Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse.
Et liv i underverdenen, research i retsmedicin, nekroporn eller bosat blandt bedemænd. Der er mange veje til at lave de indledende undersøgelser, der danner rammen om de bøger, vi læser. Kom tæt på de oplevelser, forfatterne har, når de lægger an til nye historier, lur deres bedste tricks til, hvordan de får det virkelige liv omsat til ord, og bliv klogere på alt det arbejde, der ligger mellem linjerne.
Hvornår har du sidst tænkt dig om? Ladet tankerne vandre, ikke løbe? I sin seneste bog, Tænk - til forsvar for et tankefuldt liv, opfordrer professor, radiovært, forfatter og meget mere Svend Brinkmann os alle til at tænke lidt mere over tilværelsens små og store gåder. For vores egen glædes skyld. Tænkning beriger nemlig ikke bare vores liv: den unyttige tankefuldhed er topmålet af intellektuel aktivitet – og samtidig det mest menneskelige, vi kan beskæftige os med. Vært: Mathias Wissing
Hvornår har du sidst tænkt dig om? Ladet tankerne vandre, ikke løbe? I sin seneste bog, Tænk - til forsvar for ...
Angelica Pierri voksede i slutningen af 1800-tallet op hos sine plejeforældre og lærte tidligt at tage fra i deres bar på Blågårds Plads i København. Hun endte imidlertid som en del af det højere borgerskab og som en af Danmarks rigeste kvinder. Hendes historie har inspireret forfatter Henriette Rostrup, som den 26. august udgiver romanen ”Grevinden”. I programmet møder vært Karoline Kjær Hansen forfatteren ved Aldershvile Slotsruin, hvor Angelica Pierri boede, og her fortæller Rostrup om sit store researcharbejde bag bogen.
Angelica Pierri voksede i slutningen af 1800-tallet op hos sine plejeforældre og lærte tidligt at tage fra i deres bar på Blågå...
Sigurd Barrett er ikke bekymret for børns læselyst i dag. Derfor udgiver han nu bøgerne ”Sigurd fortæller om vikingetiden, ”Sigurd fortæller om 2. verdenskrig” og ”Sigurd fortæller om kongerækken”, som børnene selv kan læse. Bøgerne har Sigurd Barrett som altid skrevet fra bagsædet af sin bil mellem alle sine spillejobs rundt omkring i landet, og det er også herfra, han varetager sin store research. Fordi selvom bøgerne er skrevet i så lettilgængeligt et sprog som muligt, ligger der et stort arbejde mellem linjerne. Vært Karoline Kjær Hansen besøger Sigurd Barrett i sit sommerhus tæt på Kalundborg, hvor han med afsæt i de tre bøger fortæller om sin arbejdsproces som forfatter.
Sigurd Barrett er ikke bekymret for børns læselyst i dag. Derfor udgiver han nu bøgerne ”Sigurd fortæller om vikingetiden, ”...
Da Eske Willerslev var barn stod det ikke ligefrem skrevet i stjerne, at han skulle blive noget særligt. I folkeskolen så han ud ad vinduerne og drømte han sig væk i fjerne lande i stedet for at se op på tavlen, og lektierne veg han ikke meget opmærksomhed. Men efter han som 13-årig tog ud på – og gennemførte - sin første ekspedition, var der noget som ændrede sig. I dag er han en af Danmarks mest anerkendte forskere, og sin nye bog ”Det er et fucking eventyr!” fortæller han om vejen dertil. Om alle de rejser, han har foretaget i sit 51-årige liv, og om al den research, der danner grobund for de banebrydende opfindelser. Fordi Eske Willerslev har et klart budskab til de unge: Der er brug for alle mennesketyper inden for forskning. Også de kreative og dem, der har svært ved at sidde stille. Vært: Karoline Kjær Hansen.
Da Eske Willerslev var barn stod det ikke ligefrem skrevet i stjerne, at han skulle blive noget særligt. I folkeskolen så han ud ad ...
I 2012 vandt Frederik Løchte Nielsen – meget uventet og overraskende – en af verdens største tennisturneringer: Wimbledon. De færreste danskere bemærkede det dog, og med bogen ”Da Frederik vandt Wimbeldon” forsøger den prisvindende tenniskommentator og forfatter Anders Haahr Rasmussen nu at give fortællingen momentum. For Frederiks fortælling har han selv lært meget af, og som har fået ham til at værdsætte den meget analoge research, som han kalder den research, som var nødvendig for bogens tilblivelse. I programmet er vært Karoline Kjær Hansen taget til Nørrebro, hvor Anders Haahr Rasmussen bor og har taget interviewene med Frederik Løchte Nielsen til bogen.
I 2012 vandt Frederik Løchte Nielsen – meget uventet og overraskende – en af verdens største tennisturneringer: Wimbledon. De færreste danskere bemærkede ...
I 2020 besøgte forfatter Julie Hastrup Ungdomsøen første gang. Men det blev ikke sidste gang, for siden da er hun vendt tilbage til øen flere gange for at researche, og Ungdomsøen er nu blevet rammen om hendes nye krimi ”Kryb”. Vært Karoline Kjær Hansen er taget med Julie Hastrup til den lille ø i Kattegat ud fra København, hvor uhyggen selv på en dag med høj sol kan snige sig ind på en af Danmarks mest populære krimiforfattere lige nu.
I 2020 besøgte forfatter Julie Hastrup Ungdomsøen første gang. Men det blev ikke sidste gang, for siden da er hun vendt tilbage til ...
Svend Åge Madsen er aktuel med bogen ”Vort sted”, som er en del af serien ”Tænkepauser” fra Aarhus Universitetsforlag. I programmet besøger vært Karoline Kjær Hansen forfatteren i sit hjem i Risskov, hvor forfatteren fortæller, hvordan bogen er blevet til. Han fortæller, hvordan hver bog for ham begynder med et trodsigt tankeeksperiment, hvor han forsøger at tænke på et fænomen på en utraditionel måde, og herefter begynder det, som han kalder indre research. En praksis, han har trænet igennem hele sit forfatterskab og gjort brug af, siden sin debut for 60 år siden.
Svend Åge Madsen er aktuel med bogen ”Vort sted”, som er en del af serien ”Tænkepauser” fra Aarhus Universitetsforlag. I programmet ...
Jesper Stein har fået et bedre liv af at blive ædru. Det fortæller han i denne episode af Mellem Linjerne, som i anledningen Danmarks største litteraturfestival, LiteratureXchange, er optaget på Dokk1 i Aarhus med publikum. Samtalen tager afsæt i Jesper Steins nyeste roman ”Ædru”, og i programmet fortæller han om arbejdet med den, og hvordan den er skrevet ud fra hukommelsen, fordi det stærkeste i livet, husker man bedst, som Jesper Stein siger. Jesper Stein fortæller i programmet også om de bøger, han har læst i forbindelse med skriveprocessen. Vejen til et ædru liv også sendte nemlig også Jesper Stein ud på jagt efter nye litterære forbilleder, der ikke drikker. Noget, der var lettere sagt end gjort, for alkoholen nærmest flyder ned ad siderne i skønlitteraturen. Vært: Karoline Kjær Hansen.
Jesper Stein har fået et bedre liv af at blive ædru. Det fortæller han i denne episode af Mellem Linjerne, som i ...
Merete Pryds Helle er tilbage med romanen ”Det vågne hjerte”, som foregår i 80’erne. Et årti, som rummede en kæmpe udvikling, der er blevet overset, mener forfatteren. For at skrive romanen har Merete Pryds Helle, der selv var ung i 80'erne, trukket på egen hukommelse og gennemlæst sine kalendere fra perioden, men hun har også talt med andre, der tog del i de skelsættende begivenheder, herunder blandt andet kvindefrigørelsen og udviklingen af Excel-arket. Vært Karoline Kjær Hansen besøger i programmet Merete Pryds Helle i sit hjem i Tisvildeleje, hvor romanen er skrevet.
Merete Pryds Helle er tilbage med romanen ”Det vågne hjerte”, som foregår i 80’erne. Et årti, som rummede en kæ...
I 2016 udgav Geeti Amiri sin selv biografi ”Glansbillede”. Nu er hun aktuel med romanen ”Mosaik”. I 2019 modtog forfatter Geeti Amiri nemlig et brev fra en mand, som havde arbejdet sammen med hendes far, og det inspirerede hende til at skrive romanen. ”Mosaik” er en roman med en kvindelig hovedperson, som ifølge Geeti Amiri er prototypen på en kvinde med minoritetsbaggrund, som der er flest af i Danmark, men som sjældent bliver portrætteret eller får spalteplads i medierne. En karakter, som har krævet stor research, fordi den også rummer elementer, der ligger lagt fra hendes eget liv. Ligesom hun også har researchet blandt den danske lærerstand for at skrive den kritik frem, som hun i romanen retter mod folkeskolen. I programmet mødes vært Karoline Kjær Hansen med Geeti Amiri på Krogerup Højskole, hvor forfatteren også har hentet inspiration til romanen.
I 2016 udgav Geeti Amiri sin selv biografi ”Glansbillede”. Nu er hun aktuel med romanen ”Mosaik”. I 2019 modtog forfatter Geeti Amiri nemlig et brev ...
Hvornår har du sidst tænkt dig om? Ladet tankerne vandre, ikke løbe? I sin seneste bog, Tænk - til forsvar for et tankefuldt liv, opfordrer professor, radiovært, forfatter og meget mere Svend Brinkmann os alle til at tænke lidt mere over tilværelsens små og store gåder. For vores egen glædes skyld. Tænkning beriger nemlig ikke bare vores liv: den unyttige tankefuldhed er topmålet af intellektuel aktivitet – og samtidig det mest menneskelige, vi kan beskæftige os med. Vært: Mathias Wissing
Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse.
Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold, radio, podcasts og om os.
Derfor inviterer vi dig med i panelet, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio og podcasts skal lyde.
Du kan læse hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Vil du let dele en af vores podcasts med andre, er her en række forskellige muligheder. Du kan gøre det via facebook og twitter. Du kan kopiere linket og sende det direkte. Og endelig kan du embedde podcasten på din egen hjemmeside.