Da Vilma Sandnes Johansson var seks år, fik hendes mor konstateret brystkræft. En operation og kemobehandling slog kræften ned. Men syv år senere kom den tilbage, og da hun var 18 år, døde hendes mor på et hospice. Igennem hele forløbet havde Vilma meget svært ved at sætte ord på sine oplevelser, men da hendes mor døde, væltede det ud med ord. I første omgang ord på papir, som blev til en mindebog med alle hendes minder om og oplevelser med hendes mor, men som nu er omskrevet til en roman med titlen ”Tænk ikke på mig”, der udkommer d. 26. januar. I programmet fortæller Vilma Sandnes Johansson om sine erfaringer med en syg mor, om sine oplevelser med at skrive en bog som 22-årig, og hvorfor hun i det hele taget har valgt at lægge sin egen sorghistorie frem. Vært: Karoline Kjær Hansen.

For 20 år siden arbejdede Anna Elisabeth Jessen som journalist på en dokumentar om en voldtægtsanklage, som førte til et selvmord. På grund af manglende beviser blev dokumentaren lagt ned, men sagen har fulgt hende lige siden, og nu er den blevet forlæg for hendes nye roman ”Oblivion”. I "Oblivion" følger vi de personer, der for 20 år siden blev berørte af den aften, hvor et samleje på en spejderlejr endte i en tragedie, og som nu bliver ført sammen, da en af de implicerede vælger at skrive en roman om begivenheden. Anna Elisabeth Jessens roman udgives et år efter, at Danmark fik en ny samtykkelovgivning, og i programmet fortæller hun, at hendes mission med romanen er at illustrere de voksnes ansvar i voldtægtssager. Vært: Karoline Kjær Hansen.

Iben Mondrup stiller med sin nye roman ”Vittu” atter skarpt på danskeres behandling af nogle grønlændere. I romanen, som er en fortsættelse af bestselleren ”Tabita” fra 2020, føler vi den 5-årige dreng Vitus, som bliver adopteret af et dansk par, som har intentionen at hjælpe der, hvor de kan. Men de ender med at gøre mere skade end gavn. For de er slet ikke hellige og ressourcestærke, som de selv går rundt og tror, de er. De kæmper også med deres egne problemer, og måske ligger de slet ikke så langt fra de problemer, mange grønlændere har. I hvert fald ender Vitus i et hjem med alkoholisme og seksuelle overgreb, før han som teenager flygter tilbage til Grønland. I programmet fortæller Iben Mondrup, hvordan hun i forbindelse med arbejdet med romanen har indsamlet vidnesbyrd blandt bortadopterede grønlændere, hvordan hendes egen barske barndom i Grønland er medvirkende til, at hun i dag skriver den ene eller anden bog om spændingerne mellem Danmark og Grønland, og hvorfor hun mener, det er en historie, som danske læsere er nødt til at tage på sig.

I 1981 debuterede Søren Ulrik Thomsen med digtsamlingen ”City Slang”. Tre forlag havde forinden afvist at udgive den, men det fjerde forlag antog den og søsatte, hvad der siden skulle blive en af Danmarks mest prisbelønnede forfatterskaber. I år er digtsamlingen i anledning af Søren Ulrik Thomsens 40-års forfatterjubilæum genudgivet. I programmet rekonstruerer han arbejdet med den og fortæller om de tråde, der kan trækkes fra ”City Slang” til ”Store Kongensgade 23”, som udkom tidligere i år. Han fortæller om ungdomskæresten Jane, som er nævnt i begge værker, hvorfor han ikke har udskiftet sit skrivebord i al den tid, han har arbejdet som forfatter, og hvordan han gebærder sig i byen, som er hurtig, når han bedst kan li’ langsommeligheden. Vært: Karoline Kjær Hansen.

Da Fine Gråbøl udgav sin debutroman ”Ungeenheden” i foråret 2021, var fokus i højere grad på hendes egen historie som tidligere patient i psykiatrien end på selve indholdet i romanen. Hun blev fremstillet som en fighter, og det er helt forkert, mener hun. Fordi psykiatrien skal ikke forbindes med udvikling og store fremskridt. Psykisk sygdom skal aftabuiseres, mener hun, og derfor beskriver hun i sin roman et bosted med seks unge, som hele tiden tager et skridt frem og to tilbage. For romanen har Fine Gråbøl modtaget Bogforums Debutantpris 2021, og i programmet fortæller hun både om, hvordan hun i arbejdet med romanen har researchet ved at læse forskellige bøger som skildrer psykiatrien, og hvordan hun ville ønske, vi som samfund forholder os til psykisk sygdom.

I 1967 skrev Valerie Solanas ”SCUM Manifest”. En provokerende og kontroversiel tekst, hvor mænd bliver kaldet handicappede og sammenlignes med aber, men det er en tekst, som i den grad forbindes med kvindefrigørelsen og har opnået status som en af de vigtigste feministiske tekster, vi har i dag. Manifestet er en lille kort bogsag, men det er en vigtig en af slagsen, er der bred enighed om. Også herhjemme i Danmark, hvor flere mener, at værket er værd at læse, tale om og lære af. Hvad vi helt præcist kan lære af den kompromisløse tekst i dag, kommer fire skønlitterære forfattere med deres bud på i en ny bog. ”Manifestationer” hedder den. Det er første bog i bogserien Harpyie Aëllo udgivet af forlaget Harpyie, hvor forfattere fortolker ikoniske værker. Glenn Bech og Amalie Langballe er to af de forfattere, der har bidraget med tekster til den første om ”SCUM Manifest”, og i programmet fortæller de om processen og tankerne bag deres tekster. Vært: Karoline Kjær Hansen.

I 1967 skrev Valerie Solanas ”SCUM Manifest”. En provokerende og kontroversiel tekst, hvor mænd bliver kaldet handicappede og sammenlignes med aber, men det er en tekst, som i den grad forbindes med kvindefrigørelsen og har opnået status som en af de vigtigste feministiske tekster, vi har i dag. Manifestet er en lille kort bogsag, men det er en vigtig en af slagsen, er der bred enighed om. Også herhjemme i Danmark, hvor flere mener, at værket er værd at læse, tale om og lære af. Hvad vi helt præcist kan lære af den kompromisløse tekst i dag, kommer fire skønlitterære forfattere med deres bud på i en ny bog. ”Manifestationer” hedder den. Det er første bog i bogserien Harpyie Aëllo udgivet af forlaget Harpyie, hvor forfattere fortolker ikoniske værker. Glenn Bech og Amalie Langballe er to af de forfattere, der har bidraget med tekster til den første om ”SCUM Manifest”, og i programmet fortæller de om processen og tankerne bag deres tekster. Vært: Karoline Kjær Hansen.

Jacob Skyggebjerg kommer fra en fabriksarbejderfamilie i Jylland og sætter i sin nye, satiriske roman anmelderne på anklagebænken. I ”Inderkredsen” tegner han et billede af litteraturmiljøet som et lukket og indspist miljø, hvor man bliver født til sin position og agerer efter forfejlede og fordærvede forestillinger om, hvad der er god smag inden for litteratur. Det er gennem den nyudklækkede Ph.D’er på Litteraturvidenskab Patrick Falk Sørensen, at læserne får et indblik i det netværk af litteraturanmeldere, som udgør miljøet, hvor det er almenkendt, at nogle anmelder med ”pikken”, som det formuleres i romanen, andre dømmer bogen på dens omslag, og de fleste hellere bestemmer antallet af stjerner på forhånd end at læse bogen fra første til sidste side. I programmet fortæller Jacob Skyggebjerg, hvordan han føler sig som en outsider i det danske litteraturmiljø og har fået adgang til gangene på Københavns Universitet, hvor de litteraturvidenskabsstuderende går, og flere anmeldere er ansatte – dels for at skildre miljøet, men også for at verificere sin teori om strukturerne i miljøet. Og så fortæller han, hvorfor porno også er et centralt tema i bogen og ifølge ham nært forbundet med anmelderi. Vært: Karoline Kjær Hansen.

”Sjuft” er René Fredensborg nye selvbiografiske roman om sit dysfunktionelle forhold til sin far. Det er en fortælling om en alkoholiseret far, som søger lykken langt fra sine børn på Filippinerne, men også en fortælling, som bekræfter forestillingen om, at æblet ikke falder langt fra stammen. Med ”Sjuft” skriver René Fredensborg sig ind i en lang række af autofiktive fortællinger, som er udkommet inden for de seneste år. Men René Fredensborg, som i dag er kulturjournalist på Ekstra Bladet, har i arbejdet med romanen gjort stor brug af sin journalistiske værktøjskasse og er gået så langt, at han bl.a. har optaget familieskænderier på sin telefon. I programmet fortæller han om sine metoder, hvordan han har det med at gøre brug af dem over for sin egen familie, og ikke mindst hvordan han har det med erkendelsen af, at han på mange måder selv er endt som sin far.

Emil Ellesøe Ditzel er en af de danske journalister, som har dækket Britta-sagen fra dens begyndelse i oktober 2018, og nu udgiver han bogen ”Britta – forræderiet mod velfærdsstaten”. Det er en bog, som ikke bare er et portræt af den kvinde, der i 25 år systematisk svindlede mere end 100 millioner kroner fra staten via sit arbejde i Socialstyrelsen. Det er også en bog, som portrætterer velfærdsstaten med alle dens fejl og mangler og rummer nye informationer om styrelsens egen rolle i svindelsagen. Den er skrevet på baggrund af bl.a. flere researchrejser til Sydafrika og adskillige timers samtaler med få af de nærmeste venner, Britta Nielsen havde. Kilder, som var altafgørende for Emil at skabe tillid til, fordi hverken Britta Nielsen selv eller hendes børn har ønsket at medvirke som kilder til bogen. I programmet fortæller Emil om den proces og det arbejde han har lavet de seneste tre år for at kunne besvare spørgsmålene om, hvorfor Britta Nielsen i første omgang svindlede, men også hvordan det kunne lade sig gøre, men han giver også et overblik over Britta-sagens samlede forløb. Vært: Karoline Kjær Hansen.