500+ episoder

17. januar
Ikea har for nyligt lanceret voksen-bamser. Altså krammebamser, der er målrettet voksne mennesker. Har du en bamse, som du sover med? En, du måske skammer dig lidt over og gemmer væk, når du har gæster? Eller en du er stolt af og glædeligt viser frem? Nattens tema er de plyssede venner - bamserne. Lyt med!

14. januar
At vente på svar fra lægen, at køen rykker sig, at sneen smelter, eller at din bog skriver sig selv. Meget kan lade sig vente på i disse tider, og ventetiden kan både være god såvel som hård og ulidelig. Bruger du ventetiden godt, eller overtager det uvisse dig fuldstændigt? I nat taler vi om at vente – lyt med!

10. januar
Hvornår er politiets magt nødvendig? Og hvor går grænsen? For ikke længe siden blev en kvinde i den amerikanske by Minneapolis, dræbt af immigrations politiet I.C.E. og i nat snakker vi derfor om magtudøvelse fra ordensmagten. Under udsendelsen hører vi fra en politibetjent der har affyret sit tjenestevåben og fra lyttere der både har skudt på andre og selv er blevet skudt på - Lyt med

8. januar
Marie har hørt om fire personer med navnet Lars, der holdte nytår sammen. De dannede en klub med baggrund i deres navnefællesskab, og deres klub voksede og voksede til, de var 40 Lars'er i klubben. De fleste kender en Lars, og i nat er det dem, vi snakker om og hylder med sjove historier og grin i natten. Lyt med!

7. januar
Baronessen fra Benzintanken, Mig og Charly, Festen, Retfærdighedens Ryttere, Olsen-banden, Pusher, Det forsømte forår – vi kunne blive ved. Danske film er der mange af, og dem skal vi tale om i nat. Vi skal tale om vores yndlingsfilm, dem vi har set flest gange, og også om den skuespiller, som altid rammer tårerkanalen helt rigtigt. Danske film i nat – lyt med!

6. januar
I nat taler vi om højde. De fleste er bevidste om deres højde, hvad enten de er høje eller lave - og en persons højde, er noget af det første, vi ser, når vi møder et andet menneske. Måske derfor fylder det ofte meget i dating eller i parforhold. Hvad betyder højde for dig? Hvor høj er du? Har det haft betydning for dit liv?

4. januar
Donya er tilbage efter Nattevagtens Nytår, og er trådt ind i en ny verden, hvor Postnord er lukket, og de røde postkasser fjernet fra gadebilledet. Derfor taler hun med nattens lyttere om hvilke analoge medier de savner, hvilke digitale medier, der hjælper dem i deres hverdag, og hvad de i det hele taget mener om det hele. Lyt med!

2. januar
I anledning af årets første nattevagt, kunne vi passende have talt om nytårsforsæt - men det skal vi ikke. I natten taler vi dog alligevel om noget, som ofte er nogens nytårsforsæt, nemlig læsning. Mange ville ønske, at de læste flere bøger. Andre hader at læse. Nogen foretrækker digital læsning, andre elsker at sidde helt analogt med en rigtig bog i hænderne. Natten byder på boganbefalinger, sjove og rørende anekdoter om bøger og refleksioner over, hvad læsning kan have af betydning. Lyt med!


