Lærke Haveman vil have svar. Hun vil til bunds i, hvorfor hun og 500 andre patienter uvidende blev en del af et eksperiment. Nu har hun læst en redegørelse fra hospitalet, der fastslår, at de fleste patienter har været glade for den operation, der har ødelagt så meget for hende og mange andre. Og det har hun svært ved at forstå. For der er ikke nogen fra hospitalet, der har spurgt hende om operationen. Og 150 har, ligesom Lærke, søgt om erstatning for de skader, de mener, de har fået efter operationen.

Søstre mod vold og kontrol arbejder på at udbrede sit koncept til hele landet. Men det ser ud til, at det kan blive en udfordring for dem at blive etableret i København og Aarhus, hvor politikerne er skeptiske på grund af historierne om pres og trusler udført af foreningens frivilligchef. Samtidig har foreningen indgivet tvivlsomme oplysninger til den styrelse, som de får størstedelen af deres offentlige støttekroner fra.

Der er opstået politisk uro omkring den omdiskuterede og toneangivende forening, Søstre mod vold og kontrol. For der dukker hele tiden nye kritisable sager op, og derfor har de borgerlige politikere i Odense mistet tilliden til foreningen. De vil have støtten fjernet, og derfor skal byrådet stemme om det. Midt i mellem de borgerlige og Socialdemokratiet står Enhedslisten og skal vælge, hvad de i venstrefløjspartiet vil stå model til fra en forening, der får offentlig støtte.

I knapt 30 år har de danske forbehold været et af de mest omdiskuterede emner i EU-debatten. Igen og igen er vi blevet bedt om at afskaffe dem, og igen og igen har vi stemt nej, alt imens politikerne fra hver deres fløj har advaret om store konsekvenser ved både for og imod. Op til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni dykker Radio4 Undersøger ned i de vilde politiske slagsmål og skræmmekampagner, der for mange har gjort de fire forbehold så forbandede. Medvirkende: Uffe Ellemann-Jensen, Drude Dahlerup, Jørgen Goul Andersen og Peter Nedergaard.

I knapt 30 år har de danske forbehold været et af de mest omdiskuterede emner i EU-debatten. Igen og igen er vi blevet bedt om at afskaffe dem, og igen og igen har vi stemt nej, alt imens politikerne fra hver deres fløj har advaret om store konsekvenser ved både for og imod. Op til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni dykker Radio4 Undersøger ned i de vilde politiske slagsmål og skræmmekampagner, der for mange har gjort de fire forbehold så forbandede. Medvirkende: Uffe Ellemann-Jensen, Drude Dahlerup og Jørgen Goul Andersen.

En forsker siger, han er blevet truet af foreningen Søstre mod vold og kontrol. Ifølge forskeren vil foreningens frivilligschef have til at trække nogle faglige udtalelser tilbage – ellers vanker der en udskamningskampagne på de sociale medier. Oplysningen skaber røre i byrådet i Odense, og den konservative rådmand vil have støtten til foreningen fjernet.

Søstre mod vold og kontrol er en forening, der har som erklæret mål at bekæmpe negativ social kontrol, hvor kvinder bliver undertrykt og presset til at indrette sig efter, hvordan andre omkring dem mener, de bør leve. Men paradoksalt nok bliver foreningen anklaget for selv at presse, true og undertrykke dem, der er kritiske overfor foreningen. Det har ledt til at Søstre mod vold og kontrol, der får millioner i offentlig støtte, er blevet underlagt en advokatundersøgelse, der skal finde ud af, om anklagerne holder.

Det her er et opkald, hvor kvinden ringer til lægevagten og misbruger Carstens CPR-nummer.

Det her er et opkald, hvor kvinden ringer til lægevagten og misbruger Frederikkes CPR-nummer.

I flere år har en mystisk kvinde gemt sig bag andres identitet og snydt sig til flere tusind morfinpiller. Hun har opdigtet syge løgne, der nu står skrevet i tilfældige danskeres journaler til evig tid. Men nu kan hun ikke gemme sig længere. For vi har fundet ud af, hvor vi kan finde hende – og der er mange ting, vi gerne vil have svar på.

Over 100 gange er den mystiske kvinde lykkedes med at svindle sig til stærkt vanedannende morfinpræparater ved at misbruge andres CPR-numre og navne. Det har haft konsekvenser for hendes ofre, som ikke kan slette svindlerens løgne fra deres lægejournaler. De bliver pludselig mødt med skepsis fra læger, der mistænker dem for at være morfinmisbrugere, og for en af dem udvikler en indlæggelse sig til en potentielt farlig situation på grund af de falske oplysninger i journalen.

Den mystiske kvindes løgnehistorier får igen og igen overbevist vagtlæger om, at de skal udskrive medicin til hende over telefonen. Men kvinden tager nu også andre metoder i brug. I flere tilfælde lader hun sig indlægge på skadestuer med påståede skader og sygdomme. Og igen sker det ved at misbruge andres cpr-numre. I dette afsnit møder vi to kvinder, som opdager, at de har været indlagt, mens de i virkeligheden lavede helt andre ting. Men de absurde oplevelser stopper ikke der.

Hvem er kvinden, der udgiver sig for at være alle mulige andre end den, hun er, og får udskrevet medicin via godtroende vagtlæger over hele landet? Radio4 Undersøger sætter sig for at finde den mystiske kvinde og undersøge, hvordan og hvorfor hun opfinder den ene overbevisende løgnehistorie efter den anden. Et fald fra en stige, en brækket fod til et ridestævne, en kræftsygdom, der har spredt sig og et voldsomt cykelstyrt. Vi gennemgår nogle af lydoptagelserne fra hendes opkald til vagtlægen, og taler med to af de danskere, hvis cpr-numre kvinden har misbrugt. Og en stemmeanalytiker hjælper os et skridt nærmere på, hvem kvinden er.

Efter 14 dage ved fronten uden for Kyiv vender Rasmus Elehrs hjem til Danmark igen. For de opgaver, de ukrainske overordnede vil have de udenlandske frivillige soldater til at udføre, stemmer ikke overens med de opgaver, Rasmus og hans nye kammerater i fremmedlegionen forestiller sig. Ordrerne fra de ukrainske overordnede er ifølge Rasmus Elehrs for farlige. Men er han alligevel på vej tilbage til fronten i Ukraine?

Da 33-årige Rasmus Elehrs ser de første billeder af flygtninge komme over grænsen fra Ukraine, beslutter han sig for, at han vil gøre noget. I en bil pakkede med udstyr, krydser han grænsen sammen med en ven ind i det krigsplagede land. Kort tid efter er de en del af den ukrainske fremmedlegion og befinder sig ved fronten i Kiyv bevæbnet med AK-47-rifler sammen med folk fra alle hjørner af Europa. De er blevet en del af krigen.

De to Afghanistan-veteraner Simon og Anders begiver sig mod Ukraine for at melde sig til den ukrainske fremmedlegion og deltage i kampen mod Rusland. En beslutning over 100 andre danskere også har taget. Men der er mange ubekendte; hvad bliver deres opgaver? Hvilke våben får de? Og er der overhovedet styr på tingene i den nyoprettede fremmedlegion? Og på den lange tur mod Ukraine begynder de at høre rygter om en kontrakt, der binder soldater til krigen, helt til den slutter.

”Ukraines danske krigere” går et skridt tættere på de danskere, både civile og militært trænede soldater, der besluttede sig for at tilslutte sig den ukrainske hær, da krigen brød ud. Nogle af dem har aldrig stået i noget der minder det mindste om en krigszone, mens andre er erfarne soldater, men alle rejser de til det krigsplagede land. Men hvem er disse fremmedkrigere, hvad driver dem i krig langt fra deres hjem, hvad kæmper de for, og hvad kommer de ud for? Radio4 Undersøger.

Der går fem år fra Nellie første gang bliver hacket og får delt det første nøgenbillede, til politiet endelig anholder gerningspersonen. Det selvom han har hacket unge kvinder over det meste af Danmark, så er hackeren ikke en ukendt mand fra en fremmed by, tværtimod er det en, Nellie har kendt hele sin barndom. Efteråret 2021 ruller sagen i retten i Holbæk. Den dag Nellie vidner, må hun endnu engang se sin sexvideo offentliggjort. Nu på det store lærred i retssalen foran dommer, anklager, forsvarer, og gerningspersonen. Det er ydmygende nok i sig selv, men Nellies største bekymring er, om hackeren ikke får den årelange fængselsstraf hun mener, han bør have, men slipper med en bøde eller betinget straf.

Siden hun gik i 8. klasse har Nellie fået hacket private nøgenbilleder fra Facebook og SnapChat. Hun er flov, skamfuld og ulykkelig og fortæller ingen om hackingen. Slet ikke sin mor. Året efter folkeskolen ligger hun på sit værelse med en depression, men fortæller stadig ingenting. Så en dag bliver Nellie kontaktet på Facebook af en gruppe af andre unge kvinder, der er udsat for præcis samme form for hacking som hende. Hun er ikke alene. Snart begynder hun og de andre unge kvinder i detektivnetværket at samle beviser, så de kan finde og få stoppet hackeren. Jagten går ind.

Podcasten ”Hackeren iblandt os” handler om en usædvanlig grov sag om digital krænkelse, der i januar i år sluttede ved retten i Holbæk, hvor en ung mand blev idømt ubetinget fængsel for omfattende hacking. Gennem flere år spreder han med minutiøs systematik et kæmpe hacking-net udover Danmark. Han hacker sig ind i unge kvinders sociale medier, han deler og offentliggør deres mest intime private fotos og videoer. Og mens han hacker nye ofre, vender han tilbage til de første og truer dem igen og igen. Et af hans første ofre er Nellie, som bryder sammen og isolerer sig på sit værelse af skræk og skam over hendes billeder, der tilsyneladende flyder frit rundt på nettet. 

Lærke Haveman har fået nok. Hun tager sagen i egen hånd, og melder kirurgen til politiet. Samtidig vokser antallet af patienter, der henvender sig til Patienterstatningen i et forsøg på at få erstatningen efter deres operationer af kirurgerne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Og i Folketinget har en sundhedsordfører bedt ministeren om en redegørelse om de flere hundrede eksperimentelle operationer. Alt imens er de ansvarlige myndigheder tavse som graven.

Den kontroversielle kirurg, Kenth Esbensen, var ikke den eneste, der lavede de eksperimenterende ankel-operationer. I dette afsnit dokumenterer ‘Radio4 Undersøger’, at også en anden fremtrædende kirurg i stort omfang udførte det omdiskuterede indgreb. Det skete både på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt Danmarks største privathospital, hvor flere patienter kom under kniven, uden at det efterfølgende kunne dokumenteres, at der var reel grund til at udføre indgrebet.

Det er strømmet ind med henvendelser til Radio4 Undersøger fra danskere, der som patienter har fået den eksperimenterende og tvivlsomme behandling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Mange tidligere patienter har klaget over behandlingen, og der er udbetalt 9,1 millioner kroner i erstatning til patienter, der har fået invaliderende skader af operationen. I dette afsnit ser vi nærmere på skandalens omfang.

I 2018 modtager Bispebjerg Hospital en advarsel om at bruge et bestemt slags kirurgisk indgreb. Advarslen kommer fra bekymrede kirurger fra et andet hospital, der i stigende grad opsøges af skadede patienter, som har fået udført den problematiske operation på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Kirurgerne kan se, at flere af patienterne slet ikke skulle have været opereret til at begynde med, og frygten for en skandale begynder at brede sig. I denne serie afslører Radio4 Undersøger, hvordan en ortopædkirurgisk afdeling i næsten et årti udførte stærkt tvivlsomme eksperimenterende behandlinger på et større antal patienter.

Da Lærke Haveman lægger sig under en kirurgs kniv i 2018 på Bispebjerg Hospital, ved hun ikke, at grundlaget for at udføre den helt specielle type operation ikke er i orden. Forløbet ender med at invalidere den i dag 24-årige kvinde, der siden operationen har følt sig svigtet af sundhedssystemet. I denne serie afslører Radio4 Undersøger, hvordan en ortopædkirurgisk afdeling i næsten et årti udførte stærkt tvivlsomme eksperimenterende behandlinger på et større antal patienter - uden deres viden.

Svenske bander er blevet så stort et problem, at borgerne i vores naboland er begyndt at frygte for landets fremtid. Kritikken er de seneste år vokset mod landets regering, og myndighederne kritiseres for at have sovet i timen. Alt imens kriminaliteten spreder sig. Især landets ambition om at fremstå som en humanitær stormagt kritiseres for at være årsag til, at problemerne omkring indvandring ikke er blevet diskuteret og håndteret i tide. I andet afsnit af “Skyderier over sundet” undersøger vi, hvordan svenskernes selvforståelse har besværliggjort kampen mod banderne og hvad det vil kræve af myndighederne at genvinde kontrollen.

Bandemiljøet i Sverige er ude af kontrol. Unge drenge får stukket våben i hånden, og begår drab på åben gade for bandekonger i udsatte områder. Og nu ser vi ifølge dansk politi, hvordan svenske bandemedlemmer krydser grænsen, og skyder deres ofre på dansk jord. Eksempler har vist, at børn helt ned til 12 år bliver hyret til at begå grov kriminalitet i Sverige. Samtidig vokser kritikken af den svenske regerings håndtering af de voldsparate indvandrergrupperinger, som ofte regerer i landets forstæder. I første afsnit af “Skyderier over sundet” tager vi til Stockholm. Her får du fortællingen om, hvordan den svenske hovedstad endte med bandeproblemer til halsen, og om hvordan alle i Sverige nu spørger sig selv – hvordan gik det så galt?

Den 16. Maj 2000 modtager to medarbejdere i Miljøstyrelsen en advarsel fra det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur EPA. Emnefeltet lyder “Udfasning af PFOS”, og mailen beskriver, at flourstoffet er svært nedbrydeligt, giftigt og ophober sig i mennesker og dyr. Den beskriver også, at stoffet indgår i flere produkter – blandt andet brandskum. Advarslen bliver efterfulgt af mange undersøgelser og rapporter - både danske og internationale. Alligevel går der 12 år, før Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bliver klar over, at PFAS-stofferne kan have forurenet jorden, grundvandet og vandløb ved Forsvarsministeriets arealer. I dette afsnit af “Forsvarets Skjulte Forurening” undersøger Radio4, hvilke myndigheder der vidste hvad om PFAS-stofferne hvornår, og hvordan forureningerne er blevet håndteret.

Østre Vandværk i Hedehusene er lukket på ubestemt tid, fordi der er fundet for høje værdier af de giftige PFAS-stoffer i det vand, som kom ud af vandhanen. Alt tyder på, at forureningen kommer fra én af Forsvarsministeriets brandøvelsespladser en lille kilometer væk. På Beredskabsstyrelsens område i Hedehusene har flere års brandøvelser resulteret i en forurening af grundvandet, som strømmer direkte mod vandværket. På trods af det er der ikke gjort noget for at bremse forureningens spredning. Og det er ikke det eneste sted, hvor Forsvarsministeriets PFAS-forureninger truer drikkevandet.

Cecilie Roland, hendes børn og hendes kæreste er alle blevet forgiftet med fluorstoffer, efter de uden at vide det havde spist kød fra kvæg, der havde græsset på forurenet jord. De er ikke de eneste forgiftede. Forureninger med de giftige fluorstoffer, som går under navnet PFAS, har verden over spredt sig til drikkevand og er på den måde kommet ind i mennesker i store mængder. Mange steder er skaden på drikkevandet sket som følge af forureninger fra militære flyvestationer. Forureninger der på mange måder ligner dem, vi lige nu ser i Danmark.