Nattevagten

Natten er lang og mørk, men du er ikke alene. Her mødes natuglerne fra hele landet til de samtaler, der ikke tåler dagens lys – om kærlighed, død og alt derimellem. Godnat! Natten som du aldrig har hørt før Værter: Mads Nygaard, Bubber, Torben Steno, Caroline Sascha Cogez, Donya Lykkeberg, Marie Sloma Qvortrup og Astrid Henriksen

500+ episoder

Uperfekte politikere, mænds hygiejne og nødløsninger - Med Bubber
14. marts
Lars Løkke Rasmussen børster i nød tænder med håndsæbe. Men må man godt det, når man er politiker? Skal en politiker være perfekt? Hvad gør du selv, når der ikke er mere toiletpapir eller kaffefiltre? Hvilke nødløsninger skal der til? Og hvad er det lige, der er op og ned med mænds hygiejne? Hvorfra kommer tendensen til at sige "det går jo nok"? Det er nattens temaer. Bubber er bag mikrofonen. Lyt med!
Søskendekonflikter - Med Astrid
13. marts
Man elsker dem man tugter, og hos søskende kan man næppe finde mere kærlighed og mere tugt. I nat snakker vi om søskendekonflikter. For nogle er en søskende, en man altid kan skændes med og komme tilbage god igen, for andre kan konflikterne blive så store at kontakten kappes. Lytterne åbner i nat op, om en meget privat men nærmest universel del af at leve et liv med søskende - Lyt med!
Er verden blevet for kompliceret? - Med Bubber
12. marts
I går havde Danmarks ældste nulevende person fødselsdag. Hun hedder Kirsten og hun har lige fyldt 112 år. Så i aften skruer Nattevagten tiden tilbage til 1914 hvor Kirsten blev født og spørger: hvad har ændret sig siden da og er samfundet egentligt blevet alt for kompliceret? Både konservative og progressive lyttere ringer ind og deler deres mening, om det hele faktisk var mere simpelt i de gamle dage - Lyt med!
Hvad har du på hjerte i nat? - Med Mads
11. marts
I nat vil vi gerne lade lytterne bestemme udgangspunktet for samtalerne. Ordet er dit - hvilken tanke har du lyst til at dele? Er der en ting, som du særligt beskæftiger dig med i øjeblikket? Måske har du bare lyst til at snakke frit fra hjertet? Uanset hvad så har Nattevagten i hvert fald din ryg i nat. Lyt med!
Spritkørsel - Med Mads
10. marts
For omtrent en måned siden fortalte en indringer, at hendes mand var blevet fyret som kaptajn for at føre et skib i beruset tilstand. Det har ført til nattens emne, som er spritkørsel. Før 1976 var der ingen fast promillegrænse, men hvordan står det til med spirituskørslen i dag? Har du oplevet det på egen krop - eller kender du nogen, der har. Lyt med!
Kvindernes Internationale Kampdag - Med Bubber
9. marts
Hvert år den 8. marts hylder vi kvinderne, og vi mindes kvinders kulturelle, politiske og socioøkonomiske bedrifter gennem historien. I nat spørger Bubber, hvad denne dag har af betydning for vores lyttere, hvis den overhovedet har nogen i nutiden. Lyt med!
Fødselsdagstraditioner - Med Astrid
8. marts
De fleste af os har tradition for at markere den dato, hvor vi kom til verden. Men det kan gøres på mange måder og er behæftet med mange forskellige traditioner. I nat taler vi om alle de forskellige traditioner, der hører til fødselsdagsfejring. Hvilke fødselsdagstraditioner holder du helligt? Hip hip, hurraaa. Lyt med!
Slik - Med Marie
7. marts
Det er blevet fredag, og hvad hører unægteligt sammen med fredag? Det gør selvfølgelig slik. I nat taler vi om slik. Om de gode minder vi har om slik gennem tiden. Slik har jo sin helt egen og meget lange historie, som vi også kommer nærmere i aften. Det er altså Nattevagtens slikskål - med slik nok til alle. Lyt med!
Gråd - Med Donya
6. marts
Gråd! Der kan være meget at græde over, men i nat græder vi sammen. Lytterne ringer ind og snakker om deres tåre - oplevelser, minder, film, nyheder, skænderier, sorg og lykke, er blot nogle af de ting der kan sætte tårekanalerne i gang på Nattevagtens grædende lyttere - Lyt med!
Spøgelser - Med Marie
5. marts
I denne dunkle udgave af Nattevagten skal det handle om spøgelser! Kald dem hvad du vil, ånder, genfærd, gespenster - Nattevagtens lyttere har set, hørt og mærket dem, og i nat fortæller de om mødet med de døde. Selv den hårdeste skeptiker er garanteret at tvivle efter denne episode - Lyt med!
Dit yndlingssted i Danmark - Med David
4. marts
Nattens samtaler tager udgangspunkt i Danmark, og nærmere bestemt nogle af de perler, der rundt omkring i landet, og som du, kære lytter, har et særligt forhold til. Det kan være, at du føler dig særligt knyttet til din fødeby - men det kan også være, du har et helt særligt forhold til et sted i landet, du engang har været på ferie. Eller måske har du slået rødder i en hel anden del af landet, end du kommer fra. Intet sted er for stort eller småt, og vi vil gerne høre fra dig, hvis hjerte føler sig nært knyttet til et helt bestemt sted. Lyt med!
Folketingsvalget - Med Donya
3. marts
Mette Frederiksen udskrev folketingsvalg torsdag d. 26. februar, og valgkampen er for alvor skudt i gang. Der er et utal af emner på dagsordenen, men hvad er vigtigt for dig? Hvilke emner afgør, hvor du sætter krydset? I nat vender vi valget. Lyt med!
Aftensmad - Med Torben
2. marts
Aftensmaden er for nogle et helligt måltid, som forberedes i flere timer. Andre spiser en hurtig rugbrødsmad eller køber en pizza. I nat taler Torben Steno med lytterne om den bedste, den værste og den hurtigste aftensmad - og hvordan aftensmaden er en social begivenhed, hvilket måske er grunden til, at flere enlige ikke begiver sig ud i at lave det store, overdådige måltid kun til sig selv. Vi taler om dit seneste aftensmåltid, og munden løber i vand, når snakken går fra mormors kærnemælkssuppe med knuste tvebakker til kyllingehjerter, rosenkål og æggekage - lyt med!
Svære samtaler med Caroline
28. februar
I aftens episode af Nattevagten sætter vi fokus på de svære samtaler. Hvordan tager vi hul på dem, med dem, vi holder af, og med dem, vi arbejder sammen med? Hvorfor er de så vanskelige, at der findes fagpersoner, som specialiserer sig i at hjælpe os gennem dem? Caroline spørger: Hvilke svære samtaler har du haft?
Ungdom - Med Astrid
28. februar
I nat snakker vi om ungdom! Sex, fest og stoffer, ungdomsoprør, fejltagelser og muligheder, hvad handler ungdommen egentlig om? Unge som gamle lyttere ringer ind, og fortæller om deres ungdom. For nogle er det blot en livsindstilling og for andre er det en periode i livet, der starter og slutter - Lyt med!
Det usynlige - Med Caroline
27. februar
Alle steder er det synligt, at der i dag er blevet udskrevet valg, men i nat skal det handle om noget helt andet... nemlig det usynlige! Der er meget vi ikke kan se som er værd at snakke om, alt fra det usynlige bånd mellem mennesker, til spøgelseshistorier og spirituelle oplevelser og i nat snakker vi om det hele! - Lyt med!
Udlængsel - med Marie
26. februar
I nat handler om udlængsel. Længsel efter fremmede himmelstrøg, eventyr og afbræk fra hverdagen. Kender du den? hvad længes du efter? hvor drømmer du dig hen i dine dagdrømme? Det taler vi med lytterne om. Lyt med!
Har du et mørkt eller lyst sind? - Med Mads
25. februar
I nat skal vi tale om skelnen mellem det mørke og det lyse sind. Hvor oplever du, at du selv befinder dig, hvis man betragter denne skelnen på et spektrum? Tror du, man kan bevæge sig mellem at have et lyst og et mørkt sind gennem livet, eller tror du, at sindet er statisk og uden mulighed for omskiftelighed? Det er blot nogle af de spørgsmål, vi drøfter i natten. Lyt med!
Svindel og selvtægt - Med Mads
24. februar
I nat tager vi udgangspunkt i facebookgruppen Svindlerjagten. Har du nogensinde gjort brug af dens mange medlemmer til at kime en svindler ned? Eller har du selv været med til at spamme en svindler i et ønske om retfærdighed? Hvordan har du det med selvtægt? Den slags spørgsmål stiller vi Nattevagtens lyttere i nat. Lyt med!
Livsfilosofier - Med Bubber
23. februar
Berlingske har stillet en række ældre mennesker nedenstående spørgsmål. Hvis du kunne leve en alder igen...hvilken ville du så vælge? Hvis du kunne sende et brev til dit yngre jeg...hvad ville du så skrive i første linje? Hvis du skulle give et råd om kærlighed...hvilket ville det så være? Hvilken egenskab er du mest stolt over at have udviklet gennem livet? Dem sender Bubber videre ud i natten. I nat reflekterer vi sammen over livet. Lyt med!
Barndommen - Med Caroline
22. februar
Alle levende voksne har en gang været børn. Det har vi alle til fælles, men vores opvækst kan se meget forskellige ud. Dem skal vi høre om i nat. Vi taler nemlig om barndommen. Hvad husker du fra din barndom? Hvilke gode, svære, rare eller dårlige minder kommer du i tanke om? Caroline er klar bag mikrofonen. Lyt med!
Museumsoplevelser - Med Torben
21. februar
Staten spenderer hvert år mere end en halv milliard på danske museer. Er de penge givet godt ud? Hvor tit besøger du et af landets mange museer? Hvilket museum har du senest været på? Hvad fik dig til at give udstillingen et visit? I nat taler vi om museumsoplevelser. Torben Steno er bag mikrofonen. Lyt med!
Handicap med Bubber
18. februar
I nat tager Bubber en samtale med nattens lyttere om handicap, både de synlige og de usynlige. Hvordan forholder du dig til handicap? Lever du selv med et og er det noget, andre kan se? Hvordan påvirker det din hverdag, dine relationer og den måde, omverdenen møder dig på? Vi taler også om handicapskiltet i bilen: Hvem har ret til det? Hvornår må det bruges og bliver det misbrugt?
Den ulykkelige forelskelse - Med Torben
18. februar
Kærlighed kan både gøre blind, men den kan også gøre ondt - sådan siger klichéerne i hvert fald. I nat skal vi tale om forelskelse - den store, den ulykkelige, den gengældte og den ensidige. Har du kendt en, som var 'the one that got away', som stadig spøger? Har du nogensinde måtte afvise en bejler, som var helt og aldeles forelsket i dig? Og er der egentligt forskel på at være forelsket og på at opleve romantisk kærlighed? Det er disse spørgsmål, vi stiller i natten. Lyt med!
Hvad betyder noget for dit kryds til valget? - med Torben
17. februar
Mette Frederiksen er blevet en politisk stjerne i Europa. Snart skal hun til valg. Her vil hun forsøge at kapre stemmer på max 14 elever i folkeskolens små klasser og fødevarechecken. Hendes rival fra SF, Pia Olsen Dyhr vil genindføre Store Bededag. Venstres Troels Lund Poulsen vil beskære ulandsbistanden. Er de udmeldinger noget, der kommer til at afgøre, hvor du sætter dit kryds, når valget kommer? Hvor vigtig er indenrigspolitik, så længe der er en bandit i spidsen for USA? Hvad er de afgørende politiske spørgsmål for dig? Det taler vi om i nat. Lyt med!
Afspiller nu

Langt fra løgnen

14:05
15:00