I den 30. og sidste udgave af Retfærdighedens stemmer kan du høre Nima Zamanis debat med Pernille Skipper, om den netop indførte samtykkelov. Du kan høre historien om en mand, der blev frifundet for voldtægt efter 61 dage i fængsel. Derudover fortæller Naser Khader, at han personligt mener, at drabsmænd ikke burde se dagens lys igen. Forfatter og journalist, Thomas Thurah, der rent faktisk har interviewet 12 drabsmænd, er uenig. Han mener, at det borgerlige Danmarks hævntogt mod forbryderne ikke gør forbryderne mindre forbryderiske - tværtimod. Slutteligt kan du høre Özlem Cekic skifte holdning til omskæring. Hun går fra at være for omskæring til at være imod omskæring.

Knap 60 timer har journalist og forfatter Thomas Thurah brugt på at besøge og tale med drabsdømte i Herstedvester fængsel. Han har forsøgt at sætte sig ind i hovedet på 12 forskellige drabsmænd; Anerkender de deres skyld? Angrer de? Og hvad siger deres egen retsfølelse til den straf, de har fået udmålt?

I to måneder sad 'Anders' varetægtsfængslet for en voldtægt, han ikke havde begået. I retten blev han frikendt, fordi den kvindelige forurettede var utroværdig, usammenhængende og skiftende i sine vidneforklaringer. Dette er historien og samtalen om en mand, hvis liv ændrede sig radikalt, da en 'sugardate' endte i anklager om voldtægt.

Poul Hauch er forsvarsadvokat og har mange voldtægtssager. Hvad mener han om den nye samtykkelov? Derudover ser han det som et kæmpe retssikkerhedsmæssigt problem, at den danske dommerstand ikke har ressourcerne til at lytte efter, når hans klienter afgiver vidneforklaringer.

Anne Okkels har siden hun var spæd rendt rundt blandt nogle af landets mest "hardcore" kriminelle. Hendes far var fængselsinspektør. Således er hun vokset op i et hus lige ved siden af Sønder Omme fængsel. I dag er hun uddannet kriminolog og forsøger at sætte fokus på, at længere straf og dårligere vilkår for de indsatte ikke nødvendigvis er vejen frem. Ifølge hende er fængselssystemet i Danmark på vej mod katastrofekurs, blandt andet fordi de sidste mange siddende regeringer udelukkende har haft fokus på straf, straf og atter straf.

Er sociale medier en fordel eller ulempe for demokratiet? Ville Nye Borgerlige overhovedet eksistere uden Facebook? Og hvad står øverst på partiprogrammet – drastiske skattelettelser eller mindre islam?

Har SF glemt ofrene? Der står ikke et eneste ord om ofrene i SFs retspolitik. Det hele handler om forebyggelse og resocialisering. Partiet bryder sig heller ikke om hårdere straf til bandekriminelle. De går faktisk kun ind for hårdere straf, når det handler om voldtægt og stalking. Men hvordan hænger det sammen, at SF udelukkende går ind for hård straf, når ofrene typisk er kvinder og ikke, når der er tale om ofre for den brutale bandekriminalitet?

Peter Skaarup er aktuel med et debatindlæg i Ekstra Bladet, hvor han ønsker, at drabsmænd og forbrydere, der begår gentagende, grove forbrydelser skal spærres inde resten af livet. Men hvordan skal de massive økonomiske omkostninger forbundet med dette overhovedet dækkes? Og hvordan skal fængselsforholdene for de livsvarigt indsatte være? Skal de have adgang til besøg og fjernsyn? Derudover vender vi også Dansk Folkepartis holdning til straf af pædofili. Partiet mener, som dét eneste på Borgen, at pædofile skal medicinsk kastreres. Men dette kan ifølge læger give alvorlige bivirkninger i form af knogleskørhed, tab af muskelmasse, sukkersyge og blodpropper i hjerne og hjerte.

Hvordan forsvarer Liberal Alliances formand - og retsordfører - Alex Vanopslagh at have stemt for potientielle fremmedkrigeres fratagelse af statsborgerskab uden rettergang? Og hvordan kan det være, at alle i partiets folketingsgruppe pludselig er imod burkaforbuddet, når både Henrik Dahl og Ole Birk stemte for et burkaforbud? Er partiet endeligt forenet eller er det spil for galleriet?

Er Socialdemokratiets retspolitik reelt en kopi af De Konservatives og Dansk Folkepartis? Er Socialdemokratiet gået fra troen på resocialisering til straf, straf og atter straf? Det kunne man fristet til at tro, når partiet mener, at unge, der er dømt for hævnporno skal lide under konsekvenserne af dette i hele 20 år. Det er ligeledes nærliggende at tro, når partiet er gået forrest i vedtagelserne af både dobbelt straf i belastede boligområder og firedobbelt straf for corona-relaterede forbrydelser. Retsordfører Jeppe Bruus - denne uges gæst i Retfærdighedens Stemmer - afviser kritikken.

Hvorfor står der ikke ét ord om bekæmpelse af bandekriminalitet i Enhedslistens partiprogram? Skal det dømmes som voldtægt, hvis en voksen har samleje med en person, der er under den seksuelle lavalder? Og hvorfor havde Rosa Lund så travlt med at stemple drabet af en sort mand på Bornholm som racistisk motiveret?

Denne uges gæst er Radikale Venstres ordfører, Kristian Hegaard. Hegaard mener ikke, at samleje mellem en voksen mand og en pige på eksempelvis 14 år skal kaldes for voldtægt, da der godt kan opstå en reel kærlighedsrelation mellem disse parter. Derudover mener de radikales retsordfører ikke, at de dømte unge i Umbrella-sagerne skal betragtes som distributører af børneporno, fordi de er nogenlunde jævnaldrende med deres ofre. Slutteligt taler vært, Nima Zamani og Hegaard, om Radikale Venstres indsats for at styrke udlændinges retssikkerhed i Danmark. Hvordan skal det nogensinde lykkes, når RVs politikere på Borgen stemmer imod nedrivningen af ikke-vestlige borgeres boliger, mens RVs lokalpolitikere stemmer for nedrivningen af samme boliger?

Juli måned står i retsordførernes tegn. Hver uge er en retsordfører fra folketingets mest indflydelsesrige partier gæst i 'Retfærdighedens Stemmer'. Hvad vil de forskellige partiers retsordførere gøre for at styrke retssikkerheden, og retsstaten Danmark, når de igen skal have arbejdshandskerne på efter sommerferien? Første gæst er Naser Khader. Udover en samtale om De Konservatives fremtidige retspolitik, indledes udsendelsen med et personligt udestående mellem Khader og vært, Nima Zamani.

Det danske politi truer vores retsstat og danskernes retssikkerhed. Hvordan skal man kunne stole på, at man får en retfærdig rettergang, når det nu viser sig, at politiet i over 1.000 sager har aflyttet fortrolige samtaler mellem mistænkte og dennes forsvarsadvokat? Forsvarsadvokat, Peter Secher, er denne uges gæst i ’Retfærdighedens stemmer’. Han er advokat for Britta Nielsens datter og en rocker, der har været direkte berørt af politiets ulovlige aflytninger.

Simon Emil Ammitzbøl forlod Liberal Alliance og stiftede partiet, Fremad, fordi han ville have mere retssikkerhed og fairness i udlændingepolitikken. Men hvordan hænger det sammen med, at han for blot to år siden, som minister, var med til at forfatte ghettopakken, der i høj grad diskriminerer borgere, herunder uskyldige, med en bestemt adresse?

Nyt Centrum Venstre vil diskriminere i tilstrømningen af udlændinge. Alle fra Mellemøsten skal, modsat andre verdensdele, kategorisk afvises. Derudover vil partiet lukke moskeer i Danmark og kræve længere straffe til alvorligt kriminelle. Men hvad adskiller så egentligt det nye parti fra Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti? Formand, Hanna Ziadeh, er denne uges gæst i Retfærdighedens Stemmer.

I kølvandet på drabet på George Floyd i USA er ugens gæst, Roger Courage Matthisen, gået forrest i kampen mod racisme og diskrimination herhjemme. Trods forsamlingsforbuddet i forbindelse med corona-epidemien har flere tusinde mennesker demonstreret imod diskrimination af minoriteter. Courage Matthisen mener, at hvides retssikkerhed i Danmark er mere beskyttet end mørkes. Ét problem, han er villig til at bekæmpe med livet som indsats, men som de sortes repræsentant, Bwalya Sørensen (BLM), obstruerer med sin ekstremisme. Vært: Nima Zamani

Blev demokratiets spilleregler ikke overholdt, da Radio LOUD vandt medieudbuddet? Dét mener Jens Rohde, der længe inden den igangværende undersøgelse af sagen har beskyldt både politikere og et uafhængigt radio- og tv-nævn for ikke at overholde retssikkerheden. Nu kæmper han for retfærdighed, men spørgsmålet er, om han som tidligere vært på 24syv selv overholder armslængdeprincippet, og hvorfor han havde en "skrivebordstomat" med til det politiske samråd.

Stig Grenov er ikke længere lovmæssig modstander af retten til abort. Dog mener han og Kristendemokraterne, at kvinden, forud for en abort, skal igennem tvungne samtaler med en læge, socialrådgiver og psykolog. Dette skal ikke gælde i tilfælde af voldtægt, men hvad stiller man op, hvis voldtægten ikke kan bevises? Hør om Stig Grenov kan svare på dette, og hvorfor han og Kristendemokraterne halvvejs inde i udsendelsen alligevel ikke mener, at kvinden forinden en abort også skal tvinges til psykolog.

Vært, Nima Zamani er selv omskåret og modstander af dette. Han mener, det er religionstvang. Özlem Cekic er for omskæring. Hun mener, det er religionsfrihed. Men hun er faktisk kommet i tvivl på det seneste. Hør om de kan nå til enighed, og om hun ville lade sin dreng blive omskåret, hvis hun blev mor på ny.

Som forhenværende justitsminister - og selvudnævnt sherif af byen - må Søren Pind i høj grad siges at kæmpe for retssikkerheden i det danske retssamfund. Han er således ugens gæst i Retfærdighedens Stemmer, hvor samtalen drejer sig om, hvilke områder retssikkerheden halter i Danmark, hvordan Pind som minister var under sit livs pres under flygtningekrisen og om han nogensinde vender tilbage til dansk politik.

Hvilken betydning havde Yahya Hassans digtsamler for ytringsfriheden? Styrker eller svækker Rasmus Paludans metoder ytringsfriheden? Og hvordan står det generelt til med retssikkerheden ift. at ytre sig frit i dagens Danmark? Gæst: Flemming Rose. Vært: Nima Zamani

En mand er netop blevet frikendt i retten for at have hostet på en betjent og råbt "corona". Der findes aktuelt ikke lovgivning i Danmark, der omfatter gerningen. Vi taler med hans forsvarsadvokat, Peter Secher.På det seneste har en video af en politimand floreret på de sociale medier. Han er meget truende og voldelig i sin adfærd, men det er ikke til at vide, hvad der er gået forud for episoden. Derfor debatterer vi, hvorvidt politibetjente skal udstyres med kamera. Forsvarsadvokat, Thorkild Høyer bakker op om forslaget. Han mener blandt andet, at man har noget at skjule, hvis man ikke vil dokumentere sit arbejde med kamera. Karina Lorentzen og SF bakker ligeledes op.Claus Oxfeldt, formand i politiforbundet, er stærk modstander. Hør dem alle sammen i denne uges udgave af Retfærdighedens Stemmer.

Hvad nytter hjælpepakkerne for de små virksomhedsejere, hvis sagsbehandlingstiden er så lang og retsomkostningerne så høje, at det alligevel ikke kan betale sig at søge erstatning? Denne uges udgave af Retfærdighedens Stemmer fokuserer på virksomhedsejernes retssikkerhed under corona-krisen. Er epidemiloven overhovedet gearet til epidemier? Og er det nødvendigt med en historisk, særskilt og effektiv corona-domstol? Medvirkende: Frederik Waage, professor i forvaltningsret, Mads Pramming, advokat, Preben Bang (V), formand for Folketingets Retsudvalg.

Allerede inden corona-epidemien var Danmark med hastige skridt på vej imod et overvågningssamfund. Med en ny corona-app kan regeringen overvåge alle dine bevægelser - helt ned i mindste detalje. Anders Kjærulff, vært på aflyttet.dk, tegner et billede af Danmark som overvågningssamfund både før, under og efter krisen. Derudover er statskundskabstuderende, Ivan Al-Hilali med på en smittefri telefonlinje. Han frygter, at disse tiders krisestyring resulterer i topstyring af vores frihed. Også partileder for Alternativet, Josephine Fock, mener, at det er nødvendigt for oppositionen at sikre, at regeringen ikke udnytter corona-epidemien til generelt at få mere magt.

I denne udgave fokuserer Retfærdighedens Stemmer på de fængselsindsattes retssikkerhed under corona-krisen. Selvom de er kriminelle, er blevet dømt, sidder bag tremmer og typisk opfattes som samfundets laveste fællesnævner, har de stadig en lang række lovbestemte rettigheder, som naturligvis skal overholdes. De indsatte har ret til at se deres pårørende, ligesom de pårørende skal have ret til at se de indsatte. Dette er dog ikke muligt på grund fare for smitte. I Norge har man forsøgt at modvirke problemet ved at købe iPads til de indsatte. Denne idé bakker retsordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, op om. Til gengæld afviser han, at vi, ligesom man også har gjort i Norge, løslader de mindst farlige fanger før tid for at undgå smitterisiko i fængslerne. Et tiltag, som formanden for dansk fængselsforbund, Bo Yde, ellers hilser velkommen, såfremt der fra politikerne side ikke snart bliver stillet flere økonomiske midler samt fængselsbetjente til rådighed. I øvrige gæster er også forsvarsadvokat, Mette Grith Stage og kriminolog med speciale i det norske straffesystem, Peter Scharff Smith.

Forsvarsadvokat, Peter Secher, er mildest talt utilfreds med, at regeringen udnytter corona-epidemien til selvpromovering. Fængselsstraf for tyveri af håndsprit har ingen effekt. Firedobbelt straf for svindel har heller ingen effekt. En virksomhedsejer bekymrer sig ikke om at komme i fængsel i 3 eller 12 måneder. En virksomhedsejer er færdig i det han kommer i fængsel. Og de organiserede kriminelle begår alligevel kriminalitet. Regeringspartiets retsordfører, Jeppe Bruus, er naturligvis ikke enig i Sechers tiltale. Derudover er Jacob Mchangama fra tænketanken Justitia med. Han mener, at Coronakrisen har ført til en global censurepidemi.

Ifølge Dr. Jur. Jonas Christoffersen handler politiet i strid med loven, hvis de udsteder bøder til en forsamling på lidt over 10 personer. Hør ham uddybe dette i denne udgave af ’Retfærdighedens stemmer-, der fokuserer på de demokratiske og retslige konsekvenser ved coronaepidemien. Derudover er også Kristian Lauta, med speciale i ret og katastrofer, med på en telefon. Han forklarer, hvorfor vi som borgere i disse tider - hvor sundhedsminister, Magnus Heunicke, har fået så meget magt - har en ekstra pligt over for demokratiet. Slutteligt er Jacob Mchamgama med os for at besvare spørgsmålet, om Danmark også er på vej mod en egentlig undtagelsestilstand. Vært: Nima Zamani

”Jeg har faktisk ikke lyst til at være med, hvis jeg skal være helt ærlig” Sådan skrev Pernille Skipper til Nima Zamani, forud for denne udsendelse. Hun mener, at Zamanis måde at omtale hende i den offentlige debat om samtykkelov har været decideret nedsættende og grov. Hør, om de først og fremmest får løst deres personlige konflikt, men også om de dernæst kan blive enige om, hvordan vi som retsstat forstærker retssikkerheden på voldtægtsområdet.

Hvordan kan man som forsvarsadvokat se sig selv i øjnene, når man forsvarer forbrydere? Eller endda er medvirkende til at få dem frikendt, selvom man ved, de er skyldige? Og er der en grænse for, hvem man vil forsvare? Få svarene af Britta Nielsens advokat, Nima Nabipour, i denne første udgave af 'Retfærdighedens Stemmer'. Vært: Nima Zamani