OVERSKUD
Får du grus i øjnene, når bankrådgiveren taler om lån, investeringspuljer og pension, så er det her program for dig. Sammen med en række forskellige gæster giver værten, Sofie Østergaard, gode råd til dig, der gerne vil lære at investere og som ønsker at skabe mere værdi i dit liv.
Seneste Udsendelser
Der er ikke længe til, at beskeden snart tikker ind hos mange håbefulde unge mennesker derude: “Tillykke, du er optaget på studiet”. Og for rigtig mange betyder det, at det nu er tid til at flytte hjemmefra. Men hvis man skal bo i én af Danmarks store studiebyer som København eller Aarhus, så kan det være en udfordring at finde en bolig, der passer til ens behov til en overskuelig pris. Det var blandt andet her, at idéen om forældrekøb først opstod. Altså, at forældrene købte en lejlighed, og bagefter lejede den ud til deres barn. Så kunne børnene få sig et godt sted at starte deres nye eventyr, og forældrene kunne måske lave en god fortjeneste på boligen. Men nu er det altså 2023. Inflationen er gået amok, renterne er på vej i vejret og boligmarkedet ser ud til at være på vej ned. Så er det stadig en god idé med forældrekøb, eller hvor peger pilen hen lige nu? Og hvordan foregår et forældrekøb egentlig helt lavpraktisk? Gæster: Marc Lund Andersen, Seniorøkonom i Boligøkonomisk Videncenter og Mikkel Høegh, Afdelingsdirektør i Jyske Banks boligøkonomi
Er forældrekøb stadig en god ide?
Der er ikke længe til, at beskeden snart tikker ind hos mange håbefulde unge mennesker derude: “Tillykke, du er optaget på studiet”. ...
Hvis budgettet strammer til, så er der to knapper at skrue på. Hvor mange penge man bruger, og hvor mange penge man tjener. Det sidste sætter vi fokus på i ugens program, hvor vi skal tale om passive indkomster og andre tips og tricks til lige at få lidt ekstra ind på kontoen. I lyttere har budt ind med en masse idéer, og vi skal derfor i dag tale lidt med jer lyttere. Vi når omkring at sælge ud af sit tøj, network marketing og at gå ture med hunde. Lasse Langelund, Senior formuerådgiver hos Formuepleje Camilla Stokholm, lytter fra København Lars Johansen, lytter fra Esbjerg Stine Graff, lytter fra Viborg Carsten Hoier, lytter fra Juelsminde
Når man gerne vil tjene lidt ekstra
Hvis budgettet strammer til, så er der to knapper at skrue på. Hvor mange penge man bruger, og hvor mange penge man tjener. Det sidste ...
USA har fået rygende travlt. Deres aftale om at hæve landets gældsloft skal være på plads inden 1. juni - ellers truer landets finansminister med, at det kan gå helt galt. Vi tager en status på, hvorfor et gældsloft langt væk fra Danmark kan ende med at få store konsekvenser for os danskere, og forsøger at give jer lyttere råd til, hvordan i skal navigere igennem situationen. Derudover vender vi den mavepuster, som SAS fik af EU, som nu betyder at de skal tilbagebetale over 7 milliarder kroner. Og til sidst skal vi selvfølgelig tale om de nye inflationstal, og hvad de kommer til at betyde for os allesammen. Medvirkende: Lars Skovgaard, Investeringsstrateg i Danske Bank Frank Hvid, Økonomisk kommentator i Politiken og selvstændig rådgiver
Aktuelt for maj - USA's gældsloft, SAS og inflationstal
USA har fået rygende travlt. Deres aftale om at hæve landets gældsloft skal være på plads inden 1. juni - ellers truer ...
Renterne stiger og stiger, og det gør pulsen også hos mange boligejere. Men er der overhovedet grund til bekymring? Vi tager en status på renterne og på hvad udsigterne er, hvis udviklingen fortsætter. Vi runder også førstegangskøberne, og forsøger at give dem gode råd med på vejen i en tid, hvor økonomien kan virke til at være i ubalance. Og som så mange gange før, så har vi også input med fra jer lyttere derude, som har budt ind i vores facebook-gruppe. Medvirkende: Nicolaj Christensen, Indehaver og økonomisk rådgiver hos Pengerådgivning Lise Nytoft Bergman, boligøkonom og chefanalytiker for Nordea Kredit
Rentestigninger, boliglån og gode tips til førstegangskøbere
Renterne stiger og stiger, og det gør pulsen også hos mange boligejere. Men er der overhovedet grund til bekymring? Vi tager en status på ...
Det er ved at være længe siden, at vi danskere første gang stiftede bekendtskab med Gustav Salinas. Siden han første gang dukkede op på skærmen i Dagens Mand og efterfølgende deltog i et hav af programmer, er han nu blevet en selvstændig iværksætter. I princippet kunne han stoppe med at arbejde nu, men han kan ikke lade være med at blive ved med at finde på nye ting at lave. Vi tager en snak om opvækst, image og ikke mindst økonomi med månedens gæst, Gustav Salinas.
Månedens gæst - Gustav Salinas
Det er ved at være længe siden, at vi danskere første gang stiftede bekendtskab med Gustav Salinas. Siden han første gang ...
Danskernes interesse for at investere fortsætter med at være stor. Men hvor går vi hen, når vi gerne vil investere? Hvem skal man tale med, og hvordan sørger man for at starte sundt op, så man ikke mister modet? Til det har vi inviteret Nordnet og Nord.investments med til en snak om, hvordan vores lyttere kommer bedst i gang med at investere. Gæster: Sune Bjørn Andersen, Investeringsøkonom i Nord.investments Brian Buus Madsen, Head of Business Management hos Nordnet
Hvor går vi hen, når vi gerne vil investere?
Danskernes interesse for at investere fortsætter med at være stor. Men hvor går vi hen, når vi gerne vil investere? Hvem ...
Andelsboliger kan være en god mellemvej mellem ejer- og lejeboliger. Men inden man kaster sig ud i markedet for andelsboliger, så er der rigtig mange ting at tage højde for. Der er nemlig risiko for at man kan komme til at brændene fingrene for alvor. Faktisk kræver andelsboliger ofte mere rådgivning end køb af ejerbolig. Vi tager temaet op og forsøger at blive klogere på, hvad der er op og ned i andelsboliger - både når det kommer til foreninger, lån og andre gode tips og tricks. Og så tager vi flere af lytternes spørgsmål med fra facebook-gruppen, så i derude også kan få svar på de ting, som i undrer jer over. Gæster: Marc Lund Andersen, Seniorøkonom i Boligøkonomisk Videncenter Jacob Agerbo, Køberrådgiver & medstifter af Købersmægler Lise Nytoft Bergmann, Boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit
Andelsboliger kan være en god mellemvej mellem ejer- og lejeboliger. Men inden man kaster sig ud i markedet for andelsboliger, så er der rigtig ...
Inflation, energipriser og høje renter har unægteligt været det helt store tema indenfor økonomien de seneste år. Men en ny rapport viser, at især de unge mellem 18 og 30 år bliver ramt hårdt af prisstigningerne. Faktisk siger hver femte unge, at de har svært ved at sove om natten, fordi de er bekymrede over deres privatøkonomi. Vi tager en snak om hvorfor netop de unge bliver ramt hårdere, hvad det har af konsekvenser for vores ungdom og - vigtigst af alt - hvordan vi sørger for at klæde de unge bedre på til at håndtere hårde økonomiske situationer. Ugens gæster er: Christian Heebøll Hammer, Analysechef i Finans Danmark og forfatter til den omtalte rapport Anne Juel Jørgensen, Børn- og ungechef i Danske Bank Oscar Junker, Økonomistuderende på Københavns Universitet og junior analytiker i ungdomsbevægelsen SAGA
De unge rammes hårdt af prisstigninger
Inflation, energipriser og høje renter har unægteligt været det helt store tema indenfor økonomien de seneste år. Men en ny ...
Påsken er over os, men bare fordi verden er gået på ferie, så betyder det ikke at økonomien står stille - tværtimod. Mange af de emner vi før har vendt udvikler sig hele tiden, og vi udnytter derfor muligheden til at vende blikket mod nogle af vores tidligere temaer og får en update. Vi taler derfor om det nyeste indenfor kunstig intelligens, efter den nyeste version af ChatGBT har fået flere af verdens techledere til at advare om udviklingen. Vi vender Sillicon Valley-bankens krak og tager en status på bankaktierne. Derudover vender vi også årsopgørelsen, som snart skal være rettet. Og til sidst taler vi om boligmarkedet over påsken, hvis nogle af lytterne derude skulle drømme om sommerhuse. Ugens gæster er: Lars Skovgaard Andersen, Investeringsstrateg i Danske Bank Helle Snedker, Kundedirektør og partner i Formuepleje Mira Lie Nielsen, Chefanalytiker og boligøkonom hos Nykredit
Påsken er over os, men bare fordi verden er gået på ferie, så betyder det ikke at økonomien står stille - ...
En dag på Musikkonservatoriet blev Katrine Muffs dankort spærret, og til hendes store overraskelse viste det sig, at hun havde et overtræk på 10.000 på kontoen. Forskrækkelsen fra dengang har skabt en pengeangst i Katrine Muff, som stadig fylder den dag i dag. Men efter flere år, hvor Katrine Muff har forsøgt at ignorere sin økonomi, vil hun nu forsøge at se sin frygt i øjnene. Vi har hende med til en snak om livet som freelance-musiker, drømme om boliger og rejser med familien og meget mere.
Månedens gæst - Katrine Muff
En dag på Musikkonservatoriet blev Katrine Muffs dankort spærret, og til hendes store overraskelse viste det sig, at hun havde et overtræk på 10.000 ...
I dag skal vi snakke om SU, og især investeringer imens du er på SU. Fordi er det overhoved muligt at komme i gang med at investere, hvis du samtidig kun har din månedlige SU som kapital? Og er det helt galt eller genialt, at tage et SU-lån for at investere pengene? Dagens gæster: Jonas Holm Jakobsen, stifter af Unge Investorer Simon Kristiansen, seniorstrateg hos Nordea
I denne uge prøver Sofie noget helt nyt i Overskud. For faste lyttere er måske klar over, at vi alle sammen skal og bør tale med hinanden om økonomi – netop for at blive inspireret, klogere og i det hele taget bare meget bedre til økonomi og investeringer. Derfor har hun i dag inviteret skuespiller og komiker Anders Grau ind i studiet for at tale om sit forhold til økonomi og investeringer. Hør med for at få en masse gode fifs og tricks – og nok også et tip eller to til ting du skal holde dig helt fra.
Sofie drømmer om en hverdag som daytrader eller swingtrader. En hverdag, hvor hun har sagt sit job op og i stedet kan bruge sin arbejdsdag på at hygge sig med at købe og sælge aktier fra sofaen med en god kop kaffe ved sin side. Men er det nu også sådan, det rent faktisk er at være daytrader eller swingtrader? For at blive klogere på det, så har vi inviteret både en daytrader og en swingtrader i studiet. Dagens gæster: Nanna Fick, daytrader og indehaver af AGO-trade.com. Christopher Wold, swingtrader og indehaver af sqwiitrader.com
NU er vi tilbage fra sommerferie! Hvis du også har haft en dejlig sommer, som måske har stået på mere ferie end portefølje og investeringer, så er du ikke alene! Sofie har nemlig selv lukket helt ned, og har ladet investeringer og netbanken stå og samle støv. Så hvad gør man nu, når feriedagene er brugt, og man vender tilbage til hverdagen og vil opfriske sin portefølje? Det er Lars Skovgaard Andersen og Pernille Wahlgreen inviteret i studiet for at hjælpe os med, de har nemlig holdt øje med markedet imens vi andre har slikket sol.