”Sjuft” er René Fredensborg nye selvbiografiske roman om sit dysfunktionelle forhold til sin far. Det er en fortælling om en alkoholiseret far, som søger lykken langt fra sine børn på Filippinerne, men også en fortælling, som bekræfter forestillingen om, at æblet ikke falder langt fra stammen. Med ”Sjuft” skriver René Fredensborg sig ind i en lang række af autofiktive fortællinger, som er udkommet inden for de seneste år. Men René Fredensborg, som i dag er kulturjournalist på Ekstra Bladet, har i arbejdet med romanen gjort stor brug af sin journalistiske værktøjskasse og er gået så langt, at han bl.a. har optaget familieskænderier på sin telefon. I programmet fortæller han om sine metoder, hvordan han har det med at gøre brug af dem over for sin egen familie, og ikke mindst hvordan han har det med erkendelsen af, at han på mange måder selv er endt som sin far.

Emil Ellesøe Ditzel er en af de danske journalister, som har dækket Britta-sagen fra dens begyndelse i oktober 2018, og nu udgiver han bogen ”Britta – forræderiet mod velfærdsstaten”. Det er en bog, som ikke bare er et portræt af den kvinde, der i 25 år systematisk svindlede mere end 100 millioner kroner fra staten via sit arbejde i Socialstyrelsen. Det er også en bog, som portrætterer velfærdsstaten med alle dens fejl og mangler og rummer nye informationer om styrelsens egen rolle i svindelsagen. Den er skrevet på baggrund af bl.a. flere researchrejser til Sydafrika og adskillige timers samtaler med få af de nærmeste venner, Britta Nielsen havde. Kilder, som var altafgørende for Emil at skabe tillid til, fordi hverken Britta Nielsen selv eller hendes børn har ønsket at medvirke som kilder til bogen. I programmet fortæller Emil om den proces og det arbejde han har lavet de seneste tre år for at kunne besvare spørgsmålene om, hvorfor Britta Nielsen i første omgang svindlede, men også hvordan det kunne lade sig gøre, men han giver også et overblik over Britta-sagens samlede forløb. Vært: Karoline Kjær Hansen.

COP26 er slut, og i knap 14 dage har topledere fra mere end 190 lande diskuteret de aktuelle klimaprognoser. Men for at forstå og handle efter de videnskabelige prognoser for klimaet, er vi nødt til at føle os mere forbundne med naturen. Og for at gøre det skal vi læse flere bøger. Det mener dagens gæst, Josefine Klougart, som er aktuel med romanen ”Alt dette kunne du få”. I romanen følger vi kvinden Barbara, som rejser tværs over landet hjem til Mols, hvor hendes far får foretaget en hjerteoperation, og romanen er fuld af detaljerede naturbeskrivelser. Men de er udelukkende skrevet ud fra Klougarts egen erindring af landskabet i sin opvækst i den bakkede landsdel, fortæller hun i programmet, og afslører, at det nærmere er en rejse til Schweiz i 2018 og hendes tre graviditeter i løbet af skriveprocessen, som har sat spor i romanen.

’Mellem linjerne’ er rykket ud i byen, og programmet er sendt live fra årets Bogforum. Vært Karoline Kjær Hansen og forfatter Jussi Adler-Olsen møder hinanden på Radio4-scenen i Bellacentret for at tale om hans niende bind i serien om Afdeling Q, ’Natrium Chlorid’. I den nye krimithriller bliver Carl Mørck, Rose, Assad og Gordon sat til at opklare en række systematiske og veludførte seriemord, som alle forbindes af køkkensalt. I dette program kan du høre om det store researcharbejde, Jussi Adler-Olsen har lavet for at kunne skrive bogen. Et researcharbejde, der spænder fra at se en masse reality-tv og læse reklamer til mere klassiske researchmetoder som besøg hos Københavns Politi.

Caspar Eric er en af Danmarks pt. bedst sælgende digtere og researcher i populærkulturen, når han skriver. Det har han også gjort til sin sjette digtsamling ”Vi kan gøre meget”, og mere bestemt er det denne gang popikonet Britney Spears og Gamestop-sagen han har gravet i og inkorporeret i sin nye digtsamling. I programmet fortæller han om, hvordan han har gjort det, og hvorfor det netop er den del af populærkulturen, han har kastet dig over denne gang. Vært: Karoline Kjær Hansen.

Kaspar Colling Nielsen er aktuel med romanen ”Frelseren fra Hvidovre”, der handler om digteren Allan, som viser sig at være den eneste, der kan kurere verden for en coronapandemi. Romanen er satirisk, men kan også betragtes som en moderne Messias-fortælling, og i programmet fortæller Kaspar Colling Nielsen om sin research til romanen, som har taget ham fra Det Nye Testamente til kvantemekanik. Vært: Karoline Kjær Hansen.

Anne-Cathrine Riebnitzsky har for første gang skrevet en historisk roman. ”Vindens port” hedder den og har krævet flere års research for at finde frem til den sidste arabiske borgherre på den berømte middelalderborg Al-Qalat i Andalusien, som romanen handler om. I programmet fortæller hun om sit møde med de spanske lokalhistorikerne, om sin jagt i Vestjylland efter en hest, der skulle fole, og hvorfor det var vigtigt for fortællingen. Og så fortæller hun ikke mindst om, hvorfor hun for første gang har brugt sin mand i skriveprocessen og ladet ham læse romanen igennem før alle andre. Vært: Karoline Kjær Hansen.

I anledningen af World Mental Heath Day er dagens gæst Anne Cathrine Bomann, som er aktuel med romanen "Blå Toner". I den følger vi Elisabeth, som i 2011 mister sin søn, og da hun er ansat i en medicinalvirksomhed, beslutter hun sig, da sorgen er værst, for at påbegynde udviklingen af en pille mod den. I 2024 er pillen markedsklar, men inden da får et forskningshold adgang til resultaterne og kommer på sporet af uforståelige bivirkninger, som indikerer, at virksomheden har manipuleret med tallene, og de kommer i kapløb med tiden for at bevise det, før pillen distribueres til markedet. For at skrive romanen har Anne Cathrine Bomann både talt med ansatte i en af verdens førende medicinalfirmaer inden for lægemidler til behandling af psykiske og neurologiske sygdomme, Lundbeck, og været i Aarhus, hvor romanen udspiller sig, fordi forskning i sorg er særligt knyttet hertil.

I samme uge som et-årsdagen for sin brors død udgiver Morten Sabroe romanen ”Der var engang en familie” om relationen til sin bror, Peter Sabroe. Det er en selvbiografisk roman, og i programmet fortæller Morten Sabroe om, hvorfor han skriver ud fra egen hukommelse, og hvorfor han denne gang ikke forsøger at skrive noget, der kan bruges som brænde til familiekonflikternes bål, men derimod med fortællingen forsøger at forsone sig med sin bror.

I anledning af det tyske forbundsvalg er dagens gæst Moritz Schramm, som er aktuel med bogen "Kampen om midten - tysk politik i det 21. århundrede". Her argumenterer han for, at Tyskland ikke er et splittet land mellem yderfløjspartierne, men er et land med en konsensussøgende befolkning, der stemmer på partierne i midten. Moritz Schramm har i sin bog fundet stor inspiration hos den tyske sociolog og kulturteoretiker Andreas Reckwitz til, men han trækker også på egne minder fra for eksempel Murens fald og inddrager research i tysk populærkultur.