Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse.
Et liv i underverdenen, research i retsmedicin, nekroporn eller bosat blandt bedemænd. Der er mange veje til at lave de indledende undersøgelser, der danner rammen om de bøger, vi læser. Kom tæt på de oplevelser, forfatterne har, når de lægger an til nye historier, lur deres bedste tricks til, hvordan de får det virkelige liv omsat til ord, og bliv klogere på alt det arbejde, der ligger mellem linjerne.
I 2007 rejste Benjamin Koppel til Frankrig for at opsøge sin farfars søster, Anna Koppel. Det blev begyndelsen på et venskab med en kvinde, der ellers havde stået uden for familien i mange år. Og som relationen voksede fandt han ud af hvorfor: Anna var familiens dårlige samvittighed, fordi hun som den eneste i sin søskendeflok adlød sine forældres ønske om et jødisk ægteskab. Hun endte med andre ord i et arrangeret ægteskab, og hendes fortælling har været inspirationen for Benjamin Koppels nye roman ”Annas sang”. I programmet, hvor vært Karoline Kjær Hansen besøger Benjamin Koppel i hans hjem i Valby, fortæller han om de dagbogsdokumenter og andet researchmateriale, han har brugt for at kunne skrive den, og ikke mindst hvorfor han mener, fortællingen er relevant i dag.
I 2007 rejste Benjamin Koppel til Frankrig for at opsøge sin farfars søster, Anna Koppel. Det blev begyndelsen på et venskab med en kvinde, ...
I 2019 rejser Knud Brix til Afrika. Destinationen er Monrovia, hvor han skal møde General Butt Naked, og målet er en radiodokumentar med den tidligere massemorder. Podcasten ”General Butt Naked” blev udsendt af det hedengangen Radio24/7 i oktober 2019, men efter arbejdet rejste Knud Brix videre til Sierra Leone, og hele rejsen fortæller han nu om i sin nye roman ”Febertræet”, der udkommer den 16. maj. En rejse, der for alvor fik ham til at mærke grunden gynge under ham, men som også gav ham troen på det bedste i sig selv og fik ham til at overgive sig til livets tilfældigheder. I programmet fortæller han om researchrejsen i såvel Afrika og menneskets dybeste mørke som i ham selv. Vært: Karoline Kjær Hansen.
I 2019 rejser Knud Brix til Afrika. Destinationen er Monrovia, hvor han skal møde General Butt Naked, og målet er en radiodokumentar med den ...
Siden Christian Mørk var 18 år, er han kommet meget på Hawaii. Fra kysten har han kunnet se gamle vandflyvere lande på Stillehavet. Synet har flere gange fået ham til at spekulere over, hvad der ville ske, hvis fjender blev tvunget til at nødlande derude sammen, og svaret giver han nu i sin nye roman ”Tilståelser”. Den historiske ramme om fortællingen er Stillehavskrigen 1943, hvor amerikanere blev stuvet sammen med japanere i et nødstedt kampfly på havet, og langsomt bliver lagene af de enkelte karakterer skrællet af, og romanen bygger på Christian Mørks store historiske viden. Men den er i høj grad også inspireret af hans eget liv og egne erfaringer som søn af skuespillerne Erik Mørk og Susse Wold. Vært Karoline Kjær Hansen møder Christian Mørk på Café Petersborg i København, hvor han ofte kom som barn sammen med sin far.
Siden Christian Mørk var 18 år, er han kommet meget på Hawaii. Fra kysten har han kunnet se gamle vandflyvere lande på Stillehavet. Synet ...
Det Svenske Akademis Nordiske Pris, som er den største litterære pris efter Nobelprisen i litteratur, og er i år blevet tildelt Naja Marie Aidt, som for nylig fik den officielt overrakt. Prisen tildeles væsentlige forfattere i Sveriges nabolande og blandt tidligere modtagere er Karl Ove Knausgård. I programmet, som blev sendt først gang den 29. august 2021, fortæller Naja Marie Aidt om arbejdet med sin seneste bog ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage”, og hvordan tankerne om, at det måske ville blive hendes sidste bog, prægede hende. Vært: Karoline Kjær Hansen.
Det Svenske Akademis Nordiske Pris, som er den største litterære pris efter Nobelprisen i litteratur, og er i år blevet tildelt Naja ...
I mere end 40 år har historiker Grethe Jacobsen forsket i kvindehistorien og kæmpet for, at kvinderne blev skrevet ind i vores kollektive historie. Nu er hun aktuel med bogen ”Magtens kvinder før enevælden”, som handler om de mange kvinder, der sad i magtens top mellem 1400- og 1600-tallet. For netop i den periode havde kvinderne særlig god mulighed for at stige til tops – og det var et helt særligt tidspunkt i historien i forhold til researchmateriale. Vært, Karoline Kjær Hansen, besøger i programmet Grethe Jacobsen i sit hjem på Frederiksberg, hvor hun fortæller om sit arbejde mellem linjerne i bogen.
I mere end 40 år har historiker Grethe Jacobsen forsket i kvindehistorien og kæmpet for, at kvinderne blev skrevet ind i vores kollektive historie. ...
For syv år siden fik Ritt Bjerregaard konstateret kræft og begyndte at vandre. 10.000 skridt går hun hver dag, og sammen med Christine Antorini er hun nu aktuel med bogen ”Vandrelyst”. Det er en bog med kort og beskrivelser af 15 vandreruter rundt omkring i hele Danmark, som de har gået med andre kvinder. Den rummer tips og tricks til alle, der gerne vil lære at gå noget mere. Og så giver den svar på, hvorfor det lige præcis er 10.000, der er det magiske tal, når det kommer til at sætte det ene ben foran det andet. I programmet møder vært, Karoline Kjær Hansen, den tidligere politiker ved Dalbybugten på Fyn, hvor hun ofte går sine ture. Her fortæller hun om arbejdet mellem linjerne i ”Vandrelyst”, og hvorfor vandreture med netop kvinder er særligt vigtige for hende.
For syv år siden fik Ritt Bjerregaard konstateret kræft og begyndte at vandre. 10.000 skridt går hun hver dag, og sammen med Christine ...
Den 18. marts udkom Haidar Ansaris debut-digtsamling ”Institutionaliseret”. Digtene skildrer et miljø i Danmark fyldt med vold, misbrug og svigt fra flere sider. Digtene har Ansari blandt andet skrevet i Vestre Fængsel, fordi han afsoner en fængselsdom på fem år for forsøg på manddrab. Efter udgivelsen er han i den grad blevet sammenlignet med Yahya Hassan, men i virkeligheden har han i langt højere grad hentet inspiration fra Vita Andersen. I programmet fortæller han om sin skriveproces, hvordan han fik øjnene op for litteratur – og ikke mindst hvordan litteraturen har påvirket hans liv. Vært: Karoline Kjær Hansen.
Den 18. marts udkom Haidar Ansaris debut-digtsamling ”Institutionaliseret”. Digtene skildrer et miljø i Danmark fyldt med vold, misbrug og svigt fra flere sider. Digtene har ...
Siden 2019 har journalist og forfatter Mikkel Frey Damgaard fisket. Til tider har han nærmest været besat af det, og når han ikke har stået med en fiskestang i hånden, har han haft en bog om havet i den. Nu udgiver han selv en med alle sine erfaringer som begyndende lystfisker. ”Fiskejournal – en begynders bekendelser” hedder den, og det er er en bog om at lære at fiske, men også om at forbinde sig til livet, naturen - og måske andre mennesker. Noget, Mikkel Frey Damgaard selv har haft brug for at lære, og som fiskestangen blev et værktøj til. I programmet er vært, Karoline Kjær Hansen, taget med Mikkel Frey Damgaard på fisketur til Damhussøen, hvor hans researchrejse til bogen begyndte.
Siden 2019 har journalist og forfatter Mikkel Frey Damgaard fisket. Til tider har han nærmest været besat af det, og når han ikke ...
Anna Juul, der også er kendt under aliasset Veronika Katinka, er aktuel med romanen ”Penge & Bacon”. Det er en roman, der sætter fokus på psykisk mistrivsel og er skrevet under anden coronalockdown, hvor Anna Juul oplevede, at både hun og mange andre unge fik det psykisk sværere. Anna Juul skriver nemlig ud fra det nære og kritiserer regeringen for sin måde at håndtere psykiske lidelser på. Det gør hun i romanen ved hjælp af satire, og her trækker hun på sin erfaring fra det hedengangne program ”Den Korte Radioavis”, som hun var en del af holdet bag. Dét – og al arbejdet mellem linjerne i ”Penge & Bacon” – fortæller Anna Juul om i programmet, hvor vært Karoline Kjær Hansen besøger hende i hendes lejlighed på Frederiksberg i København.
Anna Juul, der også er kendt under aliasset Veronika Katinka, er aktuel med romanen ”Penge & Bacon”. Det er en roman, der sætter fokus ...
I 14 år stod Poul Madsen i spidsen for et af Danmarks mest toneangivende og tabloide medier, Ekstra Bladet, og i en ny bog tager han læserne med ind i maskinrummet og fortæller om arbejdet mellem linjerne i alle forsidebaskerne. ”Bag forsiden” hedder den og rummer både refleksioner over det danske mediebillede, indrømmelser om kendte sager som gidselsagen i 2013 og håndteringen af ledelsessager som metoo og hans egen afsked med Ekstra Bladet sidste år. I programmet fortæller Poul Madsen om arbejdet mellem linjerne i bogen og på Ekstra Bladet. Vært: Karoline Kjær Hansen.
I 14 år stod Poul Madsen i spidsen for et af Danmarks mest toneangivende og tabloide medier, Ekstra Bladet, og i en ny bog tager ...
Dagens gæst er Lotte Garbers, der fortæller om sit arbejde med bogen "Løbeklubben i Saudi", der er baseret på hendes egne oplevelser i Saudi-Arabien, hvor hun boede i hovedstaden Riyadh fra 2017 til 2019 og blev en del af en feministisk løbeklub kun for muslimske kvinder.
Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse.
Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold, radio, podcasts og om os.
Derfor inviterer vi dig med i panelet, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio og podcasts skal lyde.
Du kan læse hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Vil du let dele en af vores podcasts med andre, er her en række forskellige muligheder. Du kan gøre det via facebook og twitter. Du kan kopiere linket og sende det direkte. Og endelig kan du embedde podcasten på din egen hjemmeside.