:20) I år er det 80 år siden den ikoniske digter Morten Nielsen udgav sin eneste digtsamling, Krigere Uden Vaaben. Men digtene har stadig masser af saft og kraft, og det fremkalder en ny lyrik- og musikkoncert med rapperen Kasper Spez og sangskriveren Hjalte Ross i front. Kilder: Claus Nivaa, initiativtager. Hjalte Ross, sangskriver. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg, Søren Berggreen Toft, Louise Østerlund
Hvem har patent på den gode smag? Hvad er finkultur og lavkultur - hvordan definerer man overhovedet såkaldt god og dårlig smag - og hvornår er et kulturelt fænomen så dårligt, at det faktisk bliver godt? Det undersøger vi bl.a. i dagens udgave af Kulturmagasinet, når vi prøver at finde hoved og hale i den såkaldte gode smag. Gæster: journalist, Emil Bach, filminstruktør, Christian Bengtson og professor i sociologi ved Københavns Universitet, Mads Meier Jæger. Vært og tilrettelægger: Rikke Collin
Hvilken plads har katten i popkulturen, litteraturen og historisk? Vi dykker ned i troper som the crazy cat lady, eksempler på fremstillinger af katten litterært gennem Forlaget Vandkustens litterære kattekalender og vi ser tilbage på kattens historie og status gennem tiden. Medvirkende: Influencer og katteejer, Miriam Poulsen, professor ved Københavns Universitet og leder af Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd, Peter Sandøe samt historiker med speciale i landskabsforvaltning og tidligere redaktør på forlaget Vandkunsten, Nina Toudal Jessen. Vært og tilrettelægger: Rikke Collin
I realityseermagneten på Netflix "Love Is Blind" har man i fjerde sæson introduceret et par vaskeægte mean girls. Forklaringen er, at det giver godt TV. Vi drages nemlig mod det uopdragne og grænseoverskridende. (02:17) Priserne stiger hele tiden, men et sted stiger de mere end alle andre: nemlig i kulturbranchen. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Samtidig viser en ny undersøgelse, at vi danskere siger, at vi skærer i kulturforbruget som det første, når bæltet skal strammes ind. Alligevel er fremtiden ikke dyster for dansk kulturliv. Vi hoster nemlig op, når det virkelig gælder. Kilder: Henrik Vesterskov Johansen, direktør i Aalborg Zoo. Lene Struck-Hansen, direktør i Applaus. (15:25) "Super Mario Bros." er lige dele konsolspil, lige dele nostalgi - og det giver tilsammen en spændende cocktail på det store lærred. I påsken har filmatiseringen af det ikoniske spil nemlig premiere. Og det er måske ikke helt dumt, for ovenstående kombination åbner for publikum i alle aldre. Dog skal man passe på, når man piller ved det det spæde teknologiske arvesølv: der er nemlig masser af følelser involveret. Kilder: Thomas Bense, gamingekspert, stifter af pixel-tv. Bjarke Friis Kristensen, skribent ved Kino.dk. (28:26) Nogle litterære værker fungerer som et indkog af en ungdomsgeneration og af en helt særlig tidsånd. For mange læsere er 1985'er-romanen "Martin og Victoria" af Klaus Lynggaard sådan en bog. Kulturmagasinet dykker ned i ungdomslitteratur og spørger, hvad der kendetegner et godt ungdomslitterært værk, hvilket både bringer os omkring "Silas og den sorte hoppe" fra 1967 og "Tænk ikke på mig" fra 2022. Kilder: Bodil Christensen, master i Børne – og ungdomslitteratur og lektor på Læreruddannelsen i Aalborg. Klaus Lynggaard, forfatter. (38:27) Netflix' dating-eksperiment "Love Is Blind" ruller endnu en gang over skærmen med masser af drama, forviklinger og twists. I den aktuelle sæson har man nemlig sluppet et par slanger ind i paradis, hvilket udfordrer konceptet. Det er nemlig to såkaldte mean girls - kvindelige anti-helte - der skaber splid i deltagerflokken, når flere kvinder kæmper om den samme mand. Kilder: Marlene Weybøll, vært på podcasten Reality Tjek og tidligere caster. Casper Hindse, filmjournalist på Filmmagasinet Ekko. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg, Louise Østerlund og Emil Mortensen
Et klip fra TV-serien Succession, hvor der stilles spørgsmål ved ekstremt rummelige håndtasker, er gået viralt. Dels fordi den udstiller seriens ultrarige karaktergalleri, dels fordi replikken er smukt skrevet og perfekt eksekveret, dels fordi den aktualiserer en af verdens store gåder: hvad har en kvinde i sin håndtaske? (1:45) Haderslev Kaserne fik i efteråret 2022 et nyt kunstværk betalt af de penge, det såkaldte kunstcirkulære øremærker til kunstnerisk udsmykning på statslige byggerier, hver gang de statslige institutioner har håndværkerudgifter, der overstiger 1 million. Men kunstværket har fået en hård modtagelse af dele af kasernens brugere, der hellere så pengene brugt på bedre træningsfaciliteter. Kulturmagasinet kigger nærmere på selve kongstanken med kunstcirkulæret og spørger, om smukke omgivelser i sidste ende giver bedre soldater. Kilder: Anders Krojgaard Lund, premierløjtnant på Haderslev Kaserne. Louise Ejgod, forskningsleder ved Center for Kulturevaluering, Aarhus Universitet. Henrik Jørgensen, medlem af Kunstfondens Legatudvalg for Billedkunst. Jørgen Kreiner-Møller, arkitekt og byggeøkonom. (25:45) Tusindvis af israelere har den seneste tid demonstreret mod premierminister Benjamin Netanyahus retsreform, der vil give ham beføjelser til at trumfe højesteretsafgørelser i landet. En del af demonstranterne er efter inspiration fra The Handmaid's Tale iklædt røde dragter og hvide kyser. De frygter nemlig, at lovændringen reelt vil betyde en indskrænkning af kvinders rettigheder. Og netop den røde dragt er lige nu et af de stærkeste visuelle symboler, man kan trække på. Kilder: Allan Sørensen, Mellemøst-korrespondent for Kristeligt Dagblad. Gyrith Ravn, tidl. dansk forlægger for forfatteren bag The Handmaid's Tale, Margaret Atwood. (40:40) "Hun har taget en latterligt rummelig taske med. Hvad har hun overhovedet dernede? Flade sko til metroen? En madkasse?" Tom leverer i første afsnit af fjerde sæson af succes-serien Succession en replik som allerede nu har klassikerstatus - og som fik internettet til at eksplodere i memes og kommentarer. Men hvad er der seriøst nede i de håndtasker? Og hvorfor er de evig genstand for latterliggørelse? Det fortæller udstillingen Carry Me på Museum KØN, der handler om taskens kulturhistorie. Kilde: Cecil Marie Schou Pallesen, udstillingsinspektør Museum KØN. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg, Emil Mortensen og Louise Østerlund